Skatteministeriet J.nr.   2004-231-0040 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 129-   Forslag   til   Lov   om   ændring   af   visse   skatte  -   og   afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven,     opkrævningsloven     og     miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9   -18 af 10. januar 2005. Kristian Jensen /  John Fuhrmann

Side 2 Spørgsmål 9:    Vil ministeren redegøre for, hvorledes lovforslaget sikrer, at d er kan ske kontrol af udstationerede medarbejdere? Svar:      Hensigten   med   L   129   er   primært,   at   skærpe   skattemyndighedernes kontrolmuligheder  vedrørende  den  form  for  sort  arbejde,  der  kan  betegnes  som organiseret. Dvs., sort arbejde der udføres af registrere de virksomheder. Blandt  de  væsentlige  elementer  i  L  129  er  udvidelsen  af  skattemyndighedernes kontrolmulighed  til  også  at  omfatte  arbejdssteder,  der  ikke  ligger  i,  eller  i  direkte tilknytning, til de lokaler hvorfra virksomheden drives samt muligheden for at pålægge virksomheden at føre en såkaldt ”logbog” over virksomhedens ansatte. L 129 er ikke udformet med særligt sigte på at foretage kontrol over for udstationerede. Skattemyndighedernes ”interesse” i udstationerede er at kontrollere, hvorvidt de er skattepligtige  til  DK,  samt  om  den  virksomhed,  som  de  er  ansat  i,  har  ladet  sig momsregistrere i Danmark. Det  er  Skatteministeriets  opfattelse,  at  skattemyndighederne  allerede  –   evt.  med politiets  bistand  -  har  mulighed  for  at  foretage  en  kontrol  af  disse  spørgsmål.  De foreslåede udvidelser af skattemyndighedernes mulighed for at gennemføre kontrol ude på  de  fysiske  arbejdssteder  vil  skærpe  muligheden  for  ved  forespørgsel  hos  de personer,   der   udfører   arbejdet,      at   ”opdage”,   hvis   der   anvendes   udstationere   t arbejdskraft. Såfremt skattemyndighederne i forbindelse med et kontrolbesøg støder på personer, der oplyser at være udstationerede, og hvor der kan være tvivl om, hvorvidt de pågældende opfylder    betingelserne    herfor    lader    skattemyndighederne    naturligvis    sådanne oplysninger gå videre til Politiet. Spørgsmål    10:          Vil    ministeren    udarbejde    en    redegørelse    for,    hvorledes kontrolmulighederne  ift.  borgere  fra  andre  EU-lande,  der  arbejder  sort  påvirkes, såfremt EU´s servicedirektiv vedtages? Svar:    Jeg  har  til  brug  for  besvarelse  af  dette  spørgsmål  indhentet  bidrag  fra Beskæftigelsesministeriet, Økonomi - og     Erhvervsministeriet     (Erhvervs-     og Selskabsstyrelsen)  og  Integrationsministeriet.  Da  servicedirektivet  endnu  ikke  er færdigforhandlet, skal de følgende svar    læses med det forbehold. Beskæftigelsesministeriet har svaret følgende:

