c:\convertit\docfolder\$asq139528.doc Dato: 7. j anuar 2005 J .nr.: 2004-30 0-00003 Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende Navnelovsudvalgets b  etænkning nr. 1446/2004 om personnavne I. Høringen Betænkningen har været sendt til høring hos: Helsingør Stift, Fye  n s Stift, Haderslev Stift, Københavns Stift, Lolland  -Falsters Stift, Ribe Stift, Roskilde Stift, Viborg Stift, Aalborg Stift, Århus Stift, Den r  o- mersk-katolske Kirke, Det Mosaiske Trossamfund, Den reformerte menighed i Fre- dericia, Den fransk-reformerte menighed i København, Den t ysk  -reformerte menig- hed i København, Det metodistiske trossamfund, Baptistkirken i Danmark, Den o  r- todokse russiske kirkes menighed i København, Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i Kø    benhavn, Den til St. Alban’s English Church i København hørende menighed, Rigsarkivet, Landsarkivet for Nørrej ylland, Landsarkivet for Fyn, Landsarkivet for Sønderj ylland,  Landsark   i- vet for Sjælland, Lolland   -Falster og Bornholm, Islands Ambassade, Institut for menneskerettigheder, Københavns Universitet   - Afdeling for Navneforskning, Sam- fundet for dansk genealogi og Personalhistorie, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Et barn To forældre,  Landsforeningen Adoption og Samfund, Famili   e- retsadvokaternes Forening, Foreningen af Statsamtsmænd, Foreningen af Statsamt   s- jurister, Den Danske Dommerforening, Dommer fuldmægtigforeningen, Advokatr   å- det, Advokatsamfundets Privatretsudvalg, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Personregisterførerne i Sønderj ylland, Kommunernes Landsfo   r- ening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Domstolsst yrel  sen, Rigs- politichefen, Civilretsdirektoratet, Kirkeministeriet,  Indenrigs- og Sundhedsmini- steriet og Ministeriet for Fl ygtninge, Indvandrere og  Integration. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bemærkninger til høringssvar    e- ne er anført med ku  rsiv. 1. Generelt

-  2  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Helsingør Stift, Lolland -Falsters Stift, Ribe Stift, Århus Stift, Det Mosaiske Trossamfund, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatsamfundets Privatretsudvalg, Domstolsstyrelsen, Kirkeministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har ikke bemærkninger til betænkningen. Fyens Stift kan bifalde, at der sker en liberalisering af navnereglerne. Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  kan overordnet tilslutte sig betænkningens forsl   ag til en n y dansk personnavnelov. Afdelingen for Navne- forskning finder, at hovedparten af de forenklinger af de eksisterende regler, der lægges op til, må anses for at være i god overensstemmelse med den daglige navn e- brug og befolkningens ønsker om person  lig frihed på personnavneområdet, således som det kommer til udtryk gennem forespørgsler rettet til Afdelingen for Navn  e- forskning samt i den løbende debat i dagspressen. Roskilde Stift finder, at den af Navnelovsudvalget foreslåede liberalisering af na v- neloven er i god tråd med tidens trend: at man ser mennesket som et enkeltindivid og ikke mere som et slægtsmedlem. Stiftet finder, at efternavne hidtil har været u d- tryk for en slægtsmæssig tilkn ytning, hvilket i så fald ikke længere vil være tilfæ l- det. Stiftet finder videre, at en vigtig del af forståelsen af sig selv som led i en større sammenhæng derved går tabt, og at det herefter kun vil være personnumm e- ret, der vil være identitetsbærende. Islands Ambassade har med glæde modtaget det foreliggende forsl   ag om en n y navnelov, der vil imødekomme og løse de vanskeligheder herboende islændinge har haft under den nugældende lovgivning, især angående efternavne og i en vis grad angående mellemnavne. Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at betænkningen lægger op til en bet ydelig liberalisering af navnelovgivningen, og at der herved er taget hen- s yn til samfundsudviklingen, bl.a. med hens yn til kønsligestilling og en ændret b    e- folkningssammensætning. Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie kan tilslutte sig hovedprin- cippet om  yderligere lempelser. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab kan tilslutte sig betænkningens forslag til en n y dansk navnelov. Selskabet mener, at de foreslåede regler er i overen s-

-  3  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC stemmelse med den daglige navnebrug og med de ønsker om personlig frihed på personnavneområdet, som kan konstateres i den offentlige debat. Selskabet betra g- ter det som positivt, at lovgivningen nærmer sig den norske og sve   nske lovgivning på området, og at den afspejler de seneste års kultu   relle og familiemæssige udvi   k- linger. Foreningen trans-danmark kan i det store hele tilslutte sig Navnelovsudvalgets betænkning og det deri anførte lovudkast. Statsamtet Vestsjælland    kan generelt tilslutte sig høringssvaret fra Foreningen af Statsamtmænd. Danmarks Kordegneforening er enig i, at en modernisering og liberalisering af navneloven er påkrævet og finder, at der er mange af de foreslåede ændringer, der vil bet yde en lettere adgang for borgerne til at få foretaget relevante navneændri    n- ger. Foreningen finder det dog underligt, at der kun er udpeget en repræsentant e   f- ter indstilling fra folkekirken, idet de mener, at navneloven er et af kordegnenes store områder. Der burde derfor efter foreningens opfattelse også have været udp e- get en repræsentant f   or kordegnene. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender skal vedrørende udpegelsen af de 10 medlemmer i Navnelovsudvalget påpege, at den danske folkekirke var repræse    n- teret ved et medlem udpeget efter indstilling af den danske folkekirke –   præste   r og kordegne. Herudover var udpeget et medlem efter indstilling af Kirkeministeriet. Det er på den baggrund Ministeriet for Familie  - og Forbrugeranliggenders opfat- telse, at den danske folkekirke var tilstrækkeligt repræsenteret. Kommunernes Landsforening  tager i l yset af det af Navnelovsudvalget foreslåede skift i opgavefordelingen på vielsesområdet afstand fra, at de kommunale parter i  k- ke har været inddraget aktivt i udvalgets arbejde. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder ikke, at det er muligt ved sammensætningen af et lovforberedende udvalg at forudse ethvert forslag, som må    t- te opstå i dette udvalg, og ministeriet finder det derfor heller ikke muligt at sa  m- mensætte udvalget herefter. Som repræsentant for CPR -siden var udpeget et med- lem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2. Lovudkastets opbygning, definitioner m.v.

-  4  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  finder, at rækkefølgen i loven ud fra en sproglig logisk s ynsvinkel burde være: fornavn    –   mellemnavn –   ef- ternavn. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig i den af Navnelovsudval- get foreslåede o  pbygning af loven, idet denne er opbygget efter historisk tradition. Foreningen af Statsamtsjurister finder det forvirrende, at det i Navnelovsudval- gets lovudkast i § 16, stk. 3, nr. 1, er anført: ”efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 7, § 6, § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, samt ændri   nger i efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 6”  –   altså at man starter med at nævne § 4 og herefter § 6 og 7 og så § 4 ige    n. Herudover har foreningen anført, at der i lovudkastets § 4, stk. 1, nr. 5 og § 11, nr. 6, bør tilføjes et nuværende eller tidligere, jf. betænkningen s. 230, samt at det i lovudkastets § 5, stk. 2, bør præciseres, at der     skal indgives ansøgning for barn  et samtidig med for- ældrenes ansøgning, da det i    kke er tilstrækkeligt at afgive en hensigtserklæring om, at barnet skal have navnet senere. Den anførte formulering af § 16, stk. 3, nr. 1, skyldes, at der for så vidt angår s a- ger efter § 4, stk. 1, nr. 7, § 6 og § 7 stk. 1, nr. 2 og 3, er tale om ansøgninger om et ”nyt” efternavn, hvorimod der ved sager efter § 4, stk. 1, nr. 6, er tale om a    n- søgninger om ændring af et efternavn, personen bærer i forvejen, og som ikke er en navneændring som nævnt i § 16, stk. 3’s chapeau (indledning), hvorfor § 16, stk. 3, nr. 1, heller ikke kan forenkles med henvisning hertil. For så vidt angår det af fo   r- eningen anførte vedrørende § 4, stk. 1, nr. 5 og § 11, nr. 6, er ministeriet enig heri og har derfor indføjet ”nuværende ell er tidligere” i lovforslagets tekst. For så vidt angår § 5, stk. 2, finder ministeriet det ikke nødvendigt at tilføje det anførte i selve lovteksten, men finder, at dette på mere hensigtsmæssig vis kan præciseres i b e- mærkningerne dertil og i en eventuel be   kendtgørelse og/eller vejledning. Foreningen af Statsamtmænd    påpeger, at lovudkastets § 16 kan forenkles væsen    t- ligt ved i stk. 2, at indsætte en bem yndigelse til justitsministeren [ministeren for familie- og forbrugeranliggender, ministeriets tilføjelse]   til at fastsætte, hvilke s   a- ger, der skal behandles af statsamtet. Stk. 3 og 4 i udkastets § 16 kan herefter udgå. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Foreningen for Statsamtmænd i, at lovudkastet kunne forenkles på den af forenin    gen anførte måde. Ministeriet finder dog, at den anførte formulering af bestemmelsen bør opretho   l- des, da denne klart tilkendegiver, at hovedkompetencen ligger hos ministerialbogs- føreren.

-  5  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  finder, at loven ville vin- de ved en mere ent yd ig afgrænsning af, hvad loven forstår ved et ”navn”, ekse m- pelvis i forhold til lovudkastets straffebestemmelse i § 26, uanset at dette ikke er en nem opgave. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender anser det ikke for muligt eller hensigtsmæssigt på tilfredsstillende vis at definere, hvad der forstås ved et ”navn”. Dette skyldes bl.a., at navne, som sproget og samfundet i øvrigt, er under konstant udvikling. Det er derfor ministeriets opfattelse, at en i loven fastsat definition på begrebet ”navn” vil kunne begrænse, bremse eller påvirke den naturlige udvikling af dette begreb. 3. Efternavne 3.1. Besk yttede efternavne (navne der i Danmark bæres af flere end 1000 personer) Roskilde Stift foreslår, at man sætter pe    rsonantalsgrænsen til 3000 i stedet for 1000. Viborg Stift er af den opfattelse, at et navn for at være ubeskyttet (frit) bør bæres af væsentlig flere end 1000 personer. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie finder det betænkeligt, at der læ   gges en statistisk beregning til grundlag for besk yttelse af navne, idet der består en nær sammenhæng mellem efternavn/slægtsnavn og afstamnings - eller tilkn yt- ningsforholdet, uanset hvor mange personer, der må tte bære et bestemt navn. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at der ved meget udbredte navne næppe er nogen reel krænkelsesrisiko ved, at a n- dre kan antage navnet uden slægtsmæssig tilknytning, da personer, der bærer et meget udbredt navn, ikke kan anses for at have nogen forventning om slægtsmæssig forbindelse til andre personer, der bærer samme navn. Der henvises til Navnelo   v- sudvalgets betænkning s. 119   -121, samt til betænkningens bilag 5. Det er derfor ministeriets opfattelse, at hensynet til den enkeltes ret til selv at bestemme sit navn bør veje tu  ngere end hensynet til personer, der bærer et meget udbredt efternavn. Institut for Menneskerettigheder anfører, at der i betænkningen er taget højde for de krav, som EF-traktaten ifølge EF  -domstolens praksis stiller til denne lovgivning, men påpeger samtidig, at Navnelovsudvalget i et antal tilfælde har valgt ikke at gå

-  6  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC længere end nødvendigt efter den eksist    erende praksis. Såfremt instituttet skal pege på noget, der muligvis kunne fortjene  yderligere overv ejelser, kan der henvises til spørgsmålet om, hvorvidt den navneretlige besk yttelse skal ophøre, hvis en persons eller families navn ikke længere bæres her i landet, fordi bæreren har ben yttet sin ret til fri bevægelighed. Instituttet finder ikke, at det kan    udelukkes, at EF- domstolen vil finde, at det kan udgøre en vis hindring for unionsborgernes frie b  e- vægelighed, såfremt et efternavn, der kun bæres af en person og eventuelt dennes familie her i landet, ikke længere er beskyttet ved de pågældendes udrejse af Dan- mark.  Instituttet rejser herefter spørgsmål om, hvorvidt det vil være muligt, at na v- nebæreren på forhånd kan tage forbehold over for fortabelsen af besk yttelsen, sål e- des at navnebæreren selv pålægges ansvaret for, at en kontrolmulighed til stadighed er til stede. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at det for det første ikke kan antages, at EF  -domstolen vil vurdere, at det forhold, at der ved en navnebærers udrejse af Danmark er en risiko for, at andre, d   er ø  n- sker pågældende navn, antager navnet som nydannet efternavn, udgør en restrikt i- on for personers ret til fri bevægelighed. Herudover skal ministeriet påpege, at b    e- skyttelsen alene mistes ved endelig udrejse af Danmark. Navne på personer, der alene er midlertidigt udrejst og således ikke har skiftet domicil, vil fortsat være b    e- skyttet. Personer, der er udrejst fra Danmark og er registreret i folkeregistret, vil fortsat efter registrering af udrejse fra Danmark dukke op under deres navn ved en søgning her  på i folkeregistret. Der vil således alene blive givet tilladelse til, at en person uden slægtsmæssig tilknytning til navnet kan erhverve navnet, såfremt det antages, at samtlige bærere af navnet er    endeligt udrejst af Danmark. Dette vil ek- sempelvis være t   ilfældet, hvor bæreren er en asylansøger, der under asylsagen er blevet registret i folkeregistret og herefter bliver udvist/udsendt af Danmark uden at opnå egentligt domicil i Danmark, eller hvor bæreren har været udrejst af Da n- mark med henblik på at tage   fast og varigt ophold i udlandet. Dette vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis udrejsen skyldes udstationering, uanset at man har været u d- rejst i mange år. Ved tvivl herom vil beskyttelsen ikke bortfalde. En egentlig a  n- meldelsesordning findes derfor ikke nø  dvendig, da beskyttelsen alene i meget få ti  l- fælde vil fortabes. Desuden vil de administrative ressourcer ved en sådan anme    l- delsesordning være store. Foreningen af Statsamtmænd    finder det hensigtsmæssigt at gå væk fra ”forb e- holdte efternavne” og erstatte  det med ”besk yttede efternavne”.

-  7  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC 3.2. Efternavn erhvervet ved ægteskab kan videregives til eventuelle n ye børn og ægtefæller (afska ffelse af ”giftenavn”) Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  tilslutter sig forslaget om at afskaffe begrebet ”giftenavne” (dvs. en begrænsning i videregivelsesmulighede r- ne for navne erhvervet ved ægteskab), en term, der bedømt ud fra folks henvende    l- ser til afdelingen, har været svær at forstå. Den moderne familiestruktur med ma n- ge skilsmisser og sammenbragte familier gør det meget vanskeligt at opretholde det hidtidige s ystem. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab tilslutter sig forslaget og anfører, at e  n- hver dansk familie kommer i nær kontakt med skilsmisser og sammenbragte børn og bliver berørt af de navnem  æssige problemer, de nugældende regler medfører. Roskilde Stift foreslår, at man ikke kan give et navn, som man har giftet sig til, videre til n ye børn eller ægtefæller uden at få samt ykke fra den person, man opri n- deligt har fået navnet fra. Viborg Stift finder det betænkeligt, at et efternavn erhvervet ved ægteskab kan v i- deregives til en senere ægtefælle samt børn. Kordegneforeningen finder muligheden for, at en person kan videregive et navn erhvervet ved ægteskab til en n y ægtefælle problematisk. Fore ningen mener, at så- fremt ”eget efternavn” forsvinder med en n y navnlov, bør man undtage de efterna   v- ne, der er besk yttet efter besk yttelsesreglen (under 1000 personer). Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie finder, at muligheden for vi- deregivelse af et efternavn erhvervet ved ægteskab i forhold til den gældende lov er en svækkelse af navnets bet ydning for personlig og slægtsmæssig identitetsforståe l- se, men finder dog, at videregivelse i visse tilfælde kan være ønskelig af hens yn til navnefælless   kab i en familiegruppe. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at hensynet til den tidligere ægtefælle ikke fortsat kan antages at være tilstrækk e- ligt tungtvejende til at opretholde den eksisterende sondring mellem eget efternavn og giftenavn. Dette skyldes bl.a., at et ønske om at videreføre en tidligere ægtefæ l- les efternavn uanset ægteskabets ophør normalt alene kan antages at være aktuelt, hvor bæreren har en sådan tilknytning til navnet, at det reelt opleves s    om en del af den pågældendes identitet i forhold til omverdenen. Hertil kommer, at et efternavn erhvervet på grundlag af samtykke fra en ægtefælle principielt ikke adskiller sig

-  8  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC fra en situation, hvor navnet i øvrigt er erhvervet ved samtykke, og hvor der   efter gældende ret ingen begrænsning er i adgangen til at give et sådant navn videre, uanset at den relation, der lå til grund for samtykket, ophører. Det er derfor min   i- steriets opfattelse, at den, der har båret et efternavn på grundlag af ægteskab, i almindelighed må antages at have en sådan tilknytning til navnet, at det bør b e- handles på linje med et hvilket som helst andet navn, som vedkommende har båret. Der henvises til Navnelovsudvalgets betænkning s. 121   -124 og til punkt 2.2.3. i de almindelige bemær   kninger til lovforslaget. 3.3. Tipoldeforældres efternavne Viborg Stift finder det positivt, at der vil være mulighed for at erhverve tipold   e- forældres efternavne. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie ser med glæde, at kredsen er udvidet fra 1980-lovens oldeforældre til tipoldeforældre. For at undgå kommende revisioner til tiptipoldeforældre m.v. anbefaler samfundet for dansk genealogi og personalhistorie dog, at der indføres en formul  ering, der kan blive stående, således at henvisningerne til generationerne erstattes af en henvisning til ”en person nav n- givet efter indførelsen af faste efternavne i Danmark” (1856) . Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig i, at det af hensyn til fremtidige ændringer af navneloven ville være l ettere at lade generationsfastsætte   l- sen erstatte af et fødselsskæringsår, e ksempelvis 1828. Da der dog stadig vil være mulighed for at dokumentere en forfaders navn, uanset denne er født før det gen   e- relle skæringsår, finder ministeriet det fortsat mere hen    sigtsmæssigt, at afgræn s- ningen sker ved benævnelse af generationer. 3.4.  Mellemnavn som efternavn Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  anfører, at det efter afd  e- lingens opfattelse klart er ønskeligt, at mellemnavne kan erhverves som efte  rnavne, idet der i dag er mange, der ben ytter deres mellemnavn som efternavn i daglig tale, og som føler en tilknytning til navnet, som kan sidestilles med den traditionelle slægtskabsfølelse i forhold til slægtsnavne. Med muligheden for at tage et melle m- navn som efternavn vil man efter afdelingens opfattelse afskaffe en mængde forvi   r- ring, som i dag f.eks. opstår ved, at man ikke kan videregive sit mellemnavn til æ    g- tefællen eller lade navnet indgå i en bindestregskombination. Efter afdelingens o    p- fattelse bø  r det sproglige argument samt hens ynet til befolkningens faktiske navne-

-  9  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC brug veje tungere end hens ynet til de slægter, der måtte bære samme navn som e f- ternavn. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab finder, at det at efternavne af t ypen Mørch   i kombinationen Mørch Petersen   skal kunne tages som eneste efternavn, fo- rekommer som en indl ysende løsning på dette udbredte problem. Foreningen af Statsamtmænd    anfører, at den foreslåede ændring vil forenkle b e- handlingen af sager om ansøgning om at antage et mellemna  vn som efternavn væ- sentligt. Roskilde Stift foreslår, at man ikke uden videre kan gøre mellemnavne til efte   r- navne. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie finder, at den foreslåede b e- stemmelse åbner en uheldig mulighed for, at mellemnavne kan a ntages som en gen- vej til antagelse af et efternavn vedkommende ellers ikke kunne antage. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder som Navnelovsudvalget ef- ter en nøje afve  jning af hensynet til de personer, der bærer et forbeholdt efternavn og deres ret til beskyttelse af dette over for hensynet til, at de personer, der har ret til at bære samme navn som mellemnavn, har en særlig tilknytning til dette navn, disse personers stærke ønske om at tage navnet som efternavn, samt at dette letter den praktiske brug, da mange af disse personer allerede i dag i daglig tale identifi- ceres med dette navn, at det fremover bør være muligt at tage et mellemnavn som efternavn. Der henvises til Navnelovsudvalgets betænkning s. 130   -133 og til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 3.5. Kønsbestemt endelse af efternavne Den ortodokse russiske kirkes menighed i København  finder, at muligheden for kønsbøjning af efternavne bør fastsættes ved lov. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at der i en kommende navnelov bør indføres en mulighed for antagelse af et efte   r- navn med kønsbestemt endelse, se således lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 6. 3.6. Efternavn på baggrund af samt ykke fra samtlige bærer af n    avnet i Danmark

-  10  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Foreningen af Statsamtsjurister er betænkelig ved at indføre mulighed for at a    n- tage et besk yttet efternavn på samt ykkegrundlag, idet en sådan ordning vil være forbundet med meget besværlig a   dministration. Foreningen finder, at forslaget, uanset indførelsen af klare regler om at begrænse ans    ø  gerens ret til aktindsigt, vil medføre vanskelige diskussioner med ansøgere, der har fået afslag på at opnå et navn på samt ykkegrundlag med en begrundelse, der ikke har den fornødne klarhed for ansø  geren til at blive forstået og accepteret. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Foreningen af Stats- amtsjurister i, at ordningen bliver svært administrerbar, og at den begrænsede m u- lighed for aktindsigt vil kunne medføre utilfredse borge  re. Ministeriet er dog sam- tidig enig med Navnelovsudvalget i, at muligheden for at erhverve et navn ved sam- tykke bør indgå i den nye lov, da ansøgning herom efter ministeriets o    pfattelse ofte vil komme fra et slægtsmedlem, som ikke kan erhverve navnet efte   r den nugældende lovs § 8, nr. 4, og som ofte kender samtlige bærere af navnet. Hensynet til slægten og til, at det i mange af sagerne ikke kan forventes at være et problem for ansøg    e- ren at indhente de nødvendige samtykker, vejer efter ministeriets opfatte  lse tungere end hensynet til det administrative besvær, der måtte opstå i enkelte sager. Der henvises til Navnelovsudvalgets betænkning s. 133   -134 og til punkt 2.7.3. i de al- mindelige bemærkninger til lovforslaget. 3.7. Samlevers efternavn Da mange par lever sammen uden at være gift, finder    Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning, at der er behov for at give folk mulighed for også navnemæssigt at sidestille et ugift samlivsforhold med ægteviede par. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab finder, at de mange par, der lever sam- men uden at være gift, bør sidestilles med par, der har valgt at gifte sig. Vojens Kommune anfører, at det kan blive kaotisk, hvis man kan tage sin saml  e- vers navn, da der jo er nogen, som skifter samlever oftere end andre. I lovudkastets § 5, stk. 2, er anført, at det er en betingelse, at man har levet sa  m- men i mindst to år e  ller har fælles børn under 18 år, der har eller skal have navnet som efternavn. Efter ministeriets opfattelse bevirker disse betingelser, at ansøgni  ng om navneændring alene vil blive imødekommet, hvor der er en vis stabilitet i sa    m- livsforholdet.

-  11  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Viborg Stift finder, at forslaget om, at samlevende kan erhverve hinandens efter- navn, nøje bør overvejes i l yset af, at de samlevende personer kan indgå ægt eskab og herved opnå den konsekvens, at man kan bære hinandens efternavn og i øvrigt også andre favorable konsekvenser, såsom arveret m.v. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at man også på navneområdet bør si destille gifte og ugifte samlevende. Ministeriet lægger herved vægt på det meget høje antal af ugifte samlevende i Danmark (i 2003: 600.000), som fortsat er vokset trods Ægt   eskabsudvalgets familiestrategi fra midten af 70’erne, at de ugifte samlevende også   på andre områder er ligestillet med gifte (leje, samvær, forældremyndig m.v.), at disse samlevende kan have en stærk og beskyttelsesværdig interesse i over for omverdenen at kunne tilkendegive, at de anser sig for en familie ved at anvende et fælles efter   navn, og at reglen især for børns vedkommende vil være egnet til at styrke oplevelsen af at være en del af en familie. Der henvises til Navnelovsudvalgets betæn   kning s. 124-127 og til punkt 2.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 3.8. Anmeldelse af navn på selskab, forening, varemærke eller lignende og kuns    t- nernavn Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  anfører, at det kan disk  u- teres, om det er hensigtsmæssigt at videreføre den hidtidige liste over     –   samt heraf følgende besk yt  telse af –   informelle navne som kunstnernavne, samt kommercielle navne på firmaer, varemærker m.v. i en lov om personnavne. Ønsket om at undgå kollision mellem disse navnegrupper bør kunne rummes inden for rammerne af en sproglig-kulturel vurdering af navnets egnethed. Det bør således i en behandling af en ansøgning om erhvervelse af efternavnet Titan indgå i overvejelserne, om elev   a- torfabrikatet Titan er en hindring for, at navnet kan fungere som et efternavn. Der henvises til, at et givet for- eller efternavn ikke automatisk bør kunne krænke br    u- gen af samme navn/ord/bogstavkombination i en anden sammenhæng. Afdelingen finder, at besk yttelse af kommercielle navne, kunstnernavne, pseudon ymer, vare- mærker og firmanavne, der er oprindelige for   - og efternavne bø  r rummes inden for anden lovgivning, hvor det bør diskuteres, om der bør være en besk yttelse mod en ikke-kommerciel brug af navnene. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at der synes at være et reelt behov for    fortsat at beskytte firma- og kunstnernavne. Beskyttelsen efter navneloven er ikke sammenfaldende med beskyttelsen i virksom- hedslovgivningen, markedsføringslovgivningen og varemærkeloven. Bestemmelsen i

-  12  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC lovudkastets § 7, stk. 2, indebærer således bl.a. en     indirekte beskyttelse mod, at firmanavne, varemærker, kunstnernavne m.v., tages som personnavne af personer, der herefter kan etablere virksomhed m.v. i det pågældende navn. Der henvises til s. 153-155 i Navnelovsudvalgets betænkning. 3.9. Patron ymnavne Islands Ambassade har anført, at den n ye navnelov bør indebære en forståelse for det islandske ejefald, der ofte også gælder patron ymefternavnene, og at loven sål e- des f.eks. bør acceptere, at en person, hvis far hedder Hjörtur, vil få efternavnet Hjartardóttir eller Hjartarson. Der henvises generelt til islandsk navnetradition og grammatik. I betænkningens lovudkast § 7, stk. 1, nr. 2, er indført en adgang til at tage et e    f- ternavn, der består af en af forældrenes fornavn med anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur som tillader dette. Efter den for   e- slåede bestemmelse vil der kunne erhverves efternavne, som tilgodeser det islan  d- ske ejefald, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2. Københav ns Universitet, Afdeling for Navneforskning anfører, at termen ”patr   o- n ymnavn” ikke er heldig, idet den for den sprogk yndige bet yd er ”fadernavn  snavn” og derved sk ygger for den vigtige n yskabelse, at navnet nu også kan dannes med udgangspunkt i moderens fornavn. Afdelingen anfø  rer videre, at termen dog er svær at undgå. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig i det af Afdelingen for Navneforskning anførte vedrørende termen ”patronymnavn”, men må dog samtidig, som afdelingen, konstatere, at termen er svær at undgå, da det er den term, der som overbegreb kommer tættest på det, der for    eslås. Da det klart af lovteksten fremgår, at der også er mulighed for at danne et navn med udgangspunkt i moderens fo  r- navn, finder ministeriet ikke, at termen ”pa  tronymnavn” bør udelades eller suppl   e- res af begrebet ”metronymnavn”, som må anses for at være forholdsvist ukendt i almindelig dansk sprogbrug. Ministeriet finder derimod, at ”patronymnavn” i fo    r- bindelse med den kommende navnelov bør forstås således, at de tte også omfatter navne dannet med udgangspunkt i moderens fornavn. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie kan fuldt ud tilslutte sig gen- indførelsen af p  atronymerne og ser gerne dette udvidet med mulighed for at antage et –  sen navn dannet af en af foregående fire generationers mandlige forfædres fo    r-

