Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
22. november 2004
601-77
Trafikudvalget har i brev af 7. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 4 (L
12- Spørgsmål 4), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 4:
"Er der stillet betingelser til det fremtidige ejerskab af arealerne i den nuværende
Løgstørbanes tracé?"
Svar:
Som jeg oplyste i min besvarelse af spørgsmål 3, sker overdragelsen af
banestrækningen med henblik på, at de to amter i samarbejde med de respektive
kommuner efterfølgende, og eventuelt etapevis, etablerer en natur- og cykelsti.
Ved overdragelsen overgår alle grundejerforpligtigelser, herunder broer inkl.
grundejerforpligtigelser til den nye ejer. Overdragelsen afventer dog fortsat
godkendelse fra Finansudvalget, såvel som de bevilligende organer i de berørte
kommuner og amter.
Den 1. januar 2005 overtager Viborg Amt samt Viborg, Aalestrup og Møldrup
Kommune i øvrigt forpligtelsen til at renholde banetracéen i Viborg Amt, mens
Nordjyllands Amt samt Farsø, Aars og Løgstør Kommune overtager forpligtelsen
til at renholde banetracéen i Nordjyllands Amt. Ved renholdelse forstås klipning
og pasning af vegetation samt bortskaffelse af affald m.v.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen