Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-743-0035 Dok.: THJ20012 Besvarelse af spørgsmål nr.    1 af 26. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrø ren- de forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retspl  ejeloven (Nedsættelse og o  m- lægning af retsafgifterne i civile retssager)   (L 110). Spørgs mål: ” Justitsministeren  bedes  kommentere  de  eksempler  Advokatrådet  kommer  med   – deres høringssvar s. 1 -2 og s. 4 – fter og hvordan retsafgiften vil blive beregnet i sådanne sager efter de nye regler.” Svar: Advokatrådet  har  i  sit  høringssvar  side  1  -2  anført  to  eksempler   på,  at  retsafgiftssystemet  kan medføre retsafgiftsberegninger , der efter Advokatrådets opfattelse er helt urimelige. Det første eksempel er  Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for  Retsvæsen 2002 side 1281  , som  angik  beregningen  af  retsafgift  i  en  færøsk     retssag  om  momspligt,  hvor  retsafgiften  blev beregnet af en sagsgenstand på ca. 56 mio. kr. En tilsvarende dansk retssag om momspligt vil fremover være omfattet af det foreslåede sæ rligt lave  maksimum  for  retsafgiften  i  sager  om  prøvelse  af  myndighedsudøvelse.  Efter  lovforslaget vil den maksimale retsafgift for en anke til Højesteret i en sådan sag   fremover udgøre 6.000 kr. Det bemæ  rkes, at den færøske retsafgiftslov ikke foreslås æn dret. Det  andet  eksempel  er  Østre  Landsrets  kendelse  gengivet  i  Ugeskrift  for  Ret  svæsen  2003  side 779, der angik beregningen af retsafgift i en sag om, hvorvidt en andelsboligforening havde ac- cepteret et tilbud om erhvervelse af en fast ejendom efter lejelovens regler om tilbudspligt. Rets- afgiften blev i den pågældende sag beregnet til ca. 9 mio. kr.    Efter lovforslaget vil den maksima- le retsafgift for en anke til landsretten i en sådan sag  fremover udgøre 150.000 kr. Advokatrådet   anfører   i  sit  høringssvar   side  4,  at  den  nævnte  højesteretsafgørelse  fra  2002  om beregningen  af retsafgift i en sag om momspligt illustrerer praksis med hensyn til opgørelse af

- 2 - sagens værdi  , hvor der ikke kun lægges vægt på påstanden i stævningen, men også på foru dsæ  t- ningerne for en stillingtagen til påstanden . Justitsministeriet  bemærker,  at  sagen  angik  en  påstand  om,  at  sagsøgte  (det  færøske  told -  og skattevæsen)  skulle  anerkende,  at  samtlige  sagsøgerens  ydelser  til  færøske  pengeinstitutter  var momsfrie. Højesteret udtalte, at v ærdien af denne påstand udgjorde den besparelse, som sa   gsøg e- ren i fremtiden kunne opnå ved ikke at skulle betale moms af bestemte ydelser , opgjort til ca. 34 mio. kr. Højesteret fandt endvidere, at landsrettens afgørelse om momspligt havde en s  å dan be- tydning for en påstand om tilbagebetaling af allerede betalt moms  – d- lagt for landsretten, hvor behandlingen af denne påstand var sat i bero på Højes   terets afgørelse af ankesagen – nne påsta nd, opgjort til ca. 22 mio. kr. Med lovforslaget foreslås reglerne om opgørelsen af sagens værdi i relation til beregning af ret s- afgift nyaffattet og samlet i retsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til retsafgiftslo- vens § 3). Det foreslå s, at sagens værdi skal bestemmes efter påstanden i stævningen, jf. forslaget til ret saf- giftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen   forudsat, at der ved op- gørelsen af sagens værdi lægges vægt på den konkrete påstand i s agen og ikke på, hvad der fo r- udsætningsvis skal tages stilling til. I relation til det eksempel, Advokatrådet har henvist til, betyder det, at værdien af en tilsv   arende dansk sag om momspligt i relation til beregning af retsafgift fremover vil skulle opgøres til   den besparelse,  som  sagsøgeren  i  fremtiden  vil  kunne  opnå  ved  ikke  at  skulle  betale  moms  af  de ydelser, sagen omfatter. Derimod vil værdien af et tilbagebetalingskrav for allerede b  etalt moms fremover  ikke  skulle  medregnes  ved  opgørelsen  af  sagens  værdi,     hvis  sagen  i  den  på gældende instans ikke omfatter en påstand herom.  Det bemærkes, at den nærmere opgørelse af sagens væ r- di i sager om så store beløb fremover vil være uden praktisk betydning, da den maksimale ret saf- gift efter lovforslaget som nævnt udgør 6   .000 kr. ved anke til Højesteret   i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse.  Det  bemærkes  endvidere,  at  den  færøske  retsa fgiftslov  som  nævnt  ikke foreslås ændret. Med hensyn til opgørelsen af sagens værdi i anerkendelsessøgsmål henvises i øvrigt til besv arel- sen af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget.