Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 0. december 2004 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme) [af indenrigs- og sundhedsministeren] 1. Ændringsforslag Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 12. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 36. Den 19. november 2004 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Skovforening. Deputationer Endvidere har Dansk Skovforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af <>: Til titlen 1) Titlen affattes således: »Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om afgift i mineralsk fosfor i foderfosfat (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme)«. [Ændring som følge af nr. 3] Til § 1 2) Nr. 1 og 2 affattes således: »1. I § 2, stk. 4, 4. pkt., ændres »5,7 promille« til: »8,0 promille«. 2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,3 promille« til: »2,0 promille«.« [Ændring som følge af reduktion af den amtskommunale grundskyld i lov nr. 469 af 9. juni 2004 endnu ikke er trådt i kraft] Ny paragraf 3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf: »§ 01 I lov nr. 469 af 9. juni 2004 om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat foretages følgende ændringer: 1. I § 29, stk. 1, indsættes efter »ikrafttræden«: »jf. dog stk. 9 og 10«. 2. I § 29 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
1 »Stk. 9. For skatteåret 2005 fastsættes størrelsen af grundskyldsnedsættelsen, der på årsbasis udgør 0,5 promille, forholdsmæssigt i forhold til det antal måneder, som afgiften på mineralsk fosfor i foderfosfat opkræves i 2005. Den amtskommunale grundskyldpromille for de berørte ejendomme i 2005 vil herefter udgøre 2 promille fratrukket den forholdsmæssigt fastsatte nedsættelse. Den i § 2, stk. 4, 4. pkt., i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fastsatte promille vedrørende beregning af et eventuelt tilskud til Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, fastsættes for skatteåret 2005 til 8,0 promille tillagt den forholdsmæssigt fastsatte grundskyldsnedsættelse. De nævnte promiller afrundes til 2 decimaler. Stk. 10. For skatteåret 2005 gælder, at nedsættelsen af grundskylden for den enkelte ejendom foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2005 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 2005 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.« 3. § 31, nr. 1, affattes således: »1. § 2, stk. 4, 4. pkt., affattes således: »For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 8,5 promille«. 4. § 31, nr. 2, affattes således: »2. § 5, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den amtskommunale grundskyld dog med 1,5 promille af en del af de pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi«.« [Ændring som følge af, at seneste ændring af den amtskommunale grundskyld fortsat afventer godkendelse fra EU-Kommissionen] Til § 2 4) Paragraffen affattes således: »Stk. 1. Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 01.« [Yderligere ikrafttrædelsesbestemmelse] Bemærkninger Til nr. 1 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 Til nr. 2 Ændringen er en konsekvens af, at reduktionen af den amtskommunale grundskyld i lov nr. 469 af 9. juni 2004 endnu ikke er trådt i kraft. I lov nr. 469 af 9. juni 2004 om afgift af mineralsk fosfor i forderfosfat reduceres den amtskommunale grundskyld med 0,5 promille fra 4,3 promille til 3,8 promille. Nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille efter dette lovforslag vil fortsat være 2,3 promille. Med ændringsforslaget »ombyttes« rækkefølgen på nedsættelserne, således at der først nedsættes med 2,3 promille (fra 4,3 til 2,0 promille), og derefter – når skatteministeren sætter lov nr. 469 i kraft – med 0,5 promille, jf. dog overgangsordningen for 2005. Til nr. 3 Ændringen er en konsekvens af at § 31, i lov nr. 469 af 9. juni 2004 om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat ikke forventes sat i kraft før efter 1. januar 2005, idet forslaget afventer Kommissionens godkendelse. Som følge af at Kommissionens godkendelse endnu ikke foreligger, og det på nuværende tidspunkt vides sikkert, at det ikke vil være praktisk muligt at indarbejde nedsættelsen i alle opkrævninger, der skal udsendes for 2005, foreslås det derfor, at ordningen udformes som en nedsættelse i 2. halvår af de allerede pålignede ejendomsskatter for 2005. Dermed vil både grundskyldsnedsættelsen på 2,3 promille og grundskyldsnedsættelsen efter lov nr. 469 af 9. juni 2004 i lighed med tidligere nedsættelser, der er gennemført efter udskrivning af de første ejendomsskattebilletter, blive fordelt på de ejendomsskatter, som opkræves i 2. halvår af 2005. Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er pålignet den enkelte ejendoms landbrugsjord m.v. med en grundskyldpromille på 2,0 promille, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet ejendommen med den lavere promille, der følger af overgangsreglen for 2005, jf. nedenfor. Den samlede nedsættelse fordeles ligeligt på den eller de rater af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2005 eller senere. For at sikre mod den situation, hvor pålignede ejendomsskatter for 2. halvår 2005 undtagelsesvis vil kunne være mindre end nedsættelsen, er det fastsat, at den overskydende del af nedsættelsen udbetales den 1. oktober 2005 til ejendommens ejer på dette tidspunkt. Der er ikke tale om, at dele af provenuet fra afgiften på mineralsk fosfor ikke tilbageføres, men alene at tilbageførslen kan
2 ske med en mindre forsinkelse. Træder loven f.eks. i kraft 1. marts 2005, vil afgiften blive opkrævet over 10 måneder og provenuet tilbageført ved en reduktion af den amtskommunale grundskyld i 2. halvår af 2005. Eksemplet medfører en reduktion af den amtskommunale grundskyld i 2. halvår af 2005 på 0,42 promille (10/12 ganget med 0,5). Der er herved anvendt den foreslåede afrundingsregel. Som konsekvens af, at nedsættelsen på 0,5 promille ikke nødvendigvis effektueres fuldt ud i 2005, vil det endvidere være nødvendigt at justere den promille i ejendomsskattelovens § 2, stk. 4, 4. pkt., der danner grundlag for beregning af evt. tilskud til Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Denne promille hæves som følge af lovforslaget fra 8,0 promille til 8,5 promille, men for overgangsåret 2005 vil der kun ske en forholdsmæssig forhøjelse. I ovenstående beregningseksempel vil promillen således blive fastsat til 8,42 promille. Ved den foreslåede ændring opnås, at der alene skal udsendes én ekstra opgørelse af den amtskommunale grundskyld, og denne skal under alle omstændigheder udsendes som følge af reduktion på 2,3 promillepoint, jf. lovforslagets § 1 og 3. Endvidere vil en udsendelse midt i 1. halvår af 2005 medføre en kompliceret efteropgørelse og -godtgørelse, hvilket kan undgås ved gennemføre reduktionen alene i 2. halvår af 2005. Til nr. 4 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.   Uno Larsson (DF)   Thor Gunnar Kofoed (V)   Gudrun Laub (V)   Ester Larsen (V)   Marianne Pedersen (V) nfmd.  Jens Vibjerg (V)   Poul Nødgaard (DF)  fmd.  Knud Erik Kirkegaard (KF)   Helle Sjelle (KF)   Arne Toft (S)   Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S)   Karen J. Klint (S)   Ole Stavad (S)   Kristen Touborg (SF)   Margrethe Vestager (RV)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54    * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Siumut (SIU) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 112 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren 2 Henvendelse af 19/11-04 fra Dansk Skovforening vedr. foretræde 3 Svar på spm. S 822 om omfanget af det samlede driftstilskud til dansk landbrug som følge af EU's landbrugspolitik i 2004, fra fødevareministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 112 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-04 fra Dansk Skovforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om KL's beregninger for de kommunale udgifter i.f.m. meradministration, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om redegørelse for, at det kun er for året 2005, der vil være en individuel kompensation for de berørte kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorfor regeringen nedsætter grundskylden til landbruget, når den samlede støtte til dansk landbrug stiger og ikke falder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag som sikrer, at forslaget vil gælde for jordbrug generelt, således at skovbrug også omfattes, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå