Til lovforslag nr. L 14 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed) [af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Ændringsforslag Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 26. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 19. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2003-04) alm. del - bilag 575. Den 7. oktober 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlem af udvalget er tilhænger af lovforslagets elementer om mere tilsyn med pensionskasser, men lovforslaget giver også en åbning for mere grænseoverskridende spekulation med adgangen til at udøve grænseoverskridende pensionskassevirksomhed. Enhedslisten er grundlæggende imod skattebegunstigede private pensionsopsparinger og imod at gøre pensionen afhængig af spekulation på de internationale finansielle markeder, og det er hovedformålet med direktiverne, der ligger bag dette lovforslag. Enhedslisten er yderligere imod lovforslaget, fordi pensionsopsparing er skattebegunstiget og delvis består af udskudt skat. Spekulation med pensionsopsparing er således spekulation med skatteydernes penge og dermed penge, der skal bruges til velfærd.   Desuden foregår der en kraftig spekulation i at kunne trække opsparingen fra i den danske skat, og få pensionen udbetalt i udlandet uden at betale skat i Danmark. Der er fare for, at denne lov vil udvide et skattehul, selv om der i lovens bemærkninger står, at loven ikke har nogen skattemæssige konsekvenser. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af økonomi- og erhvervsministeren,  tiltrådt af  udvalget: Til § 1 1) Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer:
1 »01. § 49, stk. 6, 1. pkt., affattes således: »Pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der indgår i registeret.«« [Konsekvensændring] 2) Det under nr. 35 foreslåede  § 57, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens tilladelse, hvis pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har efterkommet et påbud efter § 56, eller hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, eller hvis pensionskassen ikke har afsat direktøren inden for den i medfør af stk. 1 fastsatte frist.« [Udvidelse af bestemmelsen om Finanstilsynets muligheder for at tilbagekalde tilladelse] Bemærkninger Til nr. 1 Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 29. Til nr. 2 Ændringen udvider bestemmelsen i forhold til lovforslagets § 1, nr. 35, for så vidt angår de tilfælde, hvor Finanstilsynet kan tilbagekalde en pensionskasses tilladelse på baggrund af vurderingen af et bestyrelsesmedlems hæderlighed. Det foreslås, at Finanstilsynet også kan tilbagekalde en pensionskasses tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, nr. 2 og 3. I lovforslaget er det alene anført, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Det vil sige, at tilbagekaldelse kan ske, hvis pensionskassen ikke efterkommer et påbud efter § 56, hvis et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder kravene i § 23 a, stk. 3, til egnethed og hæderlighed, eller hvis pensionskassen ikke inden for den i medfør af stk. 1 fastsatte frist afsætter direktøren. Finanstilsynets mulighed for at tilbagekalde en pensionskasses tilladelse på baggrund af vurderingen af et bestyrelsesmedlems hæderlighed vil kun blive anvendt i særdeles alvorlige tilfælde, da indgrebet er meget indgribende for pensionskassen og har vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser. Af hensyn til pensionstagernes interesser er det dog nødvendigt, at Finanstilsynet får mulighed for at kunne tilbagekalde pensionskassens tilladelse, hvis de øvrige sanktioner ikke har den tilsigtede effekt. Ifølge § 23 a, stk. 3, nr. 1, kan en person ikke være direktør eller bestyrelsesmedlem, hvis den pågældende er idømt straf for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, herunder lov om tilsyn med firmapensionskasser, og overtrædelsen indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis. Hvis der, mens en person bestrider hvervet som bestyrelsesmedlem, rejses straffesag for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, kan der under straffesagen i medfør af straffelovens § 79 nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågældendes ret til at være bestyrelsesmedlem i pensionskassen. Finanstilsynet har ikke mulighed for at kræve et bestyrelsesmedlem afsat. Finanstilsynet kan imidlertid tilbagekalde en pensionskasses tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem, der ikke er vurderet egnet og hæderlig, desuagtet fortsætter som medlem af pensionskassens bestyrelse. Finanstilsynet vil alene overveje at benytte kompetencen til at tilbagekalde tilladelsen, hvis domstolene i medfør af straffelovens § 79 har truffet afgørelse om, at vedkommende ikke kan fortsætte med at udøve sit hverv, eller hvis bestyrelsesmedlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, nr. 2 og 3. Finanstilsynet vil dog også kunne benytte kompetencen, hvis Finanstilsynet, først efter en person er indtrådt som bestyrelsesmedlem, bliver vidende om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, som indebærer risiko for, at hvervet ikke varetages på betryggende vis, inden indtrædelsen i bestyrelsen. I en sådan situation vil spørgsmålet om rettighedsfrakendelse ikke være bedømt af domstolene. Hvis domstolene vurderer, at vedkommende ikke skal frakendes retten til at udøve virksomheden, eller der ikke nedlægges påstand om frakendelse under straffesagen, vil Finanstilsynet ikke efterfølgende tilbagekalde pensionskassens tilladelse som følge af de forhold, der har været bedømt under straffesagen. Baggrunden herfor er, at der i tilfælde, hvor domstolene har bedømt et strafbart forhold, der kunne have ført til rettighedsfrakendelse, med dommen søges gjort endeligt og samlet op med retsfølgerne af det strafbare forhold. Hvis der, mens en person bestrider stillingen som direktør, rejses straffesag for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, kan der under straffesagen i medfør af straffelovens § 79 nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågældendes ret til at være direktør i pensionskassen. Finanstilsynet vil alene i den situation, hvor domstolene i medfør af straffelovens § 79 har truffet afgørelse om, at vedkommende ikke kan fortsætte med at udøve sit
2 hverv, eller hvis direktøren ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 3, nr. 2 og 3, påbyde en pensionskasse inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at afsætte den pågældende direktør, jf. § 57, stk. 1. Finanstilsynet vil dog også kunne anvende et sådant påbud, hvis Finanstilsynet, først efter en person er ansat som direktør, bliver vidende om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, som indebærer risiko for, at stillingen ikke varetages på betryggende vis, inden ansættelsen som direktør. I en sådan situation vil spørgsmålet om rettighedsfrakendelse ikke være bedømt af domstolene. Hvis domstolene vurderer, at direktøren ikke skal frakendes retten til at udøve virksomheden, eller der ikke nedlægges påstand om frakendelse under straffesagen, vil Finanstilsynet ikke efterfølgende påbyde pensionskassen at afsætte direktøren som følge af de forhold, der har været bedømt under straffesagen. I disse situationer vil Finanstilsynet ligeledes ikke efterfølgende tilbagekalde pensionskassens tilladelse. Baggrunden herfor er, at der i tilfælde, hvor domstolene har bedømt et strafbart forhold, der kunne have ført til rettighedsfrakendelse, med dommen søges gjort endeligt og samlet op med retsfølgerne af det strafbare forhold. Er en person dømt for strafbare overtrædelser forud for dennes bestridelse af hvervet som bestyrelsesmedlem eller direktør vil spørgsmålet om rettighedsfrakendelse ikke være bedømt af domstolene. Det strafbare forhold vil derfor i den situation kunne få indflydelse på Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende er egnet og hæderlig. For de tilfælde, hvor domstolene i medfør af straffelovens § 79 har frakendt et bestyrelsesmedlem retten til at virke som direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller i et selskab, som kræver særlig offentlig godkendelse, vil straffelovens § 131 finde anvendelse. Ifølge denne bestemmelse kan en person straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis vedkommende fortsætter med at udøve en virksomhed, som vedkommende har fået fradømt retten til at udøve. Straffelovens § 131, stk. 2, hjemler direkte straf for den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed, fortsætter med at udøve denne. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor bestyrelsen ikke afsætter en direktør, selv om direktøren er frakendt retten til at fortsætte som direktør. Som nævnt ovenfor vil der af hensyn til pensionsmodtagerne kunne opstå et behov for, at Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens tilladelse, selv om straffelovens § 131 finder anvendelse.
3   Else Winther Andersen (V)   Kim Andersen (V)   Svend Erik Hovmand (V) fmd.  Christian Lund Jepsen (V)   Colette L. Brix (DF) nfmd.  Poul Fischer (DF)   Carina Christensen (KF)   Lars Barfoed (KF)   Jann Sjursen (KD)   Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S)   Jens Peter Vernersen (S)   Ole Vagn Christensen (S)   Peder Sass (S)   Poul Henrik Hedeboe (SF)   Naser Khader (RV)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)    Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre (V), Danmarks Liberale Parti 54    * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 14 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser samt kopi af de indkomne høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens konklusioner og anbefalinger samt rapport om fokuspanelets vurderinger 5 Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 14 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentarer til høringssvar fra Foreningen af Firmapensionskasser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå