L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2004-05 (1. samling)
L 110 Bilag 1
Offentligt

„p4iN

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K.

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

Retsudvalget

L 110 - Bilag 1

Offentlig

Procesretskontoret

Ketilbjørn Hertz

2004-743-0035

KHE21483

MODTAGET

7 NU. 2004 /

Den Central6

luic:verii

+ bilag

Afsendt me -

E-Post Rifrati

Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven

(Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager) (L 110) sendes vedlagt i 5 ek-

semplarer de modtagne høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om

reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) for så vidt angår forslagene om rets-

afgifter, som lovforslaget i vidt omfang bygger på, tillige med en kommenteret høringsover-

sigt.

Lene Espersen

Lars Hjortnæs

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

NUN?

s.?, ,..

....

,s '

A-

'3.

t,'

-I

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

16. november 2004

Procesretskontoret

2004-743-0035

KHE21476

KOMMENTERET

over

OVERSIGT

Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile

retspleje III (Adgang til domstolene) for så vidt angår forslagene om retsafgifter

I. Høringen

Betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) (heref-

ter "betænkningen") har været sendt til høring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål-

borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ad-

vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for

Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kom-

mune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Finansrådet,

Realkreditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk

Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske

Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske

Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i

Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund,

Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Foreningen af

Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dan-

ske Mediers Forum, Dansk Journalistforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede Revi-

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: jrnrAm.dk

Internet: http://www.jm.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

sorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Boligselskabernes

Landsforening og Lejernes Landsorganisation.

Denne høringsoversigt medtager høringssvar vedrørende de dele af betænkningen, der angår

forslagene om retsafgifter.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Dommerforeningen tilslutter sig Retsplejerådets forslag. Præsidenterne for retterne i Århus,

Odense, Ålborg og Roskilde tilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.

Realkreditrådet udtrykker overordnet anerkendelse af den linje, der tilsigtes med betænknin-

gen, idet der i takt med udviklingen og den måde, hvorpå borgere og virksomheder tilrettelægger

deres aktiviteter er behov for en smidigere tilgang til domstolene. Især kapitlerne 6 og 7 om hen-

holdsvis retsafgifter i civile sager og sagsomkostninger rummer en tiltrængt og velkommen om-

stilling til de realiteter, der gør sig gældende for virksomheder og borgere, der får behov for at få

prøvet sager ved domstolene.

HTS Interesseorganisation er grundlæggende meget tilfreds med de tiltag, Retsplejerådet læg-

ger op til, særligt for så vidt angår retsafgifter, tilkendelse af sagsomkostninger og småsagspro-

ces. Det er HTS-I's opfattelse, at disse tiltag vil medvirke til at gøre domstolsbehandlingen af

tvister mere attraktiv for erhvervslivet, bl.a. fordi omkostningsniveauet vil komme til at stå i bed-

re forhold til sagens reelle værdi for parterne, end tilfældet er nu.

Dansk Byggeri ser overordnet positivt på de tiltag, der er skitseret i betænkningen.

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at der generelt er tale om fornuftige og velafbalancerede

ændringsforslag.

Dansk Journalistforbund ser mange positive tiltag i betænkningen og anfører, at mange af

forslagene giver borgerne en reel mulighed for at benytte domstolene til at få afgjort en tvist — en

mulighed, der efter forbundets opfattelse for mange ikke eksisterer i dag. For borgerne er det

væsentligt med en hurtig og billig retsafgørelse.

Foreningen af Registrerede Revisorer kan overordnet tilslutte sig betænkningens generelle

sigte mod at lette borgernes adgang til domstole.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

2. Retsafgifter

Dommerforeningen anfører, at Retsplejerådets forslag til ændring af retsafgiftsloven ikke på

samme måde som forslaget til regler om småsagsproces er knyttet til en forudsætning om en

strukturreform eller til forudsætninger om gennemførelse af andre af rådets forslag. Foreningen

tilslutter sig den kritik af de gældende regler, som betænkningen rejser, og henstiller, at rådets

forslag til ændring af retsafgiftsloven snarest søges gennemført. Præsidenterne for retterne i

Århus, Odense, Ålborg og Roskilde tilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.

Advokatrådet støtter Retsplejerådets forslag om væsentlige ændringer i de gældende regler i

retsafgiftsloven. Advokatrådet finder imidlertid ikke forslagene tilstrækkelige til at afværge

kritik af det danske retsafgiftssystem. Advokatrådet påpeger, at tilsvarende eller sammenligne-

lige systemer ikke praktiseres i noget andet land, som Danmark normalt sammenligner sig

med. Advokatrådet anbefaler, at der foretages en gennemgribende reform af retsafgiftsloven

med henblik på en enkel og gennemsigtig gebyrstruktur med faste, lave gebyrer for adgang til

domstolene, eksempelvis som i Sverige eller eventuelt i England.

Advokatrådet bemærker, at der ikke er grund til at antage, at afskaffelse af retsafgifter vil

medføre de urimeligheder, der omtales af Retsplejerådet, herunder urimelige sagsanlæg og

oppustning af sagsgenstanden. Advokatrådet peger på, at en retssag i alle praktiske henseender

kun anlægges, når anden udvej ikke har udsigt til at føre til et tilfredsstillende resultat. I den

forbindelse peger Advokatrådet på, at retsafgiften i Sverige er af meget beskeden karakter, og

at Advokatrådet ikke er bekendt med, at der i den anledning er opstået større pres på de sven-

ske domstole eller urimelig oppustning af sager. Advokatrådet fremhæver, at det er et overve-

jende politisk spørgsmål, om der skal fastsættes retsafgifter i Danmark, og i så fald størrelsen

heraf. Det er for Advokatrådet vigtigt at fastslå, at retsafgifternes eneste reelle formål er at

bidrage til finansieringen af statsbudgettet. Om et sagsanlæg ved domstolene skal være et be-

skatningsobjekt, beror alene på en politisk vurdering, og der er efter Advokatrådets opfattelse

ingen grund til at fastholde de nuværende retsafgiftsregler ud fra retlige overvejelser eller ud

fra et hensyn til domstolenes arbejdsvilkår.

Advokatrådet fremhæver, at der med meget få undtagelser gælder et gratisprincip eller et prin-

cip om faste gebyrer vedrørende borgernes adgang til tvistløsning hos offentlige myndigheder

eller nævn. Advokatrådet finder det uheldigt, at statsmagten har valgt at fravige dette princip

for så vidt angår borgernes grundlovssikrede adgang til domstolsprøvelse af privatretlige tvi-

ster. De eksisterende forhold bidrager efter Advokatrådets opfattelse allerede ud fra omkost-

ningsmæssige grunde til at vælge voldgift, i alt fald i større sager, og i øvrigt fravælge domsto-

lene som tvistløsningsorgan.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet fremhæver endvidere Retsplejerådets forslag om at nedsætte retsafgiften for bl.a.

sager om prøvelse af forvaltningsmyndigheders afgørelser. Baggrunden for forslaget er hensy-

net til, at borgerne kan udøve deres grundlovssikrede ret til prøvelse heraf. Advokatrådet be-

mærker, at kernen i den dømmende magts opgaver traditionelt antages at være løsning af pri-

vatretlige tvister (og idømmelse af straf). De hensyn, der taler for en lav retsafgift i sager om

myndighedsudøvelse, gør sig efter Advokatrådets opfattelse også gældende for andre sager ved

domstolene.

Advokatrådet kan ikke støtte Retsplejerådets forslag om en forhøjelse af retsafgiften for be-

handling af ankesager. En ankesag er en prøvelse af en allerede truffet afgørelse, og der er

således et fundament for ankeinstansens stillingtagen, hvorfor arbejdsbyrden for ankeinstansen

almindeligvis er mindre end i førsteinstanssager.

Advokatrådet er uenig i Retsplejerådets forslag om, at udgiften til retsafgift for begge instanser

i en ankesag som udgangspunkt skal betales af den, der taber sagen i ankeinstansen. Advokat-

rådet anfører, at i de tilfælde, hvor ankeinstansens ændring af førsteinstansens afgørelse beror

på en anden vurdering af de samme forhold, som blev prøvet i første instans, er det ikke rime-

ligt at overvælte udgiften til førsteinstanssagens (urigtige) afgørelse på den part, som fik med-

hold i første instans, men som nu taber sagen. Beror ankeinstansens afgørelse derimod på nye

forhold, kan førsteinstansens afgørelse have været korrekt, men det er i den situation ikke ri-

meligt, at den, der har vundet sagen i første instans, senere skal betale for behandlingen i både

første og anden instans. Advokatrådet finder, at disse forhold med fordel kunne afbalanceres

ved en regel om, at retsafgiften tilbagebetales til den, der har appelleret sagen og får medhold.

Advokatrådet anfører, at det bør slås fast i retsafgiftsloven, at det er påstanden i sagen, som er

grundlaget for retsafgiftsberegningen, og ikke en mere eller mindre sikker hypotese over sa-

gens økonomiske betydning. Advokatrådet anfører i den forbindelse, at domstolene har udvik-

let en praksis, hvor der ved retsafgiftsberegningen indfortolker forudsætninger for stillingtagen

til påstanden, frem for at lægge vægt på påstanden i stævningen, som ifølge retsplejelovens §

228 er det faste udgangspunkt for retsafgiftens beregning. Dette medfører, at anerkendelsespå-

stande i dag reelt ikke anerkendes som sager uden økonomisk værdi.

Forbrugerrådet tilslutter sig Retsplejerådets forslag om, at retsafgiften i sager med en økono-

misk værdi indtil 50.000 kr. sættes til 500 kr., ligesom Forbrugerrådet er enige i, at denne retsaf-

gift både skal gælde for småsagsprocessen og sager efter almindelige procesregler, således at

valget mellem de forskellige behandlingsformer er afgiftsneutral. Forbrugerrådet finder det posi-

-4-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

tivt, at retsafgiftens størrelse begrænses i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse, men finder

Retsplejerådets forslag om et maksimum på 4.000 kr. i disse sager for højt.

Forbrugerrådet tilslutter sig forslaget om, at

1/ 4

af retsafgiften bliver betalt ved sagsanlægget,

mens 3/4 betales ved domsforhandlingen, således at selve betalingsformen udgør et incitament til

kun at fortsætte, når der er grund dertil.

Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund anfører i relation til forslaget om, at retsafgiften i ankesager i

landsretten skal være 50 pct. højere end i første instans, at det af hensyn til at sikre materielt rig-

tige og ensartede afgørelser ofte er nødvendigt for de faglige organisationer at iværksætte anke,

hvilket efter organisationernes opfattelse modvirkes af forslaget.

Dansk Journalistforbund anfører, at det er urimeligt, at retsafgifterne er fiskalt begrundet, som

tilfældet er i dag. Forbundet ser yderst positivt på, at retsafgifterne nedsættes for de fleste sagers

vedkommende. Det vil medføre, at domstolene reelt bliver mere tilgængelige, hvilket er nødven-

digt i et demokratisk samfund, og den større adgang til domstolene medfører en bedre opfyldelse

af reglerne i Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6.

Dansk Journalistforbund anfører, at det påtænkte afgiftsniveau for sager med krav indtil 50.000

kr. sammen med den foreslåede særlige småsagsproces vil medføre, at borgerne ser domstolene

som en reel konfliktløsningsmulighed. Journalistforbundet støtter endvidere forslaget om, at rets-

afgiften maksimalt er 4.000 kr. i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse.

Dansk Journalistforbund anfører, at den foreslåede opdeling af retsafgiften på en afgift for sags-

anlæg og en afgift for domsforhandlingen giver et godt incitament for parterne til at forlige sa-

gen, hvilket vil medføre en kortere behandlingstid ved domstolene. Forbundet finder, at forslaget

om, at en tredjedel af retsafgiften for domsforhandlingen tilbagebetales, hvis en sag i første in-

stans afgøres uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at sagsøgte tager bekræftende til genmæ-

le, vil være et incitament til at få sagen afsluttet uden at belaste domstolene med at skrive en

dom. Det er dog væsentligt, at der også findes retspraksis vedrørende førsteinstanssager af hen-

syn til offentlighed i retsplejen.

Foreningen af Registrerede Revisorer finder, at det bør overvejes at reducere retsafgifterne ud

over det, der foreslås af Retsplejerådet. Selv med Retsplejerådets forslag til nedsættelse af retsaf-

gifterne, kan det frygtes, at retsafgifterne vil være en barriere for at få prøvet spørgsmål ved

domstolene, som ellers naturligt hører under disse.

-5-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

III. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene

Der er i høringssvarene meget bred tilslutning til den nedsættelse og omlægning af retsafgifter-

ne, som Retsplejerådet foreslog i betænkningen.

Retsplejerådet har peget på tre situationer, hvor selve størrelsen af de gældende retsafgifter efter

Retsplejerådets opfattelse er problematisk. Det drejer sig om sager om mindre krav, sager om

prøvelse af myndighedsudøvelse og det forhold, at der i dag ikke er noget maksimum for, hvor

stor retsafgiften kan blive. Retsplejerådets forslag går ud på, at retsafgiften i sager om krav på

højst 50.000 kr. fastsættes til 500 kr., at retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse

maksimalt kan udgøre 4.000 kr., og at retsafgiften i andre sager højst kan udgøre 100.000 kr.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed bortset fra, at sidstnævnte maksimum efter

en samlet vurdering afforslagets økonomiske konsekvenser foreslås fastsat til 150.000 kr.

Særligt med hensyn til det foreslåede maksimum på 4.000 kr. for retsafgiften i sager om prøvelse

af myndighedsudøvelse bemærkes, at der i dag heller ikke i sager om prøvelse af myndighedsud-

øvelse gælder noget maksimum for retsafgiften. Retsafgiften kan derfor efter de gældende regler

udgøre endog meget betydelige beløb.

Med hensyn til Retsplejerådets forslag om at forhøje retsafgiften for ankesager i landsretten med

50 pct. i forhold til retsafgiften for retssager i første instans bemærkes, at lovforslaget i overens-

stemmelse med regeringens skattestop viderefører de gældende regler, hvorefter retsafgiften for

anke til landsretten er den samme som retsafgiften for en retssag i første instans, dog mindst 750

kr.

I relation til det, Advokatrådet har anført om opgørelse af sagens værdi, bemærkes, at det med

lovforslaget forudsættes, at der ved opgørelsen af sagens værdi i forbindelse med beregningen af

retsafgift lægges vægt på den konkrete påstand i sagen og ikke på, hvad der forudsætningsvis

skal tages stilling til, jf bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. I (forslaget til retsafgiftslovens

§ 3, stk. 1).

Det bemærkes endelig, at Retsplejerådet har overvejet, om retsafgiften for en ankesag, hvor ap-

pellanten får medhold, bør tilbagebetales, men ikke har fundet grundlag herfor, undtagen i de

tilfælde, hvor sagen hjemvises til fornyet behandling i tidligere instans, jf betænkningen side

247-248. Retsplejerådet henviser bl.a. til, at et ændret resultat efter anke i mange tilfælde kan

henføres til den måde, parterne har tilrettelagt sagen på i de respektive instanser. Justitsministe-

riet kan tilslutte sig Retsplejerådets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

hermed.

-6-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

IV. Lovforslaget

Lovforslaget bygger i vidt omfang på Retsplejerådets forslag i betænkningen og har således føl-

gende grundelementer til fælles med Retsplejerådets forslag:

• Retsafgiften i sager om krav på højst 50.000 kr. fastsættes i alle tilfælde til 500 kr.

• Der fastsættes et absolut maksimum for retsafgiften.

• Der fastsættes et maksimum for retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse på

4.000 kr.

• Retsafgiften omlægges, sådan at en stone del af den samlede afgift først betales for domsfor-

handlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor).

Lovforslaget adskiller sig fra Retsplejerådets forslag på følgende punkter:

• Retsplejerådet foreslog, at retsafgiften for anke til landsretten skulle være 50 pct. højere end

retsafgiften for en retssag i første instans. Lovforslaget viderefører i overensstemmelse med

regeringens skattestop de gældende regler, hvorefter retsafgiften for anke til landsretten er den

samme som retsafgiften for en retssag i første instans, dog mindst 750 kr.

• Retsplejerådet foreslog, at det absolutte maksimum for retsafgiften skulle være 100.000 kr. i

første instans. Dette maksimum foreslås i lovforslaget fastsat til 150.000 kr.

• Retsplejerådet foreslog, at en fjerdedel af den samlede retsafgift skulle betales ved sagens

anlæg, mens tre fjerdedel skulle betales for domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der

træder i stedet herfor). I lovforslaget foreslås, at halvdelen af den samlede retsafgift skal beta-

les ved sagens anlæg og halvdelen for domsforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træ-

der i stedet herfor).

Retsplejerådets forslag indebar desuden, at retsafgiften i visse sager ville stige i forhold til de

gældende regler. Det gjaldt sager om servitutter, for hvilke der ikke svares vederlag, mortifikati-

on, ejendomsdom og dødsformodning, hvor Retsplejerådet foreslog at forhøje afgiften fra 400 kr.

til 500 kr. Endvidere indebar den afgiftsskala, som Retsplejerådet foreslog for almindelige rets-

sager med økonomisk værdi, for visse sagers vedkommende (sager med en værdi mellem 50.001

kr. og 63.500 kr. og sager med en værdi mellem 100.000 kr. og 105.500 kr.) en afgiftsstigning i

forhold til de gældende regler.

Lovforslaget viderefører retsafgiften på 400 kr. for sager om servitutter, for hvilke der ikke sva-

res vederlag, mortifikation, ejendomsdom og dødsformodning, og er endvidere udformet sådan,

at retsafgiften i alle andre sager nedsættes eller videreføres uændret.

-7-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

PRÆSIDENTEN

FOR

ØSTRE LANDSRET

Den 18. maj 2004

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

J.nr. 40A-3/2004

modt.

MAJ 2004

Ved skrivelse af 13. januar 2004 (sagsny. 2003-740-024

7) har Justitsministeriet anmodet om en

udtalelse om Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om

adgang til domstolene.

Landsretten har ved skrivelser af 9. februar 2004 udtalt

sig om rådets forslag til en forenklet

inkassoproces og har ved skrivelse af 22. april 2004 afgivet

en supplerende udtalelse om autori-

serede inkassovirksomheders adgang til at møde for and

re i sager om betalingspåkrav og under

udlægsforretninger, hvis der ikke skal foregå forhandling

om en tvist.

Retsplejerådets øvrige forslag har været drøftet på to plen

armøder for landsrettens dommere.

Drøftelsen er sket på grundlag af de tidligere drøftelse

r om Småsagsudvalgets betænkning nr.

1341/1997, der førte til landsrettens udtalelse af 12. decembe

r 1997 (Justitsministeriets sag nr.

1994-793/0009), af Retsplejerådets udtalelse af 26. februar

1998 om denne betænkning nr.

1341/1997 samt af den nu foreliggende betænkning nr. 143

6/2004.

Jeg skal herefter udtale følgende:

Der var under drøftelsen enighed om, at retsmidlet mod dom

me afsagt efter de foreslåede reg-

ler om småsagsproces bør være anke, ikke kære. Landsre

tten er således enig med rådets min-

dretal af de grunde, der er anført af dette i betænkningen (sid

e 460).

Landsretten kan ganske tiltræde flertallets side 448 tilkendeg

ivne opfattelse, hvorefter private

straffesager, jf. retsplejelovens § 88, som følge af disses særl

ige karakter bør være undtaget fra

småsagsproces.

Således som sagen foreligger nu, finder landsretten ikke anle

ligere bemærkninger om småsagsprocessen.

dning til at fremkomme med yder-

, -

JUST ETSMINISTERIET

Lovafdeling

(Fax 33 14 58 22)

?/ s -

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 33 97 02 00

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Heller ikke betænkningens øvrige for

slag, herunder forslagene vedrørende

sagsomkostninger

og betænkningens bemærkninger herom

side 303 f, giver landsretten anled

ning til bemærknin-

ger. Det er dog i tilknytning til udtal

elserne om vigtigheden af, at afgørelse

r om sagsomkost-

ninger nærmere begrundes, under lan

dsrettens drøftelse blevet anført, at

det er en forudsæt-

ning, at der fra parternes side senest ved

domsforhandlingen foreligger behørig

dokumentation

for afholdte sagsomkostninger.

Domstolsstyrelsen modtager kopi af denne

skrivelse.

Ziegler/

40A-03/2004

Sidelaf?

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

J.nr.

40A-VL-3-04

Den 07-04-04

I et brev af 13. januar 2004 (Sagsar. 2003-740-0247) har Justitsministeriet anmodet om en

udtalelse om Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om refoini af den civile retspleje III

(Adgang til domstolene).

For så vidt angår den del af betænkningen, der vedrører Retsplejerådets forslag til en forenklet

inkassoproces, skal jeg henvise til min udtalelse af 9. februar 2004.

For så vidt angår betænkningen i øvrigt skal jeg udtale følgende:

Spørgsmålet har været drøftet med landsrettens dommere på et plenarmøde den 2. april 2004,

og jeg skal herefter meddele, at Vestre Landsret heller ikke har bemærkninger til

Retsplejerådets betænkning i øvrigt.

En kopi af denne udtalelse er sendt til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

uliek

fg.

Justitsrni.ni

Rteriets

Lovaideiing

Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg

Tlf. 86 62 62 00

(Telefax 86 62 63 65)

www.vestrelandsret.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Københavns Byret

Akt.nr.

tint Mdt

4RKS DOMS

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

27 APk 2904

Præsidenten

Domhuset, Nytorv

1450 København K.

Tlf. 33 44 80 00

Fax 33 44 84 88

CVR 21 65 95 09

HWO1066o/Sagsbeh.

HwO

J.nr. 09.2004-4.3

Deres j.nr.

26. april 2004

Angående høring over Retsplejerådets betænkning om adg

ang til

domstolene. (Betænkning nr. 1436/2004).

J.nr. 2003-740-0247.

Ved skrivelse af 13. januar 2004 har Justitsministeriet

anmodet om en

udtalelse om ovennævnte. Byretten har ved skrivelse

af 16. februar 2004

meddelt, at man ingen bemærkninger har til den del af

betænkningen, der

vedrører forslag til en forenklet incassoproces.

Københavns Byret kan nu oplyse, at man heller ikke har bem

ærkninger

til de øvrige elementer i betænkningen.

Med venligh411s/en

Søregi A elsen

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

Lto -

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

RETTEN I AALBORG

Aktinr.

Jmt. modt.

'IRKS ocit4ts

Præsidenten

Badehusvej 17

9000 Aalborg

Tlf. 96 30 70 00

Fax. 96 30 70 08

CVR-nummer 21-65-95-09

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 Kobenhavn K

13 MAJ 2004

SHJ13314/Sagsb eh. SHJ

J.nr. 09.2004-1.27

Deres j.nr. 2003-740-0247

12. maj 2004

I brev af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse

om Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile

retspleje III (Adgang til domstolene). Ved brev af 12. februar 2004 er be-

mærkninger til Retspiejerådets forslag til en forenklet inkassoproces med-

delt.

For så vidt angår betænkningen i øvrigt kan jeg på egne vegne og vegne

Præsidenterne for retterne i Århus, Odense og Roskilde meddele, at vi er

bekendt med Dommerforeningens høringssvar, som vi kan tilslutte os.

Med venlig hi .e

Ida Heide-Jør e

retspræside

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

,20()3

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen

Jrnt. Mcit

— 4 MAJ 2004

Justitsministeriet

Pro c esretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Administrationskontoret

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. 70 10 33 22

Fax 70 10 44 55

[email protected]

CVR nr. 21-65-95-09

Jeres j.nr.

2003-740-0247

MBR10674/Sagsbeh.

MBR

J.nr. 02.01.01.2004-5.22

3. maj 2004

Retsplejerådets betænkning om adgang til domstolene

Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet Domstolsstyrel-

sen om bemærkninger til Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om re-

form af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

Styrelsen er efterfølgende ved Justitsministeriets brev af 24. februar 2004

blevet bedt om at udarbejde materiale vedrørende de økonomiske konse-

kvenser af Retsplejerådets anbefalinger til brug for forberedelsen af lovfor-

slag m.v. Denne henvendelse vil blive besvaret særskilt efter aftale med

Budget- og Planlægningskontoret.

Domstolsstyrelsen afgav den 17. februar 2004 høringssvar om Retsple-

jerådets forslag til en forenklet inkassoproces (betænkningens kapitel 10

samt de dele af lovudkastet i betænkningens kapitel 12, der vedrører beta-

lingspåkrav).

Domstolsstyrelsen kan for så vidt angår den resterende del af betænkningen

generelt tilslutte sig Retsplejerådets forslag med de nedenfor anførte be-

mærkninger.

Retsafgifter og sagsomkostninger (betænkningen, kapitel 6 og 7)

Forslagene om henholdsvis retsafgifter og sagsomkostninger vil hver især

medføre en vis merbelastning af domstolene. Dette gælder navnlig forslage-

ne om tilbagebetaling af retsafgift og om udførligt begrundede sagsomkost-

ningsafgørelser. Det er ikke muligt at opgøre det nærmere omfang af denne

merbelastning.

Retshjælp (betænkningen. kapitel 8)

Justitsministeriets

Lovafdeling

\*.-",

---

?...2"C" -

;

Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til Retsplejerådets forslag om

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Side 2/5

ændring af reglerne om retshjælp.

Fri proces og retshjælpsforsikring(betænkningen, kapitel 9)

Retsplejerådets forslag om ændrede regler på området for fri proces og rets-

hjælpsforsikring har vidtrækkende økonomiske og administrative konse-

kvenser for navnlig Procesbevillingsnævnet.

Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnet har ved brev af 1. april 2004 til Domstolsstyrelsen

fremsat bemærkninger til betænkningen. Brevet med bilag er vedlagt dette

høringssvar.

Det fremgår af Procesbevillingsnævnets brev, at Procesbevillingsnævnet tid-

ligere overfor Justitsministeriet har udtalt, at et uafhængigt organ af denne

karakter kan anses for egnet til at behandle klager vedrørende fri proces.

• Vederlæggelse af nævnsmedlemmer

Procesbevillingsnævnet har bemærket, at Retsplejerådets forslag ikke be-

skriver, om foiniandskabet for fri proces-afdelingen skal varetages af en en-

kelt person (med en suppleant), der i lighed med, hvad der gælder for Pro-

cesbevillingsnævnets foiuiand, fritages for tjeneste i formandsperioden, eller

om foimandens opgaver forventes fordelt på en formand og en række næst-

formænd.

Domstolsstyrelsen finder det på den baggrund ikke muligt nøjagtigt at fast-

slå, hvad udgifterne til vedlæggelse af formanden i en ny afdeling i Proces-

bevillingsnævnet vil blive.

Domstolsstyrelsen finder imidlertid under de nedenfor angivne forudsætnin-

ger skønsmæssigt at kunne fastslå, at udgifterne til aflønning af foimanden

og de øvrige nævnsmedlemmer vil komme til at ligge i intervallet 1 - 1,2

mio. kr. årligt (i 1. april 2004-niveau).

Hvis formandsskabet skal varetages af en foimand, hvis hovedbeskæftigelse

er i nævnet, og som derfor skal fritages for sin tjeneste i landsretten i for-

mandsperioden, vil de samlede udgifter til vederlæggelsen af nævnsmedlem-

merne efter Domstolsstyrelsens beregninger udgøre ca. 1,2 mio. kr. årligt.

Domstolsstyrelsen har herved taget udgangspunkt i de nugældende takster

for aflønning af Procesbevillingsnævnet og i en aktivitet på 40 årlige møder

med behandling af 25 sager på hvert møde.

Hvis der derimod vælges en model, hvor foimanden ikke har sin hovedbe-

skæftigelse i nævnet, bør formanden aflønnes særskilt for det arbejde, der er

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Side 3/5

forbundet med fonnandskabet.

Hvis foimandskabet vil kræve dobbeltforbrug af timer pr. møde i forhold til

de øvrige medlemmer, vil denne model - med udgangspunkt i de samme

takster og med en honorering af formandens arbejde ved en anvendelse af

kvotatimelønnen for lønramme 39 - efter Domstolsstyrelsens beregninger

medføre samlede årlige udgifter til vederlæggelsen af nævnsmedlemmerne

på ca. 1 mio. kr.

Domstolsstyrelsen finder det imidlertid nærliggende at overveje en model,

hvor foiniandsskabet varetages af en foiinand og en eller flere næstfor-

mænd.

Med udgangspunktet i en forventning om ca. 40 nævnsmøder årligt vil et

formandsskab, der varetages af en formand og en eller flere næstformænd

formentlig være bedre foreneligt med varetagelsen af formandens og næst-

fonnændenes hovedstillinger. Varetages fonnandsskabet af eksempelvis en

formand og to næstformænd vil mødehyppigheden for hver enkelt kunne re-

duceres til lidt over 1 møde månedligt.

En sådan model vil efter Domstolsstyrelsens beregninger ligeledes medføre

samlede årlige udgifter på ca. 1 mio. kr.

• Procesbevillingsnævnets sekretariat

Procesbevillingsnævnet finder det under alle omstændigheder naturligt, at

personale- og budgetansvar for det samlede nævn placeres hos den højeste-

retsdommer, der er formand for Procesbevillingsnævnet, således at forman-

den for fri proces-afdelingen ikke pålægges et selvstændigt ansvar for bud-

get og personale i fri proces-afdelingen.

Procesbevillingsnævnets vurdering af de personalemæssige ressourcer, som

Retsplejerådets forslag vil kræve, er, at nævnets sekretariat skal udvides

med 2 specialkonsulenter, 7 fuldmægtige, 2 kontorfunktionærer og 1 studen-

termedhj ælper.

Ifølge Domstolsstyrelsens beregninger vil de årlige lønomkostninger herved

udgøre ca. 4 mio. kr. Der er ikke i beregningen taget stilling til eventuelle

udgifter til omklassificeringer af stillingerne som sekretariatschef, vicesekre-

tariatschef eller kontorfuldmægtig.

• Bygningsmæssige konsekvenser

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen og Erik Møllers Tegnestue A/S

har vurderet mulighederne for at etablere de nødvendige arbejdspladser til

en ny afdeling inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Side 4/5

Det er sandsynligt, at det vil være nødvendigt at inddrage den del (ca. 200

m2) af lejemålet, der er fremlejet til Domstolsstyrelsen, og som i dag benyt-

tes af Københavns Byret. Opsigelse af fremlejeaftalen skal ske med 5 måne-

ders varsel.

Domstolsstyrelsen vurderer, at ombygning, maling m.v. af eksisterende og

nye lokaler vil medføre en etableringsudgift på mindst 1,5 mio. kr. Dertil

kommer årligt 0,4 mio. kr. i husleje m.v. og flytte- og etableringsomkostnin-

ger for Københavns Byret på mindst 0,6 mio. kr.

• Øvrige økonomiske konsekvenser

Procesbevillingsnævnet vurderer, at en ny afdeling vil medføre behov for

yderligere en stor kopimaskine og etablering af et nyt telefonsystem til en

samlet udgift på mindst 0,3 mio. kr.

Domstolsstyrelsen vurderer derudover, at etablering af PC-arbejdspladser til

det forøgede antal medarbejdere vil medføre udgifter på mindst 210.000 kr.

Etableringsudgiften til inventar i øvrigt skønner styrelsen til ca. 130.000 kr.

De øvrige, årlige udgifter kan anslås til ca. 0,8 mio. kr.

• Samlede udgifter vedrørende Procesbevillingsnævnet

Som beskrevet vil Retsplejerådets forslag således medføre udgifter til etab-

lering på ca. 2,74 mio. kr. Derudover vil forslaget medføre løbende udgifter

på ca. 6,2 mio. kr. årligt, jf. vedlagte oversigt.

Domstolene

Retsplejerådet foreslår, at kompetencen til at meddele fri proces flyttes fra

statsamteme til domstolene i de sager, hvor der ikke er tale om en vurdering

af udsigten til medhold, jf. lovudkastets § 327. Domstolenes afgørelser vil

være omfattet af retsplejelovens sædvanlige appelregler, således at afgørel-

ser træffes ved kendelse, der kan kæres.

Retsplejerådet foreslår endvidere bl.a.,

• at den økonomiske grænse for samlevende forhøjes, hvorved flere vil op-

fylde dette kriterie for fri proces,

• at der indføres en egenbetaling på 1.000 kr. af den beskikkede advokats

vederlag, idet visse lavindkomstgrupper dog vil være undtaget fra dette

krav, og

• at muligheden for efterfølgende at kræve statens udgifter til fri proces re-

funderet udvides, f.eks. hvis foimueforholdene har ændret sig.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

S ide 5/5

Forslaget vil utvivlsomt medføre, at domstolene vil skul

le behandle et større

antal ansøgningssager.

Det bemærkes, at domstolene ud over behandlingen af

ansøgningerne om fri

proces også vil skulle vejlede om betingelserne for fri

proces og sørge for

opkrævning af egenbetaling.

Samlet set er det meget vanskeligt at vurdere, i hvilket

omfang domstolene

vil blive belastet af det nye sagsområde, der er en følge

af forslaget.

Småsagsprocessen (betænkningen, kapitel 11)

For så vidt angår forslaget til en særlig procesfolin til beha

ndling af sager

om krav på højest 50.000 kr., bemærker Retsplejerådet,

at forslaget forud-

sætter, at der ved alle byretter etableres sekretariater, der kan

varetage forbe-

redelsen af disse sager, så behovet for advokatbistand og

omkostningerne i

disse sager kan reduceres væsentligt.

Retsplejerådet bemærker også, at det ikke er realistisk at forestille

sig, at der

ved de eksisterende byretter, hvoraf en del er små eller min

dre, vil være mu-

lighed for etablering af de nødvendige sekretariater. Det betyder,

at forslaget

til en særlig procesfoim til behandling af sager om krav på

højest 50.000 kr.

forudsætter, at der gennemføres en retskredsrefoim, som føre

r til væsentligt

færre byretter end i dag.

Domstolsstyrelsen kan tilslutte sig Retsplejerådets bemærkninge

r og anbefa-

ler ligeledes, at forslaget om en småsagsproces afventer en retsk

redsreform.

En gennemførelse af småsagsprocessen vil i øvrigt under alle

omstændighe-

der medføre en ganske betydelig merbelastning i forhold til den

nuværende

sagsbehandling, der finder sted ved domstolene. Ifølge forslage

t vil en ræk-

ke nye, selvstændige opgaver således blive pålagt domstolene.

Domstolsstyrelsen har ikke fundet anledning til på nuværende

tidspunkt at

skønne over merudgiften ved en gennemførelse af dette forslag.

For så vidt angår de øvrige forslag, der ifølge det ovenfor anfø

rte skønnes at

medføre en merbelastning, hvis omfang ikke kan fastslås på

nuværende tids-

punkt, forbeholder styrelsen sig at vende tilbage ved de

kommende års for-

handlinger om rammerne for finansloven.

Med venlig ilsen

Ben Carlse

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

'MLA- 1

PROCES

BEVILLINGSNÆVNET

J. nr. 2001-17-0001

Den

Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

+ bilag

Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet om Procesbevillingsnævnets be-

mærkninger til Retsplejerådets betænkning nr. 1436 om reform af den civile retspleje III.

Procesbevillingsnævnet har med Domstolsstyrelsen aftalt, at nævnets bemærkninger til be-

tænkningen sendes gennem Domstolsstyrelsen.

Af betænkningens kapitel 9 om fri proces og retshjælpsforsikring fremgår, at et flertal af

Retsplejerådets medlemmer foreslår, at afgørelser om fri proces i en række sager skal træf-

fes af Civilretsdirektoratet med klageadgang til Procesbevillingsnævnet. Civilretsdirektora-

tet vil således skulle træffe afgørelse om fri proces såvel i appelsager som i 1. instans sager.

Det vil fortsat være en betingelse for at meddele fri proces, at der er rimelig grund til at føre

proces, eller at særlige grunde taler derfor.

En skitse til denne ordning blev drøftet på Procesbevillingsnævnets plenarmøde i november

2003.

Ved brev af 21. november 2003 til Justitsministeriet udtalte Procesbevillingsnævnet heref-

ter bl.a., at man på baggrund af erfaringerne med arbejdet i Procesbevillingsnævnet fandt,

at et uafhængigt organ af denne karakter kunne anses for egnet til at behandle klager ved-

rørende fri proces. Procesbevillingsnævnet kunne endvidere tiltræde, at der kunne opnås

visse besparelser ved at henlægge opgaven til Procesbevillingsnævnet og dets sekretariat

frem for at etablere et nyt nævn med eget sekretariat. Kopi af Procesbevillingsnævnets brev

vedlægges.

Supplerende bemærkes, at det ikke af Retsplejerådets forslag fremgår, om formandskabet

for fri proces-afdelingen skal varetages af en enkelt person (med en suppleant), der i lighed

med, hvad der gælder for Procesbevillingsnævnets formand, fritages for tjeneste i formands-

Rådhuspladsen 45-47, 4. sal

1550 København V.

Tlf. 33 12 13 20

Fax. 33 12 10 77

02.01 0 .

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

-P-R_00. C- E-S.

BEVILLINGSNÆVNET

perioden, eller om formandens opgaver forventes

fordelt på en formand og en række næst-

formænd.

Procesbevillingsnævnet finder det under alle

omstændigheder naturligt, at personale- og

budgetansvar for det samlede nævn placeres hos den

højesteretsdommer, der er formand for

Procesbevillingsnævnet, således at formanden for fri

proces-afdelingen ikke pålægges et

selvstændigt ansvar for budget og personale i fri proc

es-afdelingen.

Procesbevillingsnævnet har ikke herudover bemærk

ninger til indholdet af den klageordning,

som Retsplejerådet foreslår.

Om de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ordn

ing skal Procesbevillingsnævn

mærke følgende:

et be-

Sekretariatet

Nævnets sekretariat består i øjeblikket af en sekretariats

chef (lønramme 37) en vicesekreta-

riatschef (lønramme 35 med åremålstillæg), 7 fuldmægtige

, heraf to på 32 1 time, en kon-

torfuldmægtig (lønramme 27), en kontorassistent og en stud

entermedhjælper.

