Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 115:
Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Forbedring af den supplerende pensionsydelse). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som led i finanslovaftalen for 2005 fremsættes dette lovforslag for at forbedre vilkårene for de økonomisk svagest stillede ældre. Forslaget lægger op til at forbedre den supplerende pensionsydelse til folkepensionister.
     Konkret foreslås det at hæve den supplerende pensionsydelse fra 5.100 kr. til 6.200 kr. for de pensionister, som opfylder de økonomiske betingelser. Ifølge bemærkningerne til forslaget vil det betyde, at godt 173.000 pensionister vil modtage det fulde beløb på de 6.200 kr., og at andre godt 31.000 vil få udbetalt en reduceret ydelse.
     Endelig indeholder forslaget en midlertidig forhøjelse af varmetillægget til pensionister som følge af de for tiden høje oliepriser, og det vil bringe varmetillægget mere i trit med den aktuelle prisudvikling.
     I Venstre vil vi gerne være med til at gøre livet lidt lettere for pensionisterne og særlig de økonomisk svagest stillede. Venstre gik bl.a. til valg på at give hele ældreområdet et løft - det har vi jo netop været inde at drøfte lidt under det foregående punkt - og det har vi også nu gennemført. Der er indført en række initiativer. Lad mig blot nævne, at der bl.a. er sikret en fleksibilitet, et frit valg og en bedre omsorg for de ældre. Med disse ord og med noteringen af de tiltag, vi i øvrigt har gennemført, vil jeg gerne anbefale dette forslag, som gør livet lidt lettere for de svagest stillede ældre.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, om han er enig i de betragtninger, som Venstres daværende socialordfører og De Konservatives nuværende socialordfører, fru Charlotte Dyremose, kom med i sommeren 2003, hvor man sagde, at man ikke kunne forestille sig, at den her regering ville køre videre med ældrechecken, fordi man sagtens kunne finde langt bedre måder at bruge pengene på og hjælpe svage grupper på.
     Er hr. Hans Andersen enig i de betragtninger?

Jeg har noteret mig, at hr. Jørn Jespersen stillede det samme spørgsmål ved debatten på samme tidspunkt sidste år, og svaret var fra Venstres daværende socialordfører, at vi betragter det her som et godt initiativ, en forbedring af forholdene for de pensionister, der har det sværest rent økonomisk, og det synes vi sådan set er en rigtig god ting.
     Man kan så i forhold til Velfærdskommissionens arbejde jo lægge nogle betragtninger ind og have nogle forventninger til, hvordan de forholder sig til en fremtidig pensionsordning eller en fremtidig pensionsreform.

Uden at jeg har en klar erindring om, hvad der skete for et år siden, så vil jeg skyde på, at det må være hr. Jørn Pedersen og ikke hr. Jørn Jespersen, der sigtes til.

Jeg vil gerne takke Venstres ordfører, hr. Hans Madsen, for svaret. (Munterhed). Og jeg vil så spørge: Hvad er det, der har gjort, at Venstre så markant har ændret holdning?
     Det var ikke et tilfældigt citat, jeg kom med, for det var faktisk, før man startede på finanslovforhandlingerne i 2003, at Venstres daværende socialordfører, den nuværende socialminister, og den konservative ordfører kom med de udtalelser.

     Hvor er det så, man har fundet pengene? For på det tidspunkt var der andre svage grupper, der havde mere behov. Vil hr. Hans Andersen fortælle mig, hvilke grupper det er, der har afleveret, for at det her kan lade sig gøre? For der må jo være sket et eller andet, siden det der holdningsskifte er kommet. Jeg skal ikke blande mig i holdningen, det undrer mig bare, at man sådan kan ændre fuldstændig holdning til, hvem der er de svage grupper, og hvordan man vil bruge pengene.
     Nu er der jo kommet ny ordfører, så det kan jo være, der kommer en forklaring i år, eller har man vedtaget, at man ingen har?

Jeg noterer mig, at det er lykkedes i finanslovforhandlingerne at frembringe flere penge til nu at forhøje den supplerende pensionsydelse til ældre pensionister, som har det hårdt økonomisk. Det er jeg tilfreds med.
     Samtidig kan vi jo konstatere, at vi faktisk også gør en indsats for udsatte grupper i samfundet som helhed. Vi har satspuljeaftalen, som vi er fælles om, men ud over det har vi faktisk i finanslovaftalen suppleret med yderligere 50 mio. kr. Så vi gør sådan set en ekstraordinær indsats fra regeringens side i forhold til de udsatte grupper. Og der er sådan set ikke nogen, der er blevet taget noget fra, for at vi kan give denne her supplerende pensionsydelse og gøre den endnu bedre.

Hr. Hans Andersen kom til at komme med en fortalelse, tror jeg, idet han sagde, at denne her regering havde gjort livet lettere for de svage ældre. Det må være en fejl.
     Jeg vil godt spørge hr. Hans Andersen: Hvad skal vi sige til de mennesker, vi møder, som opfatter, at tilbuddene er blevet forringede, som oplever, at en række af de ting, som ældre betjener sig af, er blevet dyrere. Mange af dem kører ikke bil, men bruger kollektiv trafik og sådan noget, hvor taksterne er steget, nogle går på aftenskole og skal betale mere, og hvad ved jeg. Hvad skal vi sige til dem, når de siger det? Skal vi så sige, at de har uret i deres vurdering, for vi har i dag hørt både socialministeren og Venstres ordfører sige, at de har uret, når de har den opfattelse? Eller hvad skal vi sige til dem?

Hvis vi holder os til sagens materie, der handler om den supplerende pensionsydelse, kan jeg konstatere, at Ældre Sagen f.eks. i deres høringssvar faktisk roser det her tiltag.
     De ændringer, vi lægger op til nu, gør sådan set, at faktisk op mod 204.000 personer kan få den supplerende pensionsydelse, og det synes jeg sådan set er glimrende.
     Det er et godt lovforslag, og derfor støtter vi det fra Venstres side.

Nu brugte hr. Hans Andersen Ældre Sagens høringssvar, men Ældre Sagen går jo netop ind og siger, at man ikke løser lavindkomstproblemet for pensionisterne, så man har ikke løst de problemer, der er. Jeg er fuldstændig enig med Ældre Sagen i, at der er en række pensionister i det her land, som har en alt for lav indkomst, og det burde man jo tage fat i og løse.
     Problemet med denne her regering er, at man med den ene hånd tager penge fra pensionisterne med højere brugerbetaling, som hr. Villy Søvndal var inde på, men også med tyveriet fra satspuljen, Den Sociale Pensionsfond osv., og med den anden hånd deler man så lidt ud igen som plaster på såret, og så håber man, at folk kun ser på det, de får, og ikke på alt det, der bliver taget fra dem.
     Men når hr. Hans Andersen nu henviser til Ældre Sagen, har hr. Hans Andersen så et bud på, hvordan man skal løse det problem for lavindkomstgruppen, som Ældre Sagen jo netop peger på?

Jeg kan blot konstatere, at Ældre Sagen roser det her lovforslag i forhold til det, vi havde til diskussion sidste år, og jeg noterer mig med tilfredshed, at man fra Ældre Sagens side noterer, at der altså nu er flere, der kan få del i denne her supplerende pensionsydelse.
     Og jeg må så konstatere, at skattestoppet jo bl.a. også gavner pensionister, der ikke skal opleve, at det bliver dyrere for hvert år, der går, at sidde i egen bolig eksempelvis. Så i forhold til dem er vi sådan set fra regeringens side og fra Venstres side kommet med flere tiltag, der i og for sig gør det nemmere at være også ældre pensionist.

Jeg må forstå hr. Hans Andersens svar sådan, at Venstre ikke har nogen bud på, hvordan man løser problemet for den store gruppe af pensionister, der har en lav indkomst, lige præcis dem, som Ældre Sagen peger på at man ikke løser problemet for med ældrechecken.
     Så taler hr. Hans Andersen om, at pensionisterne ikke længere oplever, at tingene bliver dyrere. Det tror jeg vil være svært at forstå for de mange pensionister, der ser, at priserne hele tiden stiger i bus og tog, og som har oplevet, at brugerbetalingen på aftenskoler osv. stiger. Jeg har svært ved at tro, at de skulle synes, at det ikke bliver dyrere, men hr. Hans Andersen har måske en forklaring på, hvordan man oplever, at det ikke bliver dyrere, når priserne på bus og tog stiger så voldsomt og priserne på aftenskoler er steget osv. Hvordan skal man sige, at det ikke er blevet dyrere? Har Venstre en eller anden god forklaring eller magisk formel, som gør, at det ikke er dyrere?

Jeg synes, at hvis man ser på den typiske modtager af sådan en supplerende pensionsydelse, så vil jeg gætte på, at det er et ældre menneske over 75 år, som sidder i en lejebolig, som har en meget ringe ATP-pension, og som ikke har andre pensionsopsparingsmuligheder. Der synes jeg, det er glimrende, at vi nu kan gå ind med denne her supplerende pensionsydelse og give et bidrag til økonomisk svagt stillede ældre mennesker. Det synes jeg er rigtig godt, og derfor støtter vi op omkring det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren.
     Næste ordfører i rækken er fru Grete Schødts.

Det er 3 år siden, ældrechecken blev født, og det er så fjerde gang, Dansk Folkeparti forsøger at få indflydelse på folkepensionisternes økonomiske vilkår. Måske kommer der også en femte gang og en sjette gang, hvad ved jeg.
     Men handlinger bliver nødvendigvis ikke bedre af, at de har et par år på bagen, eller at man gentager dem. Mange siger ellers, at man bliver bedre med alderen, og det gælder også i mange tilfælde, men bare ikke, når det gælder ældrechecken, som også kaldes den supplerende pensionsydelse
- det er meget bevidst, at jeg kalder det ældrechecken - for godt nok er ældrechecken med det her forslag forhøjet med
1.000 kr. om året før skat, og jeg anerkender også udvidelsen af aftrapningsintervallerne, men det ville have været en forbedring for alle de økonomisk svage ældre, hvis pengene gik til de økonomisk svage ældre. Det gør de ikke. For Socialdemokraterne er det vigtigt at sikre ordentlige vilkår for netop den her gruppe ældre i Danmark. Vi vil behandle dem med respekt, og respekt betyder selvfølgelig også, at ældre har mulighed for at leve en anstændig tilværelse, selv om de er gået på pension, også økonomisk. Problemet er, at med den model, man har valgt med ældrechecken, går pengene ikke målrettet til dem, der har mest behov for dem. Jeg kan bare konstatere ved at læse lovforslaget, at
1.900, der er bosat uden for Danmarks grænser, måske på Solkysten, modtager en fuld check. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har nogle tal, der viser, at ældrechecken ikke går til de svageste ældre. Mere end hver tiende modtager af ældrechecken har en friværdi i huset på mellem en halv og en hel million kroner. Langt de fleste ældre har stadig ikke set skyggen af den ældrecheck, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti har talt om så mange gange og så meget. Langt over 500.000 folkepensionister føler sig snydt, og de kommer aldrig i nærheden af checken. Langt de fleste ældre, der har haft et arbejde, før de gik på pension, får ikke skyggen af en fuld ydelse at se. Der er mange, der ikke har modtaget ældrechecken, som godt kunne bruge den og har brug for den. Der er også modtagere af ældrechecken, der sådan set ikke behøver den, fordi de har en stor opsparing stående i form af en stor friværdi i deres hus. Og så har jeg slet ikke nævnt, at der er mange ældre, der får en ældrecheck, som faktisk bliver straffet økonomisk på anden vis. Bor man f.eks. i lejebolig og modtager boligydelse, mister man en del af boligydelsen, hvis man får tilsendt den her ældreydelse. Se nu kommer regningen. Den 1. januar 2005 vil adskillige ægtepar komme til at miste 2.000 kr. i boligydelse, fordi de har modtaget en check i 2004. Det er altså det med at give med den ene hånd og tage med den anden. De får ikke engang, så de kan betale huslejen med den her stigning.

     Ældrechecken er blot et af tidens eksempler, der viser, hvor langt der er mellem det, VK-regeringen og Dansk Folkeparti siger, og så det, de faktisk gør. Regeringen og Dansk Folkeparti lover bedre vilkår for de svageste ældre, men man giver dem det ikke. Man giver en ældrecheck, der rammer økonomisk skævt, så alt for mange ældre med dårlig økonomi ingenting får. Til gengæld kan de rige med opsparing
i huset godt modtage ældrechecken, mens den pensionerede arbejdsmand fortsat må klare sig uden. Socialdemokraterne mener, at ældrechecken er kommet på afveje, og derfor vil vi gå en anden vej. I Socialdemokratiet vil vi give de ældre en økonomisk håndsrækning, der er målrettet de økonomisk svagest stillede, så de, der har mindst, kan få noget mere, og de, der har mest, skal have noget mindre. Som jeg allerede har sagt ved tidligere behandlinger, vil vi gøre det ved at regulere pensionstillægget for at give de ældre den mest retfærdige behandling. Den her model er ikke god nok. Vi afviser forslaget, vi stemmer imod forslaget, vi synes, det er dårligt, og vi synes, det her er et forslag, hvor man ligesom pynter sig med nogle lånte fjer.

Så er det næste ordfører, fru Pia Kristensen.

Jeg kunne jo godt have stillet en masse spørgsmål til fru Grete Schødts, hvis jeg havde haft lyst til det, men jeg tror ikke, det hjælper noget, for Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er så vildt uenige om, hvorvidt den her ældrecheck er en god ting eller en dårlig ting. Dansk Folkeparti fastholder, at det er en god ting, og vi er meget glade for, at det er lykkedes for os at få lanceret denne her ældrecheck.
     Fru Grete Schødts sagde, at det nu er tredje gang, Dansk Folkeparti har indflydelse på, at der afsættes penge til en ældrecheck, og at der måske også kommer en fjerde og en femte gang. Til det kan jeg kun sige, at det håber jeg så sandelig der gør, for vi vil fortsat arbejde på, at der skal sættes flere penge af til checken. Vi vil gerne op på et beløb, der hedder 2 mia. kr., for så er vi nemlig ved det punkt, som var vores udgangspunkt, da vi startede forhandlingen om en ældrecheck, at så giver det virkelig penge til de allerdårligst stillede; det gør det i øvrigt i forvejen, fordi ældrechecken er målrettet de økonomisk allerdårligst stillede pensionister.
     Som sagt har regeringen og Dansk Folkeparti igen i år indgået en aftale om næste års finanslov. Finanslovaftalen indeholder mange gode ting, og bl.a. lykkedes det som sagt for Dansk Folkeparti at få afsat flere penge til ældrechecken, og det var et helt klart mål for os.
     Forbedringen af den supplerende pensionsydelse indebærer, at ydelsen forhøjes fra 5.200 kr. til 6.200 kr. årligt. Samtidig lempes indtægtsreguleringen, således at den supplerende pensionsydelse udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent. Det fremgår af Ældre Sagens høringsnotat, at det er de faktisk meget, meget tilfredse med.
     Forslaget betyder, at de ca. 173.000 herboende folkepensionister, der efter gældende regler modtager den fulde ydelse eller mindre i supplerende pensionsydelse, alle vil modtage 6.200 kr. Samtidig medfører forslaget, at yderligere ca. 31.000 herboende folkepensionister vil få udbetalt en reduceret ydelse.
     Vi er i Dansk Folkeparti meget tilfredse med, at det er lykkedes for os at udvide målgruppen, og at vi år efter år har fået afsat flere penge til ældrechecken. Men vi hviler selvfølgelig ikke på laurbærrene af den grund, for vi vil fortsat kræve, at ældreydelsen udbygges også i de kommende år.
     Det kan godt være, Socialdemokraterne er kede af denne her check, men jeg vil slutte af med at sige, at for Dansk Folkeparti er det altså en glædens dag, også i dag. I de år vi har været parlamentarisk grundlag for regeringen, synes vi faktisk, at vi har haft god grund til at være glade. Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig sikret, at de ældre er blevet langt højere prioriteret på den politiske dagsorden end tidligere, og det synes vi er meget, meget vigtigt og positivt.
     Op til sidste folketingsvalg lagde vi ikke skjul på, at en af vores mærkesager var at sikre, at folkepensionisterne blev tilgodeset langt mere end tidligere, og det vil også fortsat være sådan. For Dansk Folkeparti vil ældrepolitikken også i det valg, der kommer på et tidspunkt, være et meget højt prioriteret tema, for vi synes faktisk, der er meget at gøre på det her område endnu.

     Jeg vil godt lige afslutningsvis sige, at vi selvfølgelig har bemærket, at Ældre Sagen til slut i deres høringssvar efterlyser, at der på pensionsmeddelelsen efter den supplerende pensionsydelse tilføjes ordet ældrecheck, da målgruppen er mere fortrolig med dette navn for ydelsen. Vi kan forstå, at flere pensionister har ringet til Ældre Sagen og ikke har kunnet forstå, hvad denne her supplerende pensionsydelse er for noget. Så det er måske noget, vi lige kan se på under udvalgsarbejdet, om vi kan få indføjet ordet ældrecheck på pensionsopgørelserne.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren, og så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Dansk Folkepartis ordfører fortalte om nogle af de valgløfter, som Dansk Folkeparti havde afgivet under valgkampen, men ordføreren glemte at fortælle, at Dansk Folkeparti jo også under valgkampen lovede, at man ikke ville være med til tyveriet fra Den Sociale Pensionsfond. Nu talte ordføreren om, at man kæmpede for at få ældrechecken op på 2 mia. kr. om året, men fra Den Sociale Pensionsfond er det jo altså 8 mia. kr. om året, som man overfører til statskassen, penge, som er renter af penge, der egentlig er indbetalt af de folk, der nu er pensionister. Det har Dansk Folkeparti direkte lovet under valgkampen, men nu gør man det stik modsatte.
     Siden man er kommet ind og har fået magt, så sidder man hvert eneste år og stemmer en finanslov igennem, hvor de her penge ryger direkte ned i statskassen. Hvis man ville, kunne man sige, at det vil man ikke være med til, at man ikke ville stemme for finansloven, hvis de 8 mia. kr. røg direkte i statskassen i stedet for at gå til pension.
     Hvorfor lever Dansk Folkeparti ikke op til sine valgløfter?

Det kan fru Line Barfod jo have ret i. Vi mener også, det er forkasteligt med Den Sociale Pensionsfond, for det er jo tyveri fra den fond. Nu er det jo bare sådan, at der ikke er flertal for, at de penge skal udbetales. Det er der ikke flertal for herinde i Folketinget. Og nu er vi jo altså ikke et parti, som går ind og siger, at hvis vi ikke kan få alt, så vil vi ingenting have; vi går ind og forsøger at få indflydelse på de områder, hvor vi mener vi kan få noget ud af det, og det er faktisk det, vi har gjort i de år, vi har været herinde siden sidste valg.

Jeg kan altså konstatere, at det var ét valgløfte, som Dansk Folkeparti ikke lever op til.
     Dansk Folkeparti sagde jo også inden valget, at man ikke ville være med til satspuljetyveriet, hvor man hvert eneste år udhuler pensioner og øvrige overførselsindkomster, men da man kom til magten herinde, så gik man med i satspuljetyveriet. Her havde man også muligheden for at sige nej, her havde man muligheden for at sige, at man ikke bare blankt ville lægge stemmer til regeringens finanslov, hvis ikke satspuljetyveriet stoppede.
     Tilsvarende ser vi ude i kommunerne, at der lovede Dansk Folkeparti inden valget, at man ikke ville være med til at skære ned på de ældre, også selv om det var i situationer, hvor der ikke var en krone tilbage i kommunekassen, og alligevel har vi kunnet se, at Dansk Folkeparti skærer ned og skærer ned og skærer ned på de ældre ude i kommunerne, at man faktisk i over halvdelen af de kommuner, hvor der sidder Dansk Folkeparti-medlemmer, stemmer for nedskæringer.
     Så man må altså konstatere, at de ældre ikke kan stole på de valgløfter, de får fra Dansk Folkeparti. Der bliver skåret, der bliver taget med Dansk Folkepartis stemmer, og så giver man lidt tilbage, men meget mindre end det, der egentlig bliver taget.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at fru Line Barfod siger, at Dansk Folkeparti ikke har levet op til sine valgløfter. Vi har faktisk fået gennemført utrolig mange af de ting, vi gik ud og lovede befolkningen både på ældreområdet, på udlændingeområdet og andre områder.
     Nu er det jo sådan, vil jeg gerne sige til fru Line Barfod, at med hensyn til satspuljeforhandlingerne er der heller ikke et flertal for, at satspuljen skal afskaffes. Og hvad er det så, vi har valgt i Dansk Folkeparti? Vi har valgt at gå med ind i de forhandlinger, så vi også har indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til. Selvfølgelig gør vi da det. Vi står da ikke bare ude på sidelinjen og råber op og klager. Vi vil godt være med til at bestemme, hvad de penge skal bruges til.
     Igen kommer fru Line Barfod med det om nedskæringer i kommunerne. Jamen der er da kommuner, der skærer ned, det ved vi udmærket. Men hvis fru Line Barfod igen er i gang med at lave en undersøgelse, så vi skal se et unuanceret billede af de nedskæringer, der har fundet sted ude i kommunerne, så tror jeg nok også, at vi i Dansk Folkeparti kan komme med en mængde dokumentation for, at det, som Enhedslisten går ud og siger, faktisk ikke er tilfældet.
     Og så vil jeg sige: Enhedslisten kan jo sagtens leve op til nogle valgløfter, for de har aldrig og får aldrig nogen sinde noget gennemført i dette Folketing. Enhedslisten er her kun som et rent og skært protestparti.

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Kristensen: Når nu Dansk Folkeparti gør så meget, som de siger, de gør, for de ældre, og at det virkelig er noget af et must at give de økonomisk svage ældre et løft, så vil jeg bare spørge stille og roligt: Det ægtepar, hvor konen har været hjemmegående, og som bor i et parcelhus med en friværdi på over en million, de får en ældrecheck, og det kan være rimeligt nok, men den, der har været på arbejdsmarkedet, og som har slidt og slæbt og har været så heldig at optjene en ATP, får en reduceret og i værste fald slet ingen check - nu har man hævet beløbet lidt før aftrapningen - mener Dansk Folkeparti, at det er den vej, vi skal?
     Eller skal jeg forstå afslutningen af fru Pia Kristensens ordførertale sådan, at man faktisk er parat til at støtte Socialdemokratiets tanke om, at det her skal ind som en forhøjelse af pensionstillægget, inden man trapper ned?

Det er jo egentlig utroligt, hvad man skal lægge øre til.
     Hvis Socialdemokraterne var kommet med et forslag, da Socialdemokraterne havde regeringsmagten, om at forbedre forholdene for de økonomisk vanskeligt stillede ældre, så havde Dansk Folkeparti også bakket op om det. Men det gjorde Socialdemokraterne ikke.
     Nu har vi lanceret en ældrecheck. Jeg vil så lige gøre opmærksom på, at det ikke er os, der har opfundet den, det er faktisk Ældre Sagen, der har opfundet den, men det er så os, der har presset på for at få den gennemført, så man kan godt sige, at det er os, der har lanceret den.
     Det er jo let, når man sidder uden for regering, at komme med nogle ønsker til både det ene og det andet. Vi har lavet en finanslov, og vi er meget tilfredse med den finanslovaftale, vi har lavet sammen med regeringen, fordi vi nu faktisk fra at starte med at få afsat 420 mio. kr. til en ældrecheck for få år siden nu er oppe på 1,2 mia. kr. i dag. Det synes jeg faktisk er fantastisk flot.
     Fru Grete Schødts taler så om hjemmegående. Jamen hvad er der galt ved at have været hjemmegående? Vi må jo erkende, at hjemmegående altså ikke har ATP, men den hjemmegående har måske selv passet sine børn og har ikke været en byrde for samfundet på andre områder.
     Så bliver ægtepar, der bor i et parcelhus med friværdi, nævnt igen. Jamen man kan ikke leve af mursten. Det kan være et gammelt hus, de måske har boet i i 50 år. Hvis de skal sælge deres hus og ud at anskaffe sig en almen bolig, så skal de måske komme med et indskud, og de kommer måske til at sidde med en husleje, der er så stor, at de ikke engang har råd til at bo i den lejlighed.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Grete Schødts.

Jeg vil gerne sige til fru Pia Kristensen, at Socialdemokratiet faktisk kom med et ændringsforslag til den allerallerførstefødte tanke om en ældrecheck. Det stemte Dansk Folkeparti imod. Jeg har en svaghed: Jeg kan huske, hvad der er sket igennem årene; det er måske min største svaghed indimellem, eller også er det ikke.
     Den her stakkels hjemmegående husmor, al ære og respekt for hende. Al ære og respekt for murstenene, men lad være at sige, at man ikke kan spise mursten. Det ved vi alle sammen at vi ikke kan, men vi ved også alle sammen, at man har fået væsentlig bedre vilkår for nedsparingslån, så man kan forsøde sin tilværelse og ikke behøver at tænke på arvingerne.
     Mit sidste spørgsmål skal så være om de over 500.000 folkepensionister: Siger Dansk Folkeparti dermed, at de er godt økonomisk stillet, for Dansk Folkeparti har sørget for de svage?

Nu skal jeg lige se, om jeg forstod det sidste spørgsmål korrekt.
     Det, vi siger, er, at der er lavet beregninger for den her ældrecheck, og den er blevet målrettet direkte til de pensionister, der er økonomisk vanskeligst stillet. Vi var selvfølgelig aldrig gået med til sådan en ordning, hvis vi skulle give til de rige pensionister og de fattige så bare kunne stå ude på sidelinjen. Det er fuldstændig håbløst at diskutere det her med Socialdemokraterne.
     Vi mener, at den her ordning er god, og at ældrechecken går målrettet til de allerdårligst stillede ældre.

Tak til ordføreren.
     Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

De foregående ordførere har jo gennemgået, hvad lovforslaget handler om, og fra konservativ side kan jeg sige, at det jo er en del af finanslovaftalen mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, og den bakker vi naturligvis op.
     Så har vi særligt noteret os, at aftrapningsintervallet
i ydelsen bliver længere forstået på den måde, at fremtidige pensionister - i gåseøjne - bliver straffet mindre for at spare op til alderdommen. Det mener vi er en klar forbedring, som vi bakker op.

Forslaget går ud på dels at udvide personkredsen, der kan modtage ældrechecken, dels at forhøje beløbet, der gives, dels at lave en svagere aftrapning.
     Vi plejer i SF at støtte ældrechecken, selv om vi synes, at den har nogle svagheder. Det var nogle af de svagheder, der blev diskuteret med Socialdemokraterne. Det er jo en indkomstudregning, der ikke tager højde for formuer bundet i ejendomme. Det er jo en kendt sag, at der i disse år formes store formuer, og derfor havde vi et ønske om at anvende et kendt område, nemlig pensionstillægget, som beregningsbaggrund for at yde de ekstra penge.
     Bortset fra det må man jo sige, at forslaget her i hvert fald for hovedpartens vedkommende rummer den gruppe ældre, som har en meget lille indkomst, og derfor støtter vi det.
     Vi gør det selvfølgelig specielt i en periode, hvor regeringen i øvrigt, som vi var inde på under sidste punkt, skærer andre steder på ældreområdet. Jeg synes selv, at det er lidt uskønt at finansiere ældrechecken ved at skære ned på hjemmehjælpen, som man har gjort, for det er at sætte to forskellige grupper op mod hinanden på en, synes jeg, meget ubehagelig måde. Men regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at lade dem, der modtager hjemmehjælp, finansiere ældrechecken. Det ville vi ikke have medvirket til fra SF's side, men det har været regeringens og Dansk Folkepartis valg.
     Netop når situationen er, som den er, at ældre rundtomkring i kommunerne mister hjemmehjælp, er det jo godt, at der er nogle, der får lidt mere at kunne betale med, og derfor støtter vi forslaget.

Ældre i Danmark er en meget sammensat gruppe også økonomisk set. Der er ingen tvivl om, at Det Radikale Venstre gerne vil være med til at gøre noget for de svage ældre. Det kan ses af vores finanslovudspil, hvor vi vil bruge 2,6 mia. kr. til at hæve pensionstillægget, altså gå ind og bruge en metode, som også S og SF har foreslået. Vi vil bl.a. finansiere det ved at fjerne nogle aldersbetingede ordninger til de økonomisk velstillede pensionister.
     Med hensyn til ældrechecken har vi tidligere været meget kritiske, og vi er stadig væk kritiske, selv om det ikke er helt så slemt som tidligere. Men vi må afvise forslaget, for vi kan ikke godtage finansieringen. Andre udløbere af finanslovaftalen vil vi stemme for, selv om vi ikke har godtaget finanslovens samlede finansiering, men forskellen er her, at vi er i gang med at bruge 338 mio. kr., som vi synes kunne være blevet brugt på en meget bedre måde. Isoleret set kan vi altså ikke stemme for forslaget, fordi vi er uenige i finansieringen.

Enhedslisten kan støtte denne ændring af reglerne omkring supplerende pensionsydelse, ligesom vi har støttet de andre gange, man har lavet denne her såkaldte ældrecheck. Det er ud fra, at vi konsekvent arbejder med princippet om, at vi støtter den mindste forbedring for folk med almindelige, små indkomster, og det er der jo tale om her. Der er en række mennesker, som har meget få penge, som med det her forslag får lidt flere penge.
     Som vi har været inde på flere gange under debatten, så er problemet jo, at vi har en regering, som med støtte fra Dansk Folkeparti tager en ordentlig klump fra folk med den ene hånd, og så deler de en lille smule ud med den anden hånd, og så håber de, at den lille smule, der bliver delt ud, ligesom kan blæses så meget op, at det skjuler alt det, de tager med den anden hånd.

     Det, som mange ældre har oplevet, siden denne regering kom til magten, er, at priserne for bus og tog, som mange ældre jo er afhængige af, er steget. Hvis de skal rundt, er det bus og tog, de skal med, og så betyder det meget i en lille økonomi, at priserne er steget så voldsomt, som de er under denne regering.
     Regeringen satte også brugerbetalingen på aftenskoler meget op. For mange ældre er det vigtigt at holde sig i gang og være ude sammen med andre mennesker, at kunne gå til aftenskoleundervisning - det kan være dans, det kan være forskellige former for motion, det kan være noget, der holder hjernen i gang, der er mange muligheder - men det bliver svært, når brugerbetalingen bliver hævet så kraftigt, som det er sket under denne regering.
     Dertil kommer så oven i købet, at man hvert eneste år udhuler pensionen ved at tage penge fra det, der bliver kaldt for satspuljen, ved at man ikke regulerer pensionerne fuldt ud med den almindelige pris- og lønudvikling. Man tager nogle penge, som så bliver givet til en række gode formål, fra nogle af de mennesker i dette land, der har allerallerfærrest penge, i stedet for at man tager pengene fra de rigeste.
     Tilsvarende gælder for de penge, der kommer fra Den Sociale Pensionsfond. Renterne af de mange milliarder, som de, der i dag er pensionister, var med til at indbetale, dengang de var på arbejdsmarkedet, går også lige ned i statskassen og er med til at give skattelettelser til nogle af de rigeste i dette land, i stedet for at de bruges til at forhøje pensionerne.
     Under debatten med Dansk Folkepartis ordfører sagde Dansk Folkepartis ordfører - så vidt jeg nåede at skrive det ned - at Dansk Folkeparti gerne vil være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til. Det er selvfølgelig fint nok at få lov til at dele penge ud til gode formål, men det er bare ikke fint, når man glemmer at fortælle, at pengene altså tages fra nogle af dem, der har allermindst, og når man samtidig er med til at dele milliarder ud til nogle af de rigeste i dette land, milliarder, der kunne bruges til at hjælpe pensionister og andre med små indkomster.
     Dansk Folkepartis ordfører morede sig også lidt over, at Enhedslisten ikke får gennemført noget under den rigmandsregering, som vi har i øjeblikket. Jeg har det sådan set meget godt med, at Dansk Folkeparti kan sidde og dele ud, for vi i Enhedslisten vil altså ikke være med til at tage fra dem med små indkomster og så dele ud til de allerrigeste. Jeg vil hellere protestere mod, at man lader pengene fosse ud af statskassen til de allerrigeste i dette land, at man tager fra nogle af dem, der har allermindst, end jeg vil være med til at sidde og dele lidt smålunser ud. Og så vil jeg håbe på, at vi snart får et andet flertal, der kan sikre, at vi i stedet tager fra dem med flest penge og deler ud til dem, der har mindst.
     Sammenlagt: Enhedslisten støtter forslaget som en forbedring, men vi synes, at man burde gøre noget andet og mere grundlæggende for at sikre, at pensionisterne får bedre vilkår.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Tove Videbæk.

