Lovforslag nr. L 119 Folketinget 2004 - 05 Fremsat den 17. november 2004 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs) Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Omlægning af det kommunale bidrag) § 1 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, foretages følgende ændringer: 1. § 13, stk. 1, affattes således: »§ 13. For hver deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.« 2. § 13, stk. 2, ophæves. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Taksten for det kommunale bidrag for aktiviteten i 2004 fastsættes på finansloven for 2005. Denne takst gælder også for aktiviteten i 2005. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Forarbejder Bilag 2 indeholder henvisninger til forarbejderne til lov om produktionsskoler. 2. Lovforslagets baggrund Regeringen har i forbindelse med behandlingen af forslaget til finanslov for 2005 fremsat et ændringsforslag til finanslovforslaget,  hvorefter  den  kommunale  bidragsordning  for  produktionsskolerne  ændres.  Hovedformålet hermed  er  at  sikre  en  aktivitetsudvikling,  der  harmonerer  med  ønsket  om,  at  flest  mulige  unge  får  en kompetencegivende  uddannelse.  Et  produktionsskoleophold  er  ikke  formelt  kompetencegivende.  Det  foreslås

1 derfor, at der sker en tilpasning af den kommunale bidragsordning, hvor bl.a. de kommunale bidrag forhøjes, samtidig med at det frie optag bevares. Baggrunden for forslaget er, at den eksisterende kommunale bidragsordning ikke i tilstrækkeligt omfang har bidraget til at stabilisere den samlede aktivitet på produktionsskoleområdet, idet årselevtallet er steget de seneste år. Forslaget afspejler et ønske om at sikre, at kommunerne ikke vælger produktionsskoletilbuddet frem for andre uddannelses-  eller  aktiveringstilbud  alene  af  økonomiske  hensyn.  Med  det  fremsatte  ændringsforslag  til finanslovforslaget vil det kommunale bidrag pr. årselev under 18 år blive forhøjet til  29.000 kr. og bidraget pr. årselev på 18 år eller derover til 50.000 kr. Med ændringsforslaget til finanslovforslaget forudsættes samtidigt en ophævelse af de gældende bestemmelser i produktionsskoleloven om den såkaldte kommunale merbidragsordning (lovens § 13, stk. 1). Denne forudsætning for det fremsatte ændringsforslag til finanslovforslaget søges udmøntet ved dette lovforslag. Desuden vil dette lovforslag afskaffe kommunernes adgang til at modregne deres bidrag i et eventuelt ydet grundtilskud (lovens § 13, stk. 2). Baggrunden for den ændring af den kommunale bidragsordning, som regeringen har foreslået ved det ovennævnte ændringsforslag til finanslovforslaget for 2005 og dette lovforslag, er bl.a., at det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2005, at regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om, at den eksisterende kommunale bidragsordning  ikke  i  tilstrækkeligt  omfang  har  bidraget  til  at  stabilisere  den  samlede  aktivitet  på produktionsskoleområdet. Der har derfor været nedsat et udvalg med deltagelse af Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, som har analyseret de nuværende reguleringsmekanismer og regler på området. Med det nu fremsatte ændringsforslag til finanslovforslaget for 2005 og dette lovforslag udmøntes en af de af udvalget opstillede modeller. Produktionsskolerne finansieres i dag primært af staten via taxameterordningen og sekundært af kommunerne, hovedsageligt via den kommunale bidragsordning. Størrelsen af det nuværende kommunale bidrag blev som følge af forhandlingerne i Folketinget i 2000 fastsat relativt lavt. Det nuværende lovforslag svarer i store træk til det oprindeligt fremsatte lovforslag i 1999. Det frie optag bevares samtidigt med, at der sikres en bedre sammenhæng mellem finansierings- og opgaveansvar. Regeringen har allerede som led i opfølgningen på kommuneaftalen fremsat et lovforslag (L 3), der skal sikre, at produktionsskolernes tilbud i højere grad rettes mod målgruppen ved, at unge skal vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, før de optages på en produktionsskole med statstilskud. 3. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder forslag til de nødvendige konsekvensændringer om bortfald af det kommunale merbidrag. Dertil kommer et bortfald af kommunernes fradagsmulighed for det kommunale grundtilskud. Et år efter lovens ikrafttræden vil der blive foretaget en evaluering med henblik på at vurdere, om initiativerne har haft den ønskede effekt på aktiviteten. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Med det fremsatte ændringsforslag til finanslovforslaget er der budgetteret med en aktivitet på 5.700 årselever, hvoraf 2.394 årselever er under 18 år og 3.306 årselever er 18 år eller derover. Endvidere er de kommunale bidragssatser foreslået forhøjet til 29.000 kr. pr. årselev under 18 år og til 50.000 pr. årselev på 18 år og derover. På baggrund heraf skønnes merindtægten for staten i 2005 at udgøre 145,8 mio. kr. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2005 og dette lovforslag kan først endeligt opgøres, når den faktiske aktivitet på produktionsskolerne for 2004 er afholdt, idet det samlede kommunale bidrag er afhængigt heraf. Forslaget forventes med den nuværende budgettering at være udgiftsneutralt samlet set for kommune og stat.

