L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2004-05 (1. samling)
L 110 Bilag 1
Offentligt

Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen

Retsudvalget 2004-05 (1. samling)

L 110 - Bilag 1

Offentligt

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Jmt. modt.

- 3 MAJ 2004

Dato: 30. april 2004

J.nr. ØF 0.08.004.fi-1/04

Retsplejerådets betænkning om reform af den civile retspleje III -

Adgang til domstolene

Med brev af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet blandt andet

Københavns Kommune om en udtalelse om Retsplejerådets betænkning

nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domsto-

lene).

I brev af 16. februar 2004 meddelte Københavns Kommune, at kom-

munen ingen bemærkninger havde til Retsplejerådets forslag til en for-

enklet inkassoproces (betænkningens kapitel 10 samt de dele af lovud-

kastet i betænkningens kapitel 12, der vedrører betalingskrav).

Det skal herved videre meddeles, at Københavns Kommune ingen be-

mærkninger har til Retsplejerådets øvrige forslag i betænkningen.

Med venlig hilsen

Økonomiforvaltningen

Direktionssekretariatet

Rådhuset

1599 København V

Telefon

3366 3366

Vibeke Iversen

iustitsTr'Ir iv-tCrietS

Lov aideiing

c"1

Direkte telefon

3366 2287

Telefax

3366 7010

E-mail

[email protected]

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Akt.nr.

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Procesretskontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

FREDERIKSBERG

17. maj 2004

Sagsbeh: VP

Retsplejerådets betænkning nr. 1436 om adgang til domstolene

Justitsministeriet har i brev af 13. januar 2004 (j.nr. 2003-740-0247) an-

modet Frederiksberg Kommune om eventuelle bemærkninger til betænk-

ning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III - om adgang til

domstolene.

Frederiksberg Kommune har ved brev af 11. februar 2004 sendt kommu-

nens bemærkninger til forslaget til forenklet inkassoproces.

I forhold til betænkningen i øvrigt har Frederiksberg Kommune følgende

bemærkninger:

Til betænkningens kapitel 7 om sagsomkostninger bemærkes, at kommu-

nen anser det som positivt, at Retsplejerådet foreslår en langt større gen-

nemsigtighed ved afgørelser om sagsomkostninger, således at parterne

inddrages og afgørelsen begrundes.

Det er kommunens hidtidige erfaring, at domstolene i retssager, hvor

kommunen er sagsøgt, men vindende part, oftest har ophævet sagsom-

kostningerne, så kommunen har måttet bære egne omkostninger, alene

fordi kommunen er en offentlig myndighed og uden nærmere begrundelse

herfor, selv om kommunen mener, at sagsanlægget har været ubegrun-

det.

Kommunen mener derfor, at retsplejelovens § 312, stk. 2, om særlige

grunde til at fravige at den tabende part skal erstatte modparten sagsom-

kostninger, kun bør kunne anvendes i sager, hvor der foreligger særlige

konkrete forhold, der kan begrunde en fravigelse.

Sagsnr.:77527

Emnenr.: 0.0.00

Dokument: 426000

Juridisk Sekretariat

Rådhuset

2000 Frederiksberg

www.frederiksberg.dk

Telefon

Telefax 38 21 29 90

[email protected]

-7-

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

4_0-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Til betænkningens kapitel 9 om fri proces og retshjælpsforsikring bemærkes til Retsple-

jerådets forslag til en mere nuanceret regulering af de materielle regler betingelser for

fri proces, at der stadig bør lægges betydeligt vægt på, hvorvidt ansøgeren har nogen

udsigt til at få medhold.

Frederiksberg Kommune finder, at en kompetencefordeling mellem domstolene, der skal

meddele fri proces i de tilfælde, hvor der ikke foretages vurdering af udsigten til at få

medhold (§ 327), og andre sager, hvor kompetencen foreslås tillagt Civilretsdirektora-

tet, kan synes unødig kompliceret for borgerne.

Frederiksberg Kommune skal generelt forbeholde sig krav om kompensation for eventu-

elle merudgifter forbundet med forslag, der indebærer forøgede sagsomkostninger mv.

Venlig hilsen

Birgit Madsen

Juridisk Chef

Vivian G. Petersen

Fuldmægtig

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

■

Fi o l s t ræd e 1 7

41 77

Telefon

Pos

■

tboks

2 1 8 8

Te l efax : 77

1 01 7

København

a Ema i l

fbr@fbr

4 2

FORBRUGER

RÅDET

Udgiver a{

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Procesretskontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

E-mail: [email protected] og [email protected]

T2J1111+TOS1

Benedicte Federspiel

Dok. 24695/ph

11. maj 2004

Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (adgang til dom-

stolene).

Justitsministeriet har med skrivelse af 3. januar 2004 dels anmodet Forbrugerrådet om en udtalelse

vedr. forslag til forenklet inkassoproces, som Forbrugerrådet har besvaret den 23. februar og 21.

april, dels vedr. de øvrige forslag i betænkningen om adgang til domstolene.

Forbrugerrådet er enig i, at adgang til domstolene og en retfærdig behandling er en grundlæggende

værdi i et retssamfund. Det har længe været et problem, at sagsbehandling ved domstolene bliver

opfattet som (og er) dyrt, langsomt, kompliceret og gammeldags, som det også er blevet udtrykt af

Den Danske Dommerforening.

Ikke kun i Danmark, men i de fleste andre lande og i EU, har der været stigende fokus på, at almin-

delige borgeres "access to justice" har kummerlige kår, når det drejer sig om domstolene. Der er ik-

ke megen nytte i, at Menneskeretskonventionens artikel 6 giver enhver ret til en retfærdig rettergang,

hvis omkostningerne er så høje og processen så kompliceret, at almindelige borgere reelt er afskåret

fra at anvende domstolene.

RETSAFGIFTER

Retsafgifterne har de senere år fået et fiskalt tilsnit, hvilket (især) forekommer urimeligt i forbindel-

se med sager om mindre krav. Således er indtægterne fra retsafgifter for civile sager blevet fordoblet

fra 1997 til 2002. Forbrugerrådet kan derfor tilslutte sig Retsplejerådets forslag om, at retsafgiften i

sager med en økonomisk værdi indtil 50.000 kr. sættes til 500 kr., ligesom Forbrugerrådet er enig i,

at denne retsafgift både skal gælde for småsagsprocessen og sager efter almindelige procesregler, så-

ledes at valget mellem de forskellige behandlingsformer er afgiftsneutralt.

Forbrugerrådet finder det ligeledes positivt, at retsafgiftens størrelse begrænses i sager om prøvelse

af myndighedsudøvelse, £eks. hvor en borger indbringer forvaltningsmyndigheders afgørelser for

domstolene, det være sig vedr. førtidspension eller ret til hjemmehjælp. Retsplejerådet forslår et

maksimum på 4.000 kr. i disse sager, et beløb der er for højt.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsplejerådet gør meget ud af at pointere, at fri proces-instituttets formål er at opnå en højere grad

af reel lighed i de muligheder, som personer med forskellige økonomiske forhold har for at føre rets-

sag. Det er derfor ikke hensigten, at disse personer i kraft af fri proces skal fa bedre mulighed for at

føre retssag end personer med bedre økonomiske forhold. Retsplejerådets forslag skal derfor ses som

en samlet pakke. Forbrugerrådet kan erklære sig enig i vigtigheden af et afbalanceret helhedssyn.

Med hensyn til de materielle betingelser foreslår Retsplejerådet en videreførelse af, at der som ud-

gangspunkt skal gives fri proces, når en person har fact helt eller delvist medhold i et centralt stats-

ligt klagenævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi- og erhvervsmini-

steren. Forbrugerrådet kan støtte, at reglen udvides til at omfatte alle centrale statslige klagenævn

samt huslejenævn og beboerklagenævn.

Retsplejerådet finder, at bagatelsager skal undtages fra fri proces, men tiltræder, at der kan gives fri

proces til sagsøgeren, hvis sagen er af videregående eller af principiel betydning, og henviser i den-

ne forbindelse til tilfælde, hvor et stort antal personer har ensartede krav imod en erhvervsdrivende

eller en offentlig myndighed, således at kravets samlede værdi er betydeligt, samt til personer, der

helt eller delvist har fået medhold ved Forbrugerklagenævnet og godkendte ankenævn. Dette skal

ses som et modstykke til, at fri proces notmalt er betinget af, at en klager først har benyttet nævns-

processen. Forbrugerrådet kan tiltræde det sidste, men er imod, at fri proces skal afslås, hvis sagen er

bagatelagtig. Undtagelsen om, at fri proces kan opnås, hvis sagen har videregående betydning, vil

føre til kompliceret bevisførelse, og forslaget bør derfor ikke nyde fremme.

Det bemærkes "for fuldstændighedens skyld", at det ikke kommer på tale at give mulighed for

umiddelbar tvangsfuldbyrdelse af afgørelser truffet af Forbrugerklagenævnet eller de godkendte

nævn, jf. Retsplejerådets betænkning om Reform af den civile retspleje I fra 2001. Forbrugerrådet

skal i denne forbindelse igen henvise til den modsætning, der ligger i, at man kan stille forslag om

en forenklet inkassoproces, hvor kravene ikke er afgjort, men ikke fremsætter forslag til forbedring

af forbrugerens processuelle stilling i forbindelse med sager, hvor forbrugeren allerede har faet

medhold ved Forbrugerklagenævnet eller et godkendt ankenævn. Afgørelserne bor gøres exigible.

Forbrugerrådet ser det som meget positivt, at Retsplejerådet foreslår at videreføre reglen om, at man

i særlige tilfælde kan bevilge fri proces, selv om de almindelige betingelser ikke er opfyldt, herunder

navnlig i sager af principiel karakter eller almindelig offentlig interesse. Som eksempler nævnes hid-

til uafklarede lovfortolkningsspørgsmål, sager af mere indgribende betydning over for enkeltperso-

ner eller grupper samt sager, hvor afgørelsen kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. Be-

skrivelsen af denne undtagelsesmulighed ligger meget tæt på indholdet af den særlige bevilling, som

Forbrugerrådet har administreret for Økonomi- og Erhvervsministeriet siden 2000. Forbrugerrådet

finder det ligeledes nødvendigt, at forslaget også giver mulighed for at give fri proces, selv om an-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forbrugerrådet finder endvidere, at retshjælpsbetingelserne bør ændres således, at også eventuelle

omkostninger ved behandling af sager ved ankenævn dækkes, f.eks. sagkyndiges erklæringer med

videre.

Selv om der er økonomisk fornuft i sammenkædningen af fri proces-instituttet og retshjælpsforsik-

ring, mener Forbrugerrådet, at det væsentlige er, at vurderingen af, om en part har rimelig grund til

at føre proces, vil falde ens ud, hvad enten parten har en retshjælpsforsikring, der dækker sagen, el-

ler ej. Forbrugerrådet finder derfor, at praksis bør følges nøje. Forbrugerrådet er ligeledes enig i, at

det bør overvejes at forhøje forsikringsmaksimum, således at udgifterne i så godt som alle sager kan

rummes inden for maksimum, jf. Retsplejerådets undersøgelse over, hvad fri proces-sagerne koster i

praksis - set i lyset af Retsplejerådets forslag om sagsomkostninger.

SMÅSAGSPROCESSEN

Allerede under drøftelserne i Forbrugerkommissionen i begyndelse af 1970'erne gav Forbrugerrådet

udtryk for, at forbrugernes manglende retsbeskyttelse ikke udelukkende skyldes problemer ved lov-

givningen, men at omkostningerne ved at gå til domstolene står i misforhold til sagens genstand, li-

gesom domstolsprocessen slet ikke er gearet til at behandle forbrugerklager. På baggrund af Forbru-

gerkommisionens betænkning II oprettedes i 1975 Forbrugerklagenævnet og hjemmelen til at etable-

re godkendte private klagenævn.

Samtidig med disse drøftelser foreslog Retsplejerådet, at der skulle indføres en adgang til at få for-

brugersager behandlet ved domstolene ved en forenklet procesfoim, notmalt uden medvirken af ad-

vokater mv., hvilket ikke opnåede tilslutning, ligesom heller ikke forslaget i Retsplejerådets betænk-

ning fra 1978 og følgende lovudkast. Anstødsstenene var som også senere spørgsmålet om domme-

rens mere aktive procesledelse, spørgsmålet om hvorvidt den tabende part skulle pålægges sagsom-

kostninger, samt især spørgsmålet om processen kunne eller skulle foretages med bistand fra advo-

kat.

I 1997 afgav Småsagsudvalget en betænkning, hvorefter flertallet gik ind for, at retten får større an-

svar og beføjelser med hensyn til sagsstyring og procesledelse, således at processen i det hele indret-

tes således, at en part kan føre sagen uden advokatbistand. Der var ikke forbud mod advokatmedvir-

ken, men en part, der møder med advokat, kunne ikke få erstattet sine advokatomkostninger. Især

Advokatrådet var stærkt negativ over for forslaget, der sigtede på en stort set advokatløs behandling.

Forbrugerrådet gik ind for, at der slet ikke skulle kunne deltage advokater i processen, da en sådan

medvirken ville kunne medføre en betydelig forskelsbehandling, således at den mere velbeslåede

part ville kunne møde med advokat, uanset om disse omkostninger ikke blev dækket.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

medfører betaling af advokatomkostninger - hverken i form af udgifter til egen advokat og/eller

modpartens advokat, såfremt sagen tabes.

Konkluderende skal Forbrugerrådet udtale, at der er stort behov for en småsagsproces både direkte

anvendt og som en opfølgning på klagenævnssager. Selvom Forbrugerrådet anerkender, at der er

gjort et godt forsøg på at minimere omkostninger, bl.a. ved at lade dommeren foretage aktiv proces-

ledelse, finder Forbrugerrådet forsat, at der bør være tale om en "advokatløs" proces, da det forsat er

kostbart for en part at tabe en sådan retssag i forbindelse med betaling af modpartens advokat. Dette

skal også ses i lyset af, at der i England kun tilkendes sagsomkostninger til juridisk bistand til udar-

bejdelse af stævningen.

Med venlig hilsen

Villy Dyhr

Chef for Politisk Afdeling

Benedicte Federspiel

Chefkonsulent

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

21/a:/::

12:43

FDM JURIDISK AFDELING. + +45

33 93 35 lø

NR.018

Li!

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Direkte tlf. 45 27 07 20

Direkte fax 45 27 09 88

E-mail: [email protected]

3. maj 2004

Ref: PAN/smv

Deres sagsnr, 2003-740-0247 - Høring over Retsplejerådets betmnkning

om adgang til domstolene, Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den

civile retspleje III (Adgang til domstolene)

Forenede Danske Motorejere har gennemgået Retsplejerådets øvrige forslag til en

reform af den civile retspleje udover en forenklet inkassoproces som beskrevet

Betænkningen.

FDM har ingen bemærkninger til Retsplejerådets øvrige forslag.

Med venlig hilsen

FDM Juridisk af elin

Fuldmægti

nd.

justitsminiF.teriets

MEMBER OF ALLIANCE INTERNATIONALE EE TOURISME

FORENEDE DANSKE MOTOREJERE

FIRSKOvvEJ 32 POSTBOKS soø • DK-2800 KGS. LYNGEY

TELEFON 45 27 07 07 • TELEFAX 45 27 09 93 • GIRO 402-2270

CVR

nr. 10 37 67

E-MAIL, fdmili>fdm.dk - www.fdm.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

REALKREDITR

Sendt pr. e-mail

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

1 ET

27. april 2004

G 400 — tbj

Høring over Retsplejerådets betænkning 1436 om adgangen til domstolene — dog ikke

afsnittet om en forenklet inkassoproces

Idet der henvises til Justitsministeriets høringsskrivelse af 13. januar 2004 samt den vedlagte

betænkning 1436/2004 skal Realkreditrådet bemærke, at betænkningen ikke giver anledning

til konkrete bemærkninger.

Særligt om kapitel 10 henvises til Realkreditrådets høringssvar af 17. februar d.å.

Realkreditrådet benytter dog lejligheden til at udtrykke overordnet anerkendelse af den linje

der tilsigtes med betænkningen, idet der i takt med udviklingen og den måde hvorpå borgere

og virksomheder tilrettelægger deres aktiviteter på, ses at være behov for en smidigere

tilgang til domstolene.

Særligt kapitlerne 6 og 7 om henholdsvis retsafgifter i civile sager og sagsomkostninger

rummer en tiltrængt og velkommen omstilling til de realiteter, der gør sig gældende for

virksomheder og borger, der får behov for at få prøvet sager ved domstolene.

Med venlig hilsen

Trineke Borch Jacobsen

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

miut

22 Apk 2,04

Akt.nr,

Vores ref. JTV/bnl-kfo

Journalm. 1.3.4.1-010

Deres ref 2003-740-0247

Dato 21.04.2004

Retsplejerådets betænkning om refoini af den civile retspleje III - adgang til

domstolene (Betænkning nr. 1436)

ed fremkomme

Med henvisning til Justitsministeriets brev af 13. januar 2004 skal F&P herm

nkningens

med følgende bemærkninger til ovenstående betænkning. (For så vidt angå betæ

r ved brev af 10.

kapitel 10 om forenklet inkassoproces, har F82 fremsendt sine bemærkninge

tler):

februar 2004. Nærværende brev omhandler således de øvrige betænkningskapi

om, at den tabende part

F&P kan overordnet tilslutte sig forslaget om at bibeholde princippet

r samt forslaget om - som

skal være objektiv ansvarlig for den vindende parts sagsomkostninge

vejledende salærtakster.

grundlag for beregning af advokatsalæret - at bibeholde generelle

ere intervaller for bereg-

F&P har dog noteret sig, at man med forslaget dels lægger op til bred

e af advokatsalærerne.

ningen af advokatsalæret, og dels lægger op til en generel forhøjels

retshjælpsforsikringens dækning

Som bekendt udgør de vejledende takster også grundlaget for

af salæret til sikredes advokat.

nde retshjælpsforsikringsord-

Nærværende forslag vil altså - med bevarelsen af den eksistere

salærer til advokaterne. Det er

ning - medføre øgede erstatningsudbetalinger i form af højere

slaget ikke tilsigter en

korrekt, når det i betænkningen (side 279) anføres, at "for

derfor ikke

overensstemmelse mellem disse

e af de salærer, som advokater kræver, men en bedre

forhøjels

ning af udgifter til advokat".

rer og det beløb, som tilkendes den vindende part til dæk

salæ

rnes sakerkrav under retshjælpsforsik-

Forslaget vil medføre en generel forhøjelse af advokate

ere intervaller formentlig vil have den kon-

ringen. Samtidig skal påpeges, at forslaget. om bred

sdækning generelt vil beregne deres sa-

sekvens, at advokaterne i forbindelse med retshjælp

lskaberne forventes i

ende af hvert interval. Med forslaget må forsikringsse

lærkrav i den øvre

i dia- 2

er til i de konkrete tilfælde at bedømme - og indgå

højere grad at måtte afsætte ressourc

log om - rimeligheden i advokaternes salærkra

JUSTITSMINISTERIETS

Sagsomkostninger

Lovafdeling

7YC,

Erhvervsorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

Forsikringens Hus

Amaliegade 10

1256 København K

Tlf. 3343 5500

Fax 3343 5501

[email protected]

www.ForsikringensHus.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

Side 2

F&P skal samtidig bemærke, at vi stiller os noget undrende over for forslaget om at undtage

de mindre sager fra de ny takster. F&P forstår bemærkningerne således, at man for disse sager

må tage udgangspunkt i et minimumssalær på 10.000 kr. Også på dette område vil der altså

være tale om en væsentlig forhøjelse i retshjælpsforsikringens salærafregning.

F&P skal i relation til forslaget om et minimumssalær på 10.000 kr. yderligere fremhæve, at

størrelsen af salæret indgår i vurderingen af, hvornår det - såvel i relation til fri proces og rets-

hjælpsforsikring - er rimeligt at føre en sag. En generel forhøjelse af minimumssalæret vil med

andre ord kunne skubbe grænserne for, hvornår en sag bør dækkes.

Det er F&P's opfattelse, at man i betænkningen generelt mangler at forholde sig til de øgede

salærudgifter - udgifter, som for retshjælpsforsikringens vedkommende - alene vil kunne dæk-

kes ved at forhøje præmien på retshjælpsforsikringen, jf. nedenfor.

Retshjælp

Betænkningen stiller forslag om at gøre statens tilskud til advokatretshjælp subsidiær i forhold

til en eventuel retshjælpsdækning (betænkningens side 341). Der gives ikke nogen begrundel-

se for dette ud over, at det vil være "logisk".

F&P forudsætter - og lægger meget vægt på - at forsikringsdækningen på dette område ikke

tænkes udvidet i forhold til de generelle vilkår.

De fleste af de sager, som behandles ved den omhandlede advokatretshjælp, vil formentlig

næppe opfylde retshjælpsforsikringens betingelse om, at der skal foreligge en konkret tvist.

Det må endvidere forventes, at en lang række af sagerne må skulle henvises til behandling ved

relevant klagenævn m.v., inden retshjælpsdækning kan ydes.

Forslaget om, at der i forbindelse med advokatretshjælp skal søges om retshjælpsdækning

synes på den baggrund alene at ville gøre ordningen administrativt tungere for såvel advoka-

terne som forsikringsselskaberne, uden at det i øvrigt vil have betydning for et nævneværdigt

antal af sager.

F&P har i øvrigt meget vanskeligt ved at se det "logiske" i Retsplejerådets forslag. Forslage

synes således at bygge på den misforståelse, at retshjælpsforsikringen udgør en social sik-

ringsordning på linie med de statslige tilskudsordninger.

fra de statslige

Som privatfinansieret ordning må retshjælpsforsikringen principielt adskilles

hentes hjem

tilskudsordninger. Den øgede udgift, som forslaget her vil påføre, vil alene kunne

ring.

over præmierne fra den kreds af personer, som har tegnet en retshjælpsforsik

opmærksom på, at

For så vidt angår de private forsikringsordninger, må man samtidig være

incitament til at teg-

disse alene vil kunne finansieres i det omfang, at de sikrede har et fortsat

gennem det of-

ne forsikringen i formi af en udvidet dækning i forhold til det, man kan opnå

fentlige system.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

Side 3

ikringsdækning vil

Forslaget om at gøre statstilskuddet subsidiær i forhold til en eventuel fors

en ydelse, som de i

med andre ord betyde, at de sikrede via deres præmier selv skal betale for

øvrigt - uden forsikringsdækning - gratis kunne opnå.

g og er i modstrid med de

Forslaget vil altså udhule de sikredes incitament til at tegne forsikrin

generelle principper for tegning af private forsikringsordninger.

F&P må derfor udtrykke sin modstand mod denne del af forslaget.

- via præmierne - nu skal

F&P skal i øvrigt i parentes bemærke, at forslaget om, at forbrugerne

dårligt med principperne i

betale for en hidtidig offentlig dækket ydelse, synes at harmonere

Regeringens "skattestop".

Fri proces og retshjælpsforsikring

3.1 Samordning affri proces og retshjælpsforsikring

der ikke skal meddeles fri

Flertallet foreslår (side 355) en processuel adskillelse, således at

jælpsforsikring. Har ansøgeren

proces i de sager, hvor sikrede måtte være omfattet af en retsh

et forsikring, eller fordi sa-

ikke retshjælpsdækning - enten fordi ansøgeren slet ikke har tegn

s ansøgningen om fri proces

gen efter sin art klart falder uden for dækningsområdet - behandle

afslået dækning, eksem-

på sædvanlig vis. Det samme gælder, hvis forsikringsselskabet har

til forsikringsbetingelserne har

pelvis fordi ansøgeren efter selskabets opfattelse ikke i relation

rimelig grund til at føre proces.

principperne i ovennævnte forslag

Som påpeget i betænkningen kan F&P generelt tilslutte sig

om at adskille fri proces og retshjælpsforsikring.

være nogen selvrisiko på rets-

Retsplejerådets flertal forudsætter imidlertid, at der ikke skal

ngelser for at få fri proces.

hjælpsforsikringen, når sikrede opfylder de økonomiske beti

kommer meget uhensigtsmæssigt, at

F&P er modstander af denne del af forslaget. Det fore

alene med henblik på at vurdere,

selskaberne skal foretage den økonomiske bedømmelse

kunders fordel - kunne opnås en

hvorvidt der skal betales selvrisiko eller ej. Der vil - til alle

foretage denne vurdering og

rativ lettelse, såfremt selskaberne helt kunne undgå at

administ

sager.

således lægge den samme selvrisiko til grund i alle

i alle parters interesse, at selskaberne -

skal i parentes bemærkes, at det ligeledes må være

Det

involvere sig i sikre-

umiddelbart nødvendigt - generelt fritages for at skulle

hvor dette ikke er

forhold m.v.

des private, økonomiske oplysninger om indtægts

egenbetaling på 1.000,-

fremhæves, at Retsplejerådet foreslår at indføre en

Det skal samtidig

e til i særlige tilfælde at fritage

lse med fri proces med en adgang for det offentlig

kr. i forbinde

sforsikringsområdet - af bl.a. præ-

Parallelt med det bør der ligeledes på retshjælp

for denne.

generel selvrisiko (eventuelt med en

hensyn - gælde en (vis) egenbetaling i form af en

ventive

dække denne selvrisiko).

adgang for det offentlige til i særlige tilfælde at

tilsvarende

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

Side 4

åde - forholder sig til

F&P skal endelig fremhæve, at betænkningen - heller ikke på dette omr

rne visse

de økonomiske konsekvenser af de stillede forslag. Med forslaget overtager selskabe

vil altså medføre

af de opgaver, som hidtil har ligget hos fri-proces-myndighederne. Forslaget

øgede

en vis yderligere administrativ byrde for selskaberne. Samtidig vil forslaget medføre

betaling af

erstatningsudbetalinger, idet retshjælpsforsikringen fremover også vil skulle dække

retsafgift i de sager, som hidtil har været behandlet under fri proces.

de stillede forslag,

F&P skal opfordre til, at man forholder sig til disse økonomiske aspekter af

jf. nedenfor.

3.2

Retshjælpsforsikring

elserne giver F&P anled-

Retsplejerådets forslag til justeringer af retshjælpsforsikringsbeting

ning til følgende bemærkninger:

3.2.1 Fri proces

om, at sikrede, der opfyl-

F&P har ikke indvendinger mod forslaget om at ophæve betingelsen

ansøgning, jf. ovenfor.

der de økonomiske betingelser for fri proces, skal indgive fri-proces-

risiko til bestemmelse

F&P kan dog ikke tilslutte sig forslaget om at ændre vilkåret om selv

ske betingelser for at få fri

om, at der ikke er selvrisiko, når ansøgeren opfylder de økonomi

proces.

generel selvrisikobestemmelse

Det er således F&P's opfattelse, at der i stedet bør indføres en

gældende for alle sikrede, jf. ovenfor.

11, stk. 5 om beregning af

3.2.2 Ophævelse af bestemmelsen i forsikringsbetingelsernes §

advokatsalæret

forsikringsbetingelsernes § 11,

Et mindretal af rådet foreslår en ophævelse af bestemmelsen i

d i deres salærafregning over for

stk. 5, med det formål, at advokaterne skal have større frihe

forsikringsselskaberne.

vil betyde en radikal

udtrykke sin stærke modstand mod mindretallets forslag, som

F841) skal

i samfundet.

ændring af den almindelige private retshjælpsforsikrings rolle

e behov for et redskab til beregning af

Nøjagtig ligesom domstolene har forsikringsselskabern

tes - og man gik over til en rent afta-

advokatsalæret. I det omfang et sådant redskab ikke fand

fe foranstaltninger med henblik på at

lebaseret ordning - måtte selskaberne på anden vis træf

niveau, herunder sikre, at

ingerne i den enkelte sag blev holdt på et rimeligt

sikre, at omkostn

og/eller timesatsberegning.

rejst krav baseret på. f.eks. en helt urimelig timetals-

der ikke blev

at selskaberne fra sag til sag i

aftalebaserede ordning ville med andre ord forudsætte,

Den rent

dels i form af forudgående

grad måtte forholde sig til omkostningsspørgsmålet

langt højere

essen med henblik på godkendelse

ler, og dels ved løbende at skulle inddrages i proc

salærafta

tte, at sikredes i dag frie valg af

lte sagsskridt. Ordningen ville endvidere forudsæ

af de enke

advokat måtte indskrænkes.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

«LL

.r_L

Forsikring & Pension

Side 5

g - hvor langt størsteparten af be-

sider ønske om, at den eksisterende ordnin

Der er fra alle

Udbredelsen af retshjælpsfor-

dækket af en retshjælpsforsikring - opretholdes.

folkningen er

en obligatorisk del af de al-

idlertid en følge af, dels at dækningen indgår som

sikringen er im

dels - og ikke mindst - at administra-

mer for familie-, hus- og bilforsikringer, og

mindelige for

holdes på et lavt niveau.

ostningerne ved den inkorporerede dækning kan

tionsomk

dle med advokaten om størrelsen af dennes

fang, selskaberne i alle sager skulle forhan

I det om

igvis medføre væ-

ende deltage i sagens behandling, ville dette naturl

salær m.v. og i øvrigt løb

ger.

sentligt øgede administrationsomkostnin

s ønske om regelændrin-

formentligt også klart, at i hvert fald advokaterne

Samtidig ligger det

større salærkrav mod rets-

begrundet i ønsket om generelt at kunne rejse

gen hovedsagelig er

ede udgifter til advokatsalærer.

. Forslaget ville således givetvis medføre øg

hjælpsforsikringen

tage form af et helt andet produkt - og

ringsdækning på området ville med andre ord

En forsik

mentligt næppe kun-

s - end det, vi kender i dag. Produktet ville for

indbefatte en helt anden pri

forsikringer, og det

k" bestanddel af de almindelige former for privat

ne indgå. som "automatis

de det attraktivt at teg-

sen formentligt være de færreste, som ville fin

ville bl.a. på grund af pri

ne en individuel forsikring på området.

r sig til flertallets opfattelse -

baggrund meget opfordre til, at man henholde

F&P må på den

gsbetingelsernes § 11, stk. 5.

altså at bibeholde bestemmelsen i forsikrin

og retshjælpsforsikring

nemcessig ensretning mellem fri proces

3.2.3 Em

af de eksisterende dæk-

allet har valgt ikke at anbefale ændringer

F&P har noteret sig, at fl ert

retlige område, ansættel-

ælpsforsikringen med hensyn til det familie

ningsundtagelser i retshj

ses- samt skatte- og afgiftssageme.

se skal fremhæves, at en eventuel

rtallets opfattelse, idet det i den forbindel

F841 er enig i fle

e konsekvenser og

er vil have vidtgående omkostningsmæssig

udvidelse på de nævnte områd

e dækningen.

således i væsentligt omfang fordyr

3.2.4 Rimelig-grund-vurdering

søger at ensrette rimelig-

d noteret sig, at man ikke med forslaget

F&P har med tilfredshe

proces og retshjælpsforsikringen.

-betingelsen under henholdsvis fri og

grund

af retshjælpsdækning -

etholdelse af en privat dækning - i folln

Det er F&P's opfattelse, at opr

syn til, hvorledes dæk-

nomi for forsikringsselskaberne med hen

forudsætter en vis partsauto

til spørgsmålet om rime-

t administreres, herunder bl.a. i relation

ningen skal fojinuleres sam

rimelighedsbedømmelsen

Man må med andre ord acceptere, at

ligheden af at føre retssag.

efter de foreslåede regler om

i visse tilfælde vil være en anden end

efter retshjælpsforsikringen

fri proces

3.2.5 Tvangsfuldbyrdelse

en eventuel nødvendig tvangs-

retshjælpsforsikringen også bør dække

Flertallet foreslår, at

fuldbyrdelse.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

-4 59577)

Forsikring & Pension

Side 6

ifter, stiller F&P sig positiv

Med bemærkning om, at forslaget vil medføre øgede dækningsudg

ætte særlige betingel-

over for forslaget. Det vil dog eventuelt kunne være nødvendigt at fasts

denne udnyttes til at føre

ser for tvangsfuldbyrdelsesdækningen med henblik på at imødegå, at

krete tilfælde må kunne

udsigtsløse sager. Det forudsættes samtidig, at selskaberne i de kon

gsfuldbyr-

vurdere - og lade forsikringsdækningen afhænge af - rimeligheden af at søge tvan

delse gennemført.

3.2.6 Forsikringsmaksimum

og navnlig efter en gennemfø-

Flertallet anbefaler, at de enkelte forsikringsselskaber løbende -

der kan være grund til at

relse af Retsplejerådets forslag om sagsomkostninger - overvejer, om

ærende fordeling, hvor ud-

forhøje forsikringsmaksimum med henblik på at fastholde den nuv

gsmaksimummet.

gifterne i så godt som alle sager kan rummes inden for forsikrin

kaberne - som følge af den

F&P har noteret sig anbefalingen og skal generelt pege på, at sels

dækningen til kundernes

frie konkurrence på dette område - må antages løbende at tilpasse

behov.

iske konsekvenser af retspleje-

I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor om de økonom

de øgede omkostninger ved

rådets forslag og nødvendigheden af, at selskaberne kan imødegå

justeringer af præmien.

forenklet proces for behandling

stiller sig generelt positiv over for ønsket om at skabe en

F&P

af småsager.

en småsagsproces - som be-

Overordnet er det imidlertid F&P's opfattelse, at forslaget om

øvrige projekter, forsøgsordninger

tænkningen også er inde på - ikke bør ses løsrevet fra de

m.v., som i øjeblikket er i gang.

af spørgsmålene om kumu-

til betænkningens forslag mangler en endelig behandling

I relation

emførelse af en eventuel kom-

n af sager, anke samt en endelig stillingtagen til og genn

latio

mende retskredsreform.

forsøgsordning vedrørende retsmægling vil

F&P skal endvidere pege på, at den verserende

sager, som forudsættes be-

dning for behandlingen af en lang række af de typer

kunne få. bety

handlet under småsagsprocessen.

ikke gennemføres løsrevet fra

meget opfordre til, at forslaget om småsagsproces

F&P skal

at man i stedet på sigt søger at etable-

nævnte initiativer, udestående spørgsmål m.v., men

oven

nævnte forhold.

re en samlet ordning med inddragelse af alle oven

bemærke, at vi tager kraf-

det konkrete forslag til småsagsproces, skal F&P

For så vidt angår

skal betales selvrisiko for

laget om, at der på retshjælpsforsikringen ikke

tigt afstand fra fors

for fri proces skal gæl-

småsagsprocessen. Parallelt med forslaget om, at der

sager omfattet af

hensyn taler for, at der

er det således F&P's opfattelse, at præventive

de en vis egenbetaling,

Småsagsproces

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

Side

ttes en vis egenbetaling

også på retshjælpsforsikringen fastsæ

ko.

i foul' af en (begrænset) selvrisi-

dvendigvis behøver at

ålene med småsagsprocessen er, at parterne ikke nø

Et af hovedfoim

"gratis" for den enkelte at

advokat. I det omfang, at det ville være fuldstændig

engagere en

gt de fleste ville benytte sig af

tå ved advokat, må det imidlertid forventes, at lan

lade sig bis

ses med andre ord i konflikt med de

lighed. Forslaget om den manglende selvrisiko

denne mu

gsproces.

generelle forudsætninger for forslaget om småsa

ekt i, at parterne ikke fuldstændig om-

finder endvidere, at der er en "pædagogisk" eff

F&P

t den foreslåede egen-

ægge sag ved domstolene. Selvrisikoen - og i øvrig

kostningsfrit kan anl

sager, som efter deres

ces - er medvirkende til, at domstolene skånes for

betaling under fri pro

føres her.

art og omfang helt åbenbart ikke burde

en til at håndhæ

F&P lægger altså meget vægt på, at adgang

forslaget til ny småsagsproces.

ve selvrisiko bevares også inden

part for visse småsager alene vil kunne op-

har noteret sig forslaget om, at den vindende

F&P

get, men finder dog

e sagsomkostninger. F&P har forståelse for forsla

nå delvis dækning for sin

an omkostningsforde-

søgende part med rimelighed kan forvente en såd

ikke, at man som sag

at "begrænse" sagsomkost-

r man som sagsøgende part haft mulighed for

ling i alle sager. Ha

dkendt ankenævn m.v., fin-

i første omgang at lade sagen behandle ved go

ningerne f.eks. ved

" for de fulde sagsomkostnin-

e rimeligt, at man ikke her bør være "ansvarlig

der F&P det ikk

ger.

ninger om små-

på, at selskaberne ud fra de foreliggende oplys

F&P skal endvidere pege

området, idet der savnes op-

e meget vanskeligt ved at "risikovurdere"

sagsprocessen vil hav

tes at overgå til normal dom-

t af sager, hvor mange af disse der forven

lysninger om antalle

stolsbehandling m.v.

sekvenser af denne

så umuligt at vurdere de økonomiske kon

På. nuværende tidspunkt er det alt

del af Retsplejerådets forslag.

re en fordyrelse

let set vil Retsplejerådets forslag medfø

sam

Der er næppe nogen tvivl om, at

forhøjede advokatsalæ-

vil bl.a. være en følge af forslaget om

af retshjælpsforsikringen. Dette

gen, forslaget om

mellem fri proces og retshjælpsforsikrin

rer, forslaget om opsplitningen

m.v.

dækning af tvangsfuldbyrdelse

rgsmål. F&P skal på den bag-

behandle de omkostningsmæssige spø

Betænkningen ses ikke at

alene vil kunne dækkes ved at

ifterne til øgede forsikringsudbetalinger

grund fremhæve, at udg

g må således gennemføres med

retshjælpsdækningen. Eventuelle forsla

forhøje præmierne på

som et integreret

med at tilbyde retshjælpsdækningen

vedblive

respekt for, at skal selskaberne

sammenhæng mellem

forsikringer, skal der også være

forbruger

produkt i de mest almindelige

selskabernes udgifter og indtægter

økonomiske konsekvenser

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

Side 8

F&P finder det af afgørende betydning, at man ved eventuelle videre lovinitiativer på området

forholder sig til dette spørgsmål.

F&P skal i den forbindelse pege på, at det har været kutyme ved tidligere lovændringer, der

har haft direkte indflydelse på de private forsikringers dækningsområde, at man samtidig har

forholdt sig til præmiespørgsmålet ved indføjelse af en samtidig adgang i lovgivningen for

selskaberne til at regulere præmierne (uden opsigelsesret for kunden) i overensstemmelse med

den skønnede merudgift. Det skete bl.a. i forbindelse med den seneste ændring af erstatnings-

ansvarsloven.

F&P finder det af afgørende betydning, at man indføjer tilsvarende regulering ved eventuelle,

opfølgende lovinitiativer på dette område.

Med venlig hilsen

Claus Tønnesen

ob Thyssen Valerius

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Akt.nr.

V A TELEFAX 33 93 35 10 4 s der

stitsministerie₹

ocesretskontoret

5 otsholmsgade 10

1: i6 København K

A t.: Ketilbjørn Hertz

145`

Interesseorganisationen

•

D Ito:

D res ref.:

.res ref.:

maj

2004

2003-740-0247

CAD

iring over Retsplejerådets betænkning 1436 — adgang til domstolene

H' S interesseorganisationer (HTS-I) takker for at have modtaget ovennævnte

b( tænkning i høring.

Gi Jndlæggende er vi meget tilfredse med de tiltag, Retsplejerådet lægger op til,

s irligt for så vidt angår retsafgifter, tilkendelse af sagsomkostninger og

sr låsagsproces. Det er HTS- s opfattelse, at disse tiltag vil medvirke til at gøre

dc mstolsbehandling af tvi ter mere attraktiv for erhvervslivet, bl.a. fordi

or ikostningsniveauet synes it komme til at stå i bedre forhold til sagens reelle

va .rdi for parterne, end tilfæld er nu.

Dc g har vi en række kritikpun :ter og bemærkninger til betænkningens enkelte dele.

Di ise følger nedenfor, ide betænkningens systematik danner rammen for

sti Jkturen i disse bemærknin± er.

Jitel

7 — Sagsomkostninger

fravigelse af hovedprincipp.it for fordeling af sagsomkostninger

De, fremgår flere steder

betænkningen, herunder i bemærkningerne til

lo\ udkastets § 312, at den vii idende parts status — f.eks. stor erhvervsvirksomhed

ell ir interesseorganisation

kat tillægges betydning i rettens vurdering af, om den

tat ende part skal betale (fuld( ) sagsomkostninger til den vindende part.

De te kriterium tager

sti ?.rkt afstand fra. Vi finder det retssikkerhedsmæssigt

sta rkt betænkeligt at operere med et sagsomkostningsfordetingsprincip, hvor den

vin Jende parts status og økc nonviske formåen har selvstændig betydning. Store

erh ,/erysvirksomheder og intet esseorganisationer afholder — på samme måde som

an re - omkostninger ved at f

5re

retssager og har samme krav som andre på at få

dæ cket dette tab, hvis de vind ,r sagen,

111

HTS

• Handel,

Transport

og Serviceerhvervene

Borlen

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

1217 København

Telefort 70 13 12 00

Telefax

70 13

12 01

hts©hts.clk

www,h .dk

Cr:Ut 'a \Elwin gssager\Adgang til domstolen

RPRs berxnlcning 1Il,dac

7 cc 3 -

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

rpitel 8 — Fri proces og retsl ijæ[psforsikring

2 33. Sagens art

D 3t fremgår flere steder i bet Rnkningen, at erhvervsmæssige sager som hovedregel

g !nerelt skal være undtaget fra fri proces, med mindre der er tale om forhold, der

d 'cideret truer virksomheder s eksistensgrundlag.

D tr er ingen tvivl om, at d( ofte meget store omkostninger, der — selv efter en

nnemførelse af de i betæn mingen foreslåede omkostningslettelser - er forbundet

n- ad at føre retssager i Dan nark, reelt afholder en lang række mindrebemidlede

vi rksomheder fra at indlede processer, som de ellers kunne og ville have ført.

Li teledes er det ofte byrde uldt at blive sagsøgt i en sag, hvilket medfører, at

rn ndrebemidlede virksomhe ler mere eller mindre bliver tvunget til at indgå ofte

ik ce gunstige forlig. Hertil lommer, at adgangen for bl.a. forbrugere til at føre

kl egesager i de senere år e • blevet udvidet, hvilket har ført til flere sager mod

er wervsdrivende. Efter HTS-I ; opfattelse bør der tilsvarende skabes lettere adgang

fe - mindrebemidlede erhver sdrivende til at adressere disse sager og derved få

pi avet de spørgsmål, tvisterne vedrører.

tsplejerådet synes at være af den opfattelse, at erhvervsdrivende bør indregne

uc gifter til retssager i deres ( riftsomkostninger og om nødvendigt overveje at søge

fo sikringsdækning.

I c en sammenhæng er det m; gtpåliggende for HTS-I at medvirke til, at lovgiver ikke

bi )ringes den — fejlagtige — o )fattelse, at virksomheder generelt har mulighed for at

te, me retshjælpsforsikringer, ;etshjælpsdækning til erhvervsvirksomheder har indtil

fo ganske nyligt ikke været udbudt som almindeligt forsikringsprodukt, og de få

pr rdukter, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt, har et meget begrænset

da kningsområde. F.eks. er bl,a. følgende sagstyper generelt undtaget fra

Tel

;hjælpsdækning i de — ret få — retshjælpsprodukter, som ifølge HTS-Is

op ysninger udbydes til erhvei vsdrivende:

•

sager vedrørende immaterielle rettigheder,

sager om overtrædeb e af markedsføringsloven, såfremt der kun er nedlagt

påstand om bøde,

skatte- og afgiftssage , og

sager om overtrædels a af miljølovgivningen

I set af regeringens klare ør ske om at lette vilkårene for iværksættere og andre

erf

vervsdrivende og på bag grund af det ovenfor anførte skal HIS-I opfordre

reF

ti ringen til på ny at o 'enveje indførelse af en model, hvorefter visse

erhvervsdrivende kan få bevi lget fri proces tit almindelige forretningsmæssige

ret sager. Eventuelt kunne rriz n forestille sig, at den pågældende virksomhed blev

for digtet til at tilbagebetal : en del af deir bevilgede fri proces, såfremt

vid somneden fik medhold i re ssagen ogderved opnåede et kontant provenu,

HT! -I skal i den sammenhæng henlede opmærksomheden på, at man i Sverige har

vid tre adgang til fri proces i erhvervsmæssige sager, netop når der er tale om

ho\ edvirksomhed af mindre omfang, hvor den erhvervsdrivende nærmest kan

sid tstilles med en lønmodtage

Side 2

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

K ipitel le. Småsagsproces

2 3.2. Anvendelsesområde fc r småsagsprocessen

H IS-I er enig i, at en Økor omisk grænse på kr. so.000 er hensigtsmæssig på

n iværende tidspunkt, Imidle tid synes det at fremgå af lovudkastet, at dette tal skal

v. 2re absolut og fremgå direk te af retsplejeloven. Vi mener ikke, at denne ordning er

vil blive

h !nsigtsniæssig, idet denn økonomiske grænse formentligt hurtigt

o erfløjet af den økonomisk( udvikling og vise sig at være for lav, og idet der så vil

sl ulle en egentlig lovændri!

til for at hæve grænsen til et niveau, der på

de₹

p igældende tidspunkt vil sv

ire til kr, 50.00o i 2004-tal. Vi foreslår derfor, at der i

rE tsplejeleven indsættes en

bestemmelse om, at den økonomiske grænse enten

rE guleres i takt med et relev

int indeks, eller fastsættes i bekendtgØrelsesform for

Tved at sikre, at den økono

niske grænse stedse er tidssvarende.

H -5-I noterer med stor tilfiedshed, at Retspjerådet understreger,

det er af

2sentlig

betydning for smås agsprocessens fremtidige succes og betydning, at den

bl ver opfattet som brugbar ce; attraktiv for erhvervsparter.

D, t er imidlertid HTS-Is opfatl else, at småsagsprocessen i den foreslåede farm lader

er del tilbage at ønske for så vidt angår dette kriterium om brugbarhed, netop fordi

sr lasagsprocessen sagligt er begrænset til kun at kunne rumme byretssager. Heraf

fø ger at sager, der skal anlægges ved Sø- og Handelsretten som første instans, ikke

vi kunne behandles inden fcr rammerne af småsagsprocessen. En ikke uvæsentlig

d( I af virksomhedernes indbo rdes tvistemål drejer sig imidlertid netop om sager af

m irkedsføringsretlig og imm iterialrettig karakter — altså sager, der ofte vil skulle

ar lægges ved Sø- og Hande sretten i første instans. Mange af disse sager ville

øe •igt falde inden for rammen e af småsagsprocessen — for så vidt angår Økonomisk

va rdi — og ville efter vor opfattelse være egnede til behandling inden for rammerne

af denne procesform. Vi skal derfor opfordre regeringen om at arbejde for, at også

sa er-, der efter de gældende r agter skal anlægges ved Sø- og Handelsrettens i første

in, tans, vil kunne behandles som småsagsprocesser — forudsat naturligvis, at de i

øv igt opfylder betingelserne f )r behandling som sådanne.

• Sammenhæng med andre reformprojekter

Re splejerådet lægger op til, t småsagsprocessen som foreslået først kan blive en

rez Iltet, når der er gennemført en retskredsreform. HTS-I har naturligvis forståelse

for at en række eksisterende byretter ikke har kapacitet til at skabe et sekretariat

mE d de ressourcer, den foreslåede småsagsproces fordrer. Men en stor del af de

ek isterende byretter har efte - vor opfattelse allerede på nuværende tidspunkt en

ste -relse og ressourcer i øvrig til at kunne tilbyde småsagsproces i den foreslåede

for n.

Un ler hensyn til at der el:er al sandsynlighed vil gå en rum tid, før en

ret: kredsreform kan forventes gennemført, og kinder hensyn til det stærkt

pre eserende behov, både borgi ere og virksomheder har For at kunne få løst mindre

saE

er i en forenklet pr ecesform, mener vi, det er afgørende, at

sm isagsprocesordningen indøres hurtigst muligt inden for de eksisterende

ran mer.

Side 3

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

sagens forberedelse i sr iåsagsprocessen netop i hovedsagen er skriftlig,

personligt

fremmøde i langt iovedparten af sagerne kun vil finde sted under selve

di Trisforhandlingen, mener

Nt I,

at det er fuldt retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at

sr åsagsprocessen i en

OVE

rgangsperiode alene tilbydes i de byretter, der har

re ssourcernæssig mulighed fc r det, med den konsekvens, at parterne i visse tilfælde

vi skulle anlægge sagen ved ?.t andet værneting end det, hvor en almindelig retssag

vi le skulle anlægges, med de raf følgende potentielt forøget rejsetid mv.

---oo0oo---

Er deligt bemærkes, at ei lang række satser, f.eks. standardsatser for

a( vokatsalærer, i lovudkaste er angivet i absolutte tal, der synes at skulle fremgå

di ekte af retsplejeloven. Sor i nævnt ovenfor vedrørende den økonomiske grænse

fo småsagsprocessen medfø -er denne lovteknik en risiko for, at disse satser hurtigt

ver utidssvarende. HIS- skal derfor foreslå, at der generelt indføres

bE stem melser i loven om, at seløbssatseme enten reguleres jævnligt i forhold til et

re evant lindeks, [eller at sat: ,erne fastsættes i bekendtgørelsesform og reguleres

denne måde sikrE s det, at de forskellige satser vil være tidssvarende.

---oo0oo---

HI 5-I står naturligvis til rådig)- ed for yderligere bemærkninger og drøftelser,

sen'

Ka] nipse

dii 2ktør,

dt øst1 9-aard

Camilla prosted

advokat

Side 4

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

3. MAY. 2004 12: 10

HAANDVAERKSRAACET t45 333212)174

NO 8642

FJI

Telefax: 33 93 35 10

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 1O

1216 København K

Au.: Ketilbjørn Hertz

Den 3. maj 2004

Orgoni.scition for

mellemstore

oir/'„somhecior

131cittd: Brygge 26

Post- okJ 1S5'4

CK-2200 K;,bennavn

Telefon 33 93 20 OC

"r2lQ,fax 32 32 01 74

Giro rrr. G. 00 20 02

Web

i.utuu.I.Nor.cfi2

f: rriail hu, Cohor.cfiz

Vedr. Ministeriets j.nr. 2003-740-0247 - Betænkning nr.

1436/2004 — reform af

den civile retspleje III

var vedrørende den enstrengede

inkassoproces skal Håndværksrådet her fremkomme med

bemærkninger til den re-

sterende del af betænkningen for så vidt angår afsnitten "sm

åsagsproces" og "fri

proces". De øvrige afsnit giver ikke Håndværksrådet anlednin

g til bemærkninger.

Sm ås agsp rocess en

Håndværksrådet har i mange år arbejdet for og efterlyst en

særlig småsagsproces,

der skulle sikre en betimelig behandling af mindre krav på

en hensigtsmæssig må-

de. Håndværksrådet var stærkt kritisk over for det såkaldte Små

sagsudvalgs tidlige-

re forslag, specielt fordi dette forslag lagde op til, at den

virksomhed, der af sin

modpart var tvunget ind i en proces, ikke kunne få dækket omk

ostningerne til egen

advokat, selv om man fik 100 % medhold i sagen. Der var

således lagt op til en

proces, hvor man enten selv måtte afholde udgifter til egen

advokat uanset sagens

udfald, eller selv føre sagen, uanset om man havde lyst eller

evne dertil.

Det er derfor glædeligt, at der med Retsplejerådets forslag er frem

kommet et alter-

nativt og velafbalanceret forslag som beskrevet i nærværen

de betænkning. Retsple-

jerådets forslag bygger på Dommerforeningens og Advokatråde forsl

ag til en for-

enklet procesform for disse mindre krav fra december 2002

. Begge forslag forud-

sætter, at en part kan vælge at lade sig repræsentere af en advo

kat, og at udgangs-

punktet er, at den tabende part betaler sagsomkostningerne til mod

parten. Domsto-

lene og procesformen indrettes på en måde, så parterne, også mind

re erhvervsvirk-

somheder, kan få den fornødne bistand fra sekretariater tilknyttet

domstolene og fra

dommeren, mens sagen verserer, hvis ikke de vælger at lade

sig repræsentere af en

advokat.

I forlængelse af Håndværksrådets tidligere høringss

Justits-ministeriets

Lovafdeling

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

3, MAY. 2«4 12 1 1

HAANDVAERKS AADET +45 33320174

NO, 8642

En helt afgørende forudsætning for, om småsagsprocesse

n vil blive opfattet som en

succes og som en rimelig procesform, vil være, at omk

ostningerne holdes nede, og

at der bliver en rimelig sammenhæng imellem de reelle

omkostninger, det koster en

part at føre en sag, og de omkostninger, man som vind

ende part får tillagt fra mod-

parten.

Håndværksrådet er klar over, at det er en vanskelig bala

ncegang i disse sager på en

gang at begrænse sagens omkostninger og samtidig

tilstræbe, at den vindende part

holdes skadesløs. Det er vanskelig helt klart at genn

emskue forslagets økonomiske

konsekvenser for parterne, men intentionerne er rigtige i

forsalget. Et væsentligt

element i dette er også at begrænse retsafgifterne.

Hvis det skal lykkes at finde en rimelig afvejning af omk

ostningerne og sagsom-

kostningsfordelingen, forudsætter det dels, at advokathonor

arerne holdes nede, dels

at domstolene og advokaterne opererer med samme takser

og den samme opfattelse

af virkelighedens verden, når henses til, hvad det koster

at føre en sag. Det har

igennem mange år været et uforståeligt og uacceptabelt faktu

m, at når man fører

retssager, opgør domstolene sagsomkostninger efter en skala

, advokaterne efter en

helt anden, således at den vindende part ikke tilnærmel

sesvis får dækket sine om-

kostninger til egen advokat af modparten, selv om sagen

100 % blev vundet. I be-

tænkningen er der lagt op til en fælles forståelse mellem

Advokatrådets og Dorn-

merforeningens vurdering af advokattakster og en fælles måls

ætning om at holde

advokatudgiften nede. Om det vil lykkes, kan kun tiden vise.

Det er betydnings-

fuldt, at Dommerforeningen og Advokatsamfundet i deres fælle

s forslag i enighed

lægger op til, at advokathonorarer i disse sager må være af

moderat størrelse, så det

tilpasses sagens karakter og størrelse.

Hvis det viser sig, at det ikke som tilsigtet er muligt at hold

e advokatomkostninger

nede, vil en øget konkurrence på dette område kunne medvirke til

at finde en accep-

tabel løsning. Det kan tænkes, at det reelt ikke er muligt for advo

katvirksomheder

at få en fornuftig forretning i dette sagsområde, hvorfor

en liberalisering i mødead-

gangen for domstolene i disse småsager kan vise sig nødvendig og

hensigtsmæssig.

Netop når man indretter en procesform, der gør det muli

gt for parterne med den

fornødne vejledning fra rettens side til at føre sagen selv, bør

det overvejes at åbne

op for, at andre end praktiserende advokater kan repræsentere

parterne i disse sager,

En sådan liberalisering er ikke ensbetydende med, at alle skal have

fri adgang til at

fungere som rettergangsfuldmægtige, der bør fortsat stilles krav om

den fornødne

uddannelse og kontrol.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

3. MAY. 2004 12: 1 1

HAANDVAERKSRAADET +45 33320174

NO 8642

Småsagsprocessen og ankenævnsreformen

I betænkningens afsnit om småsagsprocessen

savner Håndværksrådet Retsplejerå-

dets vurdering af sammenhæng imellem små

sagsprocessen og den ankenævnsre-

form, der samtidig søges gennemført ved opre

ttelse af en række private godkendte

ankenævn inden for forskellige brancher, eksempe

lvis byggeri, auto m.fl. Ingen har

endnu foretaget en helhedsvurdering af, hvorlede

s tvister bedst muligt løses.

Retsplejerådet har ikke i forbindelse med forslag til

småsagsproces forholdt sig til

de private godkendte ankenævn, ligesom hverken rege

ringen eller relevante mini-

sterier ved gennemførelse af ankenævnsreformen

har forholdt sig til en små-

sagsproces.

Forbrugerklagenævnet og siden hen de godkendte anke

nævn blev i sin tid oprettet

for at finde en billigere, hurtigere og mere hensigtsmæssi

g made at.løse forbruger-

klager på. Med en småsagsproces og en række nye godk

endte ankenævn kan det vi-

se sig med de tal, der indtil videre har været fremme, at

det vil være billigere for en

erhvervsdrivende at føre en småsagsproces end at blive

involveret i en klagenævns-

sag. Tilsvarende kan det vise sig, at klagenævnsbehandlirig

vil være dyrere for pri-

vate forbrugere, fordi de til en småsagsproces kan få

henholdsvis retshjælpsdæk-

ning og fri proces. Der er mange aspekter og argumenter

for og imod, men der er et

behov for at tænke disse sammenhænge igennem og at

fremkomme med helheds-

vurdering af, hvorledes tvister bedst muligt bør løses i

dette land. Også spørgsmålet

om adgangen til at appellere afgørelser burde inddrages i disse

overvejelser: Skal en

part, som har tabt en sag både ved Forbrugerklagenævnet

/et godkendt ankenævn og

en byret, havde samme adgang til at appellere, som i sage

r, hvor man kun har tiet

behandlet sagen ved byretten?

Derfor ville det være ønskeligt, hvis Retsplejerådet som

rette forum fremkom med

en samlet redegørelse for, hvorledes tvister samlet set

løses i Danmark, herunder

tager stilling til berøringsfladerne mellem domstolene, Forb

rugerklagenævnet og en

række private godkendte ankenævn.

Fri proces

Håndværksrådet er af den opfattelse, at der i større omfang

i reglerne for fri proces

bør skabes mulighed for, at erhvervsdrivende og tidligere

erhvervsdrivende kan fa

fri proces. Mange mindre erhvervsdrivende i personligt

drevne firmaer har en ind-

tægt, der ligger under de grænser, som berettiger til fri proc

es. Som udgangspunkt

burde der ikke være en fuldstændig forskelsbehandling for

indtægter opnået som

lønmodtagere og som erhvervsdrivende. Der er en forskel,

fordi den erhvervsdri-

vende kan indregne risikoen og omkostningerne ved eventuell

e retssager i sin øko-

nomi og sine priser, ligesom den erhvervsdrivende har mulighed

for at afløfte om-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

1 . MAY, 2004 12: 1 1

HAA DVAERKSRAADET +45 3332(i174

N0. 8642

P. 4

kostringerne i virksomhedsregnskabet. Derfor bør en lempelse af reglerne for fri

proces i forhold til mindre erhvervsdrivende ikke nødvendigvis ske i form af sam-

me vilkår som for private forbrugere, men der bør ske en lempelse.

Håndværksrådet behandler mange sager for virksomheder, der er kommet i klemme

hos de såkaldte annoncehajer. Det har vist sig, at mange af de selskaber, der gen-

nem vildledning sælger annoncer eller internetregistreringer til virksomheder, har

specialiseret sig i at kontakte nystartede virksomheder, som man opnår kendskab til

gennem udskrifter fra CVR-Registret. De fleste af disse nystartede virksomheder

har på dette tidspunkt slet ikke nogen omsætning eller kundekreds og er midt i en

opstartsfase.

Det har ligeledes vist sig, at mange af de nystartede virksomheder er bibeskæftigel-

se for private lønmodtagere, soni har et ordinært hel eller deltidsjob, hvor de ved si-

den af forsøger sig med mindre firmaer, der tilbyder edb-hjælp, vinimport, festar-

rangør og meget andet. Når disse nystartede virksomheder bliver udnyttet af de så-

kaldte annoncehajer, er disse aftaler eller påståede aftaler indgået som led i erhverv,

selv om de pågældende personer, der driver disse nystartede erhvervsvirksomheder,

primært er lønmodtagere og private forbrugere. I bl.a_ sådanne sager burde det være

muligt i større omfang, end det hidtil har vist at være, at kunne opnå fri proces, idet

de økonomiske betingelser klart ville være opfyldte. Disse personers behov for

hjælp bliver ikke mindre af, at de rar et momsnummer.

Også i andre tilfælde, hvor en tidligere erhvervsdrivende har måttet lukke sin virk-

somhed med efterfølgende store økonomiske problemer, kunne det være rimeligt og

hensigtsmæssigt, at en sådan person kunne få fri proces til at føre retssager om for-

hold, som kunne være af væsentlig betydning for den pågældendes fremtid, Hånd-

værksrådet forestiller sig ikke en generel, meget vid adgang til at yde fri proces i

disse sager, men at der gives bedre mulighed for fri proces end den nuværende.

Herudover har Håndværksrådet ikke kommentarer, men vil afslutningsvis udtrykke

glæde over, at det nu langt om længe ser ud til, at der gennemføres såvel en en-

strenget inkassoproces som en småsagsproces.

Medvenli_ hilse

Andersen

ter

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Jmt. modt.

MAJ

20114

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

YgReri

29-04-2004

Ang.:Høring over Retsplejerådets betænkning om

adgangen til domstolene

ng modtaget Retsplejerådets

Dansk Byggeri har med brev af 13. januar 2004 til høri

Ill.

betænkning nr. 1436 om reform af den civile retspleje

er skitseret i betænkningen, og

Dansk Byggeri ser overordnet positivt på de tiltag, der

tel 6, 8 og 9 og for så vidt an-

organisationen har ikke umiddelbart bemærkning til kapi

herom.

går kapitel 10 henvises til tidligere afgivet høringssvar

Bemærkning til kapitel 7, Sagsomkostninger.

sagsomkostninger ved gennemfø-

Mange erhvervsvirksomheder oplever, at de faktiske

es af ile omkostninger, der til-

relse af en retssag, der vindes 100 % langt fra modsvar

kendes.

mer på niveau med et normalt

Tilkendte sagsomkostninger bør fastsættes så de kom

advokathonorar for det udførte arbejde.

mulighed for at opnå dæk-

I mange tilfælde, vil den i afsnit 4.2 optrykte tabel ikke give

ning for de normale omkostninger.

samtidig gøres klart, at

Det foreslås derfor, at satserne i tabellen forhøjes, og at det

tabellen alene skal være vejledende.

Bemærkninger til Kapitel 11, Småsagsprocessen.

af en småsagsproces, der

Dansk Byggeri ser med tilfredshed på forslaget til indførelse

på en enkel, hurtig og billig

vil dække et stort behov for at få løst ukomplicerede sager

måde.

sagsprocessen gør op-

Vi går ud fra, at retten også i sager der behandles under små

mærksom på muligheden for behandling ved ankenævn.

Med venlig hilsen

Dansk Bygger

Britta Helseby

•,er.eriets

Lo v

aidelifig.

Nr. Voldgade 106

Postbox 2125

1015 København K

Telefon 72 16 00 00

Telefax 72 16 00 10

www.danskbyggeri.dk

info @danskbyggeri.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

simt. modt.

-.9.

MRS.

2004

GyH SAU3AHH3 31VH3811

Den 8. marts 2004

BB/ame

Sagsnr. 200400087-3

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

LIRER har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Med venlig h

,.---"-

33 69 40 44

irekte nr.:

E-mail: [email protected]

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

Nørre Voldgade 29 • Postboks 2192 . DK-1017 København K

Tel: 33 69 40 44 • Fax: 33 93 85 40 www.liber.dk • e-mail: [email protected]

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

DANMARKS REDERIFORENING

(DANISH SHIPOWNERS' ASSOCIATION)

2 l .

Justitsministeriet

Lovafdelingen - Jens Røn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Jrnt. melt,

3 0 ApR 2004

29. april 2004

ulr/be - 569/900001

Miring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Vi henviser til Justitsministeriets brev af 13. januar 2004 - Sagsnr. 2003-740-0247 -

hvormed fremsendtes Betænkning nr. 1436/2004 om Reform af den civile retspleje III

(adgang til domstolene), og skal meddele, at betænkningen ikke giver Danmarks

Rederiforening anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

DANMARKS REDERIFORENING

'.D.V.

in. Rasmussen

Ju.stitsrrni.--;tersi stes -c

AMALIEGADE 33 * DK-1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 33 11 40 88 * TELEFAX: +45 33 11 62 10

E-mail: info©shipawners.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10,

1216 København K

Akt.nr.

Dansk Arbejdsgiverforening

Vester Voldgade 113

1790 Kobenhavn V

Telefon 33 38 90 00

Telefax 33 12 29 76

Kontortid 8.30-16.30

E-mail: [email protected]

Giro 5 40 08 99

dnIt° MOO.

8 mA / 2004

14. maj 2004

TBS

J. nr. 982048

Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet blandt andre Dansk Arbejdsgiver-

forening om en udtalelse om Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III

(Adgang til domstolene).

For så vidt angår DA's bemærkninger til betænkningens kapitel 12 vedrørende betalingspå-

krav henvises til telefax af 20. februar 2004.

For så vidt angår den øvrige del af betænkningen finder DA generelt, at der er tale om fornuf-

tige og velafbalancerede ændringsforslag.

Dog finder vi anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger til betænkningens

kapitel 7 og 9:

Ad kapitel 7 — Sagsomkostninger:

Det er efter DA's opfattelse væsentligt at fastholde hovedreglen om, at den tabende part på-

lægges at betale sagsomkostninger til den vindende part uanset, om parterne er repræsenteret

af en interesseorganisation.

DA er enig i, at det i visse sager forekommer rimeligt i forbindelse med omkostningsspørgs-

målet at tage hensyn til, om parterne er repræsenteret af f.eks. en interesseorganisation. Det er

imidlertid DA's opfattelse, at det snarere bør være i sager af principiel karakter end i sager,

hvis udfald konkret er tvivlsomt, at adgangen til hel eller delvis ophævelse af sagsomkostnin-

gerne bør anvendes.

Ad kapitel 9 — Fri proces og retshjælpsforsikring:

Generelt finder DA det rimeligt, at der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om fri

proces foretages en vurdering af, om ansøgeren har rimelig udsigt til at få medhold i sagen.

Det fremgår af betænkningen, at der allerede i dag i praksis foretages en lempelig vurdering i

relation til spørgsmålet om ansøgerens udsigt til at få medhold i forbindelse med ansøgninger

om fri proces i sager om ansættelsesforhold.

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

&C,

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

I betænkningen er der imidlertid lagt op til en væsentlig lempelse af adgangen til at opnå fri

proces bl.a. i sager om opsigelse og ophævelse af ansættelsesforhold, idet det foreslås, at der

fremover skal meddeles fri proces i sådanne sager med mindre, andre hensyn (udsigt til med-

hold, sagens værdi, omkostningernes størrelse eller muligheden for nævnsbehandling) klart

taler imod. Dette må opfattes således, at det forudsættes, at der fremover som altovervejende

hovedregel vil blive bevilget fri proces i afskedigelsessager.

Sammenholdt med forslaget om en væsentlig forhøjelse af grænsen for fri proces for samle-

vende vil der efter DA's opfattelse være risiko for, at der fremover vil blive indbragt et bety-

deligt større antal sager om afskedigelse for domstolene, hvorunder arbejdsgiveren frifindes.

Dette vil efter DA's opfattelse være en uacceptabel konsekvens.

Det er naturligvis til betydelig gene for den enkelte arbejdsgiver at blive mødt med et ube-

grundet søgsmål i forbindelse med afskedigelse af en medarbejder. Uanset, om arbejdsgiveren

bliver frifundet under sagen, vil en sådan sag kunne påføre den pågældende arbejdsgiver be-

tydelige udgifter, der ikke dækkes af eventuelle tilkendte sagsomkostninger, ligesom en sådan

sag kan medføre et betydeligt tidsforbrug i forbindelse med forberedelse af sagen m.v.

I sager om afskedigelse er der således efter DA's opfattelse absolut ikke grundlag for en yder-

ligere lempelse af kravene i forbindelse med vurderingen af ansøgerens udsigt til at få med-

hold i sagen.

Under alle omstændigheder bør der efter DA's opfattelse i forbindelse med ansøgninger om

fri proces i sager om ansættelsesforhold lægges vægt på, om -ansøgeren er medieut af en faglig

organisation, der tilbyder retshjælp til sin medlemmer.

Med venlig hilsen

DANSKARBEJDSGIVERFORENING

AAkt

ne Benedi te Skyum

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening

Vester Voldgade 113

1790 Kobenhavn V

Telefon 33 38 90 00

Telefax 33 12 29 76

Kontortid 8.30-16.30

E-mail: [email protected]

Giro 5 40 08 99

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10,

1216 København K

14. maj 2004

TBS

J. nr. 982048

Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet blandt andre Dansk Arbejdsgiver-

forening om en udtalelse om Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III

(Adgang til domstolene).

For så vidt angår DA's bemærkninger til betænkningens kapitel 12 vedrørende betalingspå-

krav henvises til telefax af 20. februar 2004.

For så vidt angår den øvrige del af betænkningen finder DA generelt, at der er tale om fornuf-

tige og velafbalancerede ændringsforslag.

Dog finder vi anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger til betænkningens

kapitel 7 og 9:

Ad kapitel 7 — Sagsomkostninger:

Det er efter DA's opfattelse væsentligt at fastholde hovedreglen om, at den tabende part på-

lægges at betale sagsomkostninger til den vindende part uanset, om parterne er repræsenteret

af en interesseorganisation.

DA er enig i, at det i visse sager forekommer rimeligt i forbindelse med omkostningsspørgs-

målet at tage hensyn til, om parterne er repræsenteret af f.eks. en interesseorganisation. Det er

imidlertid DA's opfattelse, at det snarere bør være i sager af principiel karakter end i sager,

hvis udfald konkret er tvivlsomt, at adgangen til hel eller delvis ophævelse af sagsomkostnin-

gerne bør anvendes.

Ad kapitel 9 — Fri proces og retshjælpsforsikring:

Generelt finder DA det rimeligt, at der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om fri

proces foretages en vurdering af, om ansøgeren har rimelig udsigt til at fa medhold i sagen.

Det fremgår af betænkningen, at der allerede i dag i praksis foretages en lempelig vurdering i

relation til spørgsmålet om ansøgerens udsigt til at få medhold i sagen i forbindelse med an-

søgninger om fri proces i sager om ansættelsesforhold.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Landsorganisationen i Danmark

Danish Confederation of Trade Unions

Islands Brygge 32D

Postboks 340

2300 København S

Telefon 3524 6000

3524 6300

Fax

E-mai l [email protected]

Sagsnr. 60.03-98-1105

Vores ref. TAIiisru

Deres ref. 2003-740-0247

Jmt. modt.

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Den 5. maj 2004

- 6 MAJ 2004

til domstolene

Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang

ar 2004 skal LO tillige på

Med henvisning til Justitsministeriets skrivelse af 13. janu

og SiD udtale følgende:

vegne af vores høringsberettigede medlemsforbund HK

r i landsretten forhø-

I betænkningen side 247f foreslås, at retsafgiften i ankesage

jes til 50 % højere end i første instans.

ensartede afgørelser

Imidlertid er det af hensyn til at sikre materielt rigtige og

tte anke. Dette er netop

ofte nødvendigt for de faglige organisationer at iværksæ

laget.

baggrunden for to-instansprincippet, der modvirkes af fors

der adskillige steder (fx

I betænkningens kapitel 7 om sagsomkostninger lægges

af interesseorganisatio-

side 254, 255, 289 og 293) op til negativ særbehandling

ner, herunder faglige organisationer.

resseorganisationer skulle

Der anføres ingen egentlig begrundelse for, at inte

heden på det forhold,

særbehandles. Der er anledning til at henlede opmærksom

mandatar for et eller flere

at organisationerne i stort set alle sager optræder som

sretlige regler har et rets-

medlemmer, der i henhold til organisationers forening

krav på at få retshjælp.

skal stilles anderledes

Det er uforståeligt, at en organisation i et sådant tilfælde

end det medlem, der optrædes på vegne af.

incassoproces. I kapi-

I betænkningens kapitel 10 foreslås en frivillig summarisk

til behandling af tvistige

tel 11 foreslås derimod en obligatorisk småsagsproces

civile retssager om — som det siges - mindre krav.

ver at være mindre vig-

Det bemærkes hertil, at sager om mindre krav ikke behø

på mere end 50.000 kr.

tige endsige principielle for det enkelte medlem end krav

løsningsmuligheder er i sa-

Hertil kommer, at erfaringen viser, at der ofte ingen

en advokat.

ger mod arbejdsgivere, før dissehliver repræsenteret af

en sag er egnet til en

Vi fi nder, at parterne er bedst egnede til at vurdere, om

betænkeligheder ved

småsagsproces. Hertil kommer, at der er store principielle

at påtvinge parterne en summarisk procesfoini.

Justitsministeriets

Lovafdeling

c75

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Procesfoi knen bør derfor være frivillig for sagsøgeren, der jo ikke har nogen inte-

resse i unødige omkostninger.

I betænkningen side 459ff foreslås en forenklet appelbehandling af domme af-

sagt i småsagsprocesser.

Vi kan her tilslutte os mindretallets betænkeligheder. Hertil kommer, at valget af

småsagsproces kan vise sig at have været forkert. For at rette op herpå bør det

være muligt at vælge en helt sædvanlig ankebehandling med mundtlig

forhandling.

P. D. V.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det Danske Voldgiftsinstitut • Copenhagen Arbitration

33 13 37 00 • Telefax: +45 33 13 04 03

Vesterbrogade 2 B, 2. • DK-1620 København V • Telefon: +45

CVR-nr.: 13 54 29 37

e-mail: voldgift©voldgift.dk • web: www.denarbitra.dk •

Justitsministeriet, Lovafdelingen, Procesretskontoret

Att.: Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Deres j.nr. 2003-740-0247

Dato : 30. apri12004

J.nr. : K-1

Sekr. : Anette Christensen

jrat. modt®

Betænkning 1436/2004

Retsplejerådet — Reform af den civile retspleje III -

2004 og mit brev af 11. februar 2004

Under henvisning til Justitsministeriets brev 13. januar

1436/2004 vedrørende

meddeles, at Retsplejerådets øvrige forslag i Betænkning nr.

skal det

dgiftsinstitut anledning til be-

sin af den civile retspleje III ikke giver Det Danske Vol

refo

mærkninger.

venlig hilsen

Per Hel igh

` - \A-

eriets

Lo valueLing

Danske Bank, Nytorv Erhvervsafd., reg. nr. 4180, konto nr. 4180503080,

Frederiksberggade 1, Postboks 2023, DK-1012 København K

:-\`\

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

00 • Telefax:

+45 33 13

04 03

Vesterbrogade 2 B, 2. • DK-1620 København V • Telefon: +45 33 13 37

03 44 12

e-mail: [email protected] • web: www.voldgift.dk • CVR-nr.: 61

Justitsministeriet, Lovafdelingen, Procesretskontoret

Att.: Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Deres j.nr.: 2001-740-0084 og 2001-740-0100

Dato : 30. april 2004

J.nr. : I-1

Seler. : Anette Christensen

Jmt. modt.

3 MAJ

2004

Betænkning 1436/2004

Retsplejerådet — Reform af den civile retspleje III -

mit brev af 11. februar 2004

henvisning til Justitsministeriets brev 13. januar 2004 og

Under

nkning nr. 1436/2004 vedrørende

det meddeles, at Retsplejerådets øvrige forslag i Betæ

skal

nævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

reform af den civile retspleje III ikke giver Voldgifts

anledning til bemærkninger.

venlig hilsen

er Hel igh

Justitsminiqteriets

Lovalueling

11519,

Danske Bank, Nytorv Erhvervsafd., reg. nr. 4180.konto nr. 41802

Frederiksberggade 1, Postboks 2023, DK-1012 København K

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

STATSAMT ET FRED

Ak«.nr,

ER I

t.) /

BORG

Foreningen af Statsamtmænd

v. Christian Tronning

Statsamtet Frederiksborg

Roskildevej 10 A

3400 Hillerød.

Jmt. Mdt

11 APR, 2004

12.

april 2004

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

-740-0247) anmodet foreningen af

d. 13. januar 2004

(j.

nr. 2003

Justitsministeriet har

om reform af den civile retspleje III.

udtalelse om betænkning nr. 1436/2004

statsamtmænd om en

havde bemærkninger til

lse af 10.februar 2004, at man ikke

Foreningen meddelte ved skrive

inkassoproces.

betænkningens forslag til forenklet

dringer i reglerne om kompetencen til

id ikke anbefale Rådets forslag om æn

Foreningen kan imidlert

tning, at den gældende

er foreningens mening tages i betrag

at meddele fri proces. Det må eft

enkel og velkendt af

meddeler fri proces i første instans er

ordning, hvorefter statsamterne

2002 androg omkostningerne

kostningsmæssig billig for det offentlige I

borgerne, og at den er om

ansøgninger således 810 h. pr. sag.

tsamternes behandling af fri proces

ved sta

meddeles af den ret,

petence skal deles, således at fri proces

Rådet foreslår, at statsamternes kom

ges en nærinere vurdering af,

indbringes for, hvis der ikke skal foreta

sagen er indbragt for eller kan

opregnede sager, herunder de

i sagen. Det gælder en række næluiere

om sagsøgeren vil få medhold

fri proces i første instans af

teskabssager. I andre tilfælde meddeles

fleste, men ikke alle æg

ren har en retshjælpsforsikring eller

dog skal afslå fri proces, hvis ansøge

Civilretsdirektoratet, der

ældende sag.

anden forsikring, der dækker den påg

ne, der vil opleve det som

betydelig serviceforringelse for borger

Dette system vil medføre en

de system. Borgerne vil kunne

modsætning til det nugældende enstrenge

vanskeligt forståeligt i

myndighed til den anden.

risikere at blive henvist fra den ene

le bevilling til fri proces vil

ænkes tillagt kompetencen til at medde

I de sager, hvor domstolene tilt

få medhold i sagen, og hvis

illing, hvis ansøgeren åbenbart ikke vil

retten skulle afvise at give bev

mer, der har givet afslaget, være

ant afslag på fri proces, vil den dom

retssagen føres trods et såd

således, at domstolene skal foretage

andling i realiteten. Forslaget medfører

inhabil ved sagens beh

ses tvivl om rettens

hvilket kan indebære, at der kan rej

en forhåndsvurdering af sagerne,

udgør efter foreningens

den senere realitetsbehandling. Dette

fuldstændige upartiskhed ved

erådets forslag.

væsentlig principiel svaghed ved Retsplej

opfattelse en

e, har statsamterne et kendskab til

ger, som agtes indbragt for domstolen

I mange ægteskabssa

fri proces behandles

andlet deres konflikter. En ansøgning om

parterne, fordi man tidligere har beh

således at retssag undgås.

et mægler og opnår ikke sjældent forlig,

derfor i lyset heraf, og statsamt

O'/

7/(-

USTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

fri proces i ægteskabssager mister

r Rådets forslag om domstolsbehandling af bevillinger til

Efte

es system. Det hjælper i den

denne meget væsentlige fordel ved det gældende fri proc

man

n som Rådet fremhæver i betænkningen s. 384,

forbindelse kun i meget begrænset omfang, at rette

øde i forbindelse med behandlingen af

vil have mulighed for at indkalde parterne til et retsm

modsætning til statsamtet notinalt ikke et

ansøgningen om fri proces. Retten har nemlig i

forudgående kendskab til ansøgerne.

fri proces foreslås overført til

det omfang statsamternes kompetence til at meddele

Også i

orringelse for borgerne. Det skyldes,

lretsdirektoratet i første instans vil det betyde en servicef

Civi

grundlag, men ikke sjældent indebærer både

at sagerne i dag ikke kun bliver behandlet på skriftligt

for mange vanskeliggøre kommunikationen,

telefonisk kontakt og fremmøde på statsamtet. Det vil

kkende central myndighed.

at kompetencen overføres fra en lokal til en fjern landsdæ

ts forslag om samordning mellem fri

en af Statsamtmænd kan tilslutte sig Retsplejeråde

Forening

fri proces fremover ikke skal kunne

es og retshjælpsforsikring, således at en ansøgnin om

proc

til, om det vil yde dækning i henhold til

behandles før, forsikringsselskabet har taget stilling

det imidlertid vigtigt at tilstræbe en ordning,

retshjælpsforsikringen. Efter foreningens opfattelse er

ger om fri proces ikke bliver

for en høj grad af brugervenlighed, således at en ansø

der er udtryk

en. Hvis kompetencereglerne ikke

d mellem forsikringsselskabet og fri procesmyndighed

kastebol

foreslået af professor Erik Werlauf i

res, vil statsamterne derfor være villige til som

ænd

anmeldelser til forsikringsselskaberne som

Retsplejerådets betænkning s. 357 i givet fald at foretage

led i sagsbehandlingen.

i øvrigt foreningen anledning til

ts forslag i betænkning nr. 1436 giver ikke

Retsplejeråde

bemærkninger.

enl.

Christian

rø

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Foreningen af Statsamtsjurister

Viborg den 2. maj 2004

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Arnt. modt.

- 4 MAJ 2004

det foreningen af

r 2004 (j. nr. 2003-740-0247) anmo

Justitsministeriet har d. 13. janua

om reform af den civile

else om betænkning nr. 1436/2004

statsamtsjurister om en udtal

retspleje Ill.

reglerne om kompetencen til

befale Rådets forslag om ændringer i

Foreningen kan ikke an

gældende ordning, hvorefter

s. Efter foreningens mening er den

at meddele fri proce

rgerne, og den

ste instans, enkel og velkendt af bo

før

statsamterne meddeler fri proces i

e ved statsamternes

for det offentlige. Omkostningern

er omkostningsmæssig billig

kun ca. 800 kr. pr. sag.

af fri procesansøgninger er således

behandling

således at fri proces meddeles af

tsamternes kompetence skal deles,

Rådet foreslår, at sta

, hvis der ikke skal foretages en

indbragt for eller kan indbringes for

den ret, sagen er

i sagen. Det gælder en række

g af, om sagsøgeren vil få medhold

nærmere vurderin

ikke alle ægteskabssager.

nede sager, herunder de fleste, men

nærmere opreg

tsdirektoratet, der dog skal

fri proces i første instans af Civilre

I andre tilfælde meddeles

g eller anden forsikring, der

ansøgeren har en retshjælpsforsikrin

afslå fri proces, hvis

dækker den pågældende sag.

med det forslag, der

s opfattelse f.eks. være i modstrid

Dette system vil efter foreningen

ved statsamterne. Det vil

fter alle ægteskabssager skal starte

påtænkes gennemført, hvore

spørgsmålet om fri proces til

ligt for borgeren at forstå, hvorfor

derfor være yderst vanske

der er førsteinstans.

e kunne afgøres af den myndighed

ægteskabssag ikke skull

tsamterne allerede

indbragt for domstolene,' har sta

I ægteskabssager, som agtes

ldent forlig, således at

tsamtet mægler og opnår ikke sjæ

kendskab til parterne, og sta

retssag undgås.

proces i ægteskabssager

domstolsbehandling af bevillinger til fri

Efter Rådets forslag om

e fri proces system.

get væsentlige fordel ved det gældend

mister man denne me

vi Mogens Andersen, formand

ade 2-4, 8800 Viborg,

c/o Statsamtet Viborg, St. Sct. Hansg

E-mail: meavi©statsamt.dk

Lo v

umeling

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

omfang, at retten som Rådet

Det hjælper i den forbindelse kun i meget begrænset

d for at indkalde parterne til et

fremhæver i betænkningen s. 384, vil have mulighe

ingen om fri proces. Retten har

retsmøde i forbindelse med behandlingen af ansøgn

ende kendskab til ansøgerne.

nemlig i modsætning til statsamtet normalt ikke et forudgå

til at meddele bevilling til fri

I de sager, hvor domstolene tiltænkes tillagt kompetencen

ren åbenbart ikke vil få medhold

proces vil retten skulle afvise at give bevilling, hvis ansøge

fri proces, vil den dommer, der

i sagen, og hvis retssagen føres trods et sådant afslag på

iteten. Forslaget medfører

givet afslaget, være inhabil ved sagens behandling i real

har

ing af sagerne, hvilket kan

des, at domstolene skal foretage en forhåndsvurder

såle

e upartiskhed ved den senere

indebære, at der kan rejses tvivl om rettens fuldstændig

opfattelse en væsentlig principiel

realitetsbehandling. Dette udgør efter foreningens

svaghed ved Retsplejerådets forslag.

proces foreslås overført til

omfang statsamternes kompetence til at meddele fri

Også i det

serviceforringelse for borgerne.

lretsdirektoratet i første instans vil det betyde en

Civi

14.500 sager om fri proces i

er det gældende system afgøres der årligt ca.

Und

på skriftligt grundlag, ikke sjældent

statsamterne, der uanset sagerne kun bliver behandlet

e på statsamtet. Det vil for mange

indebærer både telefonisk kontakt og fremmød

overføres fra en lokal til en fjern

vanskeliggøre kommunikationen, at kompetencen

landsdækkende central myndighed.

selv i de nuværende mindre

t af sager er endvidere tilstrækkeligt til, at der -

Antalle

behandle sagerne. Det er foreningens

statsamter - er tilstrækkelig faglig kompetence til at

ætte på statsamternes behandling af

klare opfattelse, at Civilretsdirektoratet intet har at uds

nu foreslås en centralisering af dette

sagerne om fri proces, og det kan derfor undre, at der

område.

at der nyoprettes en afdeling i

at sikre en klageadgang foreslår Retsplejerådet,

For

Procesbevillingsnævnet til behandling af klager.

organisationer til behandling

kommer ikke velbegrundet, at foreslå yderligere nye

Det fore

e en bureaukratisering af et

klagesager. Dette er efter foreningens opfattels

— fungerer udmærket.

forvaltningsområde, som for øjeblikket — så vidt vides

om fri proces fremover ikke

syn til Retsplejerådets forslag om at en ansøgning

Med hen

stilling til, om det vil yde dækning i

kunne behandles før, forsikringsselskabet har taget

skal

ningen, at der kan være visse

henhold til retshjælpsforsikringen, finder fore

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i forslaget.

re at opnå hjælp til at føre sag,

n vil kunne få den opfattelse, at det er vanskelige

Borgere

forsikringsselskabets opfattelse ikke

efter den nugældende praksis. Om borgeren efter

end

at føre proces, vil ikke nødvendigvis

efter forsikringsbetingelserne har rimelig grund til

ldt. Dette kan i visse

almindelige betingelser for fri proces ikke er opfy

betyde, at de

skelne mellem betingelseren i

medføre et retstab for borgeren, der ikke kan

situationer

fri proces.

retshjælpsforsikringen og de almindelige betingelser for

v/ Mogens Andersen, formand

rg,

c/o Statsamtet Viborg, St. Sct. Hansgade 2-4, 8800 Vibo

E-mail: [email protected]

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

foretage en vurdering er

Det bemærkes, at forsikringsselskabernes mulighed for at

statsamterne i videre omfang

svækket i forhold til de muligheder statsamterne har, idet

har mulighed for.

kan foretage høring af modparten, end en privat organisation

gt foreningen anledning til

Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1436 giver ikke i øvri

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Viborg,

c/o Statsamtet Viborg, St. Sct. Hansgade 2-4, 8800

E-mail: [email protected]

vi Mogens

Andersen, formand

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

10/05 2004 15:45 FAX 33307270

SAIS

001

Københavns Retshjælp

Tietgensgade 31 C • 1704 København V

Akt.nr.

København V, den 10. maj 2004

Kontortid:

Mandag - Torsdag 19.00-21.00

Fredag 19.00-20.00

Lerdag lukket

33 11 06 78 i kontortiden

6 47 Og 90

Telefon:

Girokonto:

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Procesretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Journal nr.

Bedes anført ved skriftlig besvarelse

Høringsvar vedrørende. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstole-

ne.

Under henvisning til Ministeriets brev af 13. januar 2004 skal Københavns Retshjælp fremkom-

me med følgende bemærkninger, idet Københavns Retshjælp er bekendt med høringssvar afgivet

af Århus Retshjælp:

Som det også er påpeget af Århus Retshjælp i deres høringssvar har Retsplejerådet, jfr. bet. s.

348, ikke fundet retshjælp i administrative klagesager omfattet af kommissoriet. Af den grund er

det naturligt ikke at behandle emnet, men det er tvivlsomt, om det er heldigt at foretage en samlet

vurdering al retshjælpsinstitutionernes forhold, når det er således, at en ikke uvæsentlig del al de

der behandlede sager rent faktisk er administrative klagesager. Københavns Retshjælp kan derfor

i det hele tiltræde Århus Retshjælps bemærkninger omkring de administrative klagesager; men

skal dog tilføje, at en række administrative klagesager blandt andet som følge af de senere års re-

geludvikling har ændret karakter i retning af egentlig retlige tvister, hvor der i høj grad er brug

for, at - ikke mindst samfundets svageste — kan blive repræsenteret af en retshjælpsinstitution for

at undgå dels en følelse af magtesløshed hos borgeren, dels en unødigt, hidsig vidtløftiggørelse

af forvaltningsprocessen. Med andre ord har en fornuftig bistand til borgeren i en række tilfælde

den virkning, at forvaltningsprocessen kan gennemføres smidigere og med mindre ressourcean-

vendelse hos det offentlige til følge.

Københavns Retshjælp har i mange år foretaget ganske omfattende optællinger af diverse para-

metre for vort arbejde, og det er naturligvis rimeligt, at der kan skaffes pålidelige oplysninger

om, hvad statens tilskud anvendes til. Imidlertid ses det, jfr. bet., bilag 3, s. 587, at antallet af sa-

ger / ny henvendelser er relativt stabilt, hvorfor en udbetaling på baggrund af antal henvendelser

ikke nødvendigvis vil have nogen væsentlig styrende funktion. Der er imidlertid tillige fra

Retsplejerådet foreslået en tidsopgørelse pr. sag. Dette må, for at være anvendeligt, forudsætte

dels, at alle rådgivere er lige gode, dels at sagsbehandlingstiden (i form af rådgivning) er propor-

tional med nytteværdien af rådgivningen. Det er ikke altid tilfældet og behøver heller ikke altid

være det. Med frivillig arbejdskraft og til dels studerende med mindre erfaring er der en risiko

for, at der ydes for lang rådgivning i en sag, hvor klienten hellere skulle have været informeret

om, at hun eller han ikke havde mulighed for at vinde frem med sit synspunkt. På den anden side

henvendelse i denne sag kan kun finde sted en tirsdag mellem kl. 19 og 21.

JUSTITSMINIKT21

Lovafdeling

yc _ ULY-r-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

10/05 2004 15:45 FAX 33307270

SAIS

CØ002

står den relativt mindre sag, som for den enkelte kan have en sådan betydning, at den bør be-

handles, uanset at den kræver en del ressourcer.

På denne baggrund er det nok tvivlsomt, om der kommer et nyttigt redskab ud af en blanket pr.

henvendelse med angivelse af anvendt tid på sagen. Det var måske værd at overveje en slags

kvalitetsrevision i stedet. Herved tænkes på, at der ud over tal bør gives oplysning om arbejdets

tilrettelæggelse, herunder bemanding, kontrol med konkret sagsbehandling, kursustiltag, stabili-

tet i fremmøde etc. Endvidere kunne det være relevant at søge afdækket, hvilke klienter, der op-

når bistand i retshjælpsinstitutionerne.

I forbindelse med Retsplejerådets forslag til udvidet indberetningsblanket er det foreslået, at den

rådsøgendes navn og cpr-nummer skal angives, jfr. bet. s. 346. I Københavns Retshjælp registre-

res ikke epr-numre. Da blanketterne tænkes underskrevet af rådgiveren, og de hidtidige tal for

henvendelser er kendt, er det vor opfattelse, at der skal tungtvejende grunde til for at indføre en

registrering af cpr-numre, med de muligheder det vil kunne skabe for samkøring med andre regi-

stre.

d venlig hilsen.

Lars Plum

vicechef

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

n't

2004°

1770dt

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Procesretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

å thus retshjælp

Åbningstider:

Mandag 17.00-19.00

Tirsdag 13.00-15.30

Onsdag 13.00-15.30

Torsdag 13.00-15.30

Torsdag 17.00-19.00

Dato: 6. maj 2004

Vedr.: Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004.

Århus Retshjælp fremsender hermed vort høringssvar vedrørende ovennævnte betænkning.

Bemærkningerne er udarbejdet sammen med Gellerupparkens Retshjælp og Arbejdernes Retshjælp i

Silkeborg.

Vi skal anmode om at blive hørt i forbindelse med, at der udarbejdes et regelsæt for området.

Med venlig hilsen

ÅRHUS RETSHJÆLP

Sør n

Ko .rchef

Bødker Balles Gård 15 D

8000 Århus C

Telefon: 86194700

Telefax: 87300630

E-post: post

aarhusretshiaelp.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

6. maj 2004

Høringssvar til Retsplejerådets betænkning nr. 1436

rnes Retshjælp i

Afgivet af Århus Retshjælp, Gelleru_pparkens Retshjælp og Arbejde

Silkeborg

Retshjælpsinstitutionernes sagskategorier.

stgrupper en gratis eller

Retsplejerådet (s. 330) definerer retshjælpens fodnål "at sikre lavindkom

til (alle) juridiske spørgsmål.

billig adgang til grundlæggende rådgivning og bistand med hensyn

vejelser imidlertid at være

I sit forslag til revision af retshjælpsordningerne synes Rådets over

sordningerne beskæftiger sig

præget af en snæver forståelse af, hvilke juridiske spørgsmål, retshjælp

orium, jfr. Afsnit 2.3 ikke indbefatter

med. Det hænger formentlig sammen med, at Rådets kommiss

administrative klagesager.

rne — at der er tale om de svageste

De karakteristika, der gælder rådsøgende i retshjælpsinstitutione

nerne beskæftiger sig med. Objektivt set kan

grupper — afspejler sig i de sagskategorier, institutio

grund af de rådsøgendes svage position

sagsgenstanden i den enkelte sag være lille, men netop på

dig retshjælp. Også arbejdets omfang med de

kan det være essentielt, at der ydes kvalificeret og grun

e har få ressourcer til selv at være aktive.

enkelte sager påvirkes af, at de rådsøgende gennemgåend

r, der vedrører en anden form for

For en dels vedkommende er der endvidere tale om sage

med.

lovgivning end den, advokater normalt beskæftiger sig

lse med retshjælp ved advokater —

Udover de sagskategorier, der er almindelige i forbinde

r — er en ikke uvæsentlig del af

familieretlige, lejeretlige, erstatningsretlige og lignende sage

bl.a. sociale sager og udlændingesager.

retshjælpsinstitutionernes sager forvaltningssager, herunder

model, der er opstillet i Rådets

Netop forvaltningssagerne passer meget dårligt med den

g og langvarig sagsbehandling med megen

betænkning, idet de ofte indebærer en meget besværli

brevveksling.

Rådsøgende i retshjælpsinstitutionerne.

i to kategorier: Den ene kategori

Retshjælpsinstitutionernes rådsøgende kan groft set opdeles

retshjælpstilbud, herunder retshjælp

af mennesker, der lige såvel kunne profitere af andre

udgøres

flere henseender er fattige på ressourcer af

ved advokater. Den anden består af mennesker, der i

ne sidste kategori har ifølge

økonomisk, uddannelsesmæssig og anden art_ Den

e retshjælpstilbud end

retshjælpsforskningen vanskeligt ved at profitere af andr

endvidere, at de sjældent har gavn af

jælpsinstitutionerne . Karakteristisk for denne gruppe er

retsh

indsats, idet de har svært ved især skriftlig

ltstående råd, men har behov for en videregående

enke

den ofte sammensatte problemer, idet traditionelle

kontakt til myndigheder og andre. De har desu

omiske og forsørgelsesinæssige.

juridiske problemer er kombineret med økon

Retshjælpsinstitutionernes økonomi

ionernes opgaver i at være de

for består en væsentlig del af retshjælpsinstitut

Som nævnt oven

skriftligt - eller mundtligt -

rupper der kun vanskeligt kan formulere sig

befolkningsg

behjælpelige med access to justice.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

rne følger sagerne såvel ved

Der er således i stort omfang tale om at retshjælpsinstitutione

titutionerne i praksis

henvendelse til offentlig og private modparter, ligesom retshjælpsins

ndling i nævn og rekurs til

overtager sagsbehandlingen som partsrepræsentant ved beha

overordnede myndigheder.

ets forslag om honorering af

Ovennævnte betydelige arbejdsopgaver bevirker, at Retsplejeråd

t selv opmærksom på, idet man

retshjælp efter 1, 2 og 3 må modificeres. Dette er Retsplejeråde

kud og yderligere tilskud

(side 345) dels lægger op til en opsplitning af tilskud i basistils

behandling ved retshjælpsinsti-

(trinene 1, 2 og 3) og dels anerkender den videregående sags

tutionerne.

skal bevares som basistilskud for at

Det er vores opfattelse, at en væsentlig del af tilskuddet

men at en honorering af ydelser i

kunne tilgodese netop retshjælpen til de svage grupper,

udtryk for omfanget af den samlede

øvrigt (trin 1, 2 og 3) kun delvist kan tages som

af langvarige sager som kun

arbejdsindsats. Trinmodellen er ikke anvendelig i den type

den primære finansiering ske

retshjælpsinstitutioner er villige til at behandle. I disse sager må

via basistilskuddet.

tilskudsgrundlaget vil trinmodellen

Såfremt basisydelserne ikke bliver den væsentlige del af

e for de svageste grupper.

ikke afspejle retshjælpsinstutionernes virkelighed til skad

katretshjælpsydelserne.

Ydelser efter trinmodellen bør være lovpligtige i lighed med advo

opretholde den telefoniske rådgivning

Såfremt man ønsker, at retshjælpsinstitutionerne skal

må der tages hensyn til dette i tilskudsordningen.

af sagsområder som rådsøgendes

Retshjælpsinstitutionerne er ret forskellige i såvel fordelingen

er en gennemsnitlig sag om socialretlige

baggrund. Der er stor forskel på hvor mange ressourc

er. Samtidig er der sager, hvor rådsøgende

problemstillinger og en typisk sag om kontraktsret kræv

og forklaring. En rådsøgende der er

er udlænding med dertil hørende øget tidsforbrug til tolkning

sk stillet, men er ofte meget lettere hjælpe.

studerende er ofte mindst lige så dårligt økonomi

indflydelse på det gennemsnitlige

Retshjælpsinstitutionernes geografiske placering har stor

ressourceforbrug pr. sag.

øget på forenkling ikke der ved fortaber

Retshjælpsinstitutionerne skal opfordre til, at man i fors

stilskuddet.

muligheden for at tage individuelle hensyn i f.eks. basi

Kapitalisering af den frivillige indsats

eller delvist frivillige indsats har

Retsplejerådet nævner - fuldt berettiget - at den helt

ingsniveau. Retsplejerådet finder derfor, at

betydning for retshjælpsinstitutionernes omkostn

3 ikke bør afregnes med samme takst som

ydelserne til retshjælpsinstitutionerne for trin 2 og

den foreslåede afregning for advokatydelser.

ns fuldt berettiget, idet det frivillige

Retshjælpsinstitutionerne finder ikke denne konsekve

mest gives til støtte fosr de svage grupper, dvs. at

arbejde - som ovenfor nævnt - først og frem

gt i de ofte meget langvarige sager,

llige arbejde reducerer omkostningerne væsentli

det frivi

nævnt honoreres over basistilskuddet.

vedrører de svage grupper. Dette arbejde skal som

der

2 og 3 bør afregnes med samme

vor opfattelse at ydelserne for retshjælp efter trin

Det er derfor

takst som advokathjælpsydelserne.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Opsummering:

er at betjene de svage grupper, hvorfor en ydelse

tshjælpsinstitutionernes primære opgave

n kun kan få en afregning pr. sag efterlader disse

hovedsageligt baserer sig på, at ma

som

ang til en retslig bedømmelse af deres sag.

r uden reel mulighed for at opnå adg

gruppe

itutionerne

Den fremtidige udvikling af retshjælpsinst

utioners beliggenhed er uregelmæssigt

et konstaterer, at de private retshjælpsinstit

Retsplejeråd

lukkende, er beliggende i byer hvor der uddannes

over landet, idet de navnlig, men ikke ude

fordelt

i shjælpsinstitutionerne som udgangspunkt kræver

jurister eller socialrådgivere. Da hjælp ret

til retshjælp ved en privat

øde har kun en del af befolkningen adgang

personligt fremm

retshj ælpsinstitution.

alisering i forbindelse med

finder det allerede i lyset af institutionemes lok

Retsplejerådet

realistisk at forestille sig, at

nstitutioner med juridisk uddannelse ikke

uddannelsesi

gøres landsdækkende.

retshjælpsinstitutionerne skulle kunne

spunkt alt for defensivt.

Efter vores opfattelse er dette udgang

lighed for at der i alle

belserne må derfor være modsat, at skabe en mu

Udgangspunktet og bestræ

ved en privat retshj ælpsinstitution.

er af landet er et tilbud og retshjælp

områd

se vil kunne realiseres hen ad vejen.

ikke for en umulighed, at denne bestræbel

Vi anser det bestemt

re ønskeligt og muligt med en udbygning

idlertid at det signaleres, at det ville væ

Hertil kræves im

ktiske forhold omkring

stitutioner. Hidtil har de økonomiske og pra

og spredning af retshjælpsin

ution været et lukket land.

opstart af en privat retshjælpsinstit

institutioner ikke går

det væsentligt, at økonomi til opstart af nye

For så vidt angår offentlig støtte er

samarbejde mellem gamle

institutioner, hvilket ville lægge gift for et

fra økonomien til de hidtidige

res og udbygges, således at

samarbejde, der eventuelt kunne formalise

og nye institutioner. Et

at medvirke til opstart af

ner kunne honoreres som konsulenter for

tio

medarbejdere i de gamle institu

nye institutioner.

ekspansiv udvikling. Det oplyses

mener vi, at der er baggrund for en mere

Bemandingsmæssigt

arbejdet i en retshjælpsinstitution er så

giverne i de nuværende institutioner, at

enstemmigt fra råd

egne af landet er jurister

ssigt at det er vores opfattelse, at der i alle

givende fagligt og dannelsesmæ

der vil kunne engageres i drift af en privat

for at tiltrække jurastuderende,

og mulighed

retshj ælpsinstitution.

r må antages at være relativt

ygning af de private retshjælpsinstitutione

Omkostningerne ved en udb

ion i omkostningerne til

i et vist omfang at medføre en redukt

beskedne og må påregnes

advokatretshjælp.

dets indstilling om kun at

opfattelse, at der i stedet for Retsplejerå

Alt i alt er det således vores

hvis mål skal være

for og tilkendegives en offensiv strategi,

baggrund

bevare status quo skal skaffes

elig dækningsgrad i

utioner, derunder udbrede dem til en rim

sinstit

at udbrede de private retshjælp

hele landet.

en stor gruppe rådsøgende, der

kvalitativt velegnet retshjælpstilbud til

Udover at det vil være et

kvalitativ forbedring af unge

ess to justice, vil det bidrage til en

herved i realiteten får acc

ene dannelse.

jurastuderendes uddannelse og alm

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

LO Danmark

Att.: Jørgen Rønnov Bruun

Skive, den 22. april 2004

Vedr. Høringssvar.

Hermed fremsendes bemærkninger til betænkning nr. 1436 kapitel 9 vedrørende fri proces og

retshjælpsforsikring.

Indledende bemærkninger.

Retshjælpen opfatter "access to justice" som en fundamental ret, der i videst mulig udstrækning

bør sikres.

Som udgangspunkt finder retshjælpen, at den nuværende ordning vedrørende fri proces funge-

rer godt, men utvivlsomt med behov for enkelte forbedringer.

Forholdet til udenlandsk ret.

Det et retshjælpens opfattelse, at der i betænkningen i for lille udstrækning er taget hensyn til

behovet for ensartede regler vedrørende grænseoverskridende tvister.

I Justitsministeriets sagsnr. 2000-748/21-0023 var der nedsat et panel med henblik på at sikrer

"access to justice" i grænseoverskridende sager.

Væsentlige ændringer i fri proces og retshjælpsforsikringssystemet bør foretages med skelig

hensyntagen til at lette en samordning af EU-staternes regler herom.

Som bilag til denne skrivelse vedlægges høringssvar, der blev afgivet på dette tidspunkt.

Det er retshjælpens opfattelse, at fri proces instituttet skal være helt uafhængigt af retshjælpsfor-

sikringsordningen.

'Lelvokathuset@dvukatIlw.:t.d1; •Gironr. 5 08 10 09 .Reg.nr.

228032 CVR-nr. 19323595

C:\Documents and Settings\lei\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\OLK65\000005.DOC

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advo

Da adgangen til at føre sag primært skal sikres for personer med lave indtægtsforhold, bør det

principielt sikres ved en fri proces ordning, som fungerer selvstændigt og uden behov for sup-

plement fra forsikringsordninger, at alle har mulighed for at føre en sag, som har rimelig udsigt til

at give hel eller delvis medhold.

Forhåndsprøvelse.

Forhåndsprøvelse bør ikke afskaffes, men der er umiddelbart behov for en hurtigere sagsbe-

handling.

I retshjælpsrådgivningen opleves det ofte, at personer er nødt til enten at tage bekræftende til

genmæle eller løbe den risiko, at få en advokat til at skrive de første processkrifter uden at fri

proces er bevilliget.

Dette skyldes, at sagsbehandlingstiden kan være helt op til 3 måneder.

Forhåndsprøvelsen kan eventuelt lettes ved, at der, som det foreslås i betænkningen, er visse

sagsområder, hvor der er tale om så indgribende sager, at der bør ydes fri proces.

Retshjælpen er enig i, at kompetence til at give fri proces kan henlægges til domstolene i særlige

sagstyper vedrørende forældremyndighed, hel eller delvis medhold i huslejenævnssager og sa-

ger mod centrale statslige klagenævn.

Fri proces til sager af erhvervsmæssig karakter.

I den forbindelse er det retshjælpens opfattelse, at sager vedrørende bortvisninger, uberettigede

fyringer og anden form for ansættelsesret, hvor den ansatte ikke er omfattet af en overenskomst,

bør kunne opnå fri proces, ligesom ansættelsessager, der af andre grunde ikke kan behandles i

det arbejdsretslige system, bør kunne gives fri proces for arbejdstageren, såfremt de økonomi-

ske betingelser i øvrigt er opfyldt.

Der er netop i disse sager tale om en meget væsentlig forskel i styrkeforhold imellem arbejdsta-

ger og arbejdsgiver og det er retshjælpens erfaring, at en del sager, som burde være ført, ikke

bliver ført netop af økonomiske årsager indenfor dette felt.

Betingelser for fri proces herunder formue.

Retshjælpen finder, at der fortsat skal stilles økonomiske betingelser for opnåelse af fri proces,

men at der ikke skal tages hensyn til formue og slet ikke på den måde, som Retsplejerådet fore-

slår under 2.8 ved sammenfatningen.

Såfremt der er givet fri proces, men retten alligevel har mulighed for at skønne, at sagsomkost-

ningerne skal betales af den person, der har fri proces, bør dette være afklaret inden sagen op-

startes for at undgå usikkerhed.

Adgangen til at få en sag behandlet, bør være afhængig af den løbende indtægt og ikke om man

tidligere har haft større indtægter, som har berettiget til og muliggjort indkøb af faste aktiver.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

vedrørende formue inden tiden, vil

Såfremt der skal foretages en sådan dybdegående prøvelse

dette medføre yderligere sagsbehandlingstid.

fri proces bør undgås. Ligeledes finder

Retshjælpen finder, at en egenbetaling i forbindelse med

, idet det dog erkendes, at der i visse

retshjælpen, at fri proces ydet med betingelser bør undgås

g af faktuelle forhold, kan være tids-

sager, som først og fremmest afhænger af en konstaterin

i den forbindelse primært på enkelte

punkter, hvor en fri proces bør genovervejes. Der tænkes

uelle mangler og hvor det efter af-

juridiske sager, hvor der er tvist om tilstedeværelsen af fakt

holdt syn og skøn kan konstateres, at der ikke er mangler

sagsbehandlingsbyrde, som næppe

Ulempen ved sådanne betingede fri proces er dog en ekstra

står mål med fordelene.

ede advokat og fri proces beretti-

Selv når der er ydet fri proces opleves det ofte, at den beskikk

og skøn.

gede får afsluttet sagen, når den står helt umuligt efter syn

lag om, at der ikke skal gives fri proces,

Vedrørende retshjælpsforsikring og Retsplejerådets fors

anførte.

når der er en retshjælpsforsikring, henvises til det tidligere

retshjæ

Det bør således være ligegyldigt om man har tegnet en

betingelser er opfyldt.

lpsforsikring, hvis de økonomiske

1;".

retshjælpen oftest ikke er

rådet overser, at man ved at tegne en indboforsikring, hvor

Retspleje

ikringen, forringer sine rettigheder,

skilt diskuteret, men medfølger som en naturlig del af fors

sær

idet man herefter selv skal betale en selvrisiko.

r, at retshjælpsforsikringsordningerne

Fri proces ordningen bør kunne stå alene, hvilket bevirke

indhold, hvorved der fastholdes

s af forsikringsselskaberne med mulighed for individuel

udbyde

berne på dette punkt.

en mulighed for konkurrence imellem forsikringsselska

retshjælpsforsikringen er primær i forhold til

Den fiskale interesse er tilstrækkeligt sikret derved at

fri proces.

Behandling af fri proces ansøger/kompetenceregler.

med klage til Civilretsdi-

finder, at den nuværende behandlingsform med statsamter

Retshjælpen

rektoratet bør fastholdes.

lematisk, at de personer, der behandler

Udover den lange sagsbehandlingstid er det dog prob

for medhold, for største-

om fri proces og hermed skal vurdere, om muligheden

ansøgningerne

procesførelse.

delens vedkommende ingen erfaring har med praktisk

rsinstans som foreslået under procesbevil-

Retshjælpen kan derfor støtte, at der oprettes en reku

lingsnævnet med deltagelse af advokat og dommer.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Acivo

.saa

gående prøvelse af sa-

Det bør dog klart fremgå, at der ikke skal foretages en egentlig tilbunds

ingen, som p.t. honoreres

gen, idet dette i såfald vil medføre, at arbejdet før fri proces ansøgn

sagsbehandlende advokat

efter § 7, stk. 2 i retshjælpsbekendtgørelsen ikke rækker til, at den

lbar bevisførelse i form af vidneforkla-

kan beskrive sagens faktum fuldstændigt, ligesom umidde

ts afgørelse.

ring og andet heller ikke kan indgå i statsamter/civilretsdirektorate

åndsprøvelse, bør der ydes fri

For at undgå at forhåndsprøvelsen bliver en egentlig materiel forh

ger ikke kan afvise, at fri proces an-

proces i de sager, hvor man ud fra de foreliggende oplysnin

søger får hel eller delvis medhold.

Sammenfatning.

t system, hvor man efter rets-

Det er retshjælpens opfattelse, at der i Danmark findes et god

elt rådgivning uden tvist, efter § 7,

hjælpsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 har mulighed for at få enk

g i tilfælde af tvister, ligesom der

stk. 2 i samme bekendtgørelse har mulighed for at få rådgivnin

uden egenbetaling for fri proces

gives fuld betaling for udfærdigelse af en fri proces ansøgning

ansøger.

§ 7, stk. 2 hjælpen og det er rets-

Der er derimod egenbetaling i forbindelse med § 7, stk. 1 og

ver dette.

hjælpens opfattelse, at der ikke bør være egenbetaling udo

fortsat behandle ansøgningerne

Ved behandling af fri proces ansøgninger, bør statsamterne

opnå en fuldstændig belysning

skelig hensyntagen til, at sagen overfor statsamtet ikke kan

med

og at der derfor i tvivlstilfælde bør ydes fri proces.

kan eventuelt yde fri proces i sagstyper,

Sagsbehandlingstiden bør fremskyndes og domstolene

huslejenævn, voldgiftsnævn etc.

igten til medhold er fastslået i forvejen i særlige nævn,

hvor uds

grunden til at der føres sag, her-

og i sager, hvor udsigten til medhold ikke er så væsentlig, som

under forældremyndighedssager.

forsikringsordninger,

instituttet bør stå alene og den eneste sammenblanding med

Fri proces

ning er primær i forhold til fri proces,

som retshjælpen kan støtte er, at retshjælpsforsikringsdæk

ldt og hvor der også er retshjælps-

således at der i sager, hvor betingelserne for fri proces er opfy

forsikring betaler fri proces udelukkende en eventuel selvrisik

Silkeborg, Århus m.v. sikrer ligele-

hjælpsordninger som eksempelvis Retshjælpen i Skive,

Rets

sning om de eksisterende retshjælps-

des, at mindre bemidlede kan få ekspertrådgivning og oply

igt, at disse ordninger er synliggjorte,

/fri proces ordninger og det må anses for meget væsentl

lpen, har meget lidt viden

forekommer, at personer, der henvender sig ved retshjæ

idet det ofte

om mulighed for støtte og "access to justice" principperne

s hensyn fil en eventuel samordning med

Før der foretages meget store ændringer bør der tage

øvrige EU landes retshjælp/fri proces principper.

Bilag: Høringssvar 28. april 2000

Med venlig hilsen

Arbejdernes Retshjælp i Skive

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Arbejdernes Retshjælp i Skive

østertorv 1 B, 1.

7800 Skive

Skive, den 28.04.2000

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotholmsgade 10

1216 København K

Att. sagsbehandler Mette Bisgaard

Vedr. sagsnr. 2000-748/21-0023 — dokument MB120089 — høringssvar vedrørende

problemerne for parter i grænseoverskridende tvister

Retshjælpen takker for det fremsendte og har følgende bemærkninger:

Retshjælpen er enig i, at udviklingen af den grænseoverskridende bevægelighed bevirker

et behov for at sikre "access to justice" for almindelige civile borgere.

De spørgsmål retshjælpen er stødt på desangående tager oftest udgangspunkt i frygt for

omkostningsmæssige følger af retskridt i udlandet.

Retshjælpen anser det ikke for muligt at imødekomme dette behov uden økonomiske

omkostninger for medlemsstaterne.

I grønbogen er dog peget på to alternativer

salærafkald

retshjælpsforsikring

Disse alternativer vil efter retshjælpens mening medføre en forringelse for den person, der

deltager i en grænseoverskridende tvist, som vil medføre en diskriminering i forhold til den

modpart, der bor i værnetingslandet.

Salærafkaldet vil medføre, at advokater altid vil overveje ikke blot om sagen er rimelig at

føre, men om der er stor sandsynlighed for fuldstændigt medhold og dermed tilkendelse af

omkostninger.

Kriterierne for repræsentation af god kvalitet vil derfor være skærpet urimeligt og ikke give

nødvendig adgang til prøvelse.

Løsningen i form af retshjælpsforsikring vil kræve en tilbundsgående granskning af, hvor

mange der reelt tegner/vil tegne en forsikring, men det må forventes, at en del ikke kan

erkende behovet for forsikring, før det er for sent.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forsikringer er endvidere aftaler mellem forsikringsselskab og forsikrede, og sådanne

aftale anses ikke for et egnet instrument til at skabe ensartede forhold for EU-borgere.

Retshjælpens opfattelse er derfor, at en ensartet lovgivning ratificeret/umiddelbart

gældende for alle medlemslandene kan gennemføre den nødvendige ensartethed med

hensyn til dækning af procesomkostninger ved grænseoverskridende tvister.

Praktisk udformning

Ny lovgivning/konvention skal regulere området og have forrang for tidligere konventioner,

eksempelvis Strasbourg-konventionen, for på den måde at undgå overlapning og

uigennemsigtighed.

Den praktiske gennemførelse foreslås således:

Lovgivning og domsstolspraksis er så stort og komplekst et område, at advokater i et EU-

land ingen mulighed har for at gennemskue og føre sager kvalificeret i et andet EU-land

efter dette lands regler og praksis.

Alt andet lige bør det anerkendes, at det EU-land, hvori sagen føres, og hvis materielle

regler er afgørende for tvisten, ligeledes har de bedst rustede advokater til at varetage

tvisten.

Retshjælpen finder ikke, at dette faktum kan ændres i nødvendigt omfang ved at skabe

databaser og lignende med oplysninger om udenlandsk ret.

Fri proces skal således medføre dækning af omkostninger til den relevante advokat i

værnetingslandet.

Dette vil dog medføre, at den borger, der ønsker at opstarte sag i et andet EU-land vil få

vanskeligt ved at overskue følgende:

Hvilket land skal sagen anlægges i (værneting), hvilke lovvalgsregler skal følges, hvilke

advokater ved det pågældende værneting og med de pågældende materielle regler vil

kunne føre sagen kvalificeret, hvad vil det koste i procesomkostninger, og hvad er

mulighederne og kriterierne for at få dækket omkostninger ved fri proces.

Dette nødvendiggør et to-advokatsystem. Borgeren skal efter retshjælpens opfattelse

kunne henvende sig til en dansk lokal advokat, som skal kunne redegøre for ovennævnte

forhold, men ikke give endelig rådgivning vedrørende sagens materielle muligheder,

medmindre det er åbenlyst, at sagen er udsigtsløs.

Den lokale advokat skal herefter, efter de nationale/sædvanlige regler, konstatere om

de økonomiske grænser for fri proces er til stede. Dette kan evt. kræves attesteret af

statsamtet eller anden relevant instans.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

egler der skal afgøre tvisten.

Herefter vurderes hvor sagen har sit værneting, og hvilke lovr

ngslandet med oplysning

Advokaten sender herefter sagen til relevant advokat i værneti

om,

de økonomiske forudsætninger for fri proces er i orden

, navn, adresse.

sagsfremstilling og faktuelle oplysninger vedrørende modpart

es, dog uden at der skal tages

Herefter ansøger advokaten i det andet EU-land om fri proc

bindende i borgerens

stilling til de økonomiske betingelser, som allerede er afgjort

hjemland

es ud fra en ensartet

"Værnetingslandet" afgør herefter, om der skal ydes fri proc

fri proces kan ydes,

grundsætning, der bør gennemføres i alle EU-lande, om at

tet af fri procesansøgningen

såfremt der er rimelig grund til at føre proces. Resulta

rer borgerens advokat i

meddeles den lokale advokat hurtigst muligt, der informe

borgerens hjemland.

okat den ansvarlige for sagens

I tilfælde af tilsagn om fri proces, er værnetingslandets adv

le advokat få de nødvendige

førelse og kan i fornødent omfang via borgerens egen loka

vendigt omfang.

oplysninger, få oversat skrivelser, dokumenter etc. i nød

Fordele:

de økonomiske betingelser

Der er ingen vanskeligheder med hensyn til at granske

og sammenligne indtægter i lav- og højindkomstområde

netingslandet, som har samme

God kvalitet i repræsentationen fra advokaten i vær

kvalifikationer som modpartens advokat

hos sin lokale advokat, som hvis

Borgeren skal henvende sig det samme sted, dvs.

vedkommende ville føre sag i sit eget land

Ulemper:

på den anden side er det

To-advokatsystemet giver øgede omkostninger, men

tvister kan føres på samme

vanskeligt at forestille sig, at grænseoverskridende

bor i samme stat.

omkostningsniveau som i tilfælde, hvor sagens parter

kommer det som en god ide, at

For at spare omkostninger og sikre god kvalitet fore

e fri proces i grænseoverskri-

certificeres advokatfirmaer til at hjælpe med at søg

der

lpens opfattelse være muligt for

dende tvister. Denne certificering skal efter retshjæ

ende faciliteter:

alle advokatvirksomheder, som kan præsentere følg

alle dokumenter, som ikke

Mulighed for oversættelse til minimum tysk og engelsk af

kræver neutral translatør,

der foreslås oprettet med

nødvendig Internet-adgang med adgang til databaser,

åder etc.,

oplysning om udenlandske advokaters specialeomr

til gældende relevante

viden om værnetingsregler, lovvalgsregler i henhold

konventioner,

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

evt. tvungen deltagelse i kurser og lignende for at opnå denne certificering.

