Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
17. december 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 20) Forslag til Lov om ændring af
lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggø-
relse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 5. november 2004 (L 20 -
Spørgsmål 18) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 18:
Med hvilken begrundelse vil ministeren ophæve revisionsbestemmelsen
i § 5, der sikrer en evaluering af hele loven om åbenhed og gennemsig-
tighed?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 3, herunder oplysningen om, at
Undervisningsministeriet vil gennemføre en ny undersøgelse af skolers
og uddannelsesinstitutioners gennemførelse af loven.
I betragtning af, at lovforslaget indebærer ændringer af bestemmelser i
loven om de oplysninger, der skal gives efter loven, er formålet med
revisionsbestemmelsen allerede delvist opfyldt. Efterhånden som der
måtte vise sig behov derfor, vil jeg naturligvis tage de nødvendige initia-
tiver til yderligere ændringer af loven.
På den baggrund mener jeg ikke, at der vil være behov for en bindende
lovbestemmelse om, at loven tages op til revision allerede i den kom-
mende samling.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs