Den næste sag på dagsordenen var:
39) Tredje behandling af lovforslag nr. L 112:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Første behandling 26/11 2004. Fremsættelse 17/11 2004. Betænkning 9/12 2004. Anden behandling 14/12 2004).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det her er et af de forslag, som helt naturligt er indgået ganske meget i finanslovdebatten, og derfor skal jeg kun ganske kort sige, at den begrundelse, som regeringen har benyttet sig af her for at finde anledning til at give et meget stort millionbeløb til landbruget gennem nedsættelse af ejendomsskatterne, ikke holder. Det har fødevareministeren jo bekræftet.
     Jeg står her med et svar, fødevareministeren har afgivet til hr. Jens Peter Vernersen den 19. november, hvor ministeren siger, at Fødevareøkonomisk Institut på baggrund af en fremskrivning af Danmarks Statistiks årspublikation, Landbruget 2003, tabel 13.2, side 203, med udgangspunkt i finanslovforslag for 2005 har skønnet, at driftstilskuddet til dansk landbrug stiger fra 7,2 mia. kr. i finanslovåret 2004 til 8 mia. kr. i finanslovåret 2005, altså en stigning til landbruget med landbrugets driftstilskud på 800 mio. kr.
     Alligevel bruger regeringen begrundelsen, at da EU-tilskuddene til dansk landbrug falder, så går man ind og kompenserer med 168 mio. kr. Sandheden er, at et tilskud er blevet lidt mindre, nemlig 168 mio. kr., mens andre tilskud er steget med 800 mio. kr., altså en nettogevinst i størrelsesordenen omkring 600 mio. kr. Det fortæller lidt om, hvad det er for en prioritering, den nuværende regering foretager. Derfor er jeg da også glad for, at det er en enig opposition, der stemmer imod det her forslag.

Dette forslag er jo en direkte følge af EU's landbrugsstøtteordninger. Det er signaleret meget tydeligt, at den regering, vi har nu, vil kompensere landbruget, hvis støtten sænkes, og uanset hvilke overvejelser vi nu inddrager, så er virkeligheden jo den for den enkelte landmand som følge af de ændringer af EU's støtteordninger, at tilskuddet til den enkelte landmand bliver sænket. Og for de personer er det helt afgørende, at man forfølger den signalgivning, der ligger i at sænke de indenlandske omkostninger, sådan at konkurrencesituationen for den enkelte landmand opretholdes.
     Det er det, der har været regeringens mål med det her, nemlig at undgå at stille dansk landbrug ringere i forhold til en ændring af EU's støtteordning. Så det er direkte i forlængelse af det, der i øvrigt står i erklæringen om regeringssamarbejde.

Kun lige en kort bemærkning, for at hr. Leif Mikkelsens bemærkninger ikke skal få lov til at skabe forvirring: Det, der er tilfældet her, er, at landbrugets støtte fra EU fra 2004 til 2005 stiger med flere hundrede millioner kroner som bekræftet af fødevareministeren til Folketinget den 19. november.

     Det, der fremgår, hvis man skal holde sig til regeringens og dermed Venstres egen programerklæring, nemlig regeringsgrundlaget, er, at regeringen vil kompensere dansk landbrug, såfremt den samlede støtte falder. Her stiger den samlede støtte.
     Derfor kan jeg endnu en gang konstatere, at der er en betydelig forskel på, hvordan man vil prioritere midlerne i regeringen og i oppositionen.

Jeg vil kun gentage, at det faktisk ligger regeringen på sinde, at den enkelte landmands konkurrenceevne opretholdes, og vi har altså konstateret en sænkning af den direkte støtte, som betyder noget for den enkelte landmand. Det er den enkelte landmand, der får kompensationen via omkostninger, og dermed sker der en afbalancering af konkurrencesituationen.
     Det er rigtig god politik over for danske landmænd, for de kan ikke leve af en sammenlægning af tallene. Nu taler jeg om den direkte støtte, og der var altså god grund til en kompensation, og den er gennemført.

Ja tak. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

Jeg synes, det er rart, at Venstres ordfører sådan taler på vegne af regeringen og også sætter sig i ministerstolen. Det er måske meget passende.
     Men ud over de, synes jeg, meget udmærkede bemærkninger, som hr. Ole Stavad har gjort, vil jeg godt vide, om det her er en strategi, der skal fortsætte. Altså, hvad nu, når der ikke er mere skat at eftergive i forhold til tilbagerulningen af støtten? Vil staten så træde til med nye tilskud frem for de EU-tilskud, der så måtte være faldet bort? Eller hvor langt skal det her ud, før det ligesom vil blive klart for enhver, at pointen jo er at normalisere landbrugets forhold som et erhverv i Danmark i stedet for at fastholde støttepolitikken?
     Det er vel sådan set det, det her går ud på. Det er vel det, et samlet Folketing har råbt, nemlig: Lad os få normale vilkår for landbruget! Og det, regeringen gør her, er jo sådan set at fortsætte den unormale tilstand, samtidig med at man må se, at priserne på jord stiger og stiger og stiger og stiger. Er det det, der er Venstres politik?

Det er jo interessant, at spørgsmålet lyder: Når nu der ikke er mere skat på jord, hvad så? Ja, så tages der sikkert på det tidspunkt stilling til, hvordan man så kan opretholde konkurrencesituationen, men virkeligheden er jo, at det er en ambition ikke at have skat på produktionsjord.
     Jeg kan ikke afgive noget løfte, men det er en fin målsætning i forhold til den politik, vi gerne vil føre omkring landbruget, at der ikke er skat på produktionsjord, så indtil videre er det her et skridt i den rigtige retning, og der er stadig væk et stykke vej endnu at bevæge sig ad, kan jeg se på jordskatterne. Så det gør ikke noget, hvis vi kommer tættere på nulgrænsen.

Det synes jeg er en sjov fordelingspolitik at have, hvis man synes, der skal være en fremtid for dansk landbrug, for når man ser på, hvad der sker med jordpriserne, hver gang skatten lettes, nemlig at de kapitaliseres sådan her - (Fingerknips)
- så må man jo forudse, at det stort set bliver umuligt at etablere sig som landmand, mens de, der er etablerede som landmænd, både får afløftet skatten og får kapitaliseret gevinsten ned i den ejendom, de skal sælge på et tidspunkt. Er det Venstres politik, at det i praksis skal blive umuligt at etablere sig som landmand i Danmark, fordi man insisterer på, at landbruget skal være et særligt erhverv, som ikke på samme måde som andre erhverv skal eksistere på et konkurrenceudsat marked? Er det Venstres politik? Det forstår vi ikke i Det Radikale Venstre. Vi synes, man skulle have lagt en langsigtet, fælles plan for, hvordan dansk landbrug sørger for at kunne rejse sig, mens tilskuddene og støtteforanstaltningerne i øvrigt tages væk. Det ville være at skabe en sund sektor.

Det er jo interessant politik fra Det Radikale Venstre, hvis nu jordpriserne skulle afgøre skatten. Jeg går ud fra, vi er helt enige om, at det er vanskeligt for den enkelte landmand at leve af jordprisernes himmelflugt, dem udnytter man sådan set den dag, man sælger, og så er man ikke landmand længere. Men hvis man skulle følge den tankegang, fru Margrethe Vestager her peget på, så skulle man altså sætte skatten op på jord, når den stiger. Er det radikal politik? Det tror jeg ville være interessant for dansk landbrug at vide. Vi går altså i præcis den modsatte retning.

Nu er jeg i den helt usædvanlig heldige situation, at jeg egentlig har en tredje kort bemærkning, og det har Venstres ordfører ikke.
     Men det, som jo er pointen, var, at vi gerne ville diskutere Venstres politik og konsekvenserne af Venstres politik. Og konsekvensen af Venstres politik er stigende jordpriser og dermed en dobbelt belønning til de nuværende landmænd. Dels bliver man kompenseret for bortfaldet af støtte, dels kan man sælge med den fortjeneste, der er, når bortfaldet af skat kapitaliseres af jordpriserne.
     Er det at fremme fremtidige landmænds muligheder for at etablere sig? Nej, det er det ikke. Venstres politik forhindrer en fremtid for danske landbrugere og gør det vanskeligere for danske landbrugere at etablere sig. Det er det, der er kernen i Venstres politik, og det er et problem.
     Så lad os diskutere, hvad vi kan gøre for at skabe en bedre fremtid for dansk landbrug i stedet for bare at spørge tilbage til Det Radikale Venstres politik. Det er jo faktisk regeringens politik, vi stemmer om i dag.

Tak til fru Margrethe Vestager. Den næste ordfører er hr. Kristen Touborg.

Ja, når Venstres ordfører tilsyneladende ikke vil holde en ordførertale, så kan man jo blive nødt til at gøre tingene lidt baglæns og så konstatere ud fra de korte spørgsmål, der er stillet.
     Det er jo sådan, at det ikke er ukendt, at regeringen har lovet at fjerne grundskatten. Det er sådan set fair nok, det er jo en politik, man har haft i lang tid. Vi er meget uenige i den, men det er jo fair nok, at regeringen har den politik. Det er bare lidt underligt, at regeringen så giver sig til at tage et skridt i den retning med at fjerne grundskatten med den begrundelse, at nu er landbrugets tilskud faldet. Det er en underlig måde at gøre tingene på, når det rent faktisk er sådan, at landbrugets tilskud er steget.
     Jeg ville jo have foretrukket, at Venstre spillede rent ud og sagde: Jamen vi vil af med grundskatten, og så holdt op med det der kispus med at give en begrundelse, der overhovedet ikke holder nogetsteds. Det synes jeg egentlig ikke der er meget sjov ved.
     Så siger Venstres ordfører, at man vil kompensere den enkelte landmand. Jamen det er jo ikke engang det, man gør, selv om man går ind på regeringens tanker og Venstres tanker om, hvordan det her skal være. Det er jo ikke engang det, man gør, for ved at nedsætte grundskatten giver man herremanden og svinebaronen et stort tilskud, hvorimod husmanden kun får et lille tilskud ud af det her. Og det behøver jo ikke være sådan, at det lige er de store producenter, der har fået tilskudsnedgangen. Derfor holder den sådan set heller ikke med, at man vil kompensere den enkelte landmand.
     Jeg er uforstående over for, at Venstre ikke benytter den her lejlighed til at indfri alle de pæne festtaler, de holder, om at man sandelig ønsker at komme af med EU-tilskuddet, at det ønsker man sandelig at få nedtrappet og, så hurtigt som det er muligt, også at få afskaffet. Her var der en lille mulighed for en lille begyndelse, for bare at have holdt status quo, men den griber man så heller ikke. Man vil kompensere i stedet for.
     Endelig har jeg lyst til at kommentere påstanden fra den forrige ordfører omkring jordprisen. Når Venstre siger, at man jo ikke kan leve af en jordprisstigning, at det jo er noget, der kommer den dag, man sælger gården, ja, så må man jo undre sig over, om det virkelig er sådan, at Venstres ordfører aldrig har hørt om, at man, hvis jorden koster ti gange så meget nu, som den gjorde for 30 år siden, så også kan låne ti gange så meget på den jord. Tror Venstres ordfører ikke, at den kapitalisering af jorden er en del af grunden til, at dansk landbrug har lånt så meget i de senere år? Det tror jeg.

Nu får vi næsten sådan en generel landbrugsdebat med spørgsmål om, hvem der nu vil støtte landbruget og hvordan, og om det er husmændene eller andre, der får.
     Her har vi jo et eksempel på, at en regering overholder sin signalgivning om, at hvis EU's støtte til landmændene sænkes, så vil man kompensere ved sænkning af jordskatter. Jordskatter rammer altså i forhold til den mængde jord, man har, og dermed også den produktionsstørrelse, man har; dermed er det også der, hvor man har behov for en afbalancering af konkurrenceevnen i forhold til sin størrelse og ikke et tilskud pr. stk. eller noget andet.
     Man kan ikke måle det på størrelsen, og dermed er der god sammenhæng i det.

     Det er i øvrigt en fin forfølgelse af politikken om, at vi gerne vil nå frem til, at der ikke er skat på produktionsjord. Og der vil jeg bare signalere her, at vi gør det i en forsvarlig takt, hvor der både er råd til at gøre det samfundsmæssigt og gøre det i takt med, at EU-tilskud sænkes - en udvikling vi i øvrigt er meget enige i gerne må fortsætte, så vi får et mere selvbærende erhverv, der hedder landbruget.
     Så det er en meget målrettet, konsekvent og god politik, og det kan vi godt tage en bred debat om på baggrund af sådan en enkelt sag her, hvor regeringen har opfyldt sine løfter til dansk landbrug.

Det er jo stadig ikke sådan, at det er den enkelte landmand, der får den kompensation. Det er jo givet som et bredt tilskud. Så jeg mener ikke, at det holder overhovedet.
     Jeg vil godt sige, at jeg ikke forstår, at Venstre bliver ved med at snakke om, at vi skal af med tilskuddet, når man ikke gør noget som helst for at komme af med det. Når det er en kendsgerning, at der gives mere i tilskud nu, end der tages, hvorfor benytter man så ikke lejligheden til at tage de 168 mio. kr. og se det som en chance til at begynde at få afviklet bare en del af de store tilskud?

Det er meget interessant, for det, vi taler om, er dér, hvor vi sænker jordskatterne for at kompensere for en støttenedsættelse på reformafgrøderne. Når der er så mange, der kommer herop og siger, at nu stiger de der støtteordninger til landbruget igen, så er det simpelt hen at blande æbler og pærer sammen. For som flere ordførere har været oppe at sige, så kommer der en kompensation for det mælkeprisfald, der har været. Prisfaldet, som kommer forbrugerne til gode for ca. 2 mia. kr., kompenseres kun med halvdelen, som mælkeproducenterne kommer til at betale virkelig dyrt for.
     Så er der det generelle tilskud, det er det, regeringen går ind og kompenserer for med de 168 mio. kr. i nedsættelse på jordskatterne. Og det er faktisk meget rimeligt, idet landbrugets konkurrencevilkår er meget pressede i forvejen, da der ikke er økonomi til de store omkostninger.

Jamen som jeg sagde i mit første indlæg, så synes jeg sådan set, det er o.k., at regeringen mener, at vi skal af med jordskatten. Vi er uenige i det, men det er et synspunkt, man selvfølgelig kan have. Det, jeg bare synes er lidt træls, er, at man så ikke sørger for at argumentere ud fra den synsvinkel i stedet for at sige, at nu går tilskuddet jo ned, og dermed skal der kompenseres. Det synes jeg er en dårlig måde at argumentere på, men det er så det, regeringen har valgt.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 62 stemmer (V, DF, KF og KD) mod 43 (S, SF, RV og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.