Omkostningsfordeling:

Vedr. spørgsmålet om omkostningsfordeling mellem ansøgerens hjemland og den stat,

hvori sagen anlægges, har retshjælpen ingen præferencer.

Det anses dog som praktisk, for at undgå problemer, i tilfælde hvor to lande har forskellige

salærtakster etc., at borgerens advokat i sin egen stat afregner i henhold til tidsforbrug til

retten ved borgerens værneting, og den udenlandske advokat tilsvarende afregner over for

retten i henhold til tidsforbrug ved den ret, hvor sagen føres.

For retshjælpen:

Jes Andersen

Poul Hansen

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Jmt. modt.

MAJ 2004

DANSK JOURNALISTFORBUND

MEDIEFORBUNDET

København: Gam mel Strand 46

DK-1202 København K

Telefon: 33 42 80 00

Fax: 33 42 80 03

Arhus: Klostergade 56

DK-8OOO Århus C

Telefon: 87 30 93 30

Fax: 87 30 93 31

www.journalistforbundet.dk

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, den 3. maj 2004

J.nr. 12.5.5

Sagsnr. 2003-740-0247 Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Dansk Journalistforbund ser mange positive tiltag i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den

civile retspleje III (Adgang til domstolene).

Mange af de påtænkte lovforslag, giver borgerne en reel mulighed for at benytte domstolene til at

få afgjort en tvist — en mulighed der, for mange ikke eksisterer i dag, grundet høje retsafgifter og

andre sagsomkostninger, og den form og det sprog forberedelsen af retssagen og domsforhandlin-

gen foregår under selv i mindre og ukomplicerede retssager og endelig det lange tidsmæssige per-

spektiv. For borgerne er det væsentligt med en hurtig og billig retsafgørelse.

Forbundet har følgende bemærkninger til betænkningen:

Retshj ælp

Retshjælp ydes ikke til selvstændige erhvervsdrivende, medmindre det er en velfærdssag for ved-

kommende, og hvis der foreligger afgørende sociale grunde til at yde hjælpen. Baggrunden er, at

det forventes, at selvstændige indregner udgifter til retssager i de almindelige omkostninger.

Blandt forbundets medlemmer er der erhvervsdrivende ofte pressefotografer uden ansatte, der efter

de nugældende regler ikke kan opnå retshjælp, selvom de er del af en tvist, hvor det skønnes, at de

har en rimelig grund til at føre proces. Dette på trods af, at de ellers opfylder de økonomiske betin-

gelser for at opnå retshjælpen. Pressefotografiske ydelser er momspligtige, og de er derfor moms-

registrerede. Skattemyndighederne betragter i de fleste tilfælde en pressefotograf som selvstændig

erhvervsdrivende. Denne gruppe betegnes også som den tredje gruppe på arbejdsmarkedet.

Forbundet foreslår, at en selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de økonomiske betingelser for

fri proces, kan opnå retshjælp, selvom den aktuelle tvist er opstået under udførelse af erhvervet, når

vedkommende skønnes at have en rimelig grund til at føre proces. Samtidig foreslås det, at der gi-

ves mulighed for at yde retshjælp til inkassosager i de tilfælde, hvor tvisten angår et krav, som for

sagsøgers vedkommende reelt kan sidestilles med en mistet lønindtægt.

Efter forbundets opfattelse, skal det ligeledes sikres, at de små selvstændige erhvervsdrivende er

omfattet af muligheden for bistand hos Retshjælpsinstitutionerne og Advokatvagterne. Dette tilbud

skal omfatte både trin 1: Helt grundlæggende mundtlig rådgivning, trin 2: Rådgivning ud over helt

grundlæggende mundtlig rådgivning og trin 3: Rådgivning i forbindelse med fo

i,g1fo0,9-161:4

rets

Lov

fotografer, billedjournalister, bladtegnere,

Dansk Journalistforbund er medieforbundet for journalister, redaktionssekretærer, fotografer, pressefotografer, film- og tv-

ediemedarbejdere, web-redaktører, radio-, film-, tv- og videomedarbeidere, instruktører, tilrettelæggere,

tegnere, grafikere, layoutere, online-journalister, multim

medarbejdere, kommunikationsrådgivere med flere.

billedmedieoversættere, producere, forlagsredaktører og forlagsmedarbejdere, undervisere, informations

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsafgifter

I år 2000 blev retsafgifterne fordoblet. Det er urimeligt, at retsafgifterne har åbenbare fiskale årsa-

ger, som tilfældet er i dag. Forbundet ser yderst positivt på, at retsafgifterne ifølge lovudkastet ned-

sættes for de fleste sagers vedkommende. Det vil medføre, at domstolene reelt bliver mere tilgæn-

gelige, hvilket er nødvendigt i et demokratisk samfund og den større adgang til domstolene medfø-

rer en bedre opfyldelse af reglerne i Den Europæiske Menneskeretskonvention artikel 6 om, at en-

hver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rimelig frist for en uafhængig og

upartisk domstol, der er oprettet ved lov.

Retsplejerådet foreslår, at retsafgiften for sager med krav indtil 50.000 kr. sættes til 500 kr. svaren-

de til den laveste grundafgift i dag. Dette afgiftsniveau vil sammen med den foreslåede særlige

småsagsproces medføre, at borgerne ser domstolene som en reel konfliktløsningsmulighed. Journa-

listforbundet støtter forslaget om, at i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse, er retsafgiften

maksimalt 4.000 kr.

Den foreslåede opdeling af retsafgiften giver et godt incitament for parterne til at forlige sagen,

hvilket vil medføre en kortere behandlingstid ved domstolene. At en tredjedel af retsafgiften til

domsforhandlingen tilbagebetales, hvis sagen i 1. instans afgøres uden dom, ved en udeblivelses-

dom, eller hvis sagsøgte tager bekræftende til genmægle vil være et incitament til at få sagen afslut-

tet uden at belaste domstolene med at skrive en dom. Af hensyn til muligheden for offentlighed

omkring retssagerne, er det væsentligt, at der findes retspraksis også vedrørende 1. instanssager.

Der kan derfor være en negativ sideeffekt ved et sådant økonomisk incitament til ikke at anmode

om en dom, som man skal være opmærksom på ved en evaluering af ændringerne i retsplejeloven.

Sagsomkostninger

Forbundet støtter, at retsplejeloven fortsætter med hovedprincippet om, at taberen betaler modpar-

tens omkostninger, og at det er domstolene der fastsætter beløbets størrelse. Beløbet får formodent-

lig et mere realistisk niveau, hvis parterne under sagen redegør for, hvilke omkostninger de har haft

som baggrund for rettens afgørelse om størrelsen af sagsomkostningerne. Endvidere støtter forbun-

det forslagene om, at afgørelser om sagsomkostninger skal begrundes, og at afgørelser om sagsom-

kostninger i civile sager er omfattet af de samme regler om aktindsigt, uanset om afgørelsen indgår

i en dom eller er truffet ved kendelse eller beslutning.

Småsagsproces

Retsplejerådets forslag om at indføre en særlig simpel proces for sager med en værdi på højst

50.000 kr. kan forbundet støtte. De foreslåede lempelser af reglerne for bevisoptagelse er meget

interessante, og hvis sekretariaterne ved retterne kan udføre dem i praksis, således at der ingen rets-

sikkerhedsmæssig risiko er forbundet med ordningen, får denne del af forslaget også støtte fra for-

bundet.

Retsplejerådet er af den opfattelse, at etablering af sekretariater i retterne til at foretage de foreslåe-

forbun-

de småsagsprocesser, kræver større og demied færre byretter. Retskredsstrukturen bør efter

dets opfattelse ikke være til hinder for eller væsentligt forsinke en gennemførelse af en små-

sagsproces. Hvis en ændring af retskredsstrukturen ikke er nært forestående, vil forbundet foreslå,

side 2

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

at de større retskredse indfører en småsagsproces. I sager i en retskreds uden adgang til en små-

sagsproces kan parterne i enighed få sagen behandlet i en retskreds med sekretariat til småsagspro-

ces.

Dansk Journalistforbund deltager gerne i et møde, hvis der er brug for et uddybning af synspunk-

terne.

Med venlig hilsen

Mogens Blicher Bjerregård

Formand

side 3

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

'Qøg,UCSR4

Akt.nr, io

LANDBRUGSRAADET

Mdt

2 8 JAN,

2004

27. januar 2004

KDM

Tlf .33 39 45 10

Fax 33 39 45 15

[email protected]

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Aft. Jens Røn

Vedr. høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Under henvisning til Deres høringsskrivelse af 13. januar 2004 skal det oplyses, at Land-

brugsraadet ikke har bemærkninger til Retsplejerådets ovennævnte betænkning.

Med venlig hilsen

Kirsten Dybvad Mikkelsen

28-/( - cc/

JustitsrninisterietS lovafdeling

`-(c) -

_...

2o --- )

landbrugsraadetØAandbmg-.dk • www.1andbrugsraadetdk

Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tel +45 3339 4000 • Fax +45 3339 4141 •

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Registrerede

Revisorer

FRR

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Att.: Jens Røn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

jmt. modt.

5 MAJ 2004

4. maj 2004

Høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Først og fremmest vil jeg på vegne af Foreningen Registrerede Revisorer FRR gerne sige

tak for såvel den ekstra frist, vi fik til at indsende vores bemærkninger i forbindelse med

ovennævnte høring, som muligheden for at kommentere Retsplejerådets betænkning om

adgang til domstolene.

FRR kan overordnet tilslutte sig betænkningens generelle sigte mod at lette borgernes

adgang til domstole og fogedretter.

FRR skal særligt fremhæve, at FRR's medlemmer både i egne virksomheder som hos

kunderne ofte oplever, at det er et dyrt og besværligt problem at foretage en retslig for-

følgning af mindre krav. FRR hilser derfor tiltag, der gør denne adgang nemmere særde-

les velkomment.

FRR finder endvidere, at det bør overvejes at reducere retsafgifterne udover det, der fore-

slås af Retsplejerådet. Selv med Retsplejerådets forslag til reduktion i retsafgifterne, kan

det frygtes, at retsafgifterne vil være en barriere for at få prøvet spørgsmålet ved domsto-

lene, som ellers naturligt henhører under disse.

FRR står gerne til rådighed, hvis ministeriet finder, at der er behov for det i det videre

forløb.

Med venlig hilsen

Ane Arnth (Jensen

adm. direktør

Justitsministeriets

Lovardeling

http://www.frr.di<

Foreningen Registrerede Revisorer FRR • Åmarksvej i • DK-2650 Hvidovre • Telefon 36 34 44 22 Telefax 36 34 44 44 • E-mail: [email protected]

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

472,110r*fp-

,4,314,

4:04.,

•

RANDERS LEJERFORENING

stiftet 1918, tilsluttet Danmarks Lejerforeninger

Østervold 23 • 8900 Randers • Tlf. 86 42 91 14 • Fax 86 41 65 22

Akt.nr®

%ht.

modt

1 8 MI6

2684

Kontortid:

Tirsdag og torsdag kl. 18.30-21.00

Justitsministeriet

Lovafdelingen, Procesretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

•

Randers den

Journalnummer:

Bedes anført

16. marts 2004

Deres ref:

Vedrørende høring over Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

I fortsættelse af Justitsministeriets skrivelse af 13. januar 2004, sagsnr. 2003-740-0247 og

Randers Lejerforenings skrivelse af 18. februar 2004 bemærkes til forslagets kapitel 10 og

12:

Efter Retsplejerådets forslag kan en fordringshaver med et krav på op til 50.000 kr.

fremsende et betalingspåkrav til fogedretten, der herefter foretager en prøvelse

modsvarende den der foretages forud for afsigelse af u-domme i almindelige civile sager.

Fogedretten foranstalter herefter forkyndelse for skyldner, og fremsætter skyldner ikke

som hovedregel indsigelse herimod, hvortil der ikke stilles formkrav, inden for 14 dage,

gives påkravet påtegning herom ex officio. Fordringshaver har herefter flere muligheder,

men har fordringshaver allerede ved anmodningen om påtegning fremsat anmodning om

tvangsfuldbyrdelse, iværksætter fogedretten dette straks efter udløbet af fristen, idet

forslaget sidestiller et sådant noteret betalingspåkrav med et grundlag for umiddelbar

tvangsfuldbyrdelse samt bindende virkning som en dom, jf. i det hele forslagets kapitel

44a.

Herefter bemærkes:

Efter gennemgang af kapitel 10 og 12 i Retsplejerådets forslag, kan Randers Lejerforening

f.s.v. angår kapitel 10 foreslå:

at skyldners indsigelsesfrist generelt fastsættes til 4 uger, og at der ikke kan ske

notering før udløbet af denne frist,' og at dette ikke i det væsentlige hindrer en mere

smidig inkassoproces,

at det er betænkeligt, at sidestille betalingspåkravet med en stævning, idet hensynet

til retssikkerheden tilsiger, at yderligere forkyndelse i forbindelse med overgang til

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

Li -

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

en ny procesmåde er ønskelig, især i de tilfælde, hvor der ikke har været mulighed

herfor i første omgang, men at dette ikke forhindrer særligt skrappe formkrav til

betalingspåkravet, og at disse formkrav altid skal overholdes, samt at afvisning

altid skal ske, når formkravene ikke er overholdt, samt at disse forhold ikke

medfører en væsentlig forsinkelse af inkassoprocessen,

at der udarbejdes særlige standardiserede skemaer til brug for fordringshaver, der

letter skyldners muligheder for at sætte sig ind i hvad det drejer sig om, og dels

letter fogedrettens formkravsprøvelse,

at det af fiskale grunde, og under hensyn til den nuværende regerings politik, er

betænkeligt at pålægge statskassen en provenuetab på 100 mio kr. eller mere, jf.

forslagets bilag 8,

at der altid over for skyldner skal foretages forkyndelse, medmindre forholdet er

omfattet af fredningsreglen i retsplejelovens §490, men at fogedretten derved skal

meddele skyldner, at der fra en given fordringshaver er modtaget et

betalingspåkrav, som kan medføre, at skyldner betaler det skyldige beløb og

derved fremmes formålet med en hurtigere inkassoproces,

at der er enighed om, at skyldners indsigelsesskrivelse ikke skal være formbunden,

og at fogedretten efter anmodning fra skyldner skal vejlede herom,

at der er enighed om, at skyldner ikke skal pålægges at betale beløb, som ikke

skyldes, men at der i denne anledning savnes en hjemmel for fogedretten ex officio

at lade dette få skadevirkning for fordringshaver, idet det forudsættes at

fogedrettens prøvelse er fuldstændig,

at der er enighed om en fælles retsafgift som foreslået,

at der tillægges kompetence i betalingspåkravssager for sager vedrørende rene

betalingskrav,

truffet

huslejenævnet,

beboerklagenævnet

Forbrugerklagenævnet og andre statslige klagenævn samt Advokatnævnet, og at

der tillægges nævnsbehandlingen herfor opsættende virkning

at der f.s.v. angår kapitel 12:

- er enighed om, at det styrker retssikkerheden, at Procesbevillingsnævnet og

Folketingets Ombudsmand tillægges kompetence i fri-proces sager

- er enighed om at der lægges op til en mere udførlig lovregulering

- er enighed om at retten til fri proces udvides,

- er enighed om at fri proces behandlingen fratages indenrigsministeren

(statsamterne)

- er enighed om udvidelse af §335a til statslige klagenævn og Advokatnævnet samt

huslejenævn og beboerklagenævn, men at reglen endvidere bør udvides med de

klagesager, som Institut for Menneskerettigheder behandler i medfør af lov om

etnisk ligestilling, idet instituttets afgørelser efter lejerforeningens opfattelse er at

sidestille med egentlig nævnsbehandling

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

præsumptivt svagere

at der er enighed om at det tillægges betydelig vægt, at den

l, i sager om opsigelse eller

part i sager om opsigelse og ophævelse af boliglejemå

kade anses for i medfør af

ophævelse af ansættelsesforhold og i sager om persons

forholdet at have rimelig grund til at føre proces,

kadeankenævnet og

at der ikke er enighed om at afgørelser fra Patients

at kunne få medhold

Lægemiddelsankenævnet nødvendigvis fører til at udsigten til

afskæres af denne grund.

Randers Lejerforening beklager den sene besvarelse.

Med venlig hilsen

p.f.v

JESPER N

GAARD