Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 3: december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 22) Forslag til lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 22 – spørgsmål 5) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 5 : ”Vil ministeren uddybe lovforslagets almindelige bemærkninger om, at ”ved udvælgelse af uddannelser og lande vil der blive lagt saglige kriterier til grund, således at der bl.a. ikke sker forskelsbehandling efter nationali- tet uden saglig begrundelse. Udvælgelsen af lande vil være baseret på kendskabet til, hvilke lande der har teknologiske eller naturvidenskabelige innovative miljøer på et internationalt anerkendt niveau inden for de fagområder, der efterspørges i Danmark.”? Dette forekommer i højere grad at pege på import af kommende højt kvalificeret arbejdskraft end internationalisering af uddannelsessystemet.” Svar: Jeg ser det som en gunstig følgevirkning af lovforslaget, hvis højt kvalifi- cerede studerende fra tredjelande, som færdiggør deres uddannelse her i landet, har lyst til at bruge deres uddannelse og kompetencer i Danmark. Da det er regeringens opfattelse, at det erhvervsrettede uddannelsessy- stem overordnet har til formål at give personer kompetence til efter endt uddannelse at indgå i arbejdsmarkedet og der anvende deres opnåede kompetencer, finder regeringen det helt naturligt, at øget internationalise- ring af uddannelsessystemet går hånd i hånd med øget internationalise- ring af arbejdsmarkedet. Dette vil bl.a. have den fordel, at også arbejdsmarkedet kommer til at nyde godt af den gensidige kilde til faglig og praktisk inspiration og dyg- tiggørelse, det er, at højt kvalificerede udlændinge kan bidrage til vækst og udvikling.
2 I uddannelsessystemet vil den foreslåede stipendieordning bl.a. bidrage til at styrke fagligheden i uddannelsessystemet ved, at særligt kvalificerede udenlandske studerende bidrager med faglighed og international dimen- sion. For så vidt angår udvælgelsen af lande skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 3. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs