Den sidste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 116:
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Udvidelse af den personkreds, der er berettiget til plejevederlag ved pasning af nærtstående døende). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I dag modtager ca. 1.900 personer plejevederlag, når de passer en nærtstående døende. Med forslaget her fra socialministeren bliver det muligt for næsten 1.000 personer mere at få denne mulighed. Fremover kan også studerende, hjemmegående og mennesker på overførselsindkomst få et rimeligt plejevederlag. Der indføres således et minimumsbeløb på 11.609 kr. om måneden, hvis den døende og en pårørende ønsker at benytte sig af muligheden. Det kræves selvfølgelig også, at kommunen vurderer, at plejeren i praksis vil kunne klare opgaven. Venstre støtter forslaget om at hjælpe mennesker i en meget vanskelig situation. Til sidst vil jeg gerne tilføje, at det er særlig glædeligt, at denne ordning kan medbringes, hvis de pågældende mennesker ønsker at opholde sig i et andet EU-land.

Tak til fru Charlotte Antonsen. Så er det fru Karen J. Klint som ordfører.

Da vores ordfører, fru Grete Schødts, ikke kan være her, vil jeg læse hendes ordførertale op.
     For 15 år siden var Socialdemokraterne initiativtagere til at gennemføre plejevederlaget ved pasning af nærtstående døende. Det gik både partiet Venstre og De Konservative stærkt imod, og hvis ikke hr. Jørgen Winther havde trodset sit parti og havde bakket op om Socialdemokraternes forslag, havde vi måske ikke haft plejeorloven eller plejevederlaget i dag. For hr. Winther var den eneste i den borgerlige lejr, der fra starten bakkede op om vores beslutningsforslag.
     Til sidst endte det med, at enigt Folketing stemte for vores beslutningsforslag. Resultatet blev, at den borgerlige regering blev pålagt at komme med et lovforslag. Det gjorde den daværende socialminister Aase Olesen da også på regeringens vegne. Men hvad skete der så dengang? Regeringspartierne stemte imod. Loven blev vedtaget af stemmer fra Socialdemokraterne, SF, Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti. Venstre, De Konservative, Det Radikale Venstre og fire Fremskridtsmedlemmer gik imod. Det er nu historie.

     I dag søger ca. 1.900 mennesker årligt om lov til at passe en nærtstående døende. Socialdemokraterne banede vejen for en ordning, der blev en succes, og som mange mennesker i dag kan have glæde af i den sidste svære tid med en person, de holder af. Det nye forslag skal sikre, at personkredsen bag loven udvides, så den ikke kun gælder for lønmodtagere. Og det er et lovforslag, der også fortjener, at et enigt Folketing bakker det op. Som nævnt udvides personkredsen til at omfatte alle, som påtager sig at passe en nærtstående døende, og samtidig sikres alle et minimumsbeløb på 11.609 kr. pr. måned som et plejevederlag. Det er en stor opgave at passe et menneske, som man holder af, når man ved, at han eller hun er døende. Det kan blive en god tid for begge parter, men det kan også blive en hård tid. Derfor er det ikke en nem situation for den enkelte familie at træffe dette valg, men har familien truffet valget, vil Socialdemokraterne også bakke op om, at det kan lade sig gøre. Det gælder menneskeligt, og det gælder økonomisk. Derfor er Socialdemokraterne positive over for forslaget, men der er en række spørgsmål, vi har brug for svar på, for at kende det konkrete indhold af lovforslaget. Derfor har vi stillet en række spørgsmål til lovforslaget, som bl.a. handler om, hvorvidt en datter kan få godtgørelse for at passe sin mor på et hospice, hvorvidt en ledig kan blive fritaget for rådighedsbegrebet og også forhold omkring, hvordan førtidspensionisterne får glæde af ordningen, uden at det går ud over deres pension m.v. Vi støtter forslaget, men forventer, at dette betyder, at alle er omfattet af frihed til at udføre dette medmenneskelige fremskridt.

Tak til fru Karen J. Klint. Så er det fru Pia Kristensen som ordfører.

Lovforslaget er en del af finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Forslaget indebærer, at alle personer, som påtager sig at passe en nærtstående døende, kan få et plejevederlag. Det er Dansk Folkeparti utrolig glade for. Vi er glade for, at der sker en udvidelse af ordningen, så også hjemmegående, studerende, kontanthjælpsmodtagere, folke- og førtidspensionister får mulighed for at få udbetalt et plejevederlag, hvis de ønsker at passe en nærtstående døende.
     For at kunne få et plejevederlag til at passe en døende er det en betingelse, at den syge ikke kan helbredes, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, at diagnosen ganske enkelt er en kort levetid. For døende og deres pårørende ligger døden ikke som en mulighed engang langt ude i fremtiden, men som en sikker hændelse om kort tid.
     Formålet med ordningen er at forbedre livskvaliteten i form af omsorg og lindring frem for behandling. Det er en tung og sorgfuld opgave at passe et døende menneske, og det kræver empati, takt og overskud at stille op som hjælper i den sidste svære tid. I Dansk Folkeparti har vi stor beundring tilovers for de mennesker, der påtager sig en sådan opgave, og de skal selvfølgelig støttes på enhver måde.
     På den baggrund kan vi som sagt varmt støtte det her lovforslag.

Tak til fru Pia Kristensen. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Det er en stor opgave at skulle passe en nærtstående, der er døende, og det er en stor beslutning, man skal træffe, når man vurderer, om man kan magte opgaven, om man kan udfylde den rolle, som den døende har behov for at man udfylder. Muligheden for plejevederlag, mens man passer en nærtstående døende, er en mulighed for at hjælpe, en mulighed for at være der for en, man har kær.
     For ganske kort tid siden behandlede vi et lovforslag, hvor vi sikrede retten til orlov, når man passer en nærtstående døende. Det forslag, vi i dag behandler, er endnu en udvidelse, der netop giver mulighed for, at flere grupper kan få dette vederlag og passe en nærtstående, hvis man har truffet den beslutning, at det er det rigtige for en selv, for den døende og for plejeren, og hvis det i øvrigt vurderes, at plejeren kan påtage sig opgaven.

     Den studerende er et særlig godt eksempel på, hvorfor det har været nødvendigt at udvide ordningen, fordi den studerende jo netop har en begrænset SU og derfor kan risikere at skulle færdiggøre sin uddannelse uden SU eller at skulle stå helt uden indtægt, hvis man påtager sig opgaven og ikke kan få et plejevederlag.
     Derfor er vi utrolig glade for i dag at kunne bakke op om ministerens forslag til, at flere grupper kan få plejevederlaget, så bl.a. den studerende kan fravælge SU'en i den periode, vedkommende måtte skulle bruge til at passe den nærtstående døende, og så kan gå tilbage på SU, når der er mulighed for at genoptage studierne.
     Med andre ord bakker Det Konservative Folkeparti varmt op om forslaget, og vi glæder os over både denne udvidelse og den udvidelse, der giver retten til også at få orlov fra arbejdet, når man så passer den nærtstående.

Tak til fru Charlotte Dyremose. Så er det hr. Villy Søvndal som ordfører.

I en periode, hvor der i øvrigt bliver skåret ned på en række af de offentlige tilbud rundtomkring på grund af regeringens generelle politik, er det klart, at vi fra SF's side helt uden forbehold vil støtte det her lovforslag, som giver så gode rammer som muligt i en svær tid på to måder. Dels udvider det personkredsen, som andre har nævnt i deres ordførertaler, dels sikrer det et minimumsbeløb til dem, der påtager sig opgaven. Så vi støtter det her lovforslag.

Tak til hr. Villy Søvndal. Så er det fru Ida Jørgensen som ordfører.

Også fra Det Radikale Venstres side skal der kun lyde positive ord om det her lovforslag. Vi synes, at ordningen er en god ordning, og vi er glade for, at vi kan være med til at udvide personkredsen og muligvis løse nogle problemer for grupper, der ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, sådan at de også kan være med til at få nogle gode rammer til at kunne sige farvel til nogle, som de holder meget af.
     Så Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til fru Ida Jørgensen. Så er det fru Tove Videbæk som ordfører.

Kristendemokraterne støtter også med glæde dette forslag. Det er en del af den lille finanslovaftale, som Kristendemokraterne indgik med regeringen og Dansk Folkeparti, og man kan sige, at med dette lovforslag har Kristendemokraterne fået en dobbeltgave.
     For Kristendemokraterne stillede i januar et § 20-spørgsmål, fordi vi af en fagforening var blevet gjort opmærksom på, at der faktisk var nogle lønmodtagere, der havde problemer med at få orlov til at passe en nærtstående døende. Svaret, vi fik af beskæftigelsesministeren dengang, var, at det var overenskomststof, og at regeringen ikke var interesseret i at gå ind i sagen.
     Senere på foråret fremsatte vi så et forslag vedrørende den samme sag, og denne gang blev det meget positivt modtaget
i Folketingssalen. Senere har regeringen så fremsat forslag om sagen, således at alle lønmodtagere har ret til at få orlov og plejevederlag i forbindelse med pasning af nærtstående døende. Og nu tager vi så fat på at udvide den personkreds, der kan få tilskud til at passe en døende. For ifølge det tidligere forslag kunne kun personer, som er berettigede til sygedagpenge, omfattes af ordningen. Det vil sige, at en række persongrupper uden for arbejdsmarkedet ikke var omfattet af ordningen. Ifølge det her forslag, L 116, skal personkredsen herefter omfatte alle, der påtager sig at passe en nærtstående døende. Det kan være hjemmegående, studerende, folke- og førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere eller selvstændige. Plejevederlaget ydes ikke længere som en godtgørelse for tabt arbejdsindtægt, men plejevederlaget skal nu svare til halvanden gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have haft ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der indføres også et minimumsbeløb på 11.609 kr. månedligt, hvilket svarer til 82 pct. af sygedagpengenes maksimumsbeløb, og det er beregnet til personer, der ikke er berettigede til dagpenge. Det betyder, at personer, der slet ikke har nogen indkomst, eller som har så lav en indkomst, at de efter gældende regler ville være berettigede til et plejevederlag, som er mindre end minimumsbeløbet, kan få udbetalt minimumsbeløbet.

     Det er naturligvis en forudsætning, at den døende er indforstået med ordningen og selv ønsker den og selv ønsker at tilbringe den sidste tid hjemme og sammen med den pågældende hjælper. Også her skal det naturligvis være den døendes ønsker, der lyttes til, det skal være den døende, der kan vælge, hvor og med hvem han eller hun ønsker at tilbringe sine sidste dage, og kommunen skal så vurdere, om den pågældende plejer kan løfte opgaven.
     I Kristendemokraternes optik forudsættes det også, at den døende naturligvis kan få al den hjælp fra kommunen til den personlige pleje, som der er behov for ved siden af denne vederlagsordning. Så jo, det er en rigtig glad aften for Kristendemokraterne i aften, for vi tror, at det her forslag vil blive til gavn for mange familier og især for mange døende, som så også i den sidste tid af deres liv selv kan bestemme, hvem de vil være sammen med, og er lidt mere frit stillet med hensyn til, hvor de vil tilbringe den sidste tid. Så Kristendemokraterne støtter meget gerne forslaget.

Tak til fru Tove Videbæk.
     Så er det socialministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for opbakningen til lovforslaget og sige til fru Tove Videbæk, at jeg til fulde deler hendes glæde over lovforslaget.
     Jeg vil se frem til under udvalgsbehandlingen at besvare de spørgsmål, som fru Karen Klint nævnte allerede er stillet, og i øvrigt besvare, hvad der ellers måtte være af spørgsmål til lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.