Skatteministeriet J.nr.   2004-711-0030 Den Til Folketingets Skatteudvalg L  130- Forslag til skatteforvaltningsloven. Hermed  fremsendes  i  5  eksemplarer  svar  på  spørgsmål  nr. 21,  31  og  32  af  7. december 2004. Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph

Side 2

Side 2 Spørgsmål 21:   Forventer ministeren, at små og mellemstore partier vil blive bedre eller ringere repræsenteret i skatte  - og vurderingsankenævn end i dag?   Svar:  Når flere kommuner efter de gældende regler går sammen om at oprette    et    fælles    skatteankenævn,    er    det    op    til    den    enkelte kommunalbestyrelse, i hvilket omfang den vil sikre et kommunalpolitisk mindretal    indflydelse    ved    valg    af    medlemmer    til    det    fælles skatteankenævn. Efter  de  foreslåede  regler  skal  en  skatteankenævnskreds  omfatte  en række kommuner, og medlemmerne af skatteankenævnet udnævnes af skatteministeren   efter   indstilling   fra   kommunalbestyrelserne   i   de pågældende  kommuner.  Ved  fordeling   en  af  pladserne  skal  der  tages udgangspunkt   i   forholdet   mellem   indbyggertallene   i   de   berørte kommuner.    Det    vil    også    fremover    være    op    til    den    enkelte kommunalbestyrelse, i hvilket omfang den vil sikre et kommunalpolitisk mindretal    indflydelse    ved        sin    indstilling    af    medlemmer    til   skatteankenævnet.     Ideelt set skulle det imidlertid gerne være således, at et medlem af et klageorgan    som    et    skatteankenævn    vælges    efter    sine    faglige kvalifikationer  og  efter  den  tillid,  den  pågældende  person  nyder  i lokalsamfundet. Der er i overensstemmelse hermed ikke stillet krav om, at kommunal-bestyrelsen skal omtale partitilhørsforhold i den angivelse af den indstillede persons kvalifikationer, som skal ledsage indstillingen til skatteministeren. Henset til, at det som udgangspunkt er kommunalbestyrelsens indstilling, der styrer hvem ministeren får mulighed for at udnævne til medlemmer af nævnet, kan jeg ikke have nogen forventninger med hensyn til det forhold, der er spurgt til.   Spørgsmål  31:    Hvorledes  vil  ministeren  sikre,  at  der  sker  en  bred politisk repræsentation ved udpegningen til skatte  - og vurderingsankenævn, når kommunerne alene kan udpege to kandidater til hver plads i nævnene? Svar:  Som  angivet  i  svaret  på  spørgsmål  21  skulle  det  gerne  være således, at et m edlem af et klageorgan såsom et skatteankenævn eller et

Side 3 vurderingsankenævn vælges efter sine faglige kvalifikationer og efter den tillid, den pågældende person nyder i lokalsamfundet. Det er som udgangspunkt  kommunalbestyrelsernes  indstillinger,  der  styrer  hvem ministeren får mulighed for at udnævne til medlemmer af nævnet. Spørgsmål 32:   Hvilke retssikkerhedsmæssige forskelle ser ministeren på (a)  en  situation  med  kommunal  personskatteligning  og  kommunale ankenævnssekretariater    organisatorisk    adskilt    fra    den øvrige skatteadministration og (b)  en     situation     med     statslig     personskatteligning     og     statslige ankenævnssekretariater    organisatorisk    adskilt    fra    den    øvrige skatteadministration? Svar:  For  så  vidt  angår  det  grundlæggende  spørgsmål  om,  hvorfor regeringen i det hele taget har valgt at foreslå personligningen overført til staten, kan jeg indledningsvis oplyse, at forligspartierne har valgt at følge Strukturkommissionens anbefaling for så vidt angår skatteområdet. Der er opstillet følgende målsætninger for den nye organisation: At bevare og udbygge borgerbetjeningen, bl.a. ved at give borgerne frit valg af indgang til betjening i told- og skatteforvaltningen. At    etablere    en    organisationsstruktur,    der    er    forenelig    med    en helhedsorienteret sagsbehandling. At  styrke  retssikkerheden  og  ensartetheden  i  told-  og  skatteforvalt- ningens opgavevaretagelse, bl.a. ved at skabe faglige miljøer, der kan matche forskellige grupper af borgeres behov. At gennemføre en ny og samlet service - og kontrolstrategi, som omfatter en øget service over for det store flertal, der ønsker at overholde love og regler, og en skærpet indsats i forhold til det fåtal, som ikke har vilje hertil. At  opretholde  og  på  nogle  områder  forbedre  opgaveløsningen  og  at effektivisere    told-    og    skatteforvaltningen,    bl.a.    ved    at    udnytte stordriftsfordele   og   synergieffekter   samt   i   de   følgende   år   ved   en modernisering af IT-systemerne.

Side 4 At sikre en sammenhængende styring og prioritering af ressourcerne.    Der  er  givet  en  mere  udtømmende  redegørelse  for  Str  ukturkommis- sionens redegørelse i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.    For så vidt angår selve sekretariatsbetjeningen ser jeg ingen væsentlige   retssikkerhedsmæssige forskelle på, om den er kommunal eller statslig. Det afgørende er efter  min opfattelse her dels, at sekretariatsbetjeningen bør  være  adskilt  fra  den  øvrige  skatteadministration,  og  dels,  at  et sekretariat  bør  have  en  vis  minimumsstørrelse  for  at  kunne  fungere effektivt. Behovet for en organisatorisk adskillelse skyldes, at der af hensyn til retssikkerheden  ikke  må kunne stilles spørgsmålstegn ved sekretaria   - ternes uafhængighed. Borgerne skal have tillid til ankenævnenes arbejde med at behandle klager og må ikke kunne efterlades med en følelse af, at klagesagen forud for ankenævnets afgørelse er blevet behandlet af den selv samme myndighed som den, der traf afgørelse i første instans.      Af hensyn til fagligheden og af hensyn til, at ankenævnssekretariatet skal kunne fungere under personalefravær, er der en nedre grænse for, hvor få årsværk et ankenævnssekretariat kan bestå af. Det blev i forbindelse med den effektivisering af skatteankenævnenes sekretariatsbetjening, der blev gennemført i 2003, skønnet, at et skatteankenævnssekretariat ville kunne fungere effektivt med omkring 10 årsværk eller derover. Med tilføjelsen af  sekretariatsbetjeningen  af  vurderingsankenævnene  vil  minimums  - antallet i nævnssekretariaterne skulle være lidt højere.