Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 8. december 2004 I forbindelse med behandlingen af (L 119) Forslag til Lov om ændring af Lov om produktionsskoler (Omlægning af det kommunale bidrag) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 7. december 2004 (L 119) stil- let mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 20: ”Hvad er den kommunale gennemsnitsudgift for alternativerne til et produktionsskoleforløb, jf. L 119 - svar på spørgsmål 16 ?” Svar: Der er i dag en betydelig bredde i de kommunale udgifter i forbindelse med forskellige aktiveringstiltag og i de situationer, hvor unge af egen drift påbegynder et produktionsskoleforløb eller en kompetencegivende uddannelse. Af analysen af produktionsskolerne, der er udarbejdet som led i opfølg- ningen på regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2005, fremgår det, jf. tabel 1 nedenfor, at ordinære uddannelser er de eneste uddannelser, som er billigere for kommunen end et produktions- skoleforløb via frit optag.   Det fremgår således, at de kommunale nettoudgifter ved kommunal akti- vering til et produktionsskoleforløb udgør ca. 74.156 kr. pr. deltager. Hvis derimod den unge af egen drift påbegynder et produktionsskolefor- løb, udgør den kommunale nettoudgift ca. 26.680 kr. forudsat, at den samlede aktivitet på produktionsskolerne ikke overstiger 5.710 årselever, jf. note 2 til tabellen. Baggrunden for, at den kommunale udgift til produktionsskoledeltagere er højere i aktivering end ved frit optag, er, at kommunerne ved aktive- ring skal refundere drifts- og bygningstaxametret samt afholde udgifterne til kontanthjælp til den aktiverede.
2 Det skal bemærkes, at der i beregningerne er taget højde for, at der er 50 pct. statsrefusion af de kommunale udgifter til kontanthjælp og 50 pct. statsrefusion af kommunernes aktiveringsudgifter inden for en ramme. Tabel 1. Kommunale nettoudgifter på årsbasis for ikke- forsikrede unge, 18-25-årige Passiv kon- tanthjælp (gennem- snit) Aktivering ved vejl., opkvalifice- ring eller virk.praktik Produkti- onsskole, frit optag Ordinær Uddannel- se, frit optag Kommunal Driftsudgift 0 18.375 26.6802) 0 Ydelse 26.614 26.614 0 0 I alt 26.614 44.989 26.680 0 1) Beregningen af udgifter til aktivering på henholdsvis handelsskolens grundforløb og produktionsskoler, tager udgangspunkt i et gennemsnitligt skoleår svarende til 47 uger eller ca. 1,2 årselev. Endvidere er der taget højde for, at kommunerne i gennemsnit får refunderet ca. 48 pct. af udgifterne.   2) Udgiften for kommunerne ved frit optag på produktionsskolen tager udgangspunkt i Grundtaksten pr. årselev for deltagere på 18 år og derover. Det bemærkes at den kom- munale bidragspligt er  bestemt af den samlede aktivitet for ikke-aktiverede årselever. Således blev der i 2003 opkrævet tre gange forhøjet kommunalt bidrag, svarende til en udgift på 42.030 kr. pr. årselev på 18 år og derover.   Kilde: Finansloven for 2004, Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Kommu- nernes Landsforening. Blandt andet på denne baggrund er der i ændringsforslaget til finanslovs- forslaget for 2005 forslået et forhøjet kommunalt bidrag for produkti- onsskoledeltagere på 18 år og derover på 50.000 kr. (2005 prisniveau), idet et sådant niveau vil gøre kommunens udgift til et produktionsskole- forløb sammenlignelig med alternative tilbud. For produktionsskoledeltagere under 18 år er det vurderingen, at et kommunalt bidrag på ca. 29.000 kr. (2005 prisniveau), som fastsat i æn- dringsforslaget til finanslovsforslaget for 2005, vil være hensigtsmæssigt, idet et sådant niveau vil gøre kommunens udgift til produktionsskolefor- løb sammenlignelig med alternative tilbud til denne målgruppe.   Et kommunalt bidrag på ca. 29.000 kr. svarer således til kommunernes samlede aktivitetsbestemte udgifter pr. årselev på efterskoler, som udgør ca. 28.937 kr. pr. årselev. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs