Den næste sag på dagsordenen var:
25) Anden behandling af lovforslag nr. L 122:
Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 17/11 2004. Første behandling 24/11 2004. Betænkning 8/12 2004).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da jeg så det her forslag, var min første reaktion, at det da ikke kan påstås, at det er en regering uden en vis humor.
     Nu har vi så fået lovforslaget afdækket under udvalgsbehandlingen, og det er jo et lovforslag, som giver skattelettelser. Vi har fået at vide, at der godt nok er
458.000, der ingen lettelse får, men at der så til gengæld er
1.269.000, der får en skattelettelse på 20 kr. om året. Og der er 1.986.000, der får en skattelettelse på mellem 21 og
50 kr. om året. Undskyld, det første, jeg sagde, er jo forkert. De 1.269.000 får ikke 20 kr. om året, de får mellem
1 og 20 kr. om året. Det vil altså sige, som vi også har fået oplyst, at i gennemsnit vil en pensionist med ATP få en skattelettelse på
1 kr. om måneden. En deltidsansat vil få en skattelettelse på
2 kr. om måneden. En butiksassistent vil også få en lettelse på 2 kr. om måneden. En ufaglært arbejder vil få en lettelse på 3 kr. om måneden. En LO-arbejder, der tjener 300.000, vil få en lettelse på 4 kr. om måneden. Og sådan kunne vi fortsætte. Men vi kan se af de besvarelser, vi har fået, at der vil være lige godt 4,5 millioner skatteydere, som får under 100 kr. i skattelettelse om året.

     Det er lidt interessant, for man har jo sagt, at forslaget er kommet for sent til, at den her vigtige skatteændring kan komme med på de skattekort, vi lige har modtaget, og da man jo gerne vil sørge for, at danskerne får disse store lettelser allerede i 2005, så er lovforslaget udarbejdet sådan, at man har gennemført lettelsen på skatten
i 2004, så springer man 2005 over, og så starter den igen i 2006, for så kan man jo få lettelsen på de der 20 kr., eller hvor meget man er heldig at skulle have, udbetalt som en overskydende skat i 2005. Problemet er bare, at der er en bundgrænse, sådan at hvis den overskydende skat er på under 100 kr., bliver den indregnet i det efterfølgende års skattekort, og så vil man først få den der lettelse for 2004 udbetalt med 1 kr. om måneden fra 2006. Jo, vi må sige, at vi har en regering, der virkelig sørger for, at enhver får det, enhver skal have. Så stor ros for, at man på den måde er omhyggelig med, at danskerne har noget at holde jul for. Problemet er lidt, at hvis man sparer det hele sammen, så kan man måske samle det sammen, så man har 20 kr. til julen i 2006. Tillykke med det. (Munterhed).

Så er det hr. Peter Christensen som ordfører.

Hr. Ole Stavad morer sig. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig over, at regeringen overholder sit skattestop. Når hr. Ole Stavad står og rigtig morer sig, så er det, fordi hr. Ole Stavad nemlig synes, det er forkert, at man vil give de skattelettelser tilbage til folk. Det er jo derfor, det egentlig ikke er særlig sjovt, for det, vi er vidne til nu, er jo at se det sande socialdemokratiske ansigt, et ansigt, som slet ikke kan se nogen morskab ved at give skattelettelser, og som synes, det er vigtigere at komme med forslag om det, der så er blevet kaldt et skatteloft, som netop betyder, at kommunale skatter fremover kan stige og stige og stige.
     Vi kender det godt. Sidst vi havde en socialdemokratisk-radikal regering, var det netop sådan, at de kommunale skatter steg og steg og steg; i hele perioden blev det til 3 procentpoint.
     Det vil vi ikke være medvirkende til, og derfor har vi sagt, at hvis kommunerne ikke overholder skattestoppet, så skal der kompenseres, og det gør vi med det her lovforslag.
     Derfor glæder jeg mig, men jeg synes egentlig ikke, der er noget at grine ad, når Socialdemokratiet decideret er stolt over, at man ikke vil inddrage de kommunale skatter i et skatteloft og et skattestop.

Så er der en kort bemærkning, og vi beder ordføreren om at gå ned, det er jo en andenbehandling; det er lidt besværligt op og ned her.
     Nu er det så hr. Ole Stavad for en kort bemærkning til hr. Peter Christensen.

Det er jo svært, det her, for hvis det er sådan, at vi roser regeringen, som jeg gjorde for et øjeblik siden, så bliver man sur, og hvis det er sådan, at vi fortæller om den politik, de gennemfører, så bliver de sure.
     Jeg ved ikke rigtig, hvorfor hr. Peter Christensen synes, at den ros, jeg kom med, var så frygtelig. Det må jo være, fordi han selv synes, at det et eller andet sted er pinligt at skulle udbetale en skattelettelse til en pensionist på 1 kr. om måneden, som pensionisterne - hvis de holder ud - får udbetalt månedligt fra den 1. januar 2006.
     Jeg kan så måske også, hvis jeg skal være en lille smule kritisk over for forslaget, sige, at det, at man bruger lige så mange penge på at lave det her som det, man regner med at skulle udbetale i lettelse til 10.000 pensionister, altså bureaukratiet ved at gennemføre det her, måske er lidt rigeligt, vil jeg gerne sige til hr. Peter Christensen.

Jeg er bestemt ikke pinligt berørt over at give danskerne skattelettelser for 150 mio. kr., men jeg har noteret mig, at hr. Ole Stavad aldrig nogen sinde har været pinligt berørt over at tage 1 kr. fra danskerne, og det er sket ganske ofte.

     Det, jeg synes desværre har vist sig i denne her skattedebat, er, at hvor vi her viser et klart svar på, hvordan vi vil overholde skattestoppet, også når det gælder kommunale skatter, så har vi ikke kunnet få et eneste svar fra Socialdemokraterne på, hvordan Socialdemokratiet har tænkt sig at styre de kommunale skatter - og det er jo netop, fordi man ikke har tænkt sig at styre dem overhovedet. Og så er vi tilbage ved det, vi kender, nemlig en stigningstakt på, ja, det blev til hele 3 procentpoint, sidst Socialdemokratiet og De Radikale havde ansvaret for det her land.
     Der er jeg glad for, at man ved det her lovforslag kan se, at der er forskel, og at vi har tænkt os at håndhæve den forskel.

Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti er der ikke nogen som helst tvivl om, at skattelettelser ikke er noget, man behøver at ironisere over. Det er også sådan, at vi i Det Konservative Folkeparti sætter stor pris på at kunne bakke op om en regering, der tager sine løfter alvorligt og fastholder et skattestop, og som sørger for at give borgerne deres hårdttjente penge tilbage på retfærdig vis. Det er derfor, vi
i Det Konservative Folkeparti i årevis kæmpede for skattelettelser og endelig kunne få dem gennemført, da det lykkedes at vælte den socialdemokratiske regering af pinden. Man kan så spørge sig selv, hvordan man skal forholde sig til den ironiske tone fra hr. Ole Stavad, når vi nu ved, at hr. Ole Stavad i sin tid som skatteminister ikke var bleg for at kræve ind og kræve ind og kræve ind og kræve ind. Vi har også bemærket, hvordan den socialdemokratiske skatteordfører har været ude at glæde sig over, at det her såkaldte loft skulle betyde 1,5 mia. kr. mere i indtægt til staten via hævede boligskatter og via hævede grønne afgifter. Vi kender jo alle sammen historien om, hvordan de offentlige udgifter løb løbsk, og hvordan skatterne steg under den tidligere regering. Derfor håber vi, at den undrende befolkning med den debat, vi har haft her, nu har kunnet se, hvordan hr. Ole Stavad blot ironiserer over, at skatten lettes, men tager det meget seriøst, når man sørger for at hæve skatterne.
     I Det Konservative Folkeparti er vi glade for skattelettelser, og vi tror på, at det er vejen frem, ikke det modsatte.

Jeg forstår godt, at fru Charlotte Dyremose og hr. Peter Christensen vil tale om noget andet. Det, den borgerlige side
i Folketinget med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti glæder sig så voldsomt over her i dag, er, at man kan give en skattelettelse på 1 kr. om måneden til en pensionist, og at pengene først kan forventes udbetalt månedligt fra 2006. Og så forstår jeg godt, at man gerne vil snakke om noget helt andet. Men vi kan sige, at hvis det er den takt, man har for sine skattelettelser, så kan man såmænd få brugt mange penge, uden at der er nogen, der opdager, at de er givet ud.

Nej, se, i Det Konservative Folkeparti sørger vi sådan set også for at give betydelige skattelettelser, f.eks. dem, der lå i forårspakken, de 10 mia. kr., som har betydet, at en almindelig familie får ca. 1.000 kr. mere til forbrug hver måned. Jeg taler såmænd gerne om det her forslag, vil jeg gerne sige til hr. Ole Stavad, jeg taler gerne om, at det her er 150 mio. kr. og derfor et forholdsvis lille forslag; det er der ikke noget som helst fordækt i at tale om.
     Men det, der er væsentligt her, er at se forskellen i tone. Vi siger: Jamen vi vil ikke bare kræve 150 mio. kr. ekstra ind, vi vil faktisk give dem i skattelettelser. Men hr. Ole Stavad står og ironiserer over, at det jo er småpenge, fuldstændig ligesom hr. Ole Stavad som skatteminister under den tidligere regering tog det sådan temmelig let, når man lige satte skatten lidt op og lige satte skatten lidt op og lige satte skatten lidt mere op.
     Sådan har vi det ikke i Det Konservative Folkeparti; der lægger vi faktisk vægt på, at vi nu sætter skatten ned. Vi synes ikke, det er ubetydeligt at rykke ved skatten, og det, vi allermindst synes, er, at det er ubetydeligt, hvilken vej vi rykker den. Vi rykker den nedad, hr. Stavad rykkede den opad.

Det er jo en betydelig debat, vi har. Selv om jeg ikke er skatteordfører, så vil jeg sådan ud fra en almen tilgang til politik alligevel godt stille den konservative ordfører et spørgsmål. Man kan jo mærke, at det her ligger hende meget på sinde.

     Man kan sige, at det jo plejer at være god borgerlig politik, at man ikke sådan skal rutte med pengene, det har jeg forstået som sådan en afgørende gren af de borgerliges politik, og det, der undrer mig, er, at man smider alle pengene ud på én gang. (Munterhed).
     Jeg vil spørge, om man har overvejet at dele det op i flere portioner, dele det ud flere gange, også fordi med den begejstring, det vækker hos de borgerlige ordførere, er det så ikke lidt ærgerligt at brænde det hele af på én gang? Er det ikke ligesom det, man prøver at lære sine børn om nytårskrudt og sådan noget, at de skal tage det stille og fyre nogle stykker af hver dag, for så bliver der til flere dage? Det var såmænd bare det.

Hr. Villy Søvndal understreger det jo ganske klart: På venstrefløjen, hos SF så vel som hos Socialdemokratiet, tager man det fuldstændig useriøst, når der tales om skattelettelser; der sidder man og smågriner, og man sidder og tænker: Nå ja, herregud, om skatten går op eller skatten går ned, vi kan da godt lade skatten gå lidt op. Vi ved jo, hvordan det skete.
     På den anden side sidder så den borgerlige fløj og tager rent faktisk skattelettelser seriøst og gennemfører dem.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.