Til lovforslag nr. L 125
Folketinget 2004 - 05
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven
(Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 1. december 2004.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 25. november 2004 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 6. december 2004
sendte skatteministeren et yderligere høringssvar og sin kommentar hertil.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 19 -21. Disse spørgsm ål forventes skatteministeren at
besvare inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
æn dringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller i mod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Regeringen vil gerne støtte
rygeafvænnin g, men Enhedslisten er principielt imod denne regerings politik med at tildele
arbejdsgiverne flere og flere muligheder for at uddele skattefri frynsegoder. Skal der gives støtte til
rygeafvænning skal det gælde alle, uddannelsessøgende, arbejdsløse, ældre
- alle, der har brug for at
holde op med at ryge.
Enhedslisten er desuden imod at sænke afgifterne på øl og vin, ikke mindst af sundhedsmæssige
årsager, mens Enhedslisten støtter indførslen af afgift på alko holsodavand og højere afgift på
cigaretter. Da regeringen ikke vil opdele loven, så Enhedslisten kan stemme for de dele, som
Enhedslisten kan støtte , og imod de dele Enhedslisten ikke kan støtte , stemmer Enhedslisten imod
det samlede lovforslag.