Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Adoptionssøgendes ret til dagpenge før modtagelsen af barnet). Af familie- og forbrugerministeren (Henriette Kjær). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører desværre ikke kan være til stede i salen her i dag, er det undertegnede, der fremfører Venstres synspunkter vedrørende L 121.
     Dette lovforslag det handler om, at forældre, som ønsker at adoptere et barn fra et andet land, skal have samme rettigheder som biologiske forældre. Det drejer sig om lige rettigheder for alle.

     Vi lever i en verden, hvor det er en realitet, at ikke alle på biologisk vis kan få et barn, og heldigvis er vi så privilegerede, at vi har mulighed for at adoptere et barn fra et andet land. Vi synes, det er rimeligt, at alle kommende forældrepar har samme rettigheder, når det kommer til perioden op til fødsel eller modtagelse af barnet.
     På nuværende tidspunkt siger loven, at adopterende så vel som biologiske forældre har samme rettigheder til barselorlov, efter at barnet er født eller kommet til Danmark. Men de to forældrepar har ikke samme rettigheder, når det kommer til barselorlov før den forventede fødsel eller selve overdragelsen af barnet. En gravid kvinde har ret til at tage 4 ugers orlov med dagpenge, før barnet bliver født. Det foreslås derfor, at også kommende adoptanter får ret til denne ydelse.
     Ofte er det sådan, at mange af de lande, som afgiver børn til adoption, kræver, at de kommende adoptanter selv tager til landet for at hente barnet. Der er som regel en lang række retslige procedurer, som skal varetages, for at adoptionen kan gennemføres.
     Adoptivforældre, der tager til afgiverlandet for at hente deres adopterede barn, skal have ret til at få dagpenge
i op til 4 uger, medens de venter på at modtage barnet, ligesom det er muligt for en biologisk mor at forlænge sin førfødselsbarselorlov, hvis hun går over tiden. På samme måde skal det være muligt for kommende adoptivforældre at få udbetalt ydelsen i op til 8 uger, hvis tidspunktet for modtagelsen af barnet skulle blive udskudt. På nuværende tidspunkt fungerer det sådan, at adoptanter typisk benytter noget af deres barselorlov på at tage til afgiverlandet for at modtage barnet. Med denne lov giver vi adoptanterne mulighed for at holde ekstra orlov i den periode, hvor de er i udlandet for at hente deres barn. På den måde kan selve barselorloven gemmes, til barnet kommer hjem. Det er især vigtigt, at adoptivbørn får uhindret mulighed for at knytte sig til deres nye forældre og nye omgivelser. Derfor er denne ekstra rettighed til adoptivforældre meget relevant, fordi de med loven får lige så meget samvær med barnet, som hvis det havde været deres biologiske barn. Ud over de klare positive sociale effekter vil dette forslag også have en række økonomiske og administrative konsekvenser. For det første vil det medføre en stor besparelse for de arbejdsgivere, der tidligere selv har udbetalt en stor del af lønnen i forbindelse med fravær på grund af adoption. Denne tidligere lønudgift vil blive flyttet fra at være arbejdsgiverens ansvar til at være statens ansvar. Det vil sige, at i de situationer, hvor adoptionssøgerne har ret til løn i en eventuel fraværsperiode op til modtagelsen af barnet, vil arbejdsgiveren få ret til refusion af et beløb svarende til dagpenge. Det medfører naturligvis en merudgift for staten i forbindelse med øgede udgifter til dagpenge, og det vurderes, at de samlede udgifter vil være ca. 7,5 mio. kr. årligt. Derudover vil der i forlængelse heraf også være nogle ekstra administrative opgaver forbundet med udbetalingen af de ekstra dagpenge. Disse vurderes dog at være beskedne. Det foreslås, at ændringerne får virkning fra 1. januar 2005, og derfor kan Venstre støtte forslaget.

Det bedste i verden er at få børn. Uanset om det sker ad biologisk vej eller via adoption, er det livsbekræftende og vidunderligt at få lov til at være forældre. Men alle ved vi, at børnefamilierne i Danmark er hårdt pressede økonomisk. Det er ikke billigt at have børn. Faktisk skal man tjene 100.000 kr. ekstra for at få to børn passet i vuggestue og børnehave.
     Vi Socialdemokrater har foreslået, at det bliver billigere at få børnene passet. Vi mener, det kun skal koste
1.000 kr. at få et barn passet, uanset om barnet er 1 år eller 7 år. Desværre er regeringen ikke enig med os. Den mener, det er i orden, at det er så dyrt at få børn passet i Danmark. Derfor er vi alligevel glade for, at regeringen med det her forslag anerkender, at man skal lette økonomien i hvert fald for én gruppe af forældre, en gruppe, der bruger mange penge på at få børn, nemlig forældre, der adopterer deres børn fra udlandet. Vi Socialdemokrater mener, at det er rimeligt, at også forældre, der opholder sig i udlandet for at modtage deres barn, får ret til dagpenge i op til 4 uger. Vi er også enige i, at der skal være mulighed for at udvide denne periode, hvis det er nødvendigt. Socialdemokraterne kan derfor støtte lovforslaget.

