Pension er jo ikke bare folkepension og tjenestemandspension. Udviklingen er gået i retning af et bredt for ikke at sige næsten uoverskueligt udbud af forskellige individuelle og kollektive pensionsordninger.
Større og større dele af fremtidens pensionsmidler vil stamme fra arbejdsmarkedspensionerne. De finansielle tjenester er vokset i bredde og omfang i en sådan grad, at EU's handlingsplan for finansielle tjenester har peget på et særligt behov for at føre tilsyn med arbejdsmarkedets pensionskasser.
Dette førte til pensionskassedirektivet, som har til hensigt at sikre pensionskunderne høj sikkerhed og et troværdigt tilsyn med pensionskasserne, der kan sikre en hensigtsmæssig forvaltning af pensionsmidlerne.
Også pensionerne vil blive omfattet af det indre markeds regler, og det bliver muligt at udøve grænseoverskridende pensionskassevirksomhed, ligesom også arbejdsmarkedspensionerne er på vej til at blive et europæisk fællesanliggende.
Dette lovforslag, som vi behandler her i dag, har derfor til hensigt at lægge dele af pensionskassedirektivet ned over loven om tilsyn med firmapensionskasser, hvad der giver Finansministeriet en øget bemyndigelse; en bemyndigelse, som Socialdemokratiet er tilfreds med. Vi kan tilslutte os, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte lempeligere vilkår for de små firmapensionskasser.
Nu er det jo sådan, at selvfølgelig skal medlemmernes penge være lige så sikret i en lille pensionskasse som i en stor, men i Socialdemokratiet synes vi, det er fint, at Finanstilsynet kan fastsætte lempeligere vilkår, så ikke små firmapensionskasser lider en administrativ byrde-død.
Horisonten i det her forslag er jo bred, idet forslaget giver adgang til at drive tværnationale pensionskasser, og samtidig forhøjer man kapitalkravet til firmapensionskasserne og stiller særlige krav om at give medlemmerne af firmapensionskasserne bedre information. Det er fint, og de øvrige dele af lovforslaget sigter ligeledes på at rette lovgivningen for pensionskasserne ind efter pensionskassedirektivet med skærpede krav til firmapensionskassernes administration og ledelse.
På den baggrund kan Socialdemokratiet love at behandle forslaget positivt til fordel for en øget sikkerhed for de tusinder af pensionskunder, der har krav på en betryggende forvaltning af deres pensionsmidler.
Vi er som sagt positive. De omfattende høringssvar giver dog anledning til drøftelser i udvalget, sikkert også med ministeren. Jeg skal afslutte med et enkelt af de svar, som jeg faldt over, og det er fra Foreningen af Firmapensionskasser, som påstår, at der er konkurrenceforvridning mellem en tilsagnsordning, afdækket i en firmapensionskasse i forhold til afdækningen i et livsforsikringsselskab.
Foreningen mener, at det er inkonsekvent, at Finanstilsynet i § 21 har fastsat regler, som betyder, at en virksomhed, som afdækker sine pensionstilsagn i en firmapensionskasse i stedet for i en livsforsikringspensionskasse, ved optagelsen skal yde et bidrag, der er knap 30 pct. højere end et livsforsikringsselskab.
Hvis det er rigtigt, kan jeg egentlig godt forstå, at det er noget, man undrer sig over i Foreningen af Firmapensionskasser.
Nu vil jeg have forståelse for på grund af det fremskredne tidspunkt, hvis ministeren vil besvare det spørgsmål skriftligt, men ministeren er selvfølgelig velkommen til at besvare det her fra talerstolen.