Myndighed/person Bemærkninger til lovforslag Kommentarer til bemærkninger Dansk Handel & Service Generelle bemærkninger Det  anføres,  at  der  fortsat  skal  tages afgørende hensyn til virksomh edernes retssikkerhed.    Udvidede    kontrolbe- føjelser    og    hårdere    str  affe    stiller større krav til myndighedernes udøvelse af beføjelserne. Omfanget af administrative skøn  skal reduceres  gennem  klare  og  objektive bestemmelser. Virksomhederne   må   i kke   pålægges byrder ud over, hvad der er nødvendigt,  for  at  sikre   at  indsatsen for ”fairplay” lykkes. I overensstemmelse    med    regeringens indsats for nedbringelse af de administrative byrder er det afgørende,  at  indsatsen  for  ”fairplay” målrettes virksomheder, der systematisk  søger  at  omgå  gældende lovgivning.    Der    skal    derfor    gøres størst     mulige     bestræbelser     på     at begrænse  de  negative  administrative og økonomiske virknin ger for virksomheder, der generelt overholder gældende   regler.   Indgreb,   der   retter sig    mod    det    brede    erhvervsliv    i modsætning     til     de     antalsmæssigt relativt    få    svindlere,    må    i    videst muligt omfang undgås. Et  afgørende  element  for  ”fairplay”   - kampagnens succes er, at der afsættes de fornødne re ssourcer fra myndighedernes  side,  herunder  til  en tværgående   og    målrettet   task -force samt     en     generel     opstramning     af kontrolindsatsen.    Dansk    Handel    & Service  opfordrer  til,  at  der  foretages en  samlet  vurdering  af  om  de  afsatte midler   er   tilstrækkelige     –    navnlig   i kampagnens opstart. Generelle bemærkninger I  de  generelle  bemærkninger  er    det  i afsnit   3.2.3   –    for   så   vidt   angår   de udvidede kontrolbeføjelser  - anført, at gennemførelsen    af    kontrollen    skal følge den retspraksis og de retssikkerhedsmæssige principper, der er     udviklet     på     baggrund     af     de eksisterende    regler    om    kontrol    i virksomheder.   Der   henvises   til,   at kontrolbesøg     så     vidt     muligt     bør aftales forudgående med virksomheden,    og    at    besøget    skal gennemføres uden gene for virksomheden mv. For så vidt angår ønsket om objektive bestemmelser    henvises    der    til    de kommentarer,     der     er     afgivet     til høringssvaret  fra  Dansk  Byggeri  om samme spørgsmål. Det er Skatteministeriets opfattelse, at lovforslaget   i   videst   muligt   omfang netop  er  rettet  mod  de  virksomheder, hvor    der    er   problemer,    og    at    de virksomheder, der har orden i tingene ikke belastes administrativt af forslaget.     Et     eksempel     herpå     er forslaget  om  at  føre  en  logbog,  der alene kan ske efter pålæg herom. Der bliver  således  alene  tale  om  et  krav, der vil rette sig mod de virksomheder, der  ofte  benytter  sig  af  ansatte,  der ”har første arbejds  dag” . Der    afsættes -    indenfor    de    givne rammer  -  de  fornødne  ressourcer  til kontrolarbejdet.
Udvidede   kontrolbeføjelser   og   krav om logbog Det  anføres  i  relation  til  de  udvidede kontrolbeføjelser, at det er væsentligt, at myndighedernes brug af bestemmelserne begrænses til tilfælde,    hvor    der    er    tale    om    en konkret begrundet mistanke til virksomheden eller den erhvervsdrivende. For   så   vidt   angår   forslaget   om   en logbog  henvises  der  til  høringssvaret fra  Dansk  Arbejdsgiverforening.  Heri fremhæves  Skatteministeriets  forslag om at en logbog alene skal føres efter pålæg herom. Revisor antages den erhvervsdrivendes regning Dansk     Handel     &     Service     finder forslaget velbegrundet i tilfælde, hvor der  konstateres  en  bevidst  undladelse af at opfylde bogførings - og regnskabskrav til aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab. Dansk  Handel  &  Service  anfører,  at risikoen  ved  administrative  skøn  skal mindskes    mest    muligt.    Det    er    et afgørende  hensyn til den selvangivelsespligtiges  retssikkerhed, at  kravene,  som  skal  opfyldes,  inden der antages en revisor, objektiveres. Dansk  Handel  &  Service  anfører,  at det   fremgår   af   bemærkningerne   til lovforslaget,  at  den  skatteansættende myndighed    kan    nægt  e    forslag    til revisor fra den selvangivelsespligtige, f.eks.   på   grund   af   inhabilitet.   Da revisor i henhold til revisorloven ikke kan  påtage  sig  opgaver,  hvor  han  er inhabil, er det vanskeligt at se, at den skatteansættende myndighed kan have  indsigelser  mod  valg  af  revisor, såfremt den valgte revisor er registreret eller statsautoriseret. Dansk  Handel  & Service  finder, at et eventuelt   andet   valg   af   revisor   fra myndighedernes  side  skal  begrundes Udvidede   kontrolbeføjelser   og   krav om logbog Det er ikke en forudsætning   –  hvilket heller  ikke  har  været  hensigten    -  for kontrol på et arbejdsste d, at der er en konkret mistanke rettet mod virksomheden/den erhvervsdrivende. Generelt    gennemføres    kontrol    dog altid   ud   fra   en   ”risikobetragtning”, dvs. at kontrollen fortrinsvis retter sig mod de virksomheder og virksomhedstyper, hvor skattemyndighederne har erfaring med, at der kan være problemer. Der    henvises    til    kommentaren    til høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening. Revisor antages den erhvervsdrivendes regning Bemærkningerne til lovforslaget indeholder eksempler på, hvornår den foreslåede lovbestemmelse kan anvendes.  Fleksibiliteten  med  hensyn til   anvendelsen   af   lovbestemmelsen ønskes ikke begrænset.   Revisors inhabilitet er i bemærkningerne    alene    nævnt    som eksempel på, hvornår skattemyndighederne ikke vil godkende  den  selvangivelsespligtiges forslag. Fravalg   af   en   foreslået   revisor   kan også  komme  på  tale,  hvis  det  er  den pågældende revisor, der har udarbejdet et utilstrækkeligt skattemæssigt    årsregnskab    for    den selvangivelsespligtige. Det er forudsat i lovforslaget, at det i hvert enkelt tilfælde nøje skal vurderes, om ansættelse af revisor vil
myndighedernes  side  skal  begrundes og kunne påklages. Udvidede beføjelser på pan  tområdet Dansk Handel & Service finder forslaget positivt, da snyd med pantmærker medvirker til at forvride konkurrencen mellem de handlende. Forslaget giver mulighed for efterfølgende auktionssalg af beslaglagte varer. Dansk Handel & Service finder, at det er vigtigt at sikre, at dette auktionssalg ikke medfører, at lovligt opkøbte varer på offentlige auktioner kan (mis)bruges som skalkeskjul for indkøb af samme varetype af andre og illegale kanaler. være  formålstjenlig.  Det  forudsættes også,   at   der   indgås   aftale   med   en revisor,  der  har  netop  den  ekspertise, der  er  tilstrækkelig  for  at  udarbejde den  selvangivelsespligtiges  regnskab. Kan den skatteansættende myndighed ikke godkende den selvangivelsespligtiges    forslag,    skal fravalget begrundes. Det   skønnes   ikke   nødvendigt,   at   et eventuelt andet valg af en statsautoriseret eller registreret revisor    skal    begrundes    og    kunne påklages. He rved sikres, at klageadgang ikke kan være med til at udsætte udarbejdelsen af årsregnskabet.    Udvidede beføjelser på pantområdet Miljøstyrelsen  er  enig  i,  at  det  ved salg    af    beslaglagte    emballager    på   auktion  skal  sikres,  at  dette  køb  ikke kan   anvendes   som   skalkeskjul   for salg  af  andre  illegale   varer.  Det  er derfor    også    et    krav,    at    der    sker pantmærkning af de solgte emballager forud for udleveringen fra auktionen. Hvis  der  i  Dansk  Handel  &  Service tænkes på snyd med fakturer, kan det overvejes,  at  der  på  fakturaen   klart identificeres  typen  af  emballager  og indhold,   samt   at   det   af    fakturaen fremgår,    at    dåserne    er    udleveret pantmærket  fra  auktion    –   således  at den ikke kan anvendes til andre dåser, der henstår upantmærkede i butikkerne. Handel, Transport og Service (HTS) Krav om logbog Der  peges  på,  at  der  bør  fastsættes nærmere regler for de oplysninger der skal  registreres  i  logbogen,  og  at  det   ikke er tilstrækkeligt, at der i forslaget blot  henvises  til  Arbejdsdirektoratets hjemmel i lov om arbejdsløsh edsforsikring mv. Der peges    på,    at    det    må    anses    for byrdefuldt     for     virksomhederne     at skulle   føre   logbog,   og   at   der   ved anvendelsen af logbogsbestemmelserne  tages  hensyn til     hvordan     de     enkelte     brancher fungerer.  Videre  anføres  det,  at  der bør  fastsættes  reg   ler  om  hvor  længe der  skal  føres  logbog  samt  regler  for klage    over    et    pålæg    om    at    føre logbog. Krav om logbog De   nærmere     regler   om   kravene   til indholdet af en logbog skal fastsættes ved en bekendtgørelse, som udarbejdes   efter   lovens   vedtagelse. Det   er   på   denne   baggrund,   at   den foreslåede   bestemmelse   om   logbog alene   indeholder   en   hjemmel   til   de statslige  told-  og  skattemyndigheder om at kunne give et pålæg om at føre en  logbog  samt  en  henvisning  til  den anførte bestemmelse i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Den nævnte bekendtgørelse vil blive udarbejdet   i   et   fællesskab   mellem Arbejdsdirektoratet   og   ToldSkat,   og vil givet også komme til at indeholde regler   om   varigheden   af   et   pålæg. Hvorvidt   der   vil   blive   tale   om   en
Revisor antages den erhvervsdrivendes regning HTS  anfører,  at  udgangspunktet  bør være, at det er virksomhedens sædvanlige revisor, der skal udarbejde    regnskabet,    med    mindre der  er  væsentlige  grunde  til,  at  den skatteansættende myndighed ikke finder dette hensigtsmæssigt. En afvisning af virksomhedens sædvanlige revisor bør kunne påklages til anden administrativ myndighed. mulighed for administrativ påklage af et  pålæg  om  at  føre  logbog  er  ikke afklaret.  Under  alle  omstændigheder vil    et    sådant    pålæg    altid    kunne indbringes for domstolene. Revisor antages den erhvervsdrivendes regning Der henvises til kommentar til DSK. Der henvises til kommentar til HORESTA. Registrerede Revisorer (FRR) Revisor antages den erhvervsdrivendes regning FRR  peger  på,  at  i  bemærkningerne til  lovforslagets  punkt  3.4.2  nævnes, at   den   skatteansættende   myndighed kan  nægte  forslag  til  revisor  fra  den selvangivelsespligtige f. eks. på grund af  revisors  inhabilitet.  Det  er  FRR´s opfattelse,   at   revisor   i   henhold   til revisorlovens   §   11,   der   omhandler uafhængighed   ikke   kan   påtage   sig opgaver, hvor han er inhabil, idet der er tale om en erklæringsopgave. FRR finder   derfor,   at   der   ikke   er   nogen grund  til,  at  kommunen  skulle  kunne have indsigelser mod den selvangivelsespligtiges valg af revisor,  såfrem t  denne  er  registreret eller statsautoriseret revisor. Revisor antages den erhvervsdrivendes regning Der henvises til kommentar til Dansk Handel & Service.