Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 124:
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af ledningsført vand og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

På miljøområdet er det et af regeringens vigtigste mål at sikre mest muligt miljø for pengene.
     Det er også hovedideen bag forslaget i dag om at fritage biobrændsler til transport for CO₂-afgift og lette afgiften på svovlfri benzin og svovlfri diesel.
     Biobrændstoffer er næsten CO₂-neutrale, og derfor er det heller ikke rimeligt, at der her skal betales CO₂-afgift. Afgiftsfritagelsen svarer stort set også til biobrændstoffernes samlede CO₂-fordel.
     Med fjernelsen af CO₂-afgiften på biobrændstoffer og lettelsen i afgiften på svovlfri benzin og svovlfri diesel får forbrugerne en mulighed for at vælge miljørigtige produkter.
     Nedsættelsen af afgiften på svovlfri benzin og svovlfri diesel vil efter al sandsynlighed også føre til, at mange benzinselskaber vil finde det attraktivt at omstille deres anlæg til svovlfri benzin og svovlfri diesel. En omstilling, som olieselskaberne under alle omstændigheder skal have gennemført inden 2009, hvor det ifølge EU-direktiv ikke længere er lovligt at sælge benzin og diesel med svovl.
     Med nedsættelsen af afgiften får selskaberne en oplagt mulighed for at være på forkant med et rigtig godt produkt.
     Den foreslåede nedsættelse af afgiften på benzin og diesel svarer til 4 øre for benzinen og 2 øre på dieselen, og det svarer stort set til den skønnede miljømæssige effekt.
     Den foreslåede lettelse af svovlfri benzin og svovlfri diesel betyder en årlig besparelse for bilisterne på ikke mindre end 120 mio. kr. Et ganske stort beløb.
     Ud over det her nævnte forslag indeholder lovforslaget også tre mindre ændringer i den nuværende lovgivning.
     Venstre kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Og så er næste ordfører hr. Erik Mortensen.

Lovforslaget her, L 124, er nok noget af det nærmeste, vi kommer definitionen bunkebryllup, hvor man blander ting og sager lige fra CO₂-afgifter til gamle motorcykler. Det er ikke særlig acceptabelt, det er faktisk slet ikke acceptabelt.
     Jeg går ud fra, at regeringen på forhånd har flertal for det, og så siger man, at man så tager det hele med, for man kan jo ikke forvente, at oppositionen forholder sig konkret til de enkelte lovforslag og kan sige ja til sådan et virvar af forslag.
     Det kan så godt betyde, at de enkelte elementer hver for sig selvfølgelig kan være relevante, og hvad angår CO₂-fritagelsen på biobrændslerne, siger vi selvfølgelig, at det er o.k., at det må være rimeligt. Hvorvidt det så er et stort skridt i retning af at fremme disse biobrændsler, er nok et stort spørgsmål, for man rører jo ikke ved energiafgiften som sådan.
     Det næste element om at give rabat på den svovlfri diesel og benzin er også fint nok, det kan vi godt gå med til, og vi kan også godt se ideen i det og sigtet hen mod 2009.
     Men så begynder det at knibe lidt. Afgiften på ledningsført vand, som det hedder, er en refusion til erhvervsvirksomhederne. Spørgsmålet er så bare: Hvad er så en erhvervsvirksomhed?