Nævnet modtager årligt 1.300 - 1.400 ansøgninger. 150

- 200 sager afgøres uden nævnsbe-

handling (tilbagekaldes, videresendes til anden myndigh

ed, afvises pga. manglende kompe-

tence mv.) Ca. 1.200 sager giver således anledning til en

egentlig sagsbehandling i nævnet.

Hertil kommer en række genoptagelsesanmodninger.

Af de sager, der giver anledning til sagsbehandling,

afgøres ca. 100-150 af formanden i hen-

hold til bemyndigelse. Formandsbemyndigelsen vedr

ører primært afgørelser om sagsom-

kostninger under 10.000 kr. truffet af byretterne og

ansøgninger om tilladelse til anke til

Højesteret af skyldsspørgsmålet i straffesager. Endvide

re afgøres genoptagelsesbegæringer

normalt af formanden.

Til brug for nævnsbehandlingen udarbejder sekretar

iatet for hver enkelt sag et notat. Nota-

tet indeholder oplysninger om formalia, en sagsfrem

stilling, retlige overvejelser og en ind-

stilling om sagens afgørelse.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

P 1;0 C

BEVILLINGSNÆVNET

Notatet udarbejdes af en fuldmægtig på grundlag af ansøgningen, en eventuel udtalelse fra

modparten og akterne fra den forudgående domstolsbehandling. Notatet gennemgås af enten

sekretariatschefen eller vicesekretariatschefen, inden det sendes til nævnet sammen med

sagens bilag. I formandssager udarbejdes som udgangspunkt et notat efter samme model

som det, der udarbejdes i sager, der behandles på nævnsmøder.

Hver fuldmægtig behandler ca. 4 sager pr. nævnsmøde. Der afholdes ca. 40 nævnsmøder år-

ligt. Den årlige produktion for en fuldmægtig er derfor ca. 160 sager, hvortil kommer et an-

tal formandssager, herunder genoptagelsesbegæringer.

Procesbevillingsnævnet havde i oktober kvartal 2003 en gennemsnitlig sagsbehancllingstid

på ca. 14 uger. Det er Procesbevillingsnævnets målsætning, at den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid ikke bør overstige 8 uger. Skal det mål nås, er det nævnets opfattelse, at det er

nødvendigt, at antallet af fuldmægtige øges til 8.

Retsplejerådets forslag bygger på en forventning om, at Civilretsdirektoratet vil skulle be-

handle under 5.000 ansøgninger om fri proces årligt, og at højest 1.000 sager årligt vil blive

indbragt for Procesbevillingsnævnet.

Retsplejerådet forventer, at forholdsvis flere sager vil være egnede til form andsafgørelser, da

sagerne er mere ensartede end procesbevillings-sagerne. Bortset herfra vil fri proces-sagerne

efter Retsplejerådets opfattelse skulle behandles på samme måde som nævnets øvrige sager.

Procesbevillingsnævnet har på den baggrund lagt til grund, at nævnet vil modtage ca. 1.000

sager til realitetsbehandling. Herudover må det formentlig antages, at nævnet - i lighed

med hvad der gør sig gældende i dag - vil modtage en række henvendelser, der kan afgøres

uden nævnsbehandling, men som vil kræve sagsbehandling i sekretariatet. Desuden må det

antages, at nævnet vil modtage en række genoptagelsesbegæringer.

Til brug for nævnets behandling af sager om fri proces må det forventes, at der i lighed med

den fremgangsmåde, der anvendes i dag, skal udarbejdes et notat, der udover oplysninger

om formalia skal indeholde en sagsfremstilling, retlige overvejelser og en indstilling til næv-

net.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

ILIFLOV-Es

BEVILLINGSNÆVNET

For at sikre ensartethed i indstillingerne og en tilstrækkelig høj kvalitet, er det nødvendigt,

at notaterne gennemgås af en overreferent, inden de sendes til nævnet. Det bemærkes her-

ved, at det er en afgørende forudsætning for, at nævnet kan behandle det nødvendige antal

sager pr. gang, at notaterne har en tilstrækkelig hej kvalitet. Overreferentens rolle vil des-

uden, hvis formandens opgaver fordeles på flere personer, være af særlig vigtighed på fri

proces området.

Civilretsdirektoratet har telefonisk oplyst, at direktoratets afgørelser efter den skitserede

ordning - i lighed med hvad der gælder nu - må forventes at være ganske kortfattede. Civil-

retsdirektoratets afgørelser vil således ikke indeholde en egentlig sagsfremstilling, og be-

grundelsen vil være kortfattet. Civilretsdirektoratet skønner desuden, at 1/3 af sagerne vil

vedrøre fri proces i appelsager, mens 2/3 af sagerne vil vedrøre fri proces i 1. instanssager.

På den baggrund må det antages, at udarbejdelsen af notatet til nævnet vil blive ganske

ressourcekrævende. I hovedparten af sagerne vil fuldmægtigen således ved udarbejdelsen af

sagsfremstillingen være nødt til selv at fastlægge faktum, og en mere aktiv rolle ved sagens

oplysning kan komme på tale. De retlige overvejelser må tage udgangspunkt i parternes

foreløbige overvejelser om sagen. En sikker vurdering af sagens retlige problemer vil derfor

kunne kræve en betydelig arbejdsindsats. Det bemærkes i den forbindelse, at andelen af an-

søgere, der ikke er repræsenteret af advokat, formentlig vil være væsentlig større end ved

ansøgninger om procesbevilling. Endelig vil der formentlig i hovedparten af sagerne skulle

tages stilling såvel til, om der er rimelig grund til at føre proces, som til, om der foreligger

særlige grunde.

Det bemærkes i øvrigt, at man med den foreslåede ordning har lagt op til, at "standardsa-

gerne" behandles efter andre regler. Det er således tanken, at retterne i en række sagstyper

som udgangspunkt meddeler fri proces, når blot de økonomiske betingelser er opfyldt, jf.

herved Retsplejerådets betænkning side 389 f. Det må derfor antages, at de sager, som tæn-

kes behandlet af Civilretsdirektoratet med klageadgang til PrOcesbevillingsnævnet, er de

sager, hvor det er vanskeligt at fastlægge generelle retningslinier for, om fri proces skal

meddeles.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

O-C-E-S

BEV1LLINGSNÆVNET

På den baggrund er det Procesbevillingsnævnets opfattelse, at Retsplejerådets antagelse

om, at forholdsvis flere sager på fri proces-området vil være egnede til formandsafgørelser,

næppe holder stik.

Procesbevillingsnævnet skønner på den baggrund, at de ressourcer, der skal afsættes til be-

handlingen af sager om fri proces, ikke adskiller sig væsentligt fra de ressourcer, der anven-

des ved behandlingen af sager om procesbevilling. Under hensyn til at sagsantallet skønnes

at være lidt lavere på fri proces området, er det Procesbevillingsnævnets opfattelse, at det vil

kræve 7 fuldmægtige at behandle 1.000 sager om fri proces, og at opgaven som overreferen-

ter vil kunne varetages af 2 specialkonsulenter. Det bemærkes herved, at specialkonsulen-

terne også vil være nødvendige til aflastning af sekretariatschefen og vicesekretariatschefen,

hvis administrative opgaver må antages at øges i betydeligt omfang ved den foreslåede udvi-

delse.

Særligt for så vidt angår sekretariatschefen og vicesekretariatschefen bemærkes, at de øgede

arbejdsopgaver og det deraf følgende ansvar bør give anledning til overvejelser om den frem-

tidige klassificering af disse stillinger.

Om antallet af kontorfunktionærer bemærkes, at der indtil 2002 var tre fuldtidsansatte kon-

torfunktionærer i nævnet. På grund af besparelser var det imidlertid nødvendigt at reducere

antallet, således at der i dag er 2 fuldtidsansatte kontorfunktionærer og en studentermed-

hjælper med ca. 10 timer ugentligt til varetagelse af et uændret antal opgaver. Det indebæ-

rer, at der på kontorfunktionær-siden er en underkapacitet af betydeligt omfang.

Det antal sager, som fri procesordningen skønnes at ville føre med sig, indebærer næsten en

fordobling af nævnets sagsantal, og det er derfor Procesbevillingsnævnets opfattelse, at det

alene til varetagelse af de nye opgaver som minimum vil være nødvendigt med yderligere 2

kontorfunktionærer og en studentermedhjælper. De øgede ledelsesmæssige opgaver, som

dette vil medføre for kontorfuldmægtigen, bør samtidig give anledning til overvejelser om en

omklassificering af stillingen

Vederlæggelse af nævnsmedlemmer

Procesbevillingsnævnet består af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en lands-

dommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i retsvidenskab. Formanden

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

_P_ Et. 0__C_ E 5

BEVILLINGSNÆVNET

er, mens denne fungerer som formand, fritaget for tjeneste i Højesteret, men aflønnes fortsat

af Højesteret. Udgiften til vederlæggelse af formanden belaster således ikke Procesbevil-

lingsnævnets bevilling.

De øvrige medlemmer aflønnes pr. sag efter takster, der er aftalt med de respektive organi-

sationer. Der vedlægges til orientering kopi af de hidtil gældende aftaler.

Retsplejerådet foreslår, at det nævn, der skal behandle ansøgninger om fri proces, skal bestå

af en landsdommer, en byretsdommer og en advokat.

Aflønnes byretsdommeren og advokaten efter de takster, der gælder for Procesbevillings-

nævnet, vil byretsdommeren for et nævnsmøde, hvori der behandles 25 sager, skulle honore-

res med ca. 5.000 kr. mens advokaten for et tilsvarende møde skal honoreres med ca. 8.000

kr.

For landsdommeren vil honoreringen afhænge af, om denne - i lighed med formanden for

Procesbevillingsnævnet - fritages for tjeneste, eller om denne honoreres på grundlag af an-

tallet af behandlede sager.