Intentionerne med det her forslag er jo at give de økonomisk svagest stillede folkepensionister et ekstra beløb, og det er jo egentlig positivt. Men i Kristendemokraterne ser vi, at problemet med dette forslag bl.a. er, at de økonomisk svagest stillede eller de allerfattigste faktisk stadig væk ikke bliver fuldt tilgodeset, heller ikke med det her forslag. I øvrigt kan jeg sige, at ældres livskvalitet er en mærkesag for os Kristendemokrater.
     De fleste ældre i Danmark ved vi jo har det rigtig godt, men der er desværre også mange ældre, der ikke trives, og som føler sig tilsidesat. Vi ved også, at undersøgelser viser, at det ikke kun er økonomien, der er et problem for de mange ældre. Mange ældre drikker for meget, mange bliver fejlmedicineret, fordi de ikke kan finde ud af det, mange føler sig ensomme og går oftere med selvmordstanker end resten af befolkningen. Disse ældre vil Kristendemokraterne gerne være med til at gøre mere for.
     Vi mener ikke, at det er nok at udskrive en ældrecheck og så tro, at de ældre bliver mere lykkelige af den grund. Indsatsen mener vi særligt skal målrettes de svage ældre. Vi skal sikre, at samfundets penge bruges, så vi får mest muligt for dem. Vi ønsker livskvalitet frem for en større ældrecheck.

     Derfor vil vi gerne, at der f.eks. kunne opstilles nogle minimumskrav vedrørende ældreplejen f.eks. i forbindelse med personlig hygiejne og rengøring af hjemmet, men også vedrørende genoptræning, bedre koordinering mellem sygehus og socialforvaltning, en kontaktperson, der følger den ældre i behandlingsforløbet osv. osv.
     Men svage ældre har også ret til et liv med kontakt til andre. Livskvalitet handler nemlig ikke bare om kroner og øre, det handler også om nærvær. Derfor skal vi sætte langt større fokus på ensomme ældre, og her er der ingen lette løsninger. Men en af modellerne er f.eks. at styrke og støtte det frivillige arbejde, så der bliver mere tid til hver enkelt ældre. Og det er jo et område, som socialministeren også tit og ofte har været inde på. Men her må jeg da også presse lidt på for at skabe forståelse for, at vi som pårørende selv har et ansvar for de ældre, som er vores pårørende eller naboer.
     Jeg vil gerne, at det står tindrende klart, at Kristendemokraterne hellere end gerne vil være med til at give ældre en bedre livskvalitet og bedre vilkår, men vi tror ikke, at vi gør det med en lidt større check hver måned. Vi mener faktisk, at det at bruge flere hundrede millioner til at forhøje ældrechecken er en rigtig skidt anvendelse af så mange penge. De ville være givet langt bedre ud til en mere målrettet indsats til gavn for livskvaliteten for de virkelig svage ældre.
     Vi mener, at det er meget mere konkrete områder, vi skal ind på for at give de ældre en bedre livskvalitet. Jeg har nævnt nogle af disse områder. Disse områder vil vi gerne være med til at gøre noget ved også i den kommende tid. Dette forslag kan vi heller ikke den her gang støtte.

Jeg skal takke ordførerne for kommentarerne til lovforslaget.
     Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne ønsker jo ikke at støtte det her lovforslag og følger dermed linjen fra den første supplerende pensionsydelse. Til gengæld støtter SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti regeringens forslag og har gjort det lige fra det første initiativ.
     Så det, der i virkeligheden er mest interessant her, er Socialdemokratiets holdning til ældrechecken og også Socialdemokratiets argumentation for at stemme imod. Socialdemokratiet stemte for pensionsydelsen, første gang den blev introduceret, men har så siden stemt imod. Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører, at det bl.a. er, fordi man ikke synes, at den er målrettet nok.
     Men lad os prøve at tage fat i nogle af de argumenter, som den socialdemokratiske ordfører kom med. Det ene var en ærgrelse over, at 1.900 folkepensionister, der er bosat uden for landets grænser, også får del i pensionsydelsen. Jeg studser over det, for det må jo nødvendigvis rejse spørgsmålet, om det fra Socialdemokratiets side er udtryk for, at man ikke ønsker, at personer skal kunne tage de sociale ydelser med til udlandet. Det her følger jo bare, at man har retten til at tage folkepensionen med sig. Og så er det klart, at hvis man opfylder kriterierne for at få del i pensionsydelsen, vil man selvfølgelig også få den udbetalt, selv om man har taget bopæl i et andet land.
     Så er der især diskussionen om friværdien. Jeg kunne forstå, at fru Grete Schødts var meget imod, at man kan have en friværdi i sit hus, samtidig med at man kan modtage den supplerende pensionsydelse. Det er jo rigtigt, at sådan forholder det sig, og det skyldes bl.a., at der ikke er tradition for at lade værdien af mursten indgå ved udmålingen af forsørgelsesydelser til pensionister.
     Den supplerende pensionsydelse er jo baseret på nøjagtig den samme tildelingsmekanisme som den, der blev introduceret under den tidligere regering, nemlig i forbindelse med helbredstillægget. Her er det også den likvide formue, der tillægges vægt, når der skal tages stilling til, om en pensionist skal have tilskud til medicin eller kiropraktorbehandling.
     Fru Grete Schødts skylder derfor egentlig at følge op på, om det er hele det formuebegreb, man vil lave om på. Det synes jeg jo er nok så interessant, qua at det er det, man selv har indført i sin tid. Jeg synes jo, det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kriterier, så vi ikke opererer med forskellige kriterier fra område til område.
     Så siger den socialdemokratiske ordfører også, at når man modtager den supplerende pensionsydelse, bliver man straffet økonomisk på boligydelsen.

Det var store ord at tage i sin mund, men det er selvfølgelig rigtigt, at nogle af modtagerne vil opleve, at den supplerende pensionsydelse i et vist omfang vil blive modregnet i boligydelsen. Det er en naturlig konsekvens af, at den supplerende pensionsydelse nu skal behandles på lige fod med andre skattepligtige indkomster.
     Men jeg kan også oplyse, at det, vi forventer man i gennemsnit vil miste som modtager af boligstøtte, svarer til omkring 350 kr. årligt. Så jeg synes nok, at det at sige, at man bliver straffet økonomisk for at modtage den supplerende pensionsydelse, er lidt overdrevet i den her sammenhæng.
     Så siger den socialdemokratiske ordfører også, at vi smykker os med lånte fjer, og det er jo en interessant formulering i forhold til, at vi rent faktisk på finansloven har fundet 340 mio. kr., der nu skal gå til den her ordning, der er så målrettet, som man nu kan gøre den med henblik på at give pensionister en ekstra indkomst. Forslaget betyder, at flere pensionister vil kunne modtage et årligt beløb i januar måned på op til 6.200 kr. Faktisk er der nu tale om, at 204.000 folkepensionister i Danmark vil være modtagere af pensionsydelsen.
     Det, jeg synes er vigtigt i forbindelse med forslaget, som det ligger nu, er, at vi får afskaffet krone for krone-aftrapningen, for det er ikke rimeligt, at vi skal nedsætte den supplerende pensionsydelse med en krone for hver krone, indtægten fra f.eks. en mindre privat pensionsopsparing overstiger fradragsbeløbet. Det var, hvad vi kunne finde finansiering til sidste gang, vi ændrede reglerne, og derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at vi nu har fundet midlerne til at komme af med den regel.
     Det betyder, at den supplerende pensionsydelse nu bliver reguleret efter den personlige tillægsprocent, og det har samtidig den fordel, at der er tale om en mekanisme, der i forvejen er kendt blandt pensionister, som modtager helbredstillæg og varmetillæg. Så jeg vil gerne sige til fru Grete Schødts, at der ikke er tale om lånte fjer, der er tale om 340 mio. kr. til forbedring af den supplerende pensionsydelse.

Når jeg brugte eksemplet med de 1.900 folkepensionister, der er flyttet uden for Danmarks grænser, sandsynligvis til Solkysten - det kan jeg ikke vide helt præcist, men en del af dem er nok - er det, fordi jeg ganske enkelt vil spørge socialministeren: Er det de økonomisk fattigste folkepensionister, der har råd til det?

Der er opstillet nogle helt klare kriterier for, hvornår man kan få den supplerende pensionsydelse, og de pensionister, der er bosiddende uden for landets grænser, men som har muligheden for at tage folkepensionen med sig, er omfattet af præcis de samme regler som alle andre. Jeg synes faktisk, det er et ret vigtigt princip, at vi siger, at danskerne gerne må tage de sociale ydelser med og bosætte sig i et andet land.
     Vi skønner, at der her er omkring 1.900 pensionister, der skal modtage den supplerende pensionsydelse, og heraf vil en hel del af dem få en reduceret ydelse, men hvad de i øvrigt så måtte have til rådighed, kan jeg ikke udtale mig om, ud over at de skal opfylde præcis de samme kriterier og ligge inden for de samme indkomstgrænser som alle andre, der er modtagere af den supplerende pensionsydelse.

Vil ministeren bekræfte, at det meget nemt kunne være det ægtepar, som jeg skitserede før, der har en meget stor friværdi i deres ejendom, hvor man kan tage nedtrapningslån og rejse til udlandet, og hvor pensionsydelsen og ældrechecken så følger med? Mener ministeren virkelig, at det er de økonomisk svagest stillede?

Jeg skal gerne under udvalgsbehandlingen se på alle mulige forskellige eksempler og prøve at oplyse om, hvilke beløb der da vil være tale om. Men jeg synes faktisk, at vi her har fundet en rigtig model for, hvordan vi kan tildele den supplerende pensionsydelse, og jeg må gentage, at jeg er lidt forundret over, at fru Grete Schødts nu taler negativt om den model i forbindelse med formuegrænsen, som fru Grete Schødts selv har været med til at indføre.
     Vi kan selvfølgelig godt gå ind og analysere forholdene for i øvrigt dårligt økonomisk stillede pensionister, og de, der er i lavindkomstgruppen, det er bl.a. brøkpensionister, eller det kan være nogle, som har opbygget en meget stor gæld. Men det er ikke meningen med den supplerende pensionsydelse, at den så skal gå ind og fylde hullerne ud i forhold til dem. Jeg ved ikke, om det er sådan en model, fru Grete Schødts hellere ville have set, men det er jo nogle, der på grund af nogle bestemte forhold så har mindre økonomisk til rådighed end andre.

     Jeg synes bare, det er vigtigt at sikre, at der er overensstemmelse mellem de forskellige modeller, og derfor synes jeg, det er rigtigt, at vi bruger den samme tildelingsmekanisme som den, vi har valgt med hensyn til helbredstillæg.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.