Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Socialudvalget den   9. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Udvidelse af den personkreds, der er berettiget til plejevederlag ved pasning af nærtståe   nde døende) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Der er af socialministeren stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  17.  november  2004  og  var  til  1.  behandling  den  25.  november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring samtidig med fremsættelsen af lovforslaget. Den 22.  november  2004  sendte  socialministeren  de  indkomne  høringssvar  samt  et  notat  herom  til udvalget. Spørgsmål Udvalget   har   stillet   9  spørgsmål   til     socialministeren   til   skriftlig   besvarelse,   som   denne   har besvaret. Udvalgets spørgsmål til socialministeren er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Dansk  Folkeparti  kan  varmt  støtte  dette  lovforslag,  som  er  en  d el  af  Finanslovaftalen  for  2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Forslaget  indebærer  ,  at  alle  personer,  også  hjemmegående,  studerende,  kontanthjælpsmodtagere, folke- og førtidspensionister, får mulighed for at få udbetalt et plejevederlag, hvis de ønsker at passe en nærtstående døende. For at kunne få et plejeve derlag til at passe en døende, er det en betingelse, at den syge ikke kan helbredes, at hospitalsbehandling er udsigtsløs,  og at diagnosen er: »Kort levetid«.

2 For døende og deres pårørende li   gger døden ikke som en mulighed  engang langt ude i fremtiden, men som en sikker hændelse om kort tid. Det  er  en  tung  og  sorgfuld  opgave  at  passe  et  døende  menneske ,  og  det  kræver  empati,  takt  og overskud at stille op som hjælper   i den sidste svære tid. Dansk Folkeparti har stor beundring og medfølelse tilovers for de me nnesker, der påtager sig en sådan opgave, og de skal selvfølgelig støttes på enhver måde. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut     var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  u  dvalget  og  havde  dermed  ikke  adgang  til  at  komme  med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    socialministeren, tiltrådt af  (udvalget): Til titlen 1) I titlen indsættes efter »service  « ordene: », lov om social pension og lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v.  « [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] Til § 1 2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af  § 105, stk. 1 ,affattes   2. pkt. således : »Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsi  kring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra 3. fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra 1. fravær  sdag.« [Konsekvensændring] Nye paragraffer 3) Efter § 1 indsættes som ny paragraffer: »§ 01 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 319 af 5. maj 2004 og lov nr. 471 af 9. juni 2004, foretages føl gende ændring: 1. Efter § 38 indsættes: »§ 38 a. Udbetalingen af pension ophører med vir kning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejev ederlag efter § 105, stk. 2, i lov om social service når modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pens  ionsudbetalingen.

3 Stk. 2. Udbetalingen af pensionen, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, som den nærstående dør, eller den pågældende anmode r om genoptagelse.« § 02 I  lov  nr.  1164  af  19.  december  2003  om  højeste,  mellemste,  almindelig  fo rhøjet  og  almindelig fø rtidspension m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, foretages følgende æ ndring: 1. Efter § 37 indsættes  : »§ 37 a. Udbetalingen af pension ophører  med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtag eren har ret til plejevederlag efter § 105, stk. 2, i lov om social service når modtageren kan få udbetalt plejevede rlag fra tidspunktet for ophøret af pens ionsudbetalingen. Stk. 2. Udbetalingen af pensionen, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, som den nærstående dør, eller den pågældende anmode r om genoptagelse.«« [Ophør og genoptagelse af udbetaling af pension ved modtagelse af plejev ederlag] B e m æ r k n   i n g e r Til nr. 1 - 3 Ændringsforslage   ne  fastsætter  bestemmelser  om    ophør   og  genoptagelse  af  udbetaling  af  social pension    i    forbindelse    med,    at    pensionisten    får    ret    til    pl ejevederlag.    Endvidere    omfatter ændringsforslage  ne nogle konsekvensændri  nger. Ændringsf   orslagene   skønnes   ikke   at   medføre   økonomiske   eller   a   dministrative   merudgifter   i forhold til lovforslaget for staten, kommunerne, erhvervslivet eller borgerne. De økonomiske konsekvenser af  ændrings  forslagene skal forhandles med de kommunale parter. Ad nr. 1 Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af, at der ved ændring sforslag nr. 3 foreslås en ændring   af     lov   om   social   pension   og   af   lov   om   højeste,   me llemste,   almindelig   forhøjet   og almindelig førtidspension Ad nr. 2 Ændringsforslaget    er  en  konsekvens  af  en  ændring  i  lov  om  dagpenge  ved  sygdom  eller  fødsel, lov nr. 893 af 3. december 1997. Efter den gældende formul  ering af servicelovens § 105 kan der til selvstæ  ndige, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag. Ved  ændri  ngen  af  sygedagpengeloven  fik  selvstændige  erhvervsdrivende  mulighed  for  at  vælge mellem  to  forsikringsordninger,  hvor  de  kunne  få  udbetalt  da gpenge  fra  1.  eller  3.  fraværsdag. Retten til plejevederlag fra 1. fraværsdag skal de  rfor både omfatte selvstændige erhvervsdrivende, der  ikke  er  tilmeldt  den  frivillige  forsikring,  samt  selvstændige  erhvervsdrivende,  der  har  tegnet forsikring med ret til dagpenge fra 3. fravær  sdag. Ad nr. 3 Efter    lovforslaget    kan    plejevederlag    ikke    udbetales    samtidig    med    en    anden    offentlig forsørgelsesydelse.  Ændringsforslaget  sikrer,  at  en  pensionist,  der  får  ret  til  plejevederlag,  kan  få standset   og   senere   genoptaget   sin   pensionsudbetaling,   og   at   det   kan   ske   uden   ansø gning. Pensionssagen skal således ikke geno ptages i forbindelse med, at pensionsudbetalingen genoptages.

4 Da pensionsudbetalingen sker månedsvis  er det valgt, at ophør og  genopt  agelse af udbetaling  af pension   sker   ved   et   månedsskifte.      De   nø  dvendige   ændringer   af   pension,   boligstøtte   m.v.   i forbindelse med overgang til at modtage plejevederlag bliver derved administrativt mere enkle og gennemskuelige.   Pensionsudbetalingen   foreslås   genoptaget   med   virkning   fra   den   første   i   den måned,  hvor  den  d ø efterlevelsespension, hvis  der  var  tale  om  to  gifte  eller  samlevende  pensionister.  Ligeledes  vil  den  pågældende  være berettiget til boligydelse i den må ned.   Else Winther Andersen (V)   Hans Andersen (V)   Flemming Oppfeldt (UFG) Troels Lund Poulsen (V)   Pia Kristensen (DF)   Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd.  Helge Adam Møller  (KF)   Tove Videbæk   (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S)   Grete Schødts  (S)   Jørn  Pedersen (S)   Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S)   Villy Søvndal  (SF)    Elsebeth Gerner Nielsen (RV)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit    og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  116 Bilagsnr.    Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 2 Kopi af høring, udsendt samtidig med at lovforslaget blev fremsat, fra socialministeren 3 Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren 4 Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren 5 Bilaget er trukket tilbage 6 Ændringsforslag fra socialministeren 7 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar ved  rørende L 116 Spm.nr. Titel 1 Spm. om hvorvidt en studerende, der bevilges plejevederlag til pasning af døende, kan komme i klemme i SU -systemet, til socialministeren., og ministerens svar herpå 2 Spm. om hvorvidt en arbejdsløs på dagpenge bliver fritag  et for rådighed sbegrebet, til socialministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om hvorvidt en efterlønsmodtager kan bevilliges plej evederlag, til socialministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om en pensionist