     Da loven blev lavet, blev der lige lavet et lille tillæg, som beskrev, hvilke virksomheder der er tale om, virksomheder, som næppe kan kaldes erhvervsvirksomheder, hvor man kan tale om vand i forbindelse med udøvelsen af erhvervet. Man nævnede selv advokater, arkitekter, selv ægteskabsbureauer, og jeg tror, at de fleste har lidt svært ved at finde ud af, hvorfor ægteskabsbureauer skulle have refunderet deres vandafgift.
     Når vi er ude i de her omdrejninger, må man sige, at de liberale erhverv, som her er nævnt, og ikke mindst ægteskabsbureauer - jeg synes, det er genialt - vel næsten må have noget, der ligner almindeligt husholdningsforbrug af vand, og så er ideen med at refundere udgiften vel heller ikke er særlig oplagt.
     Så skriver man ganske vist, at Kommissionen har rejst tvivl om det tillæg, vi lavede til loven dengang, nu også er
i orden. Det ved vi jo ikke, men det må i givet fald komme an på en prøve, og mig bekendt er der altså ikke rejst nogen sag fra EU imod den danske regering på det grundlag her, så det tager vi da ganske roligt og ser det an, når engang det måtte komme. Det sidste punkt om indførsel af brugte biler og motorcykler er også noget kryptisk. Selvfølgelig skal de registreres og synes, og de skal også toldsynes, som det hedder, men vi kan jo ikke gøre for, at den nuværende regering liberaliserer Statens Biltilsyn og fastsætter en maksimumspris for et syn. Så finder man ud af, at der nok ikke rent prismæssigt er plads til, at der kan foretages både et registreringssyn og et toldsyn; ergo bliver man så nødt til at give en rabat på
60 kr. Det er ikke særlig logisk, det er ikke særlig indlysende på nogen måde at lave sådan en konstruktion. Man har endda selv lavet det loft og siger: Et bilsyn må koste så og så meget, og så er der desværre ikke plads til toldsynet; så må vi hellere give rabat til det, og så kan det være, at det hele kan være inde under samme hat. Rent faktisk er det et spørgsmål om at give et tilskud til at importere brugte biler og motorcykler, og det er faktisk ikke vores model. Samlet set må vi sige, at - og det er formentlig også det, regeringen havde forventet ved at lave sådan et bunkebryllup her - vi næsten ikke kan gøre andet end at undlade at stemme, og sådan bliver det sikkert også ved tredjebehandlingen.

Ja tak.
     Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her er en blandet omgang inden for energiafgifterne.
     Det første element er, at biobrændstoffer fritages for CO₂-afgift, fordi biobrændsel tilnærmelsesvis er CO₂-neutralt. Hertil kommer, at lovforslaget også præciserer CO₂-afgiftsloven som opfølgning på den lov, som Folketinget vedtog her for et halvt år siden.
     Lovforslaget indeholder også et punkt om ophævelse af bilaget til vandafgiftsloven, og det medfører, at alle erhverv nu ligestilles og ikke skal betale vandafgift. Det finder vi er en ganske rimelig ligestilling af de forskellige former for erhverv.
     For at fremme brugen af svovlfri benzin og diesel foreslår regeringen at sænke afgiften på disse produkter, indtil de efter forventningen er fuldstændig indfasede i 2009. Endelig sænkes registreringsafgiften for importerede køretøjer med 60 kr.
     Alt i alt synes vi, at det virker som en række fornuftige og velargumenterede justeringer af forskellige afgiftslove, og Dansk Folkeparti kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Nu nævnede hr. Dencker, at Dansk Folkeparti finder, at det her er gode og fornuftige og rimelige forslag, og nu var jeg jo lidt inde på de her ægteskabsbureauer.
     Jeg kunne da godt tænke mig at høre hr. Denckers definition af det vandbehov, som et ægteskabsbureau måtte have, siden han finder, at det er rimeligt, at de skal fritages for vandafgiften.

Nu ved jeg ikke, hvorfor det lige er ægteskabsbureauer, der skal fremhæves, der er jo så mange andre erhverv, der er listet op på den her bilagsliste, men jeg har taget stilling til det ud fra en rimelighedsbetragtning, og når nogle erhverv er fritaget for at betale vandafgift, synes jeg det er rimeligt, at alle erhverv er fritaget for det. Ellers er det i sidste ende en form for forvridning af konkurrencen og en begunstigelse af visse erhverv frem for andre.

Tak til ordføreren.
     Og så går vi videre i ordførerrækken: fru Charlotte Dyremose.

Også i Det Konservative Folkeparti kan vi støtte de forskellige småjusteringer, der lagt op til i det her lovforslag. Jeg er sikker på, at hvis hr. Villy Søvndal stadig væk havde været i salen, ville han have sagt, at det var et meget lille forslag, som han ofte kritiserer os for, men dog med forskellige lempelser og forbedringer, bl.a. en tilskyndelse til at bruge mere miljøvenlige brændstoffer, mere miljøvenlig benzin og diesel.
     Vi finder det især meget fornuftigt, at man vælger at give en tilskyndelse til, at vi får indfaset den svovlfri benzin og diesel hurtigere end det, der er blevet os pålagt som tidsgrænse, nemlig 2009, hvor det er meningen, at den svovlholdige benzin og diesel skal være fuldstændig udfaset. Også de andre tilpasninger og ændringer kan vi støtte fra konservativ side.

Jeg vil godt spørge: Hvordan finansieres det her forslag?

Det her forslag er en del af finanslovforhandlingerne og finansieres derfor igennem det samlede finanslovbudget.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvor pengene kommer fra.

Jamen pengene kommer fra den samlede finanslovforhandling, hvor man finder penge nogle steder og tager penge andre steder, og det indgår i en større pulje i finansloven.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

Jeg er helt enig med de ordførere, der har sagt, at det her nærmer sig et bunkebryllup. Det er lidt blandet, men jeg vil tage det fra en ende af.
     Til det om svovlfri brændstof, diesel og benzin: Det er jo rigtigt at få det indført hurtigt, men jeg havde bestemt foretrukket en anden model. En anden model var at lægge en afgift på den svovlholdige benzin, og så får man et provenu, og det provenu kunne være brugt til at fremme vedvarende energi. Det ville der være en idé i; det andet er der meget mindre idé i.
     Med hensyn til biobrændstof skal vi vide, at det jo er begrænset; det er ikke noget, vi får rigtig meget af. Vi vil bruge det meste af det potentiale, der er på det område, til elproduktion, til opvarmning og sådan noget, men der er et vist potentiale. Da det er CO₂-neutralt, er det meget rimeligt at tage CO₂-afgiften væk.
     Men der ligger også det i det, at der oprindelig var en intention i et EF-direktiv om en påbudt 2 procents-grænse, som man skulle op på. Jeg mener, at regeringen ved ihærdigt arbejde fik det til, at man ikke skulle leve op til det, at det bare var en anbefaling. Regeringens anbefaling af, hvad man skal nå på det punkt her, er lige præcis ikke 2 pct., som der anbefales, det er nul procent. Det er altså regeringens ambition på det her område. Nul procent er ikke nogen ambition, det er det samme som ingenting. Det havde klædt regeringen, hvis det havde været de 2 pct.
     Man skal så også vide, at når man skal arbejde på det, ville den rigtige fremtid i det her være at arbejde for, at den vedvarende energi, altså det CO₂-neutrale, kom ind.
     Videre til det om ledningsført vand og så også dette her om brugte køretøjer: Her vil jeg sige, at det er noget, vi skal høre nærmere om under udvalgsarbejdet. Er der med hensyn til ledningsført vand en rimelig grænse for, hvad vi betragter som erhverv, og hvad vi ikke betragter som erhverv? Jeg er helt enig med Socialdemokratiet i, at det skal vi kigge nærmere på. Det med de brugte køretøjer skal vi også kigge nærmere på og få et overblik over.
     Som sådan kan vi sige, at der er nogle ting i forslaget, der kan bruges, men det kunne virkelig være meget bedre.

Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Margrethe Vestager.

Det Radikale Venstre finder principielt, at det er en god idé at bruge afgifter til adfærdsændringer i forbindelse med miljøet, men så synes vi måske nok, at man skulle gå lidt mere direkte til værks og også måske en anelse mere modigt. Jeg tror ikke, at man ville kategorisere det her forslag i den kategori.
     Noget andet er, at man kan have sin meget store tvivl om, hvorvidt det ligesom er det, der er på spil i øjeblikket. For hvis vi for alvor skulle have en effekt af biobrændslerne og vi skulle have opbygget en infrastruktur og en brug af den nuværende drivmiddelinfrastruktur i forhold til biobrændstoffer, skulle man nok gå anderledes drastisk til værks, også når det gælder mineralolieafgiften og ikke kun i forhold til biobrændstoffernes CO₂-fordel, for det er helt, helt marginalt, hvad det kommer til at betyde for forbrugerprisen.
     Vi har sådan set heller ikke noget principielt imod at sikre, at svovlfri diesel og benzin bliver fremmet frem for andet, men det kunne man jo også have gjort ved at lave en differentieret afgift, sådan at man øgede afgiften på den konventionelle benzin. Det er Det Radikale Venstre ikke håndsky over for, specielt ikke hvis det kunne give mulighed for at sikre flere menneskers beskæftigelse.
     Der er forskellige ting, som hører sådan lidt til i den kuriøse afdeling, bl.a. i ophævelsen af bilaget til vandafgiftsloven, og hvilke erhverv der skal have lempelser i den forbindelse.
     Men mest kuriøst bliver det dog, når der sniger sig en nedsættelse på 60 kr. af registreringsafgiften på brugte biler og motorcykler ind. Det er vist ikke et mest miljø for pengene-forslag, men sådan en lille snip af skattestoppet, som vi får præsenteret her, fordi man ikke vil være ved, at det koster en lillebitte smule med den forbedring, som det nye registreringssyn er.
     Vi er skeptiske, og vi har stillet os det samme spørgsmål, som en tidligere spørger: Hvad koster det egentlig, og hvor er finansieringen? Vi synes, det er en lidt mærkelig ting sådan at være stemmekvæg i forhold til en stor aftale, hvor finansieringen skal komme andre steder fra. Derfor forbeholder vi os vores stilling og ender sandsynligvis med at undlade at stemme for forslaget.

Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Keld Albrechtsen.

Jeg kunne jo ikke få noget svar på spørgsmålet om, hvor pengene til de her afgiftslettelser skulle komme fra, men det kan skatteministeren sikkert forklare lidt grundigere. Det er sådan blevet til, at det er finansloven. Når man skal finde nogle penge, så er det »sådan finansloven«. Det betyder altså på almindeligt dansk, at man bare tager dem i statskassen, og så lader man senere generationer finde ud af, hvordan pengene engang skal betales. Det var det, som den nuværende statsminister, før han blev statsminister, kaldte, at pengene fosser ud af statskassen.
     Så har man selvfølgelig, da man nu skulle til at dele julegaver ud, endnu en julegave til de rige, for man har fundet ud af, hvordan man kunne forgylde de mest velbeslåede landmænd med et eller andet, som de ikke havde fået i forvejen. Nu har de jo fået en nedsættelse af ejendomsskatten, samtidig med at de får mere støtte fra EU til næste år. Det er i øvrigt, fordi de får mere i støtte fra EU, at de har fået et nedslag i ejendomsskatten, vil jeg lige sige til skatteministeren. Så har man selvfølgelig siddet og gransket, hvordan man så skulle finde yderligere tilskud, og så fandt man ud af det her med biobrændsel, for der kunne jo være nogle landmænd, der risikerede at komme til at betale en afgift her, og det ville jo være skrækkeligt.
     Hvorfor skulle man ellers gøre det? Der er jo ikke noget perspektiv i, at vi her i Danmark specielt skulle begynde at satse på en produktion af biobrændstof, som kun yderligere vil eskalere brugen af sprøjtemidler og kunstgødning. Det kan vores natur simpelt hen ikke holde til, medmindre det da var økologisk produktion. Jeg vil derfor spørge skatteministeren:
Er det sådan, at den her afgiftsnedsættelse er forbeholdt økologisk dyrkning af biobrændsel, for så kunne det selvfølgelig foregå bæredygtigt? Det har jeg ledt forgæves efter i forslaget - desværre må jeg sige.