Bent Bøgsted (DF):
Som en del af finansloven for 2005 er lovforslaget her en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og det forbedrer adoptanters rettigheder, når de opholder sig i det land, de henter barnet
i. Det giver adoptanter ret til 4 uger med dagpenge før modtagelse af et barn, når de opholder sig i afgiverlandet. Det kan forlænges til op til 8 uger, hvis afgiverlandet kræver det. Det her er et længe ønsket forslag om et emne, det ved behandling af lov om barselorlov blev lovet at der ville blive set nærmere på. Det vil være med til at give det par, der mange gange rejser flere tusinde kilometer for at hente et lille barn, de har fået lov til at adoptere - mange gange efter flere års mislykkede forsøg og mislykkede behandlinger og andre tiltag, der skulle skabe en graviditet - en tryghed for, at de hundrede procent kan koncentrere sig om den opgave, de har påtaget sig med at adoptere. Det er ikke altid lige let at komme til et fremmed land for så derefter at måtte vente flere uger, før man kan tage hjem med det lille barn igen. Derfor har det også været vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi fik lavet denne aftale, som er en stor hjælp for de familier, der må igennem meget, før de får mulighed for at få det barn, som de længe har ønsket sig. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig varmt støtte det her forslag.

For os i Det Konservative Folkeparti er det meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at sikre, at familierne har mulighed for at have sammenhæng i deres familie- og arbejdsliv. Vi vil gerne bidrage med fra politisk side at skabe rammerne om, at familierne kan indrette sig, sådan som det passer bedst til den enkelte familie.
     I en situation, hvor man har valgt at adoptere og altså valgt at tage ansvar for et barn fra et fremmed land og give det barn en betydelig bedre skæbne, vil vi derfor naturligvis også gerne støtte det her forslag, der nu giver mulighed for, at man har ret til barselorlov, inden man kan modtage barnet. Som flere andre ordførere også har været inde på, er der ofte behov for, at man er i det land, barnet kommer fra, i en længere periode for at klare papirer og andre ting, og man har derfor haft brug for at bruge noget af sin barselorlov der. Når man kommer hjem med et barn, hvis skæbne måske ikke har været helt heldig de første par måneder, inden man får lov at overtage det, og hvor barnet skal lære de nye forældre at kende, de nye omgivelser at kende og vænne sig til det, er det naturligvis vigtigt, at man har mindst de samme muligheder som alle andre forældre for at have barselorlov med barnet, efter det kommer til Danmark. Derfor er vi meget glade for det her forslag, som giver mulighed for at få den ekstra barselorlov, inden man modtager barnet, og også den mulighed for at udvide de 4 uger til 8, hvis det er nødvendigt af hensyn til forskellige procedurer i modtagerlandet. Vi kan derfor varmt støtte forslaget.

Forslaget drejer sig om at sikre, at forældre, der adopterer børn, har ret til dagpenge i den periode, hvor de kommende forældre opholder sig i et afgiverland for at modtage et adoptionsbarn. Som tidligere nævnt kan det være 4 uger, og det kan så forlænges til 8 uger.
     Vi støtter det her forslag. Vi har tidligere fra SF's side fremsat forslag vedrørende adoption. Det vil vi også fortsat arbejde på, og jeg tror, Kristendemokraterne også har været med på forslaget, nemlig at sikre, at det bliver billigere at adoptere børn, så det ikke bliver et økonomisk valg, der afgør, om man vælger det, eller man vælger noget andet.
     Når det er vigtigt, er det jo, fordi adoption løser to problemer på én gang. Denne verden har desværre flere forældreløse børn end nogen sinde. Vi løser nogle af deres problemer ved at gøre det attraktivt at adoptere. Samtidig løser vi et problem for de barnløse forældre, der synes, at det her er en god mulighed.
     Derfor støtter vi lovforslaget.

Også Det Radikale Venstre støtter forslaget. Der er sagt så mange positive ting om forslaget, at vi ikke skal forlænge det her. Vi ser det som et praktisk forslag, der er gået ind
i de realiteter, som adoptivforældre står over for, når de skal modtage børnene. De får mulighed for at være i afgiverlandet og få ordnet de praktiske ting og få en god ramme om det. Det kan vi varmt støtte. Der er et par enkelte småting, som vi gerne vil have afklaret under udvalgsarbejdet, men det ser vi ikke nogen problemer i.

Det her forslag ligger lige til højrebenet, og det er en nødvendig og god forbedring for adoptionssøgende, der skal til udlandet for at modtage deres barn.
     Som andre har været inde på, er det vigtigt med nogle gode forhold for adoptivforældre. Vi synes også, det kunne være godt, hvis vi også kunne komme skridtet videre og se på at få det gjort billigere for adoptivforældre, så der er flere, der har muligheden for at vælge den løsning, hvis de ikke kan få børn på naturlig vis. I øvrigt vil jeg så sige, at man burde forske noget mere i, hvad årsagen er til, at der efterhånden er så mange i Danmark, der ikke er i stand til at få børn.
     Men i forbindelse med forslaget vil jeg rejse et par spørgsmål, som ministeren sikkert kan svare på. For det første indeholder forslaget muligheden for, at 4-ugers-orlovsperioden kan forlænges op til 8 uger, hvis ophold i udlandet trækker ud, uden at adoptanten kan siges at være skyld i, at det trækker ud. Og der vil jeg så godt høre, hvordan man afgør det. Altså hvem er det, der har bevisbyrden? Hvorfor trækker det ud? Er det adoptantens skyld eller ikke adoptantens skyld?
     Det andet er: Hvordan er den pågældende adoptants stilling, når vedkommende så i den situation befinder sig i udlandet, og det altså trækker ud? Kunne man forestille sig en situation, hvor vedkommende adoptant risikerer en fyring, hvis orloven trækker ud, uden at det er blevet afgjort, om opholdet i udlandet trækker ud af grunde, som adoptanten er skyld i eller ikke er skyld i?
     For det tredje er der så spørgsmålet om en adoptants retsstilling, og der vil jeg gerne henvise til høringssvaret fra Adoption og Samfund, for de rejser spørgsmålet om de adoptionssøgendes beskyttelse mod fyring i den periode, der går, fra man varsler, at man gerne vil holde adoptionsorlov, og til orloven starter. Og som det fremgår af høringssvaret, gælder der efter indførelsen af den fleksible barselsorlov tilsyneladende ikke længere en regel om omvendt bevisbyrde i den slags sager. Det er i hvert fald ifølge høringssvaret, hvad der fremgår af en foreløbig afgørelse af en sag om det her i Ligestillingsnævnet. Det håber jeg ministeren kan klargøre for os, så især de mennesker, der ønsker at adoptere et barn, kan være sikre på, at de har den fornødne beskyttelse mod fyringer.
     Det er nogle spørgsmål, vi gerne vil have afklaret, men vi støtter klart forslaget, som er en forbedring.

Kristendemokraterne støtter naturligvis forslaget, da det er en del af den aftale, som Kristendemokraterne har indgået med regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med dette års finanslov.
     Vi synes, det er godt at skabe gode forhold for de mennesker, som på den måde vil tage et barn til sig eller på den måde få et barn. Vi havde gerne set, at der også havde været en afvejning i forholdet mellem den betaling - ja, betaling er sådan et dumt udtryk at bruge, når det gælder børn, men den omkostning, der er ved at adoptere et barn, og den omkostning, der er ved at få kunstig befrugtning. Vi havde gerne set, at de to omkostningsniveauer lå sammen. Men det var ikke muligt i denne her omgang.
     Men det her er et godt skridt i den rigtige retning, og som sagt støtter vi forslaget.

Jeg vil selvfølgelig gerne takke for den brede tilslutning til forslaget. Det er jo lidt en forlængelse af den fleksible barselorlov, kan man sige, at denne her gruppe nu også bliver dækket, så man har mulighed for at komme ud og hente det barn, man så gerne vil have. Og det er jo nogle steder påkrævet, at man kommer netop de 4 uger før. Der er forskellige ting, der skal ordnes inden, og andre steder er det landene, der bare gerne lige vil have, at man er der og har kontakt med barnet, inden man tager det med hjem. Så jeg er glad for den brede opbakning.

     Fru Line Barfod havde nogle helt konkrete spørgsmål til lovforslaget. Jeg har tillid til, at netop de adoptivformidlende organisationer i samarbejde netop i de her tvivlstilfælde, der eventuelt ville kunne komme, vil kunne hjælpe kommunerne med oplysninger om forholdene i de lande, hvor det så er påkrævet, at man skal være op til 8 uger. Så der altså ikke er tvivl om at det er helt legalt.
     Jeg vil selvfølgelig meget gerne prøve at se, om vi kan komme det nærmere, hvis der er behov for det. Det er ikke noget, jeg kan forestille mig vil blive en stor sag.
     Så bliver der også spurgt til, hvordan de adoptivsøgende kan beskyttes mod fyring, og der mener jeg jo implicit, at de er beskyttet, i og med at det her er en ret, de har. Men jeg vil meget gerne komme det nærmere eventuelt i et skriftligt svar, for jeg er sådan set enig med fru Line Barfod i, at kan vi komme det nærmere, få det beskrevet mere, kunne vi eventuelt optrykke et svar til lovforslaget her.

Jeg har fuld forståelse for, at ministeren ikke kan svare på stående fod og vil stille spørgsmålet skriftligt, og så håber jeg, at vi får nogle afklarende svar. Det, der er spørgsmålet, er jo ikke så meget en vejledning hverken fra kommuner eller organisationer på området til adoptanter, men et spørgsmål om de retlige forhold, altså hvem der har bevisbyrden, hvem det er, der træffer afgørelsen osv. Det er det, jeg gerne vil have afklaret. Det stiller jeg så skriftligt, og så kan vi jo, som ministeren foreslår, se på, om det skal optrykkes i betænkningen. Så tak for det.

Jeg vil kun bekræfte her, at jeg er meget optaget af, at vi også får kastet lys over det spørgsmål, så jeg vil gå i gang med at udarbejde svar på det.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.