Side 3 Personer, der arbejder sort i Danmark kan enten være ansat i danske virksomheder, eller de kan være udstationerede til Danmark fra en virksomhed i et andet EU  -land eller i et 3-land, og endelig kan de være selvstændige.  Servicedirektivforslaget vil ikke gælde for ansættelser i danske virksomheder. Om    kontrol    af    udstationerede    henvises    der    til    besvarelsen    i    spørgsmål    9. Servicedirektivforslaget  omhandler  også  udstationering  af  arbej dstagere  som  led  i udveksling af tjenesteydelser. Servicedirektivforslaget bygger på et oprindelseslandsprincip, der betyder, at det som udgangspunkt er oprindelseslandets regler,     der     gælder     i     forbindelse     med     fri     udveksling     af     tjenesteydelser. Servicedirektivforslagets artikel 24 handler om, hvilke dokumenter/oplysninger, som værtslandet kan kræve er til stede i udstationeringslandet under udstationeringen og hvilke oplysninger, som oprindelseslandet skal sørge for, at tjenesteyderen skal kunne levere  på  an modning  fra  værtslandets  myndigheder.  Da  der  stadig  er  tale  om  et direktivforslag, pågår der forhandlinger om forslagets indhold, det gælder også for artikel 24, så den endelige formulering af denne artikel kendes endnu ikke. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har svaret følgende: I de tilfælde, hvor en tjenesteyder ikke er underlagt udstationeringsdirektivet gælder følgende: Såfremt der udføres sort arbejde i Danmark af en selvstændig erhvervsdrivende fra et andet EU-land, afhænger kontrolmulighederne først    og fremmest af, om borgeren er etableret i Danmark eller i et andet EU-land. Servicedirektivets  regler  sondrer  imellem  to  forskellige  situationer.  Dels  er  der situationen, hvor en EU-borger etablerer sig der, hvor tjenesteydelsen udføres, og dels er  der  situationen,  hvor  EU-borgeren  lejlighedsvis  yder  tjenesteydelser  i  et  andet værtsland. Såfremt   den   selvstændige   tjenesteyder   blot   lejlighedsvis   yder   tjenesteydelser   i Danmark, vil oprindelseslandsprincippet i art. 16 finde anvendelse. Dette betyder, at tjenesteyderen vil være underlagt de regler, som gælder for oprindelseslandet     –  dvs. det land, hvor borgeren har etableret sig som selvstændig, jf. art. 16, stk. 1. Samtidig vil det være oprindelseslandet, som har ansvaret for at kontrollere, at oprindelsesl  andets regler opfyldes i værtslandet, hvor tjenesteyderen tilbyder sin ydelse. Dog skal det nævnes, at medlemsstaterne ifølge art. 35 vil blive forpligtet til at samarbejde med henblik på at sikre    kontrollen    med    tjenesteyderne    og    deres    tjenesteydelser.    Dermed    vil oprindelseslandet    kunne    indhente    bistand    fra    værtslandet    for    at    sikre,    at oprindelseslandets regler overholdes.

Side 4 Hvis tjenesteyderen derimod er etableret i Danmark, vil tjenesteyderen være underlagt de danske regler. Således vil de allerede eksiste rende danske kontrolmuligheder kunne finde anvendelse på den udenlandske tjenesteyder, der er etableret i Danmark, og som yder sort arbejde. Integrationsministeriet har svaret følgende: Integrationsministeriet har intet at føje til det af Beskæftigelsesmi   nisteriet og  Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anførte. Skatteministeriets svar: Det fremgår af servicedirektivets artikel 2, stk. 3, at Servicedirektivet ikke skal finde anvendelse   på   skatte -   og   afgiftsområdet,   idet   (i   alt   fald   dele   af)   skatte -   og afgiftsområdet er undergivet særskilt EU   -retlig regulering i form af  flere selvstændige direktiver, f.eks. momsdirektivet, fusionsdirektivet mv. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at oprindelseslandsprincippet i art. 16 ikke vil finde anvendelse på s katte- og afgiftsområdet, dvs., at  udenlandske tjenesteydere, der opererer i Danmark ikke, som man umiddelbart kunne tro, vil være underlagt deres oprindelseslands  skatte-  og  afgiftslovgivning,  men  fortsat  vil  være  underlagt  de  af Danmark indgåede dobbelt beskatningsaftaler, og dermed af dansk skattepligt, i det omfang dette fremgår af de indgåede aftaler. Skatteministeriet har dog fremsat ønske om,  at  det  kommer  til  at  fremgå  mere  klart  af  direktivet,  at  direktivet  ikke  finder anvendelse på skatte - og afgiftsområdet. Af direktivets indledende betragtninger pkt. (11) fremgår det, at: ”Dette direktiv har derfor ikke til formål at indføre nye regler eller nye særordninger på skatte-  og  afgiftsområdet.  Det  sigter  udelukkende  mod  at  fjerne  restriktioner  for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, hvoraf nogle er af skatte- og afgiftsmæssig karakter og diskriminerende, i overensstemmelse med retspraksis fra De     Europæiske     Fællesskabers     Domstol     vedrørende     traktatens     artikel     43 (etableringsretten) og artikel 49 (den fire udveksling af tjenesteydelser).” Der  er  for  så  vidt  ikke  noget  nyt  heri.  Allerede  i  den  eksisterende  praksis  fra  EF - domstolen er der flere eksempler på, at skatte - og afgiftsregler er blevet underkendt, fordi  de  er  fundet  i  strid  med  principperne  om  den  frie  etableringsret  og  den  frie udveksling af tjenesteydelser. Allerede i dag er de skatte- og afgiftsmæssige regler herunder  regler  om  kontrol  i  relation  til  sort  arbejde  således  underlagt  EU -rettens hovedprincipper.

Side 5 På denne  baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at Servicedirektivets eventuelle gennemførelse ikke vil medføre en forringelse af kontrolmulighederne overfor sort arbejde heller ikke i relation til borgere fra andre EU-lande. Skatteministeriet skal dog i tilknytning hertil bemærke, at Servicedirektivet formentlig endnu ikke har fundet sin endelige udformning. Spørgsmål   11:        Vil   ministeren   yde   lovteknisk   bistand   til   udarbejdelse   af   et ændringsforslag,  der  sikrer,  at  der  ikke  kun  gives  adgang  til  kontrolbe  søg  ved nybyggerier, men også ved ombygning og renovering? Svar:    Skatteministeriet  forstår  spørgsmålet  således,  at  der  ønskes  udkast  til  et ændringsforslag, der åbner for muligheden for uden retskendelse at foretage kontrol i forbindelse med ombygning og renovering udført i private boliger. Der er således efter de  gældende  regler  allerede  mulighed  for  at  foretage  kontrol  af  ombygninger  og renoveringer af bygninger mv., der benyttes erhvervsmæssigt. Et ændringsforslag forudsætter ændring af de foreslåede kontrolbestemmelser i § 2, nr. 2 og 3, § 3, nr. 3 og 5, § 4, nr. 1 samt § 5, nr. 1, idet det udtrykkeligt skal fremgå af bestemmelserne,  at  de  statslige  told-  og  skattemyndigheder  også  kan  gennemføre kontrol   i  privatboliger,  mens  de  foreslåede  formuleringe r  om,  at  der  ikke  kan gennemføres kontrol på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig skal udgå. Et ændringsforslag herom kunne lyde således: ”Til § 2 1. Nr. 2 affattes således: ”2 .  I  §  6,  stk.  4,  indsættes  efter  ”hos  de  i  stk.  1 og 2     nævnte på stedet”: ”samt på arbejdssteder udenfor den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt og ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig”. 2. Nr. 3 udgår. Til § 3 1. nr. 3 affattes således:

Side 6 ”3.  § 86, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, har de statslige told   - og skattemyndigheder til enhver    tid    mod    behørig    legitimation    uden    retskendelse    adgang    til    hos    de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateria  le og herunder at få forevist  skattekort  og  andre  dokumenter  af  betydning  for  kontrollen.  Adgangen  til kontrol  efter  1.  pkt.  omfatter  alle  indeholdelsespligtige,  uanset  om  disse  fører  et egentligt   regnskab   eller   ej.   Adgangen   til   kontrol   efter   1.   pkt.   omfatter   også   arbejdssteder udenfor den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt samt ejendomme der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også   en   elektronisk   adgang   hertil.   Ejeren   og   de   hos   denne   ansatte   skal   yde skattemyndighederne    fornøden    vejledning    og    hjælp    ved    kontrollen.    Enhver indeholdelsespligtig,  der  fører  regnskab,  skal,  hvad  enten  den  pågældende  ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.” 2. Nr. 5 affattes således: ”5.  I § 86 indsættes som stk. 5: ”Stk. 5. Med henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattel  ove (arbejdsgiverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis det skønnes nødvendigt  til  enhver  tid  mod  behørig  legitimation  uden  retskendelse  adgang  til arbejdssteder,  hvor  det  skønnes  at  der  udføres  lønnet  arbejde  for  en  arbejdsgiver, herunder til ejendomme der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Personer, der ved kontrol  som  nævnt  i  1.  pkt.,  skønnes  at  udføre  beskæftigelse  hos  den  pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse, hvorvidt der består et ansættelsesforhold samt, hv   or dette   er   tilfældet,   navn,   adresse,   fødselsdato,      ansættelsesperiode   og   løn -   og ansættelsesvilkår.” Til § 4 1. Nr. 1 affattes således: ”1.  § 14, stk. 1, affattes således: ”Stk. 1. De statslige told - og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendi  gt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og

Side 7 efterse regnskabsmateriale  om opgørelse af bidragsgrundlag mv. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9.   I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang  til kontrol på arbejdsste  der uden for de lokaler,    hvorfra    den    bidragspligtige    eller    den    indeholdelsespligtige    driver virksomheden,   herunder   adgang   til   ejendomme   der   tjener   til   privatbolig   eller fritidsbolig samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.” Til § 5 1. nr. 1 affattes således:: ”1.  § 74, stk. 1, affattes således: ” Stk. 1. De statslige told - og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler,    der    benyttes    af    virksomhederne,    og    til    at    efterse    virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.,   uanset   om   disse   oplysninger   opbevares   på   papir   eller   på   edb  -medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, herunder adgang til ejendomme der tjener til privatbolig eller fritidsbolig samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.”.” Bemæ  rkninger til ændringsforslaget: Samtlige  de  foreslåede  ændringer  har  til  formål  at  udvide  skattemyndighedernes kontrolbeføjelser, således at der også kan foretages kontrol i private hjem efter reglerne i  skattekontrolloven,  arbejdsmarkedsfondsloven,  kildeskatteloven  og  momsloven. Hensigten  er,  at  give  skattemyndighederne  mulighed  for  at  foretage  kontrol  uden retskendelse i private hjem med henblik på afsløre eventuelt sort arbejde i form af reparations- og ombygningsarbejder mv.” Skatteministeriet  skal  bemærke,  at  et  forslag  som  det  ovenfor  skitserede  fraviger grundlovens princip om, at privatboligen er ukrænkelig. Der er ikke noget juridisk til hinder herfor, og der findes da også i dansk lovgivning bestemmelser  - om end få  - hvorefter myndighederne kan få adgang til borgernes private bolig uden retskendelse. Der er tale om situationer, hvor myndighedernes adgang til private hjem er af væsentlig samfundsmæssig   interesse   og   hvor   adgangen   er   fysisk   nødvendig,   for   at   den

Side 8 pågældende myndighed kan gennemføre de opgaver, som den er pålagt. F.eks. kan nævnes bestemmelsen i § 48, stk. 1, i lov om social service, hvorefter kommunen har adgang til et privat hjem med henblik på at gennemføre en afgørelse om tvangsfjernelse af et barn. Spørgsmålet  er  imidlertid,  om  de  n  interesse,  som  skattemyndighederne  har  i  at gennemføre kontrolbesøg i private hjem, kan betragtes som værende så væsentlig, at myndighederne  bør  tillægges  adgang  til  at  foretage  kontrol  af  byggearbejder mv. i private hjem uden forudgående retskendelse. Skatteministeriet   finder,   at   et   forslag,   som   det   ovenfor   skitserede,   vil   være vidtrækkende, når der henses til de retssikkerhedsmæssige regler og principper, som gennem en årrække er udviklet indenfor Skatteministeriets område, og henset til den generelle fokus der er på skatteborgernes retssikkerhed. Jeg finder derfor ikke, at der er  behov for en ændring, der sikrer, at der ikke kun gives adgang til kontrolbesøg ved nybyggerier, men også ved ombygning og renovering. I øvrigt henvises til besvarelsen a f spørgsmål 12, om mulighederne via retskendelse af få adgang til en privat bolig. Spørgsmål 12:     Vil ministeren redegøre for Toldskats muligheder for at gennemføre ransagninger i erhvervsejendomme og private boliger ved mistanke om sort arbejde? Svar:    ToldSkat  og  de  kommunale  skattemyndigheder  har  adgang  til  at  foretage regnskabskontrol på stedet hos erhvervsdrivende og hos juridiske personer.   Skatte- og afgiftsmyndighederne kan alene foretage kontrol på den ejendom og i de forretningslokaler, hvorfra virksomheden drives, og hvor regnskabsmaterialet normalt opbevares. I det omfang en erhvervsdrivendes forretningslokaler, fx et hjemmekontor, findes i pågældendes privatbolig, har skatte   - og afgiftsmyndighederne dog også adgang hertil. Derudover kan skatte- og afgiftsmyndighederne for erhvervsdrivende også foretage kontrol i form af opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel på de steder, hvor virksomheden rent faktisk udøves og driftsmidler mv. forefindes. Der  er  ingen  af  de  gældende  kontrolbestemmelser,  som  indeholder  hjemmel  til  at foretage kontrol i privatboligen hos en person, som ikke er erhvervsdrivende.

Side 9 Lovforslagets ændrede og nye kontrolbestemmelser vil give mulighed for kontrol også på    arbejdssteder   uden   for   den   erhvervsdrivende   forretningslokaler,   herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, og i øvrigt på arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver.    Lovforslaget    indeholder    således    h jemmel    til    kontrol    på    arbejdssteder,    hvor myndighederne antager, at der foregår sort arbejde mv., selvom et givent arbejdssted ikke hører til den erhvervsdrivendes sædvanlige forretningssted. Lovforslaget  giver  ikke  mulighed  for  kontrol  i  en  ejendom,  der  alene  tjener  til privatbolig eller fritidsbolig. Såfremt  skatte -  og  afgiftsmyndighederne  får  en  bestyrket  mistanke  om,  at  der  i  en privatbolig foregår sort arbejde, er det muligt via politiet at foretage ransagning mv. efter, at politiet har indhentet en retskendelse. Spørgsmål 13:    Vil ministeren redegøre for retsstillingen for en køber af sort arbejde, f. eks. Hos en håndværker, herunder for ansvarspådragelse og strafferammer? Svar:  Skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 hjemler strafansvar for  yderen  af  ”sort”  arbejde.  Den  private  køber  kan  undtagelsesvis  straffes  for medvirken til overtrædelsen ved at aftage ”sort” ydelse, hvis de objektive og subjektive betingelser for anvendelse af straffelovens almindelige medvirkensregel er opfyldt. Retspraksis har anlagt en forholdsvis snæver fortolkning af medvirken til skatte  - og afgiftssvig. For en forsætlig overtrædelse er straffe -rammen fra bøde til fængsel indtil 2 år,  jf.  skattekontrollovens  §  13,  stk.  1,  og  momslovens  §  81,  stk.3.  I  s ærlig  grove tilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289. Den  selvstændige  kriminalisering  af  aftagelse  af  ”sorte”  ydelser  er  begrænset  til erhvervsdrivende. Skattekontrollovens § 13 C kriminaliserer modtagelse af varer eller ydelser   på   så   fordelagtige   vilkår,   at   der   må   være   begrundet   mistanke   om,   at leverandøren   ikke   vil   opfylde   sine   forpligtelser   overfor   skattemyndighederne.   Momsloven  indeholder  en  tilsvarende  bestemmelse  i  §  81,  stk.  5.  For  forsætlige overtrædelser er straffe  rammen bøde eller fængsel indtil 2 år.

Side 10 Spørgsmål  14:      Vil  ministeren  tilsende  udvalget  en  opgørelse  over,  hvor  mange personer i årene 1995 -2004, der er dømt for at købe sort arbejde, fordelt efter straffens størrelse? Svar:  Som nævnt i svaret på spørgs mål 13 kan en privat køber eventuelt straffes for medvirken til yderens overtrædelse af skattelovgivningen. Told-  og  Skattestyrelsen  har  oplyst,  at  ud  fra  de  registreringer,  som  styrelsen  er  i besiddelse af, fremgår det ikke, at private aftagere af ”sort”    arbejde i årene 1995 -2004 er blevet straffet for medvirken til yderens overtrædelse af skattelovgivningen. For erhvervsdrivende er den relevante straffebestemmelse skattekontrollovens § 13 C. I bemærkningerne til skattekontrollovens § 13 C er det anført   , at ”det må forventes, at bestemmelsen navnlig på grund af bevismæssige vanskeligheder kun vil blive anvendt i begrænset omfang.” Told-  og  Skattestyrelsen  har  oplyst,  at  man  ikke  har  registrering  af,  at  erhvervs- drivende er blevet dømt for at købe ”sort” arbejde for årene 1999  –  2004. Spørgsmål  15:      Vil  ministeren  redegøre  for  udviklingen  i  Toldskats  ressourcer  til bekæmpelse af sort arbejde ved gennemførelse af kontrolaktioner for årene 1995 -2004? Svar:  Der foreligger ingen præcis opgørelse af antall   et af ressourcer til kontrol af sort arbejde i forhold til andre uregelmæssigheder i skatte  - og afgiftsafregningen. For  årene  2002 -2004  har  ToldSkat  registreret  ressourceanvendelsen  til  centrale  og decentrale iværksatte kontrolaktioner rettet imod sort ø   konomi i bred forstand, det vil sige aktioner rettet imod moms- og afgiftssvig og sort arbejde, herunder skattesnyd med overførselsindkomster.  Ressourceopgørelsen  er  behæftet  med  usikkerhed,  da  den bygger på forskellige registre og omregningsfaktorer. Disse registreringer viser, at der i årene 2002, 2003 og 2004 er anvendt henholdsvis 18, 14 og 50 årsværk til kontrolaktioner mod sort økonomi. Udover de særlige kontrolaktioner foretages også en indsats mod sort arbejde i det almindelige kontrolarbejde. Det samlede antal årsværk, som anvendes til bekæmpelse af  sort  arbejde,  vil  derfor  være  højere  end  de  ovenfor  nævnte  tal.  Hertil  kommer kommunale ressourcer anvendt til kontrol af sort arbejde.

Side 11 Spørgsmål  16:      Vil  ministeren  oplyse,  hvor  mange  sager  indenfor  lovforslagets område, der er ført til domsfældelse i årene 1995 -2004? Svar:    Jeg  har  i  relation  til  lovforslagets  §  6  bedt  Miljøstyrelsen  om  bidrag  til besvarelsen. Miljøstyrelsen har i relation til spørgsmålet oplyst, at styrelsen i perioden 1995 ti   l 2000, har kendskab til, at der er sket domfældelse i 6 sager om overtrædelser af den tidligere bekendtgørelse  om  emballager  til  øl  og  læskedrikke.  Dog  bemærkes,  at  styrelsen i perioden i et større antal sager har anmodet politiet om tiltalerejsning. Styr elsen har imidlertid ikke modtaget afrapportering om sagernes afslutning ved domstolene i disse tilfælde, hvorfor det konkrete antal domfældelser ikke med sikkerhed kan oplyses. Det  bemærkes  endvidere,  at  alle  domfældelserne  er  sket  forud  for  dåseforbude ts ophævelse i 2002. Der er således ikke sket domfældelse i sager efter den gældende bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke. Der er dog rejst et mindre antal sager ved domstolene, hvor der imidlertid endnu ikke er sket domfældelse. Som omtalt i lovforslaget forventes dog en massiv indsats i forhold til  overtrædelser  af  den  gældende  bekendtgørelse  med  de  nye  tiltag,  som  foreslås indført med forslaget. Told-   og   Skattestyrelsen   fører   ikke   statistik   over   overtrædels   e   af   de   enkelte bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, ligesom der ikke føres statistik over, om overtrædelsen er sket som led i en ”sort” økonomi. En sådan opsplitning vil kræve en manuel   udsøgning,   som   er  meget  ressourcekrævende.  Overtrædelserne indgår  i retssags- og klagestatistikken som overtrædelse af de pågældende love. Spørgsmål 17:    Er det ministerens hensigt, at Toldskats arbejde med bekæmpelse af sort arbejde ved gennemførelse af kontrolaktioner skal tilføres flere ressourcer? Svar:  Jeg henviser til mit svar  på spørgsmål nr. 6. Spørgsmål 18:    Hvad er ministerens holdning til en ordning, hvor en virksomhedsejer får inddraget retten til at drive den pågældende form for virksomhed, hvis der tre gange inden for f. eks. 1 ½ år konstateres, at vedkommende benytter sig af sort arbejde eller på anden måde unddrager sig skattebetaling?

Side 12 Svar:  Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 3.