2 De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive drøftet med de kommunale parter i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip (DUT). 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Høring Samtidig med fremsættelsen sendes lovforslaget i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Foreningen  for  Produktionsskoler  og  Produktionshøjskoler,  Forstanderkredsen  for  Produktionsskoler  og Produktionshøjskoler, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,  Foreningen  af  Registrerede  Revisorer,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns  Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen i Danmark og Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse. Endvidere er lovforslaget offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk) 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forventes udgiftsneutralt Forventes udgiftsneutralt Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1

3 Den nuværende kommunale bidragsordning indebærer, at kommunerne betaler et bidrag pr. årselev. Såfremt aktiviteten stiger med 5 procentpoint i forhold til et aktivitetsniveau på 5.437 årselever, svarende til 273 årselever, forhøjes bidragssatserne for alle årselever med 5.340 kr. (FL2004). Herefter forøges bidragssatserne med yderligere 5.340 kr. for alle årselever, hver gang den samlede aktivitet øges med yderligere 273 årselever. Formålet med den eksisterende ordning har været at stabilisere den samlede aktivitet på et niveau omkring aktivitetsniveauet i 1999. Årselevtallet på produktionsskolerne er imidlertid steget markant de seneste år. I perioden fra 1997 til 2003 er aktiviteten steget med 21 pct. Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne har således vist, at den kommunale bidragsordning ikke har virket efter hensigten. Den nuværende kommunale merbidragsordning har især to ulemper. For det første har den enkelte kommune ikke noget incitament til at stabilisere aktiviteten. For det andet indebærer merbidragsordningen, at kommunernes udgifter til produktionsskolerne svinger betydeligt år for år, hvilket medfører budgetteringsvanskeligheder i kommunerne. Ordningen skønnes ikke længere at have den regulerende effekt som tilsigtet. På denne baggrund foreslås ordningen ophævet. Med forslaget præciseres det, at afregningen af det kommunale bidrag for aktiviteten i et finansår foretages med taksten, der er fastsat på finansloven for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. I 2006 afregnes således for aktiviteten i 2005 med taksten fra finanslov 2005. Til nr. 2 Kommuner kan i dag fradrage grundtilskuddet i det kommunale bidrag. Fradraget svarer til det kommunale bidrag for i gennemsnit ca. 22 årselever, der dermed bliver omkostningsfri for kommunen, hvilket kan være med til at presse aktiviteten opad. Det foreslås derfor, at kommunernes mulighed for at fradrage grundtilskuddet ophæves allerede ved den afregning for aktivitet i 2004, der foretages i 2005. Til § 2 Til stk. 1 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005. Til stk. 2 Efter den gældende lov betaler kommunerne bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove for det bidragspligtige finansår. Dette betyder, at kommunernes bidrag beregnes på grundlag af taksten på den finanslov, der ligger forud for afregningsåret. For at sikre, at omlægningen af den kommunale bidragsordning økonomisk slår igennem allerede fra 1. januar 2005, foreslås det som en overgangsordning, at der i 2005 afregnes for aktivitet afholdt i 2004 med de nye forhøjede takster, der fastsættes på finansloven for 2005. Som supplement hertil foreslås det udtrykkeligt fastsat, at taksten for aktiviteten i 2005 er den samme som den nye, forhøjede takst for aktiviteten i 2004. Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget

4 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, foretages følgende ændringer: § 13. For hver deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove for det bidragspligtige finansår. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret før det bidragspligtige finansår. Størrelsen af bidragene pr. årselev fastsættes afhængigt af den samlede aktivitet på produktionsskolerne i finansåret. Bidragssatserne, gradueringsprocenten og det bidragssatsændrende aktivitetsgrundlag fastsættes på de årlige finanslove. 1. § 13, stk. 1, affattes således: »§ 13. For hver deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.« Stk. 2. Til kommuner, der yder grundtilskud til en produktionsskole, gives et fradrag ved beregningen af kommunens bidrag efter stk. 1 svarende til det beløb, kommunen yder i grundtilskud. For hver kommune kan højst ske fradrag for ét fuldt grundtilskud. For nyoprettede skoler foretages intet fradrag i det finansår, hvor skolen er begyndt på sin virksomhed. 2. § 13, stk. 2, ophæves. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. Bilag 2 Henvisninger til relevante numre af Folketingstidende m.v. Lov om produktionsskoler: 1) Folketingstidende 1999-2000 (L 101), Folketingets forhandlinger, spalte 1916, 2537 og 2782, Tillæg A, spalte 2810, Tillæg B, spalte 237 og Tillæg C, spalte 265, jf. Folketingstidende 1994-1995 (L 227), Folketingets forhandlinger, spalte 4752, 5186, 6477 og 6653, Tillæg A, spalte 175, Tillæg B, spalte 980 og tillæg C, spalte 712. 2) Folketingstidende 2002-2003 (L 26), Folketingets forhandlinger, spalte 247, 1862 og 2225, Tillæg A, spalte 449,

5 Tillæg B, spalte 44 og Tillæg C, spalte 47. 3) Folketingstidende 2002-2003 (L 1083), Folketingets forhandlinger, spalte 1602, 2231 og 2967, Tillæg A, spalte 1562 og 1543, Tillæg B, spalte 299 og 442 og Tillæg C, spalte 227. 4) Folketingstidende 2003-2004 (L 82), Folketingets forhandlinger, spalte 2241, 3457 og 3792, Tillæg A, spalte 2610 og 2590. 5) Folketingstidende 2003-2004 (L 84), Folketingets forhandlinger, spalte 2451, 3458 og 3792, Tillæg A, spalte 2617. 6) Folketingstidende 2003-2004 (L 156), Folketingets forhandlinger, spalte 608 1, 9 713 og 9913, Tillæg A, spalte 5777, Tillæg C, spalte 581.