Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
3.s.kt.
J.nr.:
2003-12142-72
Sagsbeh.:
LCH
Fil-navn:
Dokument 2
Besvarelse af spørgsmål nr. L 17 - Spørgsmål 8, som
Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 12. november 2004
Spørgsmål L 17 - Spørgsmål 8:
"Hvad er begrundelse for, at det er risikoen for, at der sker noget, der skal være
betydelig, og ikke graden af personskadens evt. omfang, der skal være betydelig ?
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at det naturligvis er problematisk, når der indimellem
opstår situationer, hvor en dement person, forvilder sig uden for sit vante miljø uden at
kunne finde tilbage. Og særligt ulykkeligt bliver det, hvis personen i den forbindelse
enten selv lider personskade, eller forårsager personskade hos andre, som f.eks. vil
hjælpe den demente.
Det, der har været afgørende for mig i relation til formuleringen af § 17 a, var
spørgsmålet om, hvorvidt der alene skulle være tale om en risiko eller en betydelig
risiko. Jeg har fundet, og det vil jeg gerne fastholde, at der skal være tale om en
betydelig risiko for personskade, som begrundelse for at anvendelse af personlige alarm-
og pejlesystemer og særlige dørlåse kan komme på tale.