Side 2 Skatteministeriet J.nr.  2004-231-0041 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    124  -  Forslag  til  Lov  om  ændring  af  lov  om  kuldioxidafgift  af  visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. lov om afgift   af   elektricitet,   lov   om   afgift   af   ledningsført   vand   og   lov   om registreringsafgift af motorkøre tøjer m.v.  (Nedsættelse af visse afgifter på virksomhedernes ressourceforbrug m.v.). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6. Kristian Jensen /  John Fuhrmann
Side 3 Spørgsmål 6: Kan  ministeren  bekræfte,  at  der  normalt  vil  være  en  økonomisk  fordel  ved  at  købe  brugte udenlandske køretøjer, og at det på den baggrund derfor virker underligt, at der er behov for at nedsætte registreringsafgiften på netop disse køretøjer med 60 kr.? Svar: Den  1.  juni  2004  vedtog  Folketinget  lov  nr.  473  om  godkendelse  og  syn  af  køretøjer.  Loven muliggør, at det synsarbejde som Statens Bilinspektion (SBI) hidtil har udført pr. 1. januar 2005 fremover kan udføres af "synsvirksomheder”. Lov  en fastsætter et maksimum på 320 kr. ekskl. moms for almindelige registreringssyn, mens toldsyn er en særskilt ydelse uden maksimum. Toldsyn er syn af importerede brugte personbiler og motorcykler, hvor synsvirksomheden (hidtil SBI) til brug for ToldSkats fastsættelse af registreringsafgiften registrerer køretøjets stand, udstyr og  kilometerstand.  Toldsynet  udføres  i  forbindelse  med  det  registreringssyn,  der  under  alle omstændigheder  skal  gennemføres,  når  brugte  biler  og  motorcykler  ikke  tidligere  har  været registreret her i landet. Regeringen finder det ikke rimeligt, at borgere skal betale en højere pris for et registreringssyn, når merprisen   skyldes,   at   borgeren   ønsker   at   betale   registreringsafgift.   En   nedsættelse   af registreringsafgiften med 60 kr. skønn es at kunne dække omkostningen ved det øgede tidsforbrug synsvirksomhederne har ved toldsyn sammenholdt med almindelige registreringssyn. Det skønnes således i lovforslaget, at de samlede udgifter ved at indføre og registrere en brugt bil eller motorcykel fra udlandet vil være de samme som hidtil. Generelt om registreringer af brugte indførte personbiler og motorcykler kan jeg oplyse, at disse følger de almindelige konjunkturer i samfundet på samme måde som salget af nye personbiler og motorcykler. Deres andel af de samlede 1. gangsregistreringer udgør 10  –  12 pct., men da brugte personbiler og motorcykler må antages at have en kortere restlevetid end nye, må det videre antages at brugte indførte personbiler og motorcykler har en noget lavere andel af den s amlede danske forsyning af personbiler og motorcykler. Det siger sig selv, at registreringerne af brugte indførte personbiler og motorcykler ikke ville blive foretaget, hvis dette ikke var forbundet med en eller anden fordel. Fordelen vil som oftest være   af økonomisk  karakter,  men  kan  også  ligge  i,  at  konkrete  bil  -  eller  motorcykelmodeller,  der  er eftertragtede som brugte, kun findes i få eksemplarer på det danske marked. Reglerne for registreringsafgift af brugte indførte personbiler stammer i deres gru ndlæggende form fra 1991 og var en reaktion på EF -domstolens dom af 11. december 1990 i sag 47/88 om bilafgifter i Danmark. Reglerne følger dommen nøje, idet det er den del af værdien af en tilsvarende brugt dansk bil, der skyldes, at vi har registreringsafgift, også kaldet residualafgiften, der opkræves. EF   - domstolens dom af 22. februar 2001 i sag nr. 393/98 underbygger dette, idet det bl.a. hedder ”at den skyldige afgift ved indførsel af et motorkøretøj hidrørende fra en anden medlemsstat ikke –  end
Side 4 ikke i enkelte tilfælde   - må overstige den residualafgift, der belaster et motorkøretøjer, der allerede er indregistreret i indlandet.” Det  forhold,  at  vi  har  registreringsafgift  her  i  landet,  giver  tendens  til,  at  dansk  registrerede personbiler og motorcykler har en længere økonomisk levetid end den, der gælder f.eks. i vores nabolande, Sverige og Tyskland, hvor der ikke er registreringsafgift. Det betyder, at værditabet for såvel registreringsafgift som køretøj typisk er langsommere i Danmark end i vores nabo   lande, hvorved der opstår en vis fordel ved at indføre brugte personbiler og motorcykler, som  –  jf. de nævnte EF  -domme –  ikke uden videre kan udlignes.