SkatteministerietJ.nr. 2004-711-0030 DenTilFolketingets SkatteudvalgL 130- Forslag til Skatteforvaltningsloven.Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 91 af 13. december 2004. Kristian Jensen/ Birte Deleuran
Side 2Spørgsmål:Når man kigger på placeringen af samtlige statslige virksomheder på landkortet, kan det virke som om der er balance, men er ministeren enig i, at nå r man alene ser på placeringen af de 30 skattecentre, så er der ikke tale om en placeringsmæssig balance?Svar:Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i september 2004 aftale om en udmøntningsplan for kommunalreformen. Et af elementerne i udmøntningsplanen er placeringen af lokale statslige arbejdspladser. Det indebar, at der udover placeringen af skattecentrene er taget stilling til placeringen af decentrale statslige administrationer på en række yderligere områder, såsom beskæftigelsesregioner og region ale statslige kontorer.Regeringen og Dansk Folkeparti valgte således at se placeringen af de statslige arbejdspladser i en helhed for at understøtte målsætningen om et Danmark i balance. Som det fremgår af udmøntningsplanen, finder forligspartierne, at d er med placeringen af enhederne er skabt en god ramme for at opnå en afbalanceret fordeling af de involverede fremtidige statslige arbejdspladser. Det forhold, at det samlede landkort er i balance, er ikke ensbetydende med, at der er manglende balance, hvis man kigger på enkelte dele af landkortet. Tværtimod.Ved placeringen af skattecentrene blev der lagt vægt på fem kriterier:Fordelingen skal understøtte en rationel og effektiv skatteforvaltning.Der skal i videst muligt omfang ske genbrug af eksisterende struktur (store byer, kommunale ligningscentre/samarbejder og ToldSkat-regioner).Tidligere amtshovedstæder skal tilgodeses.Der skal sikres fortsat regional balance.Skattecentre og ankenævnssekretariater skal som hovedregel ikke ligge i samme by af hensyn til retssikkerheden og den geografiske fordeling.Placeringen af skattecentrene er således udtryk for en samlet vurdering. Det giver derfor ikke mening at tale om, at enkelte centre er placeret ud fra et specifikt hensyn, som f.eks. regional balance.Som jeg tidligere har oplyst overfor udvalget, har regionalpolitiske hensyn dog vejet tungt i placeringen af skattecentre i bl.a. Tønder, Rønne og Grenå, mens hensynet til at tilgodese en tidligere amtshovedstad har haft betydning for placeringen af data- og betalingscenteret i Ringkøbing.
Side 3Det er således min opfattelse, at placeringen af skattecentrene understøtter målsætningen om et Danmark i balance.