Den næste sag på dagsordenen var:
28) Anden behandling af lovforslag nr. L 125:
Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven. (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 17/11 2004. Første behandling 1/12 2004. Betænkning 8/12 2004).
Der var stillet 3 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.