Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
17. december 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 20) Forslag til Lov om ændring af
lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggø-
relse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.) har Folketin-
gets Uddannelsesudvalg i brev af 5. november 2004 (L 20 - Spørgsmål
14) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14:
Hvordan vil ministeren søge at modvirke, at en offentliggjort skolesco-
re, der fremhæver sociale, etniske og kulturelle forskelle mellem de enkel-
te skolers rekrutteringsbagland, bidrager yderligere til at forstærke den
allerede igangværende sociale polarisering mellem skoler og institutio-
ner?
Svar:
Der er ikke tale om en offentliggørelse af oplysningerne om elevernes
baggrund eller fremhævelse af sociale, etniske eller kulturelle forskelle
mellem skolerne.
Det er et redskab til skolerne og andre, som har brug for at kunne vurde-
re den enkelte skoles indsats. Det interessante er, om skolen formår at
gøre en forskel. Om skolen er i stand til medvirke til at bryde negativ
social arv og udvikle eleverne fagligt og kundskabsmæssigt mv. lige så
meget eller mere, end hvad man kan forvente, når der tages højde for
elevgruppens baggrund.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 13.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs