Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 20) Forslag til Lov om ændring af
lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggø-
relse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.) har Folketin-
gets Uddannelsesudvalg i brev af 5. november 2004 (L 20 - Spørgsmål
13) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
Det er på det seneste dokumenteret, at Danmark er ved at blive mere
socialt opsplittet. Velstillede grupper samler sig i nogle kvarterer, skoler
og børnehaver. Socialt svage danskere og indvandrere klumpes sammen
andre steder. Kombinationen af øget social opdeling, flere tosprogede
børn og et decentralt skolevæsen med frit valg har vist sig problematisk.
Når den erklærede hensigt med lovforslaget er at fremme og sætte skub i
forældrenes fra- og tilvalg af bestemte skoler på grundlag af nye supple-
rende oplysninger, hvilke konkrete skridt vil ministeren så tage for at
afbøde uheldige følgevirkninger af denne polarisering?
Svar:
Elevernes baggrund offentliggøres ikke. Den anvendes udelukkende for
at kunne vurdere en skoles indsats i et fag eller flere mere retvisende og
dermed give dels skolerne bedre muligheder for at vurdere deres egen
indsats, dels omverdenen mulighed for at få kendskab til denne indsats.
Forskningsprojektet De gode skoler, som netop er blevet offentliggjort
viser, at når skolernes resultater er korrigeret for påvirkningen af elever-
nes baggrund er udgangspunktet, at yderligere forskelle i skolernes resul-
tater vil kunne henføres til den enkelte skoles egen praksis.
Analysens hovedbudskab er, at god skolepraksis er et kompliceret sam-
spil af mange enkeltfaktorer.