økonomisk kan komme i klemme, eksempelvis i forhold til udbetaling af boligydelse eller boligsikring, ved at modtage plejevederlag i f.eks. 3 måneder, til socialministeren , og ministerens svar herpå 5 Spm. om den personkreds, som loven udvides med, ikke får ret  til orlov, til socialministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvorvidt en førtidspensionist, i forbindelse med pasning af nærtstående døende , hvor der udbetales plejevederlag, kan træde ud og ind af sin pensionsordning uden, at det får uhensigtsmæssige konsekvenser, til socialministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om hvorvidt en udvidelse af personkredsen medfører ændringer af den tidsperiode inden for hvilken plejevederlaget kan udbetales, til socialministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om hvorvidt en person, der har fået bevilget plejevederlag, kan følge sin nære slægtning på e t hospice, til socialministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvorfor L 34 (orlov til pasning af døende) og L 116 (plejevederlag) ikke er slået sammen til et lovforslag, og vil ministeren endvidere oplyse baggrunden for, at L 116 træder i kraft

6 1/1 2005, mens L 34 først træder i kraft 1/4 2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmål   1- 9 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget Spørgsmål 1  : Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en studerende, der bevilges plejevederlag til pasning af døende, kan komme i klemme i SU-systemet. Svar Studerende,  der  modtager  SU,  kan  ikke  i  dag  få  plejevederlag,  da  de  ikke  opfylder  lovens betingelse  om,  at  modtageren  af  plejevederlag  skal  være  berettiget  til  sygedagpenge  i  tilfælde  af egen sygdom. Efter forslaget vil de blive berettiget til plejevederlag. Den  studerende  skal  efter  gæ  ldende  regler  være  studieaktiv,  når  der  modtages  SU.  Forslaget ændrer ikke herved. Den studerende kan derfor ikke vælge at påtage  sig plejeopgaven og samtidig modtage SU.  For nogle kunne dette på kort sigt anses for fordelagtigt, hvis SU -ydelsen er større  end plejevederlaget. Det  gælder  for  SU  -modtagere,  der  tillige  modtager  supplerende  SU  til  enlige  forsørgere  eller supplerende  SU  på  grund  af  handicap.  På  længere  sigt  vil  det  dog  være  mere  fordelagtigt  at modtage plejevederlag, da de studerendes samlede SU over studieperioden ikke ændres som følge af en periode med plejevederlag. Der sker alene en forskydning. I  SU-systemet  vil  plejevederlaget  blive  betragtet  som  en  form  for  anden  offentlig  støtte,  der udelukker,  at der samtidig tildeles SU. Det betyder, at udbetaling af SU  ophører ved udgangen  af den   måned,   hvori   plejevederlaget   begynder.   Begynder   tildelingen   af   plejevederlaget   den   1.   i måneden, kan der dog ikke tildeles SU for denne måned. SU  genoptages  efter  ansøgning  fra  begyndelsen  af  den  måned,  hvor  i  plejevederlaget  ophører. Ophører plejevederlaget den sidste dag i måneden, kan der dog ikke tildeles SU for denne måned. Kan den studerende ikke genoptage uddannelsen på det tidspunkt, hvor plejevederlaget ophører, vil der dog først kunne tildeles SU på   det tidspunkt, hvor den pågældende kan genoptage uddannelsen. På den baggrund mener jeg ikke, at en studerede, der bevilges plejeorlov, vil komme i klemme i SU-systemet. Undervisningsministeriet har været hørt i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet . Spørgsmål 2: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en arbejdsløs på dagpenge bliver fritaget for rådighedsbegrebet. Svar: Personer,   der   modtager   arbejdsløshedsdagpenge   er   efter   de   gældende   regler   berett   iget   til plejevederlag, da de er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sy  gdom. Personer, der modtager  arbejdsløshedsdagpenge, skal stå til rådighed  for a   rbejdsmarkedet. Dette gælder også for personer, der ønsker at passe en nærst å ende døende, der ønsker at dø i eget hjem. I stedet  for  arbejdsløshedsda gpenge  kan  de  få  udbetalt  plejevederlag,  hvor  de  så  ikke  skal  stå  til rådighed for a rbejdsmarkedet.

8 Arbejdsdirektoratet har været hørt i forbindelse med besvarelsen af spørgsm å let. Spørgsmål 3: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en efterlønsmodtager kan b evilges plejevederlag. Svar: Jeg kan bekræfte, at  efterlønsmodtagere kan modtage plejevederlag. De to  ydelser kan dog ikke modtages samtidig. Da   efterlønsmodtagere   som   udgangspunkt   ikke   vil   være   berettiget   til   sygeda   gpenge,   vil plejevederlaget udgøre minim umsbeløbet, som er på 82 pct. af syg  edagpengenes maksimumsbeløb. Hvis  efterlønnen  er  større  end  minimumsbeløbet,  kan  personen  vælge  at  mo dtage  den  hidtidige efterløn og undlade at modtage plejevederlaget. Arbejdsdirektoratet har været hørt i forbindelse me   d besvarelsen af spørgsm å let. Spørgsmål 4: Ministeren  bedes  oplyse,  om  en  pensionist  økonomisk  kan  komme  i  kle mme,  eksempelvis  i forhold  til  udbetaling  af  boligydelse  eller  boligsikring,  ved  at  modtage  plejevederlag  i  f.eks.  3 måneder. Svar: Det  kan  naturligvis  være  vanskeligt  for  en  pensionist  at  overskue,  om  det  ved  etablering  af  et plejeforhold er mest fordelagtigt at modtage plejevederlag og fx boligsikring, eller fortsætte med at modtage  pension  og  fx  boligydelse.  Kommunen  har  en  forpligtigelse  til  at  rådgive  den  enkelte herom. Jeg mener derfor ikke, at der er pensionister, der skulle kunne komme økonomisk i klemme.   Spørgsmål 5: Kan ministeren bekræfte, at den personkreds, som loven udvides med, ikke får ret til orlov? Her tænkes f.eks. på kontanth   jælpsmodtagere, der er omfattet af rådighedsre   glerne. Svar: Lovforslaget  berører  ikke  spørgsmålet  om  ret  til  orlov.  De  gældende  regler  i  serviceloven  om pleje af døende omfatter ikke bestemme lser om ret til orlov. Forslaget ændrer således ikke ved de eksisterende  rådi ghedsregler  m.v.  Det  skal  tilføjes,  at  det  lovforslag,  som  familieminist eren  har fremsat om ret til orlov til pasning af døende efter servicel oven, L 34, vedrører lønmodtagere. Personer der modtager kontanthjælp skal stå til rådighed for arbejd smarkedet. Dette gælder også for personer, der ønsker at passe en nærståe nde døende, der ø  nsker at dø i eget hjem. Hvis  kontanthjælpsmodtageren  i  stedet  modtager  plejevederlag,  vil  den  pågæ ldende  ikke  have pligt til at stå til rådighed. Med  lovforslaget  vil  kontanthjælpsmodtagere  således  få  mulighed  for  fremover  at  modtage  en forsørgelsesydelse (plejevederlaget), når de påtager sig plejeo   pgaven. Arbejdsdirektoratet har været hørt i forbindelse med besvarelsen af spørgsm å let.

9 Spørgsmål 6: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en førtidspensionist, i forbindelse med pa sning af nærtstående døende, hvor der udbetales plejevederlag, kan træde ud og ind af sin pensionsordning uden, at det får uhensigtsmæssige kons   ekvenser. Svar: Ved  udarbejdelsen  af  lovforslaget  har  det  været  forudsat,  at  pensionsudbetali  ngen  ophører  i  den periode, som førtidspensionisten får udbetalt plejevede  rlag. Det er endvidere forudsat, at pensionen genoptages uden, at det kræver en ny pe  nsionsansøgning, og dermed risiko for at få afslag. Jeg   går ud fra, at det især er denne risiko, som spørgsmålet si gter til. Det er nu Socialministeriets vurdering, at der er behov for at fastslå dette i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almi  ndelig førtidspension m.v. J eg er derfor indstillet    på,    at    fremsætte    et    ændring sforslag    til    det    fremsatte    lovforslag,    der    sikrer,    at pensionsudbetalingen   kan   standses   og   senere   genoptages   i   forbindelse   med   udbetaling   af plejevederlag og uden, at dette indebærer, at pensionssagen skal   genoptages. Spørgsmål 7: Ministeren  bedes  oplyse,  hvorvidt  en  udvidelse  af  personkredsen  medfører  ændringer  af  den tidsperiode inden for hvilken plejevederlaget kan udbetales? Svar: Plejevederlaget  kan  efter  de  gældende  regler  ydes  så  længe,  den  døende  e r  plejekrævende,  og lovens betingelser i øvrigt er opflydt. Der er ikke fastsat nogen direkte tidsgrænse for, hvor længe plejevederlaget kan udbetales. Det  er  en  betingelse  for  ydelse  af  plejevederlag,  at  pågældende  er  berett   iget  til  sygedagpenge  i tilfæl  de af egen sygdom. Det indebærer en vis varighedsb  egrænsning for ydelse af plejevederlag, da retten til sygedagpenge afhæ  nger af, at pågældende opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.  Ved  opgøre   lsen  heraf  bortses  der  dog  fra  perioder  på  indtil  2  år  ,  hvor  der  er ydet plejevederlag. Disse regler gælder for  tsat. Der  gælder  ingen  tilsvarende  begrænsning  med  hensyn  til  plejevederlag  til  personer,  der  får udbetalt minimumsbeløbet. Der er endvidere ikke noget til hinder for, at personer, der ikke længere er berettiget til plejevederlag - beregnet med udgangspunkt i sygedagpengebeløbet   - overgår til  at modtage plejevederlag i form af minimumsbeløbet. Jeg  mener  ikke,  at  der  er  grund  til  at  indføre  en  tidsgrænse  for,  hvor  læ nge  der  kan  modtages plejevederlag. Betingelsen for at etablere et plejeforhold er, at en læge har fastslået, at pågældende er i terminalfasen, dvs. at behandling med et helbredende sigte er udsigtsløs og prognosen er kort levetid,  oftest  2-6  mån eder.   Hvis  plejeforholdet  varer  længere   end     forventet,  kan  kommunen anmode om en ny lægelig vurdering. Spørgsmål 8: Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en person, der har fået bevilget plejevederlag, kan følge sin nære slægtning på et hospice   . Svar: Det er en forudsætning for udbetaling af plejeveder  lag, at den døende vælger at blive plejet af en nærstående  i  hjemmet.  Hvis  den  døende  tager  ophold  på  et  hospice,  kan  der  ikke  udbetales

10 plejevederlag.  Baggrunden  herfor  er,  at  der  til  et  hospice  er  knyttet  fast  personale,  som  kan  yde pleje og omsorg. Spø rgsmål 9: Ministeren   bedes   oplyse   baggrunden   for,   at   L   34   (orlov   til   pasning   af   døe nde)   og   L   116 (plejevederlag)   ikke   er   slået   sammen   til   et   lovforslag,   og   vil   minist eren   endvidere   oplyse baggrunden for, at L 116 træder i kraft 1. januar 2005, mens L 34 fø   rst træder i kraft 1. april 2005? Svar: Lovforslaget  om  udvidelse  af  den  personkreds,  der  er  berettiget  til  plejevederlag  ved  pasning  af døende er fremsat som led i udmøntningen af finanslovsaft  alen af 5. november 2004. Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004. Familieministerens lovforslag om ret til orlov ved pasning af døe nde, L 34, blev allerede fremsat den 7. oktober 2004, eller knap halvanden måned før. Det har således ikke været muligt at slå de to lovforslag sammen Ved finanslovsaftalen er der afsat midler til udvidelsen af personkredsen fra 1. januar 2005. Det er derfor i lovforslaget foreslået, at udvidelsen tr æ  der i kraft på dette tidspunkt. Jeg mener ikke, at det ville  være  rimeligt  at  udsætte  ikraf ttrædelsen  til  1.  april  2005,  blot  fordi    det  allerede  fremsatte lovforslag om orlovsret, L 34, har denne ikrafttrædelsesdato.