-  13  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC navne. For så vidt angår matron ymerne [metron  ymerne, ministeriets tilføjelse] gør samfundet for dansk genealogi og personalhistorie opmærksom på, at sådanne na v- ne i modsætning til patron ymerne ikke h   ar bred hjemmel i dansk navneskik, hvilket efter samfundets opfattelse må have en vis vægt i forhold til de i betænkningen a n- førte hens yn til l  igestilling. Hvis muligheden for matron ym ønskes bibeholdt af hens yn til herboende færinger og i   slændinge, finder    samfundet for dansk genealogi og personalhistorie, at dette kan nævnes særskilt. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at der ikke bør indføres en adgang til at danne patronymnavne på endelsen     –  sen, idet denne endelse må opfattes som kønsneutral. Efter ministeriets opfattelse bør der ikke ved antagelse af et patronymnavn være adgang til at gå længere tilbage end forældreleddet, idet patronymnavnet efter ministeriets opfattelse netop henv   i- ser til forholdet mellem barn og forælder og ikke til den øvrige slægt. Ministeriet finder som Navnelovsudvalget, at regler om adgang til at føre fremmed navneskik, eksempelvis metronymer (der bl.a. føres efter islandsk navneskik), bør gælde for a l- le, så der ikke sker forskelsbeh  andling, der typisk vil medføre, at herboende udlæ    n- dinge stilles bedre end danske statsborgere. Herudover er Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender enig med Navnelovsudvalget i, at hensynet til kønsl  i- gestilling taler for, at de danske navneregler formuleres kønsneutralt, uanset at den pågæ    ldende oprindelige navneskik ikke indeholder en sådan navnepraksis. 3.11. Dobbelte efternavne/bindestregsefternavne Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie anfører, at efter dansk navn  e- skik vil række   følgen af dobbelte efternavne, når det ene navn er patron ym, altid være patron ym først og derefter slægtsnavn, f.eks. Thomesen Sehested. Efter sa m- fundet for dansk genealogi og personalhistories opfattelse er det vigtigt at få denne hidtidige faste rækkeføl    ge fastlagt i teksten for at undgå brud med traditionen og dermed risikere navngivning med efternavn først og patron ym sidst. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender anser det ikke for hensigtsmæ   s- sigt, at det i loven fastsættes, hvilken rækkefølg e eventuelle bindestregsefternavne skal anføres i, eller hvilket af to mulige efternavne, der bør være henholdsvis me l- lem- og efternavn. Dette skyldes, at ministeriet støtter det af Navnelovsudvalget a  n- førte udgangspunkt for en ny navnelovgivning: at den e  nkelte selv bør have ret til at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri, såsom hensynet til at beskytte slægtsfølelsen hos andre og hensynet til at si k- re, at de navne, der kan tages, fungerer hensigtsmæssigt i de   n daglige kommunika-

-  14  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC tion. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder ikke, at der er så- danne stærke grunde til at skulle indskrænke den enkeltes ret til selv at bestemme rækkefølgen af et eventuelt bindestregsefternavn eller hvilket af to navne    , der skal være henholdsvis mellem   - og efternavn. 4. Mellemnavne 4.1. Mellemnavne som tillige er fornavne Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  finder, at lovudkastets an- erkendelse af at navne som Bjørn   sprogligt kan fungere som mellemnavn i navne- kombinationen, Mette Bjørn Ha  nsen, er vigtig, og at lovudkastets løsning heraf må anses for den bedste løsning. 4.2. Adgang til at tage ægtefælles mellemnavn som mellemnavn og afskaffelse af adresseringsmellemnavnene Foreningen af Statsamtmænd anbefaler, at den gældende ordning med de såkaldte adresseringsmellemnavne afskaffes og anfører, at dette hænger sammen med forsl    a- get om, at man skal kunne tage ægtefællens mellemnavn. 5. Fornavne Præsteforeningen    har generelt understreget nødvendighed  en af en videreførelse af den fleksibilitet, som Kirkeministeriet hidtil har udvist ved godkendelse af navne med meget kort frist forud for dåb, idet en sådan fleksibilitet er af afgørende b    e- tydning for udførelsen af præsters arbejde i forbindelse med dåb. Se Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bemærkninger til Kordegn   e- foreningens hø  ringssvar under punkt 7.1. 5.1. Egnet og passende fornavn Viborg Stift er af den opfattelse, at den hidtidige ordning, hvorefter et navn ikke må antages, såfre  mt det er til ulempe, bør fastholdes. Stiftet finder det vigtigt, at

-  15  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC navnet er passende, ikke kan vække anstød og ikke er til ulempe for den pågælde n- de. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bifalder, at der fortsat skelnes mellem pige- og drengenavne i den danske navngivning og finder, at lempelse af adgangen til at tage et kønsneutral fornavn vil kunne løse problemer for transseksuelle. Se   l- skabet anser det for særdeles vigtigt, at afklaringen af, om et navn kan karakteris   e- res som et fornavn eller et efternavn, og om et navn kan siges at være egnet eller passende som fornavn, ofres passende opmærksomhed. Foreningen trans-danmark finder, at den eksisterende ordning for transseksuelle [se herom Navnelovsudvalgets betænkning s. 59   -60, ministeriets tilføjels  e] er yderst bureaukratisk, og at der er adskillige personer, der på forhånd opgiver at s  ø- ge fornavnsskift efter forsøgsordningen. Det er foreningens opfattelse, at sexol  o- gisk Klinik er for tilbageholdende med at afgive en positiv erklæring til støtte for ønsket om navneskift, at klinikken sjældent støtter navneskiftsønsket, hvis ansøg e- ren ikke ønsker kønsskifteoperation, og at Civilretsdirektoratet [nu Familiest yre   l- sen, ministeriets tilføjelse] alene baserer dets afgørelse på Sexologisk Kliniks udt    a- lelse. Efter foreningen trans-danmarks opfattelse bør muligheden for at tage et navn, der betegner det modsatte køn også gælde for transvestitter, og en ansøgning om at t age et navn, der betegner det modsatte køn, bør imødekommes alene på baggrund af en erklæri   ng fra den pågældende om at være transseksuel eller transvestit. Foreni ngen har henvist til, at dette er ordningen i Norge. Herudover har trans-danmark anført, at der i loven bør fastsættes en regel, hvorefter justitsministeren [ministeren for familie- og forbrugeranliggender, ministeriets tilføjelse] kan fastsætte regler om i hvilket omfang personer, der har fået tilladelse til at antage et fornavn, der bete g- ner det modsatte køn, skal have krav på at få ændret legitimationspapirer, dok u- menter m.v. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er fortsat af den opfattelse, at den eksisterende ordning fungerer tilfredsstillende, og at denne ordning på ti  l- fredsstillende vis imødekommer hensynet til transseksuelle personers behov for at erhverve et fornavn, der betegner det ønskede køn, samtidig med at den helt klare hovedregel om krav om fornavnes kønskorrekthed beskyttes på tilfred   sstillende vis. Ministeriet finder således ikke, at muligheden for at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, på nuvære nde tidspunkt bør udvides yderligere. For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af regler om ret til nye dokumenter finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender som Navnelovsudvalget ikke i forbindelse

-  16  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC med den nye navnelov at burde tage stilling hertil, da dette spørgsmål ikke er reg   u- leret eller bør reguleres i navneloven. 5.2. Muligheden for konkret tilladelse til at antage et ikke-godkendt fornavn Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  finder, at der bør kunne gives godkendelser fra sag til sag for at imødekomme bl.a. voksne, m yndige pers  o- ners ønske om at tage et fornavn, som kunne skønnes uegnet til en mindreårig. Der henvises bl.a. til de ca. 700 numerologisk motiverede sager, som afdelingen be- handler for Kirkeministeriet.  Efter afdelingens opfattelse bør der inden for de ski  t- serede regler i lovudkastet kunne formuleres lempelser, der gør det lettere for voksne, m yndige personer at skifte navn, også til navn med retskrivningsfremmed stavemåde, hvis det vel at mærke ikke ind    lemmes i almensproget, men forbeholdes som et unikt tilfælde for den pågældende enkelte ansøger. Dansk Sprognævn    finder det generelt hensigtsmæssigt, at personnavne bliver skr   e- vet på en sådan måde, at de kan læses og udtales uden for stort besvær. Nævnet finder, at der må kunne vælges en retskrivningsfremmed stavemåde i enkeltstående tilfælde, men kun hvis navnet ikke føres automatisk ind på listen over godkendte navne. Nævnet mener derfor, at der må kunne tages konkret stilling, når en person ønsker at ta  ge et retskrivningsfremmed navn. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder som Navnelovsudvalget, at et fornavn ikke bør kunne godkendes, hvis det generelt er uegnet til at blive a  n- vendt som fornavn her i landet. Dette vil bl.a. være tilfæld et, hvor navnet et stavet på en måde, som gør det uegnet til at blive anvendt som kommunikationsredskab, se Navnelovsudvalgets betænkning s. 186. Ministeriet for Familie   - og Forbrugeran- liggender er enig med Navnelovsudvalget i, at lighedshensyn i disse sager taler med betydelig styrke for, at et fornavn, der kan tillades én borger, bør kunne tages af enhver. Det må således anses for uforstående for en borger, der har fået afslag på et fornavn, hvis den pågældende bliver bekendt med, at andre har fået tillad else til at bære navnet. Hertil kommer, at afskaffelsen af adgangen til konkrete godke   n- delser af fornavne også begrundes i praktiske hensyn ved behandlingen af navnea  n- søgninger, idet det vil kunne undgås, at det samme navn skal behandles flere ga   n- ge. Der henvises til Navnelovsudvalgets betænkning s. 190    –   192. 6. Høring af forældre, der ikke har del i forældrem yndigheden

-  17  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Foreningen Et barn To forældre    tiltræder den i lovudkastet fastsatte høringspligt i lovudkastets § 23 og bemærkningerne hertil. Institut for Menneskerettigheder anfører, at der i betænkningen er taget højde for de krav, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ifølge konventionso    r- ganernes praksis stiller til navnelovgivningen, men påpeger samtidig, at Navnelo v- sudvalget i et antal tilfælde har valgt ikke at gå længere end nødvendigt efter den eksisterende praksis. Såfremt instituttet skal pege på noget, der [udover pun  ktet 3.1, ministeriets tilføjelse] muligvis kunne fortjene  yderligere overvejelser, kan der henvises til spørgsmålet    om høring af en forælder uden del i forældrem yndi gheden over et barn, ved ændring af barnets mellem   - eller efternavn, jf. lovudkastets § 23.   Instituttet finder, at det næppe kan udelukkes, at også ændring af et barns fornavn, hvis dette er det samme fornavn, som forælderen uden del i forældrem yndigheden bærer, vil kunne ses som et indgreb i tilkn ytningen til den pågældende forælder.  I n- stituttet henviser til Georg Rogl-sagen (10/05/1995). Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder på baggrund   af den nuvæ- rende praksis i navnesager fra Menneskeretsdomstolen ikke, at undladelse af hø- ring af en forælder uden del i forældremyndigheden i sager om ansøgning om æ n- dring af fornavn, hvor dette fornavn også bæres som fornavn af forælderen, vil kunne udgø  re en krænkelse af menneskeretskonventionen. Dette skyldes, at pers   o- ners første fornavn efter dansk navnskik ikke som personers mellem  - og efternavn er udtryk for en slægtsforbindelse, men derimod netop betegner individet. En pe   r- son, der eksempelvis hedder Michael til fornavn, kan ikke alene på grund af dette fornavn antages at have en slægtsforbindelse til en anden person, der hedder M   i- chael til fornavn.  Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har derimod ændret høringsbestemmelsen i lovforslaget    s § 23 således, at der også skal ske h   ø- ring, hvor barnet bærer den pågældende forælders fornavn som mellem - eller efter- navn. Foreningen af Statsamtmænd    nævner, at høringspligten i lovudkastets § 23 vil kunne give statsamterne og ministerialbogsføreren ad  ministrative vanskeligheder og i visse tilfælde vil forlænge sag sbehandlingen. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er opmærksom på, at den for    e- slåede lovændring vil gøre disse sager tungere at administrere, men ministeriet er samtidig enig med Navnelovsudvalget i, at høringspligten følger af Menneskeret   s- domstolens praksis, som Danmark er folkeretligt forpligtet til at følge, hvorfor en bestemmelse om høringspligt efter ministeriets opfattelse ikke kan undlades.

-  18  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Kordegneforeningen anmoder om, at der kommer meget klare regler for admini- strationen af høringspligten, idet foreningen finder det nødvendigt, at denne b   e- stemmelse administreres ens over hele landet. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er opmærksom på, at administr    a- tionen af denne bestemmelse kan være kompliceret og er derfor indstillet på via vejledning, undervisning m.v. at hjælpe de relevante myndigheder med administr   a- tionen heraf. Frederiksberg Kommune anfører, at kommunen forudsætter, at afgørelsen af, hvorvidt der skal ske høring eller ej, og om en eventuel protest er rimelig, vurderes af statsamtet og ikke af ministerialbogsføreren. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder det mest hensigtsmæssigt, at det er den myndighed, som er kompetent til at behandle den konkrete navnean- søgning, der også som led i denne behandling tager stilling til spørgsmål efter § 23. En forsvarlig sagsbehandling på dette punkt kan efter ministeriets opfattelse dels sikres ved, at der, som anført i de specielle bemærkninger til     lovforslagets § 23, udstedes bekendtgørelse om, at afgørelser efter § 23 kan påklages til Famili e- styrelsen, og at en sådan klage gives opsættende virkning, dels ved undervisning og udstedelse af generelle retningslinier. 7. Kompetencereglerne   7.1. Hvilke(n) m yndighed(er) skal administrere den n ye lov Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  finder, at lovudkastets forenkling af, hvilke m yndigheder, der behandler navnesager, herunder klagesager, er meget positivt set ud fra afdelingens s ynspunkt og ud fra afdelingens erfaringer fra talrige forespørgsler fra private borgere. Med moderne IT  -teknologi finder afde- lingen det mindre betydningsfuldt, hvilken konkret m yndighed der behandler nav- nesager som førsteinstans. Afdelingen anfører videre, at    den på baggrund af afd e- lingens gode erfaringer med at  yde konsulentbistand i forbindelse med behandlin- gen af (især) fornavnssager (n ye navne) finder det meget væsentligt at sikre, at der også med den n ye lov er den fornødne faglige ekspertise til stede, o   g at den udn yt- tes i alle instanser af sagsbehandlingen med henblik på en ensartet godkendelse s- procedure.

-  19  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender forventer, at der også ved b  e- handling af ansøgning om nye fornavne efter den nye navnelov vil være br    ug for navnefaglig ekspertise, og at der derfor i hvert fald i disse sager fortsat vil ske hø- ring af Afdeling for Navneforskning. Kordegneforeningen anfører, at den anser det for værende god borgerservice, at borgeren kun skal henvende sig et sted, og at navneændringer fortsat er en opgave for folkekirken, idet disse sager på den måde stadig kan løses i det lokale næro m- råde. Vedrørende godkendelse af fornavne, håber fo    reningen, at godkendelse fortsat kan ske ved henvendelse til registreringskontoret, idet foreningen forudser en tun- gere sagsbehandling, hvis disse sager skal gennem statsamterne. Foreningen har i den forbindelse anført, at den finder det vigtigt for borgerne, at sagsbehandlingen særligt vedrørende fo    rnavne kan ekspederes så hurtigt og effektiv t som muligt. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at behandlingen af ansøgninger om ikke  -godkendte fornavne (nye fornavne) bør ske i statsamterne. Dette skyldes hensynet til, at disse sager vil kræve en indgåe    nde behandling og indebære en meget stor grad af skønsvurdering, som må anses for bedst at kunne varetages i statsamterne. Hensynet til en ensartet praksis taler også for at kompetencen samles på få myndigheder. Frederiksberg Kommune har for så vidt angår   anmeldelse af antagelse af ægtefæ l- lens mellem- og/eller efternavn anført, at kommunen ikke er enig med Navnelo  v- sudvalget i, at det ikke giver borgeren mere besvær, at muligheden for at antage ægtefælles mellem og/eller efternavn ved vielse ophæves, og at vielsesm yndighe- dens mulighed for at foretage navneændringer afskaffes. Kommunen påpeger, at borgeren efter de gældende regler blot skal sætte et kryds på ægteskabserklæringen for at få ændret navn i forbindelse med vielsen. Efter forslaget skal borgeren ud    fyl- de endnu en ansøgningsblanket, og vielsesm yndigheden skal udlevere skemaet og eventuelt modtage og videresende det til ministerialbogsføreren. Borgeren vil en  d- videre ikke længere kunne dokumentere nuværende navn ved fremvisning af vie l- sesattesten. Herudover kommer, at de kommunale vielsesm yn digheder ikke længere vil kunne give udenlandske par uden bopæl i Danmark (turistvielser) ægtefællena v- ne. Endelig gør kommunen opmærksom på, at Navnelovsudvalgets lovudkast vil b e- tyde, at mange borgere, der ikke er medlem af den danske folkekirke, skal henven- de sig til folkekirken i  yderligere en situation, nemlig hvis de i forbindelse med vi- else ønsker at antage ægtefællens efternavn. Også par, der har indgået registreret partnerskab borgerligt, fordi det ikke er muligt kirkeligt, skal henvende sig til fol- kekirken, hvis de i forbindelse med registreringen ønsker at ændre navn.

-  20  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at forslaget ikke kan antages at gøre en navneændring i forbi    ndelse med vielsen væsentlig mere vanskelig for borgeren end efter den nuværende ordning. Der he n- vises bl.a. til det i betænkningen anførte om, at borgeren kan aflevere ansøgning s- blanketten til vielsesmyndigheden i forbindelse med vielsen, hvorefter vielsesmyn- digheden kan videresende blanketten til ministerialbogsføreren. Ministeriet finder sål  edes, at det faktum, at borgeren skal udfylde et par rubrikker mere end efter den nugældende lovgi   vning, ikke bør hindre, at der etableres én samlet indgang for alle navneændringer. For så vidt angår personer uden bopæl i Danmark er det minist e- riets opfattelse, at der allerede nu efter domicilprincippet ikke kan foretages egent- lige navneændringer for disse personer, uanset at disse indgår ægteskab i Da n- mark. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at en del mennesker har taget afstand fra, at bl.a. opgaver i forbindelse med navngivning og navneændring varetages i folkekirkeregi. Det gælder både mennesker, der har meldt sig ud af folkekirken og mennesker tilhørende a  ndre religiøse samfund.  Instituttet anfører videre, at dette problem s ynes at burde løses i fremtiden. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie finder, at gennemførelsen af en n y navnelov bør ses i sammenhæng med andre reformer og tjene til foren    kling af borgernes kommunikation med m yndighederne. Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie finder derfor, at det bør overv  ejes at kombinere gennemførelsen af navneloven med overførslen af hele området fra Kirkeministeriet til Justitsminist   e- riet og på længere sigt gennemførelsen af civil personregistrering. Foreningen Et barn To forældre    finder, at navneopgaven vil være en fremmed o   p- gave ved ministerialbogsføreren i forhold til, hvad denne ellers laver, og at ordni  n- gen måske kan vække anstød og mistanke om forskelsbehandling hos andre trosret- ninger. Foreningen finder, at folkeregistret er mere egnet og er mere i tråd med tankerne bag den n ye kommunalreform, hvorefter alle henvendelser skal ske til et sted. Herudover vil folkeregistret have en juridisk afdeling at trække på. En sådan ordning vil overflødiggøre statsamterne, hvilket harmonerer med, at disse skal ne   d- lægges med udgangen af 2006. Ankeinstansen skulle så være Civilretsdirektoratet [Familiest yrelsen, ministeriets tilføjelse]. Foreningen af Statsamtmænd    er af den opfattelse, at navnesagerne i videre om- fang end foreslået i lovudkastets § 16 bør henlægges til statsamterne. Foreningen henviser til, at der er over 1300 ministerialbogsførere, der på en helt anden måde end tidligere skal sætte    sig ind i den n ye navnelovgivning, og at dette vil kunne be-

-  21  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC virke et stort arbejdspres for statsamterne i form af ministerialbogsførerens he  n- vendelser om de mange tvivlsspørgsmål, der vil opstå. Der henvises her til, at statsamtet efter lovudkastets § 17 har vejledningspligt i alle spørgsmål om navn   e- loven, uanset om der verserer en sag i statsamtet, og at sagerne kan rumme væsen   t- lige forvaltningsretlige problemstillinger samt skønsmæssige vurderinger, som bedst behandles i et juridisk/administrativt miljø. F  oreningen finder i det hele, at gennemførelsen af de i udkastet foreslåede ændringer bliver så komplekse, at der må stilles spørgsmålstegn ved, om det er administrativt hensigtsmæssigt, at forval t- ningen af dette lovområde primært skal være henlagt til de o ver 1300 ministerial- bogsførere. Foreningen af Statsamtsjurister finder, at en væsentlig del af de sager, som efter lovudkastet foreslås behandlet af ministerialbogsførerne, kræver en omfattende sagsbehandling og en skønsmæssig vurdering. Foreningen nævne r eksempelvis sa- ger efter § 4, stk. 1, nr. 1 (samlevende) og nr. 5 (plejeforhold), § 5, stk. 2 (samliv) og § 11, stk. 1, nr. 5 (samlevende), nr. 6 (plejeforhold) og nr. 8 (samlevende). For- eningen understreger, at der i statsamterne findes en høj grad af na  vneretlig eksper- tise og forvaltningsretlig tradition. Foreningen finder, at det vil være en  yderst vanskelig og ressourcekræ   vende opgave for mere end 1300 ministerialbogsførere at opnå en ensartet praksis og administrere en så omfattende kompetence på navn   elov- sområdet. Foreningen henviser til, at de hidtidige erfaringer med overførslen af o   p- gaver inden for faderskabsområdet til ministerialbogsføreren ikke taler for at ove   r- føre  yderligere administrative opgaver dertil. Foreningen frygter, at den foreslåede kompetencedeling enten kan indebære, at utilstrækkelig viden inden for området vil føre til, at lovens regler udvandes, eller at statsamterne vil få særdeles mange he n- vendelser fra ministerialbogsførerne. Endelig påpeger foreningen, at det er kompl   i- ceret at vejlede om sager, hvor man ikke har den daglige rutine. Kommunernes Landsforening henleder opmærksomheden på, at udvalgets begru    n- delse for at henlægge den fremtidige opgaveløsning til ministerialbogsføreren, b ygger på et ønske om, at borgeren skal have e   n indgang til ændring af navne og til tildeling af navne ved fødsel/dåb.  Landsforeningen henviser i den forbindelse til regeringens udspil om Det Nye Danmark fra april 2004, hvoraf fremgår, at borgerne skal kunne henvende sig ét og samme sted–   i kommunen –   ved de fleste almindeli- ge henvendelser til den offentlige sektor, uanset hvilken m yndighed, der har det endelige ansvar for opgaveløsningen. På baggrund heraf henstiller Kommunernes Landsforening til, at den fremtidige opgaveløsning på navneområdet henlæ gges til kommunerne i landet og opfordrer samtidig til, at der foretages en anal yse af de administrative og økonomiske konsekvenser ved en sådan fl ytning, samt en vurd   e- ring af bet ydningen af dette for betjeningen af borgerne.

