Den næste sag på dagsordenen var:
25) Anden behandling af lovforslag nr. L 12:
Forslag til lov om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg. (Løgstørbanen og perroner til Øresundsbanen på Ringbanen). Af trafikministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 6/10 2004. Første behandling 27/10 2004. Betænkning 25/11 2004).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som ministeren jo er velbekendt med, går det ikke så godt med godstransporten på jernbane her i Danmark, som det burde gå. Det er bl.a. et problem, om der overhovedet i fremtiden vil være noget transportørselskab til at køre godset. Men i den her sammenhæng handler det altså om, at man nedlægger nogle banestrækninger, der faktisk burde være godstransport på.
     Når vi ser på tilfældet med Løgstør, er det ret tunge industrisager som kalk- og fjernvarme-, vindues- og dørproduktion og lignende, der kunne blive tale om at køre på godstog. Jeg kan godt se, at i og med at man har forsømt en jernbanestrækning så frygteligt, som det er sket, koster det mange penge at genetablere et funktionelt jernbanespor.
     Men på den anden side synes jeg, det er trist, hvis vi nedlægger sporet med den konsekvens, at det ikke efterfølgende ville kunne genoprettes. Derfor må det da være indlysende, at man skal fastholde en offentlig ejendomsret til sådan et sporareal og holde det åbent for, at det senere hen kan reetableres som jernbane. Ellers kommer vi jo i den situation, at godstogstrafikken i Danmark reelt ophører med at fungere.
     Hvis man ikke kan få godset over Storebælt på grund af prisen, ikke kan få det til Nordjylland, fordi der ikke er nogen, der vil køre godset, og man ikke kan få det ud til de mindre byer, fordi man piller jernbanesporene op, så står vi jo i en anden situation. For Danmark har officielt - det har jeg tilsluttet mig at ministeren har gjort i EU's Ministerråd; det ved jeg, at ministeren har gjort - tilsluttet sig en målsætning om, at man skal styrke skinnetransporten, altså gods på skinner.
     Men det, der sker i Danmark i øjeblikket, er, at vi i løbet af meget kort tid kan stå i den situation, at der slet ikke er mere gods på skinner. Det har vi tilladt os at gøre opmærksom på i den her sag, også for så vidt i den næste. Så kan jeg slippe for at skulle tage ordet til hvert eneste lovforslag.
     Men jeg vil godt høre ministerens kommentar. Er ministeren ikke enig med mig i, at det faktisk går rigtig dårligt med godstrafikken, og at der må gøres noget, hvis den negative udvikling skal kunne ændres, så vi også kan leve op til vores internationale forpligtelser om at styrke godstrafikken, så det ikke ender med, at der kun er lastvognstog og motorvejstrafik tilbage?

Det er en kendt sag, at hr. Albrechtsen har en fantastisk evne til at bringe flere ting op på én gang. Vi diskuterer Løgstørbanens nedlæggelse, hvor syv kommuner og et amt har henvendt sig til mig for at få det nedlagt, og det har vi sagt ja til, og det har vi forhandlet os frem til.
     For mig at se har det intet at gøre med den artikel, som er bragt i Berlingske Tidende i dag. Den har jeg kommenteret over for flere. Der er sagen ganske enkelt den, at det er et privat firma, som er ude i nogle problemer. De kan ikke få det til at fungere, men det er jo ikke sådan, at man griber ind, hver gang et privat firma ikke kan få sin virksomhed til at fungere. Men jeg har sagt til offentligheden i dag, at jeg har inviteret Railion, hvis det er dem, vi taler om - det går jeg ud fra - til et nyt møde, og så diskuterer vi det inde på mit kontor. Det har vi indkaldt til, men det bliver nok først i januar, vi får det holdt, for jeg er ret tæt booket i øjeblikket, som hr. Albrechtsen ved alt om.

Lovforslaget handler jo også om en svækkelse af mulighederne for at føre godset frem til en mindre by som Løgstør, der kunne have stor fordel af at kunne tilbyde industrivirksomhed, altså at de kunne få godset ud på jernbane, hvilket bliver et krav flere og flere steder i udlandet, hvor man skal eksportere varerne hen, især tunge varer. De skal kunne transporteres på jernbane, og så bliver det mere og mere bekosteligt for byer, der ikke har den jernbaneadgang, overhovedet at kunne have eksportvirksomheder. Det er så i forbindelse med det her lovforslag, som altså har paralleller til andre strækninger, hvor man også har haft godstrafik, men hvor man ikke har det længere. Der er det bare, vi gør opmærksom på, at der ikke er perspektiv i at fjerne muligheden for at have disse godsbaner. Det er den ene ting i sagen.
     Så vil jeg gerne takke ministeren for tilsagnet om, at han vil holde møde med Railion. Jeg håber, at det kan blive så hurtigt som muligt, og inden det helt er for sent. Nu kan man så diskutere, hvor meget privat det er. Det er jo et statsselskab, men det hører bare ikke til den danske stat, fordi vi fik det solgt fra. Ministeren kunne måske overveje, om det var så klogt, men nu er det så en anden stat, der driver det. Men jeg håber, ministeren er enig i, at vi ikke kan havne i en situation, hvor vi ikke har nogen transportører til vores jernbanegods.

Så går vi til anden runde.

Jeg bliver nødt til at tage ordet, for jeg synes godt nok, at hr. Keld Albrechtsen er for langt ude, når han begynder at tale om, at det med Løgstørbanestrækningen nærmest er en katastrofe for godstransport på baner.
     For hr. Keld Albrechtsen ved udmærket - vi andre ved det
i hvert fald - at den banestrækning ikke har været brugt til jernbanetransport i flere år, og alle ønsker at få den lavet om til en cykelsti, til rekreative formål. Og så er det jo ikke noget at begynde at græde over godstransport på baner i den forbindelse. Det bliver en dejlig rekreativ cykelsti, og det er det, som alle ønsker. Så lad os da endelig få det igennem.

Der er jo ingen tvivl om, at det er herligt med cykelstier, og ikke mindst ude i naturen og folkesundheden og alt muligt.
     Men når fru Gudrun Laub siger, at her har der ikke været godstrafik i adskillige år, så er det lige præcis det, der er fejlen. Vi sidder nu med en opgave, som har været forsømt, og som en by som Løgstør kunne have haft stor gavn af. Den kunne formentlig have haft flere eksportvirksomheder, end den allerede har, og især kan den måske få brug for det i fremtiden.
     Derfor vil jeg bare spørge fru Gudrun Laub: Hvorfor sørger man ikke for, at dette areal forbliver i offentligt eje, og at det netop sikres, at det bliver en cykelsti og gangsti, således at muligheden for at lægge spor på længere sigt, hvis det viser sig muligt, stadig væk vil eksistere?

Når det stykke jernbane ikke har været brugt, er det, fordi der ingen er, der har været interesseret i det. Og der er ikke nogen eksportmuligheder eller industrimuligheder, som er ødelagt, ved at man ikke har brugt den som bane, for så havde man jo meldt sig for at bruge den som bane, mens der stadig væk var aktualitet i det.

     Det er simpelt hen grebet ud af luften, at hr. Keld Albrechtsen mener, at det vil gøre nogen forskel for Løgstør. Tværtimod får man nu med en dejlig rekreativ cykelsti mulighed for at få flere turister og styrke fritidslivet, og det er særdeles værdifuldt. Der er altså ikke andre end hr. Keld Albrechtsen, der vil savne det stykke jernbane.

Nu er jeg ladet mig fortælle - jeg er århusianer og bor ikke på den egn - at der rent faktisk var ønsker i sin tid. Men da banen holder op med at køre, er det klart, at så indretter man sig efter, at det ikke kan lade sig gøre at få det over på godstogene. Det er man nødt til at indrette sig efter. Så kan fru Laub efterfølgende stå her på talerstolen og sige: Nå ja, men det var der jo ingen interesse for. Men der var i hvert fald ingen mulighed for det.
     Jeg er ked af, at vi ikke kan medvirke til det her forslag, for vi vil gerne på nuværende tidspunkt have den cykelsti og natur og turister og folkesundhed, som jeg var inde på; alt det er fint. Vi ville bare så frygtelig gerne kunne bevare det spor i offentligt eje, så vi, hvis muligheden opstod om 5 år eller 10 år, igen kunne lave en jernbane af hensyn til erhvervsudvikling og passagertransport til det område. Det er det, vi er kede af vi ikke kunne få. Alt det andet om cykelsportens fortrinligheder og alt muligt er vi jo helt enige i.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.