Skatteministeriet J.nr.  2004-711-0030 Den Til Folketingets Skatteudvalg L   130 - Forslag til skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 17. december 2004 fra Dansk I ndustri (L 130 – bilag 10). Kristian Jensen /  Kaj-Henrik Ludolph

Side 2 Henvendelse: Dansk Industri har i sit høringssvar til Skatteministeriet vedrørende lovforslaget  anført  to  punkter,  som   man  ikke  finder,  at  der  er  taget  tilstrækkeligt hensyn til i forbindelse med den endelige udformning af lovforslaget, hvorfor de to punkter   nu   tillige   fremføres   over   for   Skatteudvalget.   Det   drejer   sig   dels   om adgangen til bindende svar, dels om Skatterådet s sammensætning. For   så   vidt   angår   bindende   svar   finder   Dansk   Industri   det   afgørende   for virksomhedernes  retssikkerhed,  at  disse  bevarer  en  direkte  adgang  til  Skatterådet. Dansk  Industri  er  opmærksom  på,  at  der  ved  det  fremsatte  lovforslag  er  sket  en opstramning,  således  at  virksomhederne  i  højere  grad  er  garanteret,  at  vigtige  og principielle   sager   afgøres   af   Skatterådet,   men   finder   ikke   denne   opstramning tilstrækkelig. Dansk Industri foreslår, at der for virksomhederne bevares en direkte adgang til Skatterådet, kombineret med en kompetence for Skatterådet til at afvise sager, der ikke vurderes at være principielle. For  så  vidt  angår  Skatterådet  foreslår  Dansk  Industri,  at  rådets  sammensætning tages  op  til  genovervejelse,  i  stedet  for  at  Skatterådet  som   foreslået  i  lovforslaget sammensættes  på  samme  måde  som  Ligningsrådet.  Lovforslaget  vil  indebære,  at industrien fortsat ikke har en fast plads i rådet, men deler en plads med håndværket. Dansk  Industri  opfordrer  på  det  kraftigste  til,  at  industrien  tildele s  et  fast  sæde  i Skatterådet,     henset     til     de     betydelige     erhvervsinteresser,     som     industrien repræsenterer.   Kommentar: Hvad angår bindende svar vil jeg indledningsvis  gerne understrege, at der fortsat er fri adgang til bindende svar fra told- og skatteforvaltningen. Dansk Industris henvendelse kan læses sådan, at der er sket begrænsninger i adgangen til bindende  svar;  det  er  ikke  tilfældet.  Tværtimod  udvides  mulighederne  for  at  opnå bindende     svar,     idet     der     fremover     også     kan     gives     bindende     svar     om afgiftslovgivningen bortset fra toldlovgivningen. Dansk Industris henvendelse skal derfor ses i lyset af, at der hidtil har været adgang til   bindende   forhåndsbesked   fra   Ligningsrådet.   Denne   adgang   har   eksisteret parallelt    med    adgangen    til    bindende    ligningssvar    fra    den    skatteansættende myndighed.  Bindende  forhåndsbesked  har  dog  haft  forrang  frem  for  bindende ligningssvar. Med  etableringen  af  en  enhedsforvaltning  er  det  anset  for  uhensigtsmæssigt  at opretholde disse to parallelle ordninger, og de to regelsæt foresl  ås derfor samlet i ét sæt   regler   om   bindende   svar.   Efter   dette   regelsæt   skal   bindende   svar   som udgangspunkt gives af told- og skatteforvaltningen, men told- og

Side 3 skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse,  hvis - svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, - svaret vedrører større økonomiske værdier, - svaret angår fortolkning af ny lovgivning, - der  ved  besvarelsen  skal tages  stilling  til  et EU-retligt  spørgsmål  af  væsentlig rækkevidde, el  ler - sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse. Disse  sager  er  hermed  defineret  som  principielle  sager,  som  ikke  kan  afgøres  af told- og skatteforvaltningen, men skal forelægges Skatterådet til afgørelse. Dansk   Industri   foreslår   denne   kompetencefordeling   vendt   om,   således   at   alle anmodninger om bindende svar – eventuelt kun alle anmodninger om bindende svar inden   for   erhvervslovgivningen   –   skal   indgives   til   Skatterådet,   som   dog   har mulighed for at afvise sager, der ikke vurderes at være principielle. Jeg formoder, at den  afvisning,  der  sigtes  til,  alene  er  en  afvisning  fra  Skatterådet,  således  at  der  i afviste sager kan gives bindende svar fra told- og skatteforvaltningen. Jeg  kan  oplyse,  at  en  konstruktion  svarende  til  Dansk  Industris  forslag  har  været under overvejelse. På grund af det forventede antal bindende svar er det anset for praktisk  umuligt  at  lade  Skatterådet,  dettes  formand  eller  sekretariat  visitere  og fordele  de  indkommende  anmodninger  i  henholdsvis  principielle  sager,  der  skal behandles af Skatterådet, og ikke -principielle sager, der skal behandles af told- og skatteforvaltningen.   Som   alternativ   er   den   ovenstående   model   valgt.   Herved forpligtes  told-  og  skatteforvaltningen  til  at  forelægge  s  ager  af  principiel  karakter for Skatterådet til afgørelse. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at nævne begrebet ”principielle sager” i lovteksten, fordi en anvendelse af dette begreb ville efterlade en unødig fortolkningstvivl. I stedet fremgår det af lovt  eksten, hvad det er for typer af  anmodninger  om  bindende  svar,  der  som  principielle  altid  skal  forelægges  for Skatterådet til afgørelse.     Hvad   angår   Skatterådets   sammensætning   har   jeg   ikke   fundet   anledning   til   i sammenhæng med denne strukturlovgivning   at gå ind i overvejelser om ændring af Skatterådets  sammensætning.  Ligningsrådets  sammensætning  har  været  uændret  i en  længere  årrække  og  har  efter  min  opfattelse  fungeret  upåklageligt.  Det  er  ikke indeholdt i aftalen om en kommunalreform, at rådets samme nsætning ændres.