Til lovforslag nr. L 124
Folketinget 2004 - 05
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om
afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
(Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders re ssourceforbrug m.v.)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 1. december 2004.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 25. november 200 4 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 2. december 2004
og 6. december 2004 sendte skatteministeren yderligere høringssvar, samt ministerens kommentarer
hertil.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Fibertex
A/S. Skatteministeren har overfor udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KD) vil stemme hverken for eller i mod lovforslaget
ved 3. behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Al erfaring viser, at øget produktion af biobrænd stof vil medføre en øget brug af sprøjtemidler og
kunstgødning. Det kan vores natur simpelthen ikke holde ti l. Enhedslisten ville se meget mere
positivt på biobrændstof, hvis det skete på basis af en økologisk produktion
, hvor der tages hensyn
til at jorden tilføres de organiske stoffer, der sikrer den langsigtede frugtba rhed.