Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2003-12142-72 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 2 Besvarelse  af  spørgsmål  nr.  L  17  -  Spørgsmål  7,  som Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 12. november 2004 Spørgsmål L 17 - Spørgsmål 7: "Hvordan  sikres  det,  at  mere  teknologi  ikke  giver  falsk  tryghed  hos  personalet  og bevilligende myndigheder, således at teknologien afskaffer nærvær og samvær ?" Svar: Hvis man sammenligner psykiatrien med andre specialer, f.eks. kirurgi, er det netop kendetegnet  ved  psykiatrien,  at  den  som  udgangspunkt  apparaturmæssigt  er lavteknologisk og personalet udgør sammen med det fysiske miljø en afgørende og væsentlig ressource for sikring af diagnostik og behandling af god kvalitet. Jeg mener, vi skal være åbne over for at tage alle redskaber i brug for at kvalitetsudvikle psykiatrien. Derfor er dette lovforslag udtryk for, at regeringen også ønsker at udnytte de teknologiske fremskridt til gavn for patienterne, når vi bevæger os på det psykiatriske område. Det er vigtigt at sikre den personlige frihed, og især på det psykiatriske område, hvor der er  mulighed  for  at  begrænse  den,  skal  tvangsindgrebenes  karakter  nøje  overvejes. Derfor er det min klare overbevisning, at jo flere mulige behandlingstiltag, jo bedre er grundlaget   for   at  tilrettelægge   behandlingen   individuelt,   og   samtidig   opfylde mindstemiddelsprincippet.    Jeg tror ikke på, at teknologien i denne sag afskaffer nærvær og samvær. Tværtimod. Lovforslagets  muligheder  for  anvendelse  af  personlige  alarm-  og  pejlesystemer  og særlige dørlåse skal jo netop hindre, at en person udsætter sig selv eller andre for risiko for at lide personskade ved at forlade afdelingen. De øgede muligheder, L 17 giver for at tilrettelægge en individuel behandling, er netop udtryk for omsorg for patienterne.   Jeg mener, det er meget mere relevant at tale om nærvær og samvær i forbindelse med L 17 end i de situationer, som kan opstå i dag. Vi har jo desværre set eksempler på, hvordan det kan gå, hvis en person forlader en afdeling uden at kunne finde tilbage igen.