-  22  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at hensynet til borgeren gør, at der fremover kun bør være én indgang for borgeren til behandling af alle navnesager. Ministeriet er endvidere enig i, at den samlede indgang bør være hos ministerialbogsfø rerne, idet  ministeriet finder, at registre- ring af navngivning og navneæ   ndring mest hensigtsmæssigt bør fastholdes hos den myndighed, der også registrerer fødsler og dødsfald, hvilken i dag er ministeria    l- bogsføreren(i Sønderjylland har der dog siden 1920    været borgerlig registrering af fødsler, dødsfald, navngivning og navneændringer m.v.). Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender er endvidere ikke bekendt med, at den nuværende or   d- ning, hvorefter borgerne i mange tilfælde, herunder også i visse til    fælde af nav   n- givninger og navneændringer, skal henvende sig til minister   ialbogsføreren, har vakt megen modstand. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er ikke enig med Foreningen af Statsamtmænd og Foreningen af Statsamtsjurister i, at en væse ntlig del af de sager, der efter betænkningens lovudkast foreslås behandlet af ministerialbogsføreren kræver en omfattende sagsbehandling og kan rumme væsentlige skønsmæssige vu r- deringer. For så vidt angår de af Foreningen af Statsamtsjurister nævnte sager , hvori det skal vurderes, om der foreligger et plejeforhold, finder ministeriet ikke, at dette vil kræve en omfattende sagsbehandling eller skønsmæssig vurdering, idet plejeforholdet bør godtgøres ved fremlægges af plejetilladelse eller erklæring fra den pågæ    ldende kommune om, at der har bestået et plejeforhold. For så vidt angår de sager, hvor det skal vurderes, om der foreligger et fast samlivsforhold, finder ministeriet heller ikke her, at denne vurdering vil kræve en omfattende sagsbehan   d- ling eller en væsentlig skønsmæssig vurdering, som ikke kan foretages af minister i- albogsføreren. Dette skyldes, at dokumentation for et fast samlivsforhold kan fre  m- lægges i form af en erklæring om, at de samlevende lever i et ægteskabslignende forhold og ved fremlæggels   e af udskrifter fra CPR, hvoraf fremgår, at de samleve  n- de har haft fælles bopæl i mindst 2 år, eller ved at det eventuelt via CPR konstat e- res, at de på  gældende har et fælles barn, og at dette barn enten allerede bærer det ønskede mellem  - eller efternavn, eller der forinden eller samtidig indgives ansø  g- ning om, at det fælles barn også skal have navnet som me    llem- eller efternavn. Det er således Ministeriet for Familie  - og Forbrugeranliggenders opfattelse, at de sager, som må antages at kunne kræve en omfatte    nde sagsbehandling og skønsmæ    s- sige vurderinger, efter udvalgets lovudkast er placeret i statsamtet, hvorfor mini- steriet er enig i udvalgets forslag.

-  23  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC 7.2. M yndighedernes ressourcer og lovudkastets økonomiske konsekvenser Haderslev Stift er af den opfattelse, at lovudkastet notorisk vil indebære en øget arbejdsmængde og byrde for ministerialbogsførerne (personregisterførerne), og fi n- der derfor, at man i den forbindelse bør overveje om, og i givet fald i hvilket o  m- fang, en sådan forøgelse af arbejdsmængd en bør udløse en kompensation fra statens side, enten i form af statstilskud eller mulighed for opkrævning af br   ugerbetaling. Viborg Stift påpeger kraftigt, at de foreslåede ændringer uden tvivl vil medføre et stort administrativt merarbejde for såvel præ    ster som kordegnekontorer. Præsteforeningen    anfører, at foreningen vil påse, at ændringen ikke medfører en for ministerialbogsføreren uacceptabel forøgelse af arbejdsb yrden. Foreningen har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig lovudkastets § 16, stk. 4, samt bemær   k- ningerne hertil [bemyndigelse til ministeren for familie- og forbrugeranliggender til at fastsætte regler om, at flere sager, end de i § 16 nævnte, kan overføres fra m i- nisterialbogsføreren til statsamtet, ministeriets tilføjelse]. Foreningen af Statsamtsjurister påpeger, at lovudkastets kompetencedeling kan føre til, at statsamterne vil få særdeles mange henvendelser fra ministerialbogsf ø- rerne, og at der efter deres erfaring ikke følger tilstrækkelige ressourcer med en s    å- dan vejledningsopgave til at kunne løse den på forsva   rlig vis. Foreningen af Statsamtmænd    finder, at statsamternes samlede arbejdsb yrde i for- bindelse med navnelovsområdet bliver mindst lige så stor som nu. Hertil kommer, at sagerne om n ydannede navne vil give anledning til h yppige træk i CPR, hvilket med de nugældende regler for afregning herfor vil medføre en merudgift. Om lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser kan Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender efter høring af de pågældende myndigheder op- lyse, at lovforslaget for så vidt angår ministerialbogsførerne ikke skønnes at ville medføre et væsentligt merarbejde, da der er tale om forholdsvis enkle sager, og da Den Ny Kirkebog må antages at lette arbejdet med navnesager væsentligt. For så vidt angår statsamternes arbejde med navnesager forventes dettes omfang at blive nogenlunde uændret, da statsamterne efter lovforslaget friholdes for en del relativt enkle navnesager, men samtidig pålægges den fulde vejledningspligt. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 6. Vojens Kommune håber ikke, at loven bliver vedtaget, før de sønderj yske perso    n- registre får lov at føre registrene elektronisk.

-  24  - C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ139528.DOC Det er tilkendegivet fra Kirkeministeriet, at de sønderjyske personregisterførere kan kobles på Den Ny Kirkebog (DNK). Afklaringen af spørgsmålet har afventet den nye navnelov, og en afklaring af fremtidens registreringssystem. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender forventer således, at de sønderjyske personreg   i- sterførere vil blive t  ilkoblet DNK i forbindelse med gennemførelsen af en ny navn  e- lov. 8. Geb yr Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning  finder, at såfremt der fas t- sættes bestemmelser om geb yr ved navneansøgninger, er det mest rimeligt at sid    e- stille alle t yper af navnesager, således at der enten ikke opkræves geb yr, eller der opkræves geb yr for alle navneændringer med un dtagelse af navngivning af n yfødte og adopterede børn. Vojens Kommune anfører, at antallet af navneændringsansøgninger kan begrænses, hvis der indfø  res gebyr hver gang, og hvis ændring kun kan ske hvert 10. år som i Norge. Provsten for Kolding Provsti finder, at en kompensation for den øgede arbejd  s- b yrde bør ske i form af direkte statstilskud snarere end i form af brugerbetaling, da brugerbetaling bliver vanskeligt administrerbart og i øvrigt er i strid med lovæn    d- ringens intention. Præsteforeningen    har med meget stor tilfredshed noteret sig, at lovudkastet ikke indeholder bestemmelse om geb yr for behandling af navnesager. Foreningen adva- rer meget kraftigt mod den skadelige effekt på Folkekirken, som foreningen foru d- ser, at en opkrævning af geb yrer gennem kirk   ekontoret vil have. Kordegneforeningen udtaler, at foreningen er imod indførelse af geb yr på navn   e- ændringer. Det er foreningens opfattelse, at    såfremt borgerens ønske kan imød    e- kommes inden for lovgivningens rammer, bør dette være omkostningsfrit for den enkelte. Islands Ambassade finder, at alle de herboende islændinge, der i årenes løb ikke har fået tilladelse til at bære efternavn ifølge isla ndsk navneskik og tradition, bør kunne ændre deres mellem   - og efternavne uden omkostninger.