     Enhedslisten har selvfølgelig sympati for det, hvis man kunne lave nogle omlægninger af afgifterne på diesel og benzin, men så skulle de jo kædes sammen med, at afgiften på de mere svovlholdige brændstoffer sættes op, og det samme gælder vandafgiften.
     Først og fremmest mener vi slet ikke, at man skal lette vandafgiften, men hvis vi overhovedet skulle overveje at lette vandafgiften for nogen, så skulle det da være for dem, der har et basalt forbrug i familien, som så fik et slags bundfradrag, og så kunne man sætte vandafgiften op for dem, der bruger alt for meget vand. Men det er jo slet ikke det, der er tanken her. Så vidt jeg kunne forstå, fører forslaget endda til, at man sammenlagt kommer til at bruge mere vand, end man gjorde i forvejen.
     Den miljømæssige virkning af det her forslag er et øget forbrug af kunstgødning og et øget forbrug af pesticider, de to største forureningsproblemer, vi har i forvejen her i Danmark, så er det en julegave til landbruget oven i alle de andre julegaver, og så er det et endnu større hul i statskassen. Det er sådan set den linje, som regeringen også har fulgt på en række andre områder, så det er der ikke noget overraskende i.
     Men jeg tror, at jeg har antydet, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Kristendemokraterne ser også det foreliggende lovforslag som værende lidt af en blandet landhandel. Det er måske vanskeligt at være vildt og voldsomt meget imod de enkelte elementer, der er i lovforslaget, men på den anden side er der ligesom heller ikke noget, der rykker noget i forhold til de prioriteringer, vi har, f.eks. når det gælder brugen af biobrændstof til motorbrændstof, hvilket jo ellers er en sympatisk tanke. Det vil det især være, hvis man helt afgiftsfritog biobrændstoffer, som Kristendemokraterne i øvrigt tidligere har fremsat forslag om i Folketinget uden at få den nuværende regerings opbakning.
     Den lettelse, som man lægger op til ved at fritage biobrændstoffer til motorbrændstof for CO₂-afgift, er ikke noget, der batter voldsomt, når det kommer til stykket, selv om det selvfølgelig er et bitte nøk i den rigtige retning.
     Også når det gælder afgiftslettelser for svovlfri diesel og benzin, ville det efter vores opfattelse være mere på sin plads, hvis vi fik en større prisdifferentiering på de forskellige brændselstyper og altså brugte afgiftsinstrumentet mere adfærdsregulerende, end der bliver lagt op til med regeringens lovforslag.
     Sådan kunne jeg fortsætte, men især spørgsmålet om bilaget til vandafgiftsloven er måske værd at dyrke i forbindelse med udvalgsarbejdet for at finde ud af, hvad konsekvensen helt præcis er på det område.
     Det ændrer ikke ved, at vi, hvis jeg skal prøve at kategorisere vores holdning til lovforslaget, sådan alt i alt er lidt lunkne over for forslaget. Men vi vil da i forbindelse med udvalgsarbejdet se på de enkelte elementer, og så må vi gøre vores stillingtagen helt klar undervejs.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Allerførst tak for modtagelsen af lovforslaget. Der har været et gennemgående træk i modtagelsen, som kan opdeles i to udtryk, nemlig enten bunkebryllup eller blandet landhandel.
     Jeg vil sige til hr. Erik Mortensen, at hvis vi ved fremsættelser af lovforslag har lært at lave bunkebryllupper, så har vi i hvert fald lært det af den tidligere regering, som har været en stor inspirationskilde med hensyn til at kunne samle forskellige elementer i et enkelt lovforslag. Jeg tror, at det er en tendens eller en last, om man vil, som både den nuværende og den tidligere regering deler, og som jeg i og for sig ikke mener bør lægges nogen af os særligt til last.
     Hvis man kigger på, hvad det er, vi har forsøgt at gøre med lovforslaget her, er det jo at sige, at nu gives der en mulighed for, at der kommer svovlfri diesel. Den svovlfri diesel skal være indfaset i 2009. For at fremskynde brugen af svovlfri diesel i Danmark, giver vi en afgiftsreduktion på den svovlfri diesel, sådan at den bliver prismæssig konkurrencedygtig med den svovlfattige, som, selv om den hedder svovlfattig, indeholder mere svovl end den svovlfri. Det gør vi så indtil 2009, hvor kravet kommer, og der dermed ikke er nogen grund til at have en afgiftsbegunstigelse. Dermed presser vi en udvikling igennem til gavn for miljøet tidligere end ellers.

     Hvad angår biobrændstoffer, har vi netop sagt:
Biobrændstoffer, som i princippet er CO₂-neutrale, i hvert fald groft sagt, skal have en afgiftsreduktion, der modsvarer den CO₂-afgift, som benzinafgiften er udtryk for. Den del af benzinafgiften, der i og for sig er en CO₂-afgift, skal biobrændstoffer have godtgjort. Derfor er det det, vi trækker ud af det. Når det er et lille beløb, der trækkes ud af det, skyldes det jo, at det er en lille miljømæssig fordel på CO₂-området, altså at der udledes biobrændstoffer.
     Så er der nogle, der har spurgt til de mange forskellige erhverv, der er opremset i forslaget om at ophæve bilaget til vandafgiften. Når der er opremset mange forskellige erhverv, er det jo, fordi man, dengang man indførte et bilag til vandafgiften, opremsede en lang række meget specifikke erhverv, som ikke i modsætning til alle andre erhverv skulle have en refusionsordning. Alle andre erhverv giver vi jo en refusion for vandafgifterne, men ikke de her. Der er det, at vi har fået besked på, at det har EU tænkt sig at kigge nærmere på. Vi mener faktisk, at der af hensyn til at sikre en EU-medholdelig lovgivning, men også for at sikre en lige konkurrence mellem den her type virksomheder og andre virksomheder, er ræson i at ophæve bilaget og sikre en refusionsordning for alle erhverv.
     Endelig er der nedslaget i registreringsafgiften. Jeg kan forstå - jeg er ikke enig - at Socialdemokratiet er modstander af en privatisering. Men når nu der bliver gennemført en privatisering, og når en del af den privatisering medfører, at der kommer en afgiftsstigning, en større betaling, kan jeg ikke forstå, hvorfor man, fordi man er uenig i den første del, så vælger ikke at give borgerne en hjælpende hånd i form af at støtte nedslaget i registreringsafgiften. Det er for at sikre, at de bilejere, som måtte gøre brug af det, ikke vil opleve en prisstigning i forbindelse med, at vi laver en omlægning af bilsynet.
     Jeg synes, at de mange spørgsmål, der måtte være rejst undervejs, kræver en besvarelse under udvalgsarbejdet. Jeg håber, at nogle af dem, der har bebudet, at de vil undlade eller undersøge ting i udvalgsarbejdet, vil blive mere overbeviste om, at det er et godt forslag.
     Der er lige en enkelt, jeg vil kommentere lidt særligt, og det er hr. Keld Albrechtsen, som - og det skal ikke forstås positivt - et eller andet sted minder mig om Monty Python - knap så underholdende, men lige så surrealistisk og ude af trit med virkeligheden.
     Allerførst bliver en diskussionen om, at man skal give biobrændstof afgiftsnedslag, der vedrører deres CO₂-værdi, til en diskussion om økologisk dyrkning af biobrændstof eller ej. Jeg er ret sikker på, at CO₂-værdien af biobrændstoffer ikke har meget at gøre med, hvorvidt de er økologisk dyrkede eller ej. Man kan faktisk mene, at en økologisk dyrkning vil kræve flere behandlinger i marken med redskaber. Jeg må blankt sige - det har jeg ingen kendskab til eller viden om, det er blot en fornemmelse - at hvis man forudsætter, at en økologisk dyrkning kræver flere kørsler i marken med traktorerne, kan den rent faktisk være CO₂-negativ. Og da det, vi gør her, er at give dem deres CO₂-mæssige værdi, vil det ikke være noget særlig klogt at tage ind i forslaget.
     Så er det lidt pudsigt, at der fra nogles side bliver rejst tvivl om, hvorvidt der overhovedet vil være nogen, der vil have interesse i at benytte sig af at dyrke biobrændstoffer, fordi afgiftsforslaget er så lille. Men når hr. Keld Albrechtsen på den anden side siger, at det her bare er julegaver, det er bare penge ud af statskassen, fordi der vil være så utrolig mange, der vil benytte sig af det her nedslag i afgiften på biobrændstoffer, så kan de to ting jo ikke hænge sammen. De to ting kan ikke være enslydende. Man kan ikke sige, at afgiftsnedsættelsen både er for lille til, at nogen gider gå efter den, og samtidig sige, at den er så stor, at den vil være et enormt dræn i statskassen.
     Så må jeg bare til sidst sige til hr. Keld Albrechtsen, at hvis pengene fosser i forhold til statskassen, så fosser de i øjeblikket ind i statskassen, da vi har overskud på statens budgetter, vi har overskud på de offentlige finanser, vi har et budget for 2005, der viser et endnu større overskud, både på de offentlige finanser og på statens finanser.
     Hvis pengene derfor fosser i nogen retning, så fosser de ind i statskassen og gør gavn, så vi bl.a. kan få sænket den alt for høje statsgæld.

Kan ministeren bekræfte, at hvis vi skal fremme indførslen af svovlfri diesel og benzin, kunne vi jo lige så vel gøre det ved at lægge en afgift på den svovlfattige - som ministeren kalder den - frem for at nedsætte afgiften på den svovlfri?

Det er fuldstændig rigtigt, at hvis man mener, at danskerne ikke er hårdt nok beskattede, hvis man mener, at brændstofafgifterne er alt, alt for lave, så kunne man have fået den samme virkning ved at have sat afgiften yderligere op på svovlfattig eller almindelig dieselbenzin i stedet for at sætte den ned på den svovlfri.
     Jeg er ikke af den opfattelse, at danskerne ikke er hårdt nok beskattede. Jeg er ikke af den opfattelse, at vi har brug for, at brændstofafgifterne bliver sat op. Derfor mener jeg, det er den rigtige løsning. Dette er miljømæssigt et bedre alternativ, og de får en afgiftmæssig lettelse.

Hvis ministeren er miljømæssigt engageret, kunne ministeren så ikke også godt se en idé i, at det provenu, der ville blive ved en afgift, faktisk kunne bruges til en begyndende fremtidssikring ved at fremme f.eks. vedvarende energi, altså have en idé på området?

Jeg er grundlæggende ikke enig i, at vi har behov for højere afgifter. Derfor er jeg ikke tilhænger af, at man beskatter de nuværende brugere af svovlfattig diesel højere i form af at give dem nogle højere afgifter.
     Jeg er tilhænger af, at vi gør en indsats for miljøet ved at sænke afgiften indtil den periode, hvor der er krav om, at den skal være indført i 2009, altså sænke afgiften for at fremme den svovlfri diesel. Det er til gavn for miljøet samtidig med, at vi ikke har beskattet danskerne hårdere. Derfor er det regeringens politik.

Jeg kunne ikke lade være med, da ministeren i sine afsluttende bemærkninger var inde på overskuddet osv., lige at tænke: Nu kommer det nok, at det går ufattelig godt. Det kom ikke. Jeg ved ikke, om det er forbudt at sige det.
     Men det var mere for at præcisere, at da jeg med min ordførertale omtalte biobrændstofferne og deres CO₂-fritagelse, sagde jeg netop, at de i princippet er CO₂-neutrale - i princippet.
     Ministeren har selv været inde på hele forarbejdningsprocessen. Spørgsmålet skal så være, om ministeren ikke er enig i, at hvis biobrændstof generelt skal nyde fremme, skal balancen også være i orden. Det vil sige, at man altså ikke skal pumpe dobbelt så meget CO₂ ud i atmosfæren for at fremskaffe restprodukter eller det endelige produkt, som så i princippet er CO₂-neutralt.

Det er klart, at hvis man ønsker at iværksætte yderligere tiltag i form af specifikt at fremme biobrændstoffer, er man nødt til at kigge på hele forarbejdningsprocessen for at vurdere, hvor stor en CO₂-værdi der egentlig er i det.
     Det, vi har valgt at sige her, er, at med hensyn til benzinafgiften er der i forhold til den traditionelle benzin en CO₂-fordel på biobrændstofferne. Det er den fordel, der så at sige gives tilbage; forbrugerne får lov til at beholde den
i form af, at vi sænker afgiften på lige det her område. Jeg er helt enig i, at selve diskussionen kræver en større analyse af, hvad det er for en livstidsbelastning, biobrændstoffer har.

Jeg takker for sammenligningen med John Cleese. Jeg kan forstå, at ministeren mener, at jeg endnu ikke er helt så morsom som ham. Det synes jeg også er et højt mål at sætte sig, men jeg vil arbejde på det.
     Ministeren siger, at pengene fosser ind i statskassen. Dermed henviser ministeren til, at der stadig væk er et løbende overskud på statens finanser. Det var det overskud, der blev skabt af os andre i forbindelse med pinsepakken, og som efterhånden nu bliver formøblet ved, at regeringen underminerer statsbudgettet år efter år, så længe den sidder.
     Det kalder jeg ikke at pengene fosser ind. Det kalder jeg at pengene fosser ud. Men det er da rigtigt, at der endnu er et overskud, for regeringen har endnu ikke nået at sætte det hele til. Det var også stort.

     Så vil jeg blot spørge ministeren: Hvad er det for arealer ud over alle dem, der skal bruges til hele tiden at øge svineproduktionen, som nu skal udsættes for kunstgødnings- og pesticidpres, fordi der skal dyrkes højenergiafgrøder? Det er jo noget, der virkelig befordrer vandforurening. Det ved jeg ikke om ministeren er så meget inde i, men hvis han var inde i det, ville han vide det.

Det er en forkert udlægning, at vi ikke har styr på statens finanser. Tværtimod har vi endnu bedre styr på statens finanser, vi har styr på både indtægtssiden og udgiftssiden, hvor problemstillingen tidligere var, at man havde dårligt styr på udgiftssiden. Derfor er der et overskud på statens finanser. Det giver plads til, at vi både har et markant afdrag på statens gæld plus råd til at gennemføre en udvidelse af den offentlige sektor og samtidig have lavere skat på arbejde. Det synes jeg er ganske tilfredsstillende.
     Til den enkelte sag her og til spørgsmålet om, hvilket arealer det skal være, må jeg sige, at jeg ikke tror, det tilkommer mig som skatteminister at sidde og udpege arealer, der skulle bruges til bestemte former for produktion. Det, der er min opgave, er at sikre, at biobrændstoffer får den CO₂-mæssige afgiftslempelse, som deres lavere CO₂-belastning tilsiger, og så må det være op til den enkelte landmand at vurdere, hvorvidt man ønsker at bruge marken til det ene eller det andet formål.

Ministeren kan altså ikke komme uden om, at den her regering har gennemført for milliarder og milliarder af kroner i skattelettelser, som er ufinansierede, som altså reducerer statens overskud tilsvarende. Det, vi har set her i december, er penge til A.P. Møller i forbindelse med nedsættelse af selskabsskat, og det er julegaven til landbruget med nedsættelse af ejendomsskatterne. Det her forslag er også en julegave til landbruget. Der er utallige, og de trækkes alle sammen ud af statskassen, uden at der til gengæld kommer indtægter. Det kan bare ikke fortsætte, uden at der på et eller andet tidspunkt opstår et hul, således at det overskud, der var, på den måde bliver udhulet. Det kan skatteministeren jo ikke snakke uden om, men han kan muligvis holde det skjult et stykke tid. Men sådan er sammenhængen.
     Så forstår jeg, at skatteministeren ikke ved, hvad det er for nogle arealer, man forestiller sig den her dyrkning skal foregå på. Der synes jeg bare, det er fuldstændig uansvarligt, at en regering, der i forvejen har vedtaget en helt utilstrækkelig vandmiljøplan II, så kommer ...

Vandmiljøplan III ...

Keld Albrechtsen (EL):
- undskyld, III; det bliver det ikke bedre af - med et forslag nu, som direkte lægger op til et forøget miljøpres på jorden med pesticider og kunstgødning.

Det er jo svært at stille både SF og Enhedslisten tilfreds i denne situation, eftersom SF kræver, at vi gør endnu mere for at fremme biobrændstof. Og hr. Keld Albrechtsens udlægning er nærmest, at det er miljøskadelig for ikke at sige landsskadelig virksomhed at foreslå, at CO₂-afgiften på biobrændstoffer afskaffes, og at netop det her hjørne vil betyde, at pengene fosser ud af statskassen og ind til landmændene.
     Må jeg ikke bare bede hr. Keld Albrechtsen om at slå op på sige 11 i lovforslaget og se, at det første, der står om økonomiske konsekvenser for stat, kommune og amtskommune under negative konsekvenser, er, at fritagelsen for CO₂-afgift på biobrændstof ikke forventes at have væsentlige provenumæssige effekter? Provenutabet i det her lovforslag kommer ved at nedsætte afgiften på svovlfri benzin og diesel samt ophævelsen af bilag til vandafgiftsloven. Det er jo der, provenuet er, og slet ikke alt det, som hr. Keld Albrechtsen har holdt foredrag om her. Jeg er bange for, at hr. Keld Albrechtsen ikke har læst lovforslaget, i hvert fald ikke konsekvenserne på side 11
     Til spørgsmålet om statens økonomi må jeg bare sige, at vi har en sund økonomi, og vi har også overskud til både at nedbringe vores gæld og sænke skatten.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.