Honoreres landsdommeren på grundlag af antallet af behandlede sager, vil denne på

grundlag af de eksisterende takster i lighed med byretsdommeren skulle honoreres med ca.

5.000 kr. for et nævnsmøde, hvori der behandles 25 sager. Der er imidlertid ikke ved fast-

sættelsen af denne takst taget højde for det merarbejde og det ansvar, der er forbundet med

opgaven som formand, og det vil derfor være nødvendigt med fastsættelse af en særlig takst

for denne funktion.

Forudsættes det, at der skal behandles 1.000 sager årligt fordelt på 40 nævnsmøder, vil det

med deltagelse af tre medlemmer og med anvendelse af de nugældende takster betyde en

udgift på 720.000 kr.

Hertil kommer udgifterne til evt. rejsegodtgørelse. Udgiften hertil er medtaget nedenfor un-

der "øvrige driftsudgifter".

Lejemålet

Procesbevillingsnævnet har i dag til huse i lejemålet Rådhuspladsen 45-47, 4. sal. Lejemålet

har et bruttoareal på 1.118,4 m2. Heraf er 200 m2 fremlejet til Domstolsstyrelsen og benyt-

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

CE S

BEVILLINGSNÆVNET

tes af Københavns Byret. Huslejen for 2004 udgør ca. 1.700.000 kr. eksklusiv moms. Heraf

betaler Københavns Byret ca. 300.000 kr. Lejemålet er fra Procesbevillingsnævnets side

uopsigeligt frem til 1. juni 2006. Aftalen om fremleje kan af Procesbevillingsnævnet tidligst

opsiges til fraflytning den 1. august 2004.

Procesbevillingsnævnets del af lejemålet er indrettet med enkeltmandskontorer til formand,

sekretariatschef, vicesekretariatschef og fuldmægtige. Kontorfunktionærerne sidder i et

fælleskontor.

Erik Møllers Tegnestue AS er af Domstolsstyr lsen anmodet om at vurdere, om det er muligt

for et sekretariat bestående af 1 formand (evt. ), 1 sekretariatschef, 1 vicesekretariatschef,

2 specialkonsulenter, 14-15 fuldmægtige og 4- kontorfunktionærer at forblive i de nuvæ-

rende lokaler, evt. med inddragelse af den del f lejemålet, der er fremlejet til Domstolssty-

relsen. Erik Møllers Tegnestue AS er desuden nmodet om anslå udgiften til en ombygning.

Procesbevillingsnævnet har fra Erik Møllers T gnestue AS modtaget en skitse til, hvorledes

det nuværende lejemål - uden inddragelse af

af skitsen vedlægges.

Skitsen viser, hvorledes der kan skaffes plads til 1 formand, 4 sektionsledere, 14 fuldmægti-

ge og 4 kontorfunktionærer. Skitsen indebærer, at nævnets bibliotek inddrages til fuldmæg-

tigkontorer, og at sekretariatschef og vicesekretariatschef anbringes på fuldmægtigkontorer.

Desuden indebærer skitsen, at 5 fuldmægtigkontorer er dobbeltkontorer.

Der er således på skitsen ikke afsat plads til nævnets bibliotek, ekstra kopi- og printerfacili-

teter, yderligere arkivplads, kontor til formanden for fri proces-afdelingen eller til en 8.

fuldmægtig til behandling af sager om procesbevilling. Der er desuden ikke plads til udvidel-

se af antallet af fuldmægtige, såfremt det viser sig, at skønnet over antallet af sager på fri

proces-området er forkert. Særligt om placeringen af sekretariatschef og vicesekretariatsche-

fen bemærkes, at der på disses kontorer ikke vil være plads til mødeborde, ligesom placerin-

gen ikke afspejler sekretariatschefens og vicesekretariatschefens organisatoriske placering.

Procesbevillingsnævnet fi nder det meget væsentligt, at de fysiske rammer ikke forringes i en

sådan grad, at det påvirker arbejdsindsatsen og stedets renomme som en attraktiv arbejds-

plads. Procesbevillingsnævnet lægger således betydelig vægt på, at hver fuldmægtig som ud-

gangspunkt fortsat har sit eget kontor, således at dobbeltkontorer kun bør komme på tale

rent undtagelsesvist og kun for unge fuldmægtige under oplæring. Procesbevillingsnævnet

en del, der er fremlejet - kan indrettes. Kopi

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

-PALO C_E_SL

BEVILLINGSNÆVNET

lægger derfor til grund, at det vil være nødvendigt at inddrage den del af lejemålet, der er

fremlejet til Domstolsstyrelsen. Det vil formentlig indebære mulighed for at indrette yderli-

gere 4-5 kontorer samt give arkivplads. ProcesbeviIlingsnævnet har anmodet Erik Møllers

Tegnestue AS om at udarbejde et forslag hertil samt på den baggrund anslå udgifterne til en

ombygning af lejemålet. Et overslag over udgifterne hertil forventes at foreligge midt i april.

Såfremt en flytning måtte være nødvendig, finder Procesbevillingsnævnet det af hensyn til

formandens tilknytning til Højesteret væsentligt, at et nyt lejemål har den samme centrale

beliggenhed i forhold til Højesteret som det nuværende lejemål og det tidligere lejemål, der

var beliggende på adressen Frederiksholms Kanal. En central beliggenhed i forhold til Kø-

benhavns Hovedbanegård er desuden af væsentlig betydning af hensyn til de medlemmer,

der kommer udenbys fra.

.øvrige etableringsudgifter:

Til dækning af sekretariatets kopieringsbehov må der antages at være behov for yderligere

en stor kopimaskine. Udgiften til anskaffelse heraf anslås at være knap 200.000 kr.

Endvidere må der påregnes udgifter til etablering af et nyt telefonsystem. Udgiften hertil

anslås skønsmæssigt til 100.000 kr.

Procesbevillingsnævnet har anmodet Domstolsstyrelsens EDB- kontor om at vurdere, hvor

stor udgiften til etablering af EDB-arbejdspladser til det skønnede antal medarbejdere må

antages at blive. EDB-kontoret vil herved tage udgangspunkt i en udvidelse af det eksiste-

rende materiel. EDB- kontoret har dog samtidig peget på, at det - afhængigt af, hvornår

ordningen træder i kraft - kan være mindre hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i det ek-

sisterende materiel, som i løbet af en kortere årrække må antages at stå over for en udskift-

ning.

øvrige driftsudgifter

Procesbevillingsnævnets bevilling for 2004 til øvrig drift er, når udgiften til husleje er fra-

trukket, ca. 1.200.000 kr. En væsentlig del af de udgifter, der indgår i "øvrig drift", må for-

ventes fordoblet ved den foreslåede udvidelse. Procesbevillingsnævnet finder det ikke muligt

at skønne nærmere over udgiftens størrelse, men finder alene anledning til at bemærke, at

der med bevillingen for 2004 pt. budgetteres med et underskud på øvrig drift på ca. 80.000

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

-PROCES

BEVILLINGSNÆVNET

kr. Der er i budgettet ikke sat penge af til ekstraordinære udgifter, og underskuddet kan

derfor tænkeligt blive større forudsat et uændret antal medarbejdere i sekretariatet.

Afsluttende bemærkes, at det vil være af stor betydning for en smidig gennemførelse af den

foreslåede ordning, at Procesbevillingsnævnet nogle måneder forud for ordningens ikraft-

træden tilføres ressourcer, der g©r det muligt at tilrettelægge arbejdet med fri proces-

sagerne. Procesbevillingsnævnet vil således med den nuværende bemanding ikke kunne af-

se ressourcer dertil.

På Procesbevillingsnævnets vegne

Lene

er Kristensen

Formand

Ida Skouvig

Kst. sekretariatschef

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

KO-CE

BEVILLINGSNÆVNET

P p"

i\GLI ,(<w

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

FAX 33 95 14 93

J. nr. 1998-20-0018

Den

2 1 tIOV, NO3

Procesbevillingsnævnet har fra sekretæren for Retsplejerådet modtaget et foreløbigt ud-

kast til et kapitel om fri proces og retshjælpsforsikring til Retsplejerådets kommende be-

tænkning.

I udkastet skitseres en ordning, der indebærer, at afgørelser om fri proces i en række sa-

ger skal træffes af Civilretsdirektoratet med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.

Skitsen har været drøftet på et plenarmøde i Procesbevillingsnævnet. Nævnet skal heref-

ter udtale:

Procesbevillingsnævnet finder på baggrund af erfaringer med arbejdet i Procesbevillings-

nævnet, at et uafhængigt organ af denne karakter kan anses for egnet til at behandle Ida-

gesager vedrørende fri proces.

Procesbevillingsnævnet kan endvidere tiltræde, at der opnås visse besparelser ved at

henlægge opgaven til Procesbevillingsnævnet og dets sekretariat frem for at etablere

nyt nævn med eget sekretariat.

Nævnet finder imidlertid anledning til at pege på, at det skønnede sagstal - ca. 1.000 sa-

ger årligt. vil medføre en fordobling af nævnets sagsmængde. Det vil bl.a. medføre mer-

omkostninger til etablering i nye lokaler.

Nævnet vil endvidere pege på, at ordningen kan give anledning til at overveje habilitets-

problemer.

Rådhuspladsen 45-47, 4. sal

1550 København V.

Tlf. 33 12 13 20

Fax. 33 12 10 77

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Pit 0 C-.E S

BEVILL1NGSNÆVNET

Afgørelsen af, om der skal meddeles fri proces, træffes i almindelighed ud fra en vurde-

ring af ansøgerens udsigt til at vinde sagen. I de situationer, hvor medlemmer af Proces-

bevillingsnævnet har taget stilling til, om der skal meddeles fri proces, kan det gøres gæl-

dende, at disse medlemmer vil være inhabile til senere at tage stilling til en eventuel an-

søgning om appeltilladelse i samme sag. En særskilt pulje af medlemmer, der beskikkes

alene med henblik på at træffe afgørelse i fri proces sager, vil sikre, at der ikke opstår

problemer i forhold til medlemmernes habilitet. Det må således efter nævnets opfattelse

være nødvendigt, at der etableres en særskilt afdeling med egne suppleanter.

Tilsvarende habilitetsbetragtninger vil imidlertid også kunne gøres gældende i forhold til

sekretariatet. Med en struktur som den nuværende, hvor en fuldmægtig udarbejder en

indstilling om afgørelse, der godkendes af sekretariatschefen/vicesekretariatschefen, in-

den den forelægges for nævnet, vil der således kunne rejses tvivl om sekretariatets habili-

tet ved en senere behandling af en ansøgning om appeltilladelse i en sag, hvor nævnet

tidligere har meddelt fri proces.

Skal det samme sekretariat yde bistand i begge typer af sager, forudsættes det derfor, at

det ikke anses for en inhabilitetsgrund ved behandlingen af en ansøgning om appeltilla-

delse, at sekretariatet tidligere har behandlet en ansøgning om fri proces i samme sag.

Finder Retsplejerådet, at behandlingen af fri proces sager skal forberedes i et særskilt se-

kretariat, vil besparelsen ved sammenlægning blive beskeden.

På Procesbevillingsnævnets vegne

Asbjørn Jensen

formand

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

KOPI

AFTALE

mellem Justitsministeriet og Den Danske Dommerforening om

særligt vederlag til dommere i Procesbevillingsnævnet.

I medfør af § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

5. august 1991, aftales følgende:

§ 1. Der ydes den dot- ner, der varetager hvervet

som stedfortræder for formanden for Procesbevillingsnævnet,

et vederlag på 261,25 kr. (oktober 1984 -niveau) i grundbeløb

pr. arbejdstime.

§ 2. Der ydes lands- og byretsdommere, der vare-

tager hvervet som medlem af Procesbevillingsnævnet, og de

pågældendes stedfortrædere, et vederlag på 3800,00 kr. i

grundbeløb (oktober 1984 -niveau) for deltagelse i et hel-

dagsmøde og forberedelse til et sådant møde_

Stk. 2. For deltagelse i et halvdagsmøde og forbe-

redelse hertil ydes der de i stk. 1 nævnte dommere et veder-

lag _på 1900,00 kr. i grundbeløb (oktober 1984 -niveau). Så-

fremt der ved et halvdagsmøde behandles mere end henholdsvis

hen-

16, 20 og 24 sager, forhøjes det nævnte grundbeløb til

holdsvis 2350,00 kr., 2850,00 kr. og 3300,00 kr. (oktober

1984 -niveau) . I det omfang der ved et halvdagsmøde behandles

mere end 28 sager, forhøjes vederlaget med 400,00 kr. (okto-

ber 1984 -niveau) for hvert påbegyndt antal af 4 sager. Så-

fremt aflønningen efter 3. pkt. kommer til at overstige be-

løbet for heldagsmøder i stk. 1, sker vederlæggelsen desuag

tet efter 3. pkt.

Stk.3. Såfremt en sag afgøres af nævnet ved

skriftlig behandling, ydes der de i stk. 1 nævnte dommere

vederlag på 234,79 kr. i grundbeløb pr. arbejdstime (oktob

1984 -niveau).

c'5 00

;9:0

lui CI

Hugel TS

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Stk. 4. Såfremt en

eller flere af de

stk.

nævnte dommere alene deltager i en del

af et møde

nævnet,

ydes der disse dommere et vederlag

234,79

kr_ i grund-

pr. arbejdstime (oktober

1984

-niveau)

beløb

§ 3. De i §§ i og 2 anførte grundbeløb

procentre-

guleres efter lønjusteringsaftalens regler.

§ 4.

Aftalen er gældende fra den 1. januar 1998 og

indtil videre, men kan af hver af aftaleparterne begæres ta-

get op til revision med virkning fra begyndelsen af det

kvartal, der følger efter udløbet af en periode på 3 måneder

efter begæringens fremsættelse.

Den Danske Dommerforening

Justitsministeriet

P.M.V.

E.B.

JesSchiølc-r

dc,r=z4r

Marianne Samuelsson

0 JUL! 1998

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

JUSIIISNUMSTERIET

Administratimnfdelingen

Budget- og planlægningskontoret

SLOTSHOLMSGADE 10

1216 KØBENHAVN K.

33 92 33 40 TELEFAX 33 93 35 10

Til Procesbevillingsnævnet

og Advokatrådet

HLS02692

J. nr. 1996-290-0009

Den

- 1 FEB. 1999

Cirkulæreskrivelse om vederlæggelse af advokatmedlemmet af Pro-

cesbevillingsnævnet og suppleanter herfor.

I medfør af § 9 i Finansministeriets cirkulære af 2. november

1998 om særskilt vederlag m.v., fastsætter Justitsministeriet

følgende:

1. Vederlæggelse af advokatmedlemmet og suppleanter herfor.

1.1. Advokater, der varetager hvervet som medlem af Procesbevil-

lingsnævnet, vederlægges med et grundbeløb på 500 kr. pr. ar-

bejdstime (oktober 1997-niveau), jf. cirkulærets § 12, stk. 1; og

2. Grundbeløbet procentreguleres på samme måde som særlige tillæg

til tjenestemænd og udgør aktuelt 516,52 kr.

1.2. Med hjeluffiel i cirkulærets § 13, stk. 2, fastsættes betaling-

en for deltagelse i møderne på grundlag af det timeforbrug, der

skønnes at medgå til at varetage hvervet, herunder forberedelses-

tid.

Heldagsmøde incl. forberedelse:

Halvdagsmøde incl. forberedelse:

Halvdagsmøde med mere end 16 sager:

Halvdagsmøde med mere end 20 Sager:

Halvdagsmøde med mere end 24 sager:

Halvdagsmøde med mere en 28 sager:

8.100 kr.

4.050 kr.

5.000 kr.

6.050 kr.

7.000 kr.

7.900 kr.

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Forhøjelse for hvert påbegyndt

antal af 4 sager mere end 32 sager:

850 kr.

Alle beløb er angivet i oktober 1997-niveau. Beløbene procentre-

guleres på samme måde som særlige tillæg til tjenestemænd.

1.2. For skriftlig behandling ydes et vederlag på 500 kr. pr. ar-

bejdstime (grundbeløb oktober 1997-niveau), hvilket svarer til

516,52 kr. aktuelt.

2. Ikrafttræden.

De ændrede honorartakster har virkning fra den 1. december 1998.

Karoline Prien Kjeldsen

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Prucessbovillingsnrcvncis lokider

Københavns Byrcts lokaler

Dommerkontor

Votering

Toiletter/ Bad

‘.13,1

•••• • Glii3,ig••

Ly A

d0)—

•

Frokoststue m/ lukket mkt

_44*

V-1

FR,0

Venterom

Lyddar (3:d111

Toiletter

•

V-I1

•,

P9did '

Serverrum

pi!~

• •B

Gang/ Garderobe

Ratgering

TlIckekken

if;

) dd, b32 tiB)

Modol Retssal

Medelokale

Toilcuer/ Nandi

Kontor

V.I3

Bibliuick in/ kopi og pnnierftinkiton

Kontor

maul

I 11131"1"911111111"" II IIIIIII

‘za

3,0

Prin

Kopi)

A mee si

30,1

Kontor

v-s

(4-

Arkiv/ Kontor

V.4

III I/

5L-

51-

172,9 M2

I‹oNTDR,FuNK-110N t£Q,Ek,

Reception/ Kontor

V.I.

V.1t

V-Il

mum1

Kopi/ Print

Mimi! 1,11amim11111111

Kontor

Apollo

• D•Iliiiup - LP

Stk. • LP

•

Kontor

Komar

Selaciadatsclief

V-T

V.3

' PH Charlotleabo4

Vind

• LIA

Formandskontor

Kontor

V iccscluelariaiseber

Aiheid,simione,

. Wpm Ia.,' I

. II•iku

Ili Ghtsp•ndel

4.5ALS INORETNINGSPLAN I MAL 1:100

f) :3•110 ,

C . Edh 0110 edh

130 Ir I•nyiningimik red lampt.ndinder i dIe lokalet

. K.I•cennan

ÆNDRING AP VINDUER V.I TIL \-I)

UDG

DATO

REV

stort

GOOK

KØBENHAVNS BYRET

SAG

EMNE

RADNUSPLADSEN 45

SAG NR

MAIN NR

05.413.000

276 Vester Kvarter

(-Flot\15%,l 1

MAL

1:200

DATO

18.01.2002

WWI

ERIK MØLLERS TEGNESTUE AS

GOOK

TEGN NR

413(69)3.03

ARKITEKTER MAA

KGL. RYDNINGSINSPEKTOR JENS FREDSLUND

IIIDIAVEJ 1

SUR FRIHAVN

2100 KOBENHAVN

TLF

FAX

UDG

4 3

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Procesbevillingsnævnet

I alt

4.000.000

1.000.000

800.000

130.000

300.000

210.000

6.440.000

Etablering

Løn

Vederlag (model 3)

Øvrig drift

- kontorhold (overhead)

- inventar

- kontormaskiner

- edb

I alt

Løbende drift

4.000.000

1.000.000

800.000

130.000

300.000

210.000

640.000

5.800.000

bygninger

-flytteomkostninger m.v.

Samlede udgifter

1.500 000

600.000

2.740.000

400.000

1.900.000

6.200.000

8.940.000

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

DEN DANSKE DOMMERFORENING

FORMANDEN

Akt.nr., (‘-(r

Retten i Korsør

Kriminalretten

Kirkepladsen 14,

4220 Korsør

Tlf. 58 36 09 99

Fax 58 36 09 98

Lltnt

28 A

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Zo4

26. april 2004

J.nr. 11/2004

Deres j.nr. 2004-740-0272

I et brev af 11. marts 2004 har Justitsministeriet iværksat en høring om

Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om reform af den civile retspleje III

(Adgang til domstolene).

Dommerforeningen har allerede afgivet høringssvar om den del af betænk-

ningen, der vedrører rådets forslag til en forenklet inkassoproces.

Om betænkningen i øvrigt skal foreningen udtale:

Betænkningen vedrører særdeles centrale spørgsmål for domstolene: Rets-

afgifter, sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og rådets overvejelser

omkring en småsagsproces.

Dommerforeningen har været repræsenteret i Retsplejerådet og har haft

lejlighed til løbende at følge rådets arbejde. Foreningen har ingen bemærk-

ninger til rådets forslag og støtter deres gennemførelse. I de relativt få til-

fælde, hvor der ikke har været enighed i rådet, kan foreningen tilslutte sig

flertallets forslag. Dette gælder således også spørgsmålet om appel af afgø-

relser, der er truffet som led i den foreslåede småsagsproces.

Dommerforeningen er enig med rådet i, at de foreslåede regler om en små-

sagsproces ikke kan gennemføres med den nuværende domstolsstruktur,

men må afvente en strukturreform. I forbindelse med denne bør de økono-

miske konsekvenser af den foreslåede småsagsproces derfor overvejes nær-

mere. Rådets forslag til ændring af retsafgiftsloven er ikke på samme måde

knyttet til en forudsætning om en strukturreform eller til forudsætninger

om gennemførelse af andre af rådets forslag. Foreningen kan helt tilslutte

sig den kritik af de gældende regler, som betænkningen rejser, og skal der-

for henstille, at i al fald rådets forslag tit, ændring af retsafgiftsloven sna-

rest søges gennemført.

Som det fremgår af bilag 8 til betænkningen er der stor usikkerhed knyttet

til de økonomiske og administrative konsekvenser til rådets forslag. Det

må vel forventes, at nogle af de meromkostninger eller mindre indtægter,

JUSTITSMINISTERIETS

Lovafdeling

- 7-`-{c -

I TT

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

vil blive overvæl-

som rådets forslag vil have for statskassen, i nogen grad

tet på retshjælpsforsikringsselskaberne.

Med venlig hilsen

enrik L d

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Dommerfuldmægtigforeningen

Sekretær Henrik Gjørup

Akt.nrm

Jmt. modt

do Fogedretten i Århus

Kannikegade 16

8000 Århus C

Tlf. 86 12 20 77

Fax 86 12 91 00

Dir. tlf. 86 12 59 11 - 7019

hg©dommerfm.dk

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

18 MAJ 2004

J.nr. 4/04

17. maj 2004

Vedr. j.nr. 2003-740-0247 - høring

eventuelle be-

Justitsministeriet har ved brev af 13. januar 2004 anmodet om

reform af den

mærkninger til Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om

e af 13. feb-

civile retspleje III. Dommerfuldmægtigforeningen har ved brev

nklet inkassopro-

mar og 15. april 2004 besvaret særlige høringer om en fore

der.

ces hhv. om møderet for autoriserede inkassovirksomhe

g og bestyrelse, og

Høringen har været behandlet i foreningens civilfagudval

bemærkninger

på baggrund heraf kan foreningen fremkomme med følgende

til betænkningen i øvrigt:

menholdt med be-

Betænkningen lægger ved lovforslagets § 406, stk. 2, sam

edning af selvmødere

mærkningerne hertil s. 532, op til, at retten ved sin vejl

rækkeligt grundlag,

i højere grad end nu skal sikre, at der foreligger et tilst

ges, at en sådan

hvorpå der kan træffes afgørelse. Det må derfor understre

e tilfælde må an-

materiel vejledning - udover et merarbejde for retten - viss

vejledning ikke

tages at ville indebære en risiko for, at retten p.gr.a. sin

forbindelse til de

kommer til at fremstå som neutral. Der henvises i den

regler blev ophævet i

svenske erfaringer, der førte til, at tilsvarende svenske

1987, jf. omtalen i betænkningen, s. 232.

retligt ansvar for

I det omfang forslaget måtte lægge op til, at et egentligt

er overlades til ret-

sagsforberedelsen og dermed rådgivningen af sagens part

f præciseres.

ten, bør eventuelle erstatningsretlige konsekvenser hera

bemærke, at skriftlig

Foreningen skal endelig ad lovforslagets § 406, stk. 4,

g, da det for mange

sagsforberedelse ikke altid kan anses for hensigtsmæssi

fyldestgørende at re-

selvmødere antagelig vil være mere tilfredsstillende og

om eventuelle forligsmu-

degøre for deres synspunkter under et møde, liges

s det ikke snarere

ligheder lettere vil kunne fremkomme under et møde. Hvi

møder i småsager, fore-

bør være hovedreglen, at der afholdes forberedende

lov4aE.

ITSMINISTERIETS

en i det mindste, at ordet "undtagelsesvis" udgår af

slår forening

Lovafdeling

f__

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Side 2

gt skøn over,

Derved vil retterne i større grad være overladt et hensigtsmæssi

elagtigt.

hvornår afholdelse af et forberedende møde vil være ford

øvrige

Dommerfuldmægtigforeningen har ingen bemærkninger til de

forslaget.

Med venlig hilsen

dele af

k Gjørup

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Weidekampsgade 8 • Box 470 • 0900 København C • Tlf. 3330 4343 • Fax 333o 4222

Giro 600 0843 • www.hkstat.dlc • E-mail: [email protected]

HK Landsklubben Danmarks Domstole

Justitsministeriet

Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Jrnt. modt,

1 4 MAJ 2004

Den 13. maj 2004

Høring over Retsoleierådets betænkning om adgang til domstolene

- sagsnr. 2003-740-0247

Landsklubben har tidligere modtaget den nævnte høring og har den 12.

februar 2004 afgivet høringssvar vedrørende Retsplejerådets forslag til en

forenklet inkassoproces.

Vi har den 20. april 2004 svaret på henvendelsen om møderet for autori-

serede inkassovirksomheder.

Det beklages, at vi ikke har nået at sende høringssvar på de øvrige forslag

fra Retsplejerådet inden den 3. maj som nævnt høringsbrevet af 13. janu-

ar 2004.

Jeg kan oplyse, at Landsklubben kan tilslutte sig Retsplejerådets forslag til

småsagsproces, men oprettelse af egentlige sekretariater kan ikke ske

ved alle embeder med den nuværende retskredsstruktur.

Vi har ikke yderligere bemærkning til nogle af de øvrige forslag.

De venligste hilsner

HK Landsklubben Danmarks Domstole

Kate Kengen

JUSTITSMINISTER IETS

Lovafdeling

/ . 01,9,11.-2U

("/ -7"

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

Lry

Justitsministeriet

S lotsholmsgade 10,

1216 København K.

KRONPRINSESSEGADE 28

modt.

MAJ

2004

1306 KØBENHAVN K

TLF.

FAX

33 96 97 98

33 36 97 50

DATO: 01-05-2004

J.NR. : 04-012602-04-0172

REF.:

rmm

Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om reform af

den civile retspleje III — Adgang til domstolene

Ved brev af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte betænkning.

Sagen har været behandlet i Advokatrådets Retsudvalg, hvorefter Advokatrådet skal

udtale følgende:

Kapitel 6 — retsafgifter:

Advokatrådet noterer med tilfredshed, at Retsplejerådet foreslår væsentlige

ændringer i de gældende regler i retsafgiftsloven. Advokatrådet kan støtte

Retsplejerådets forslag.

Advokatrådet finder dog ikke forslagene tilstrækkelige til at afværge berettiget kritik

af det danske retsafgiftssystem. Tilsvarende eller sammenlignelige systemer

praktiseres ikke i noget andet land, som Danmark noimalt sammenligner sig med.

Advokatrådet anbefaler, at der foretages en gennemgribende reform af

retsafgiftsloven med henblik på en enkel og gennemsigtig gebyrstruktur med faste,

lave gebyrer for adgang til domstolene, eksempelvis som i Sverige eller eventuelt i

England.

Bortset fra forslaget om en fast afgift på 4.000 kr. for prøvelse af

myndighedsafgørelser og et generelt loft på 100.000 kr. for retsafgiften for en 1.

instans sag (og altså maksimalt 250.000 kr. for en 2. instans sag og maksimalt

400.000 kr. for en sag, som skal igennem tre instanser), skal retsafgiften inklusive

berammelsesafgift stadig udgøre 2,4% af sagsgenstanden. Når dette sammenholdes

med den af domstolene skabte praksis om ansættelse af sagens værdi, eksempelvis i

sager om fast ejendom, medfører systemet også konkrete retsafgiftsberegninger, som

er helt urimelige. Advokatrådet kan fremhæve to friske eksempler herpå, nemlig

Højesterets afgørelse om et færøske selskab, der måtte betale en retsafgift på 3% af et

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

JUStitSreliri

Steriet

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

kabets ydelser til

beregnet beløb på ca. 56 millioner kr. for at få prøvet, om sels

en 2002, side 1281 H),

færøske pengeinstitutter var momsfri (Ugeskrift for Retsvæs

om en ejendomsejers

og afgørelsen om 45 beboelseslejere, der i en ankesag

skulle betale ca. 9

opfyldelse af tilbudspligten over for beboelseslejerne ved salg

sretten til at antage, at

million kr. i retsafgift, hvilket ikke foranledigede land

sag, at "den reelt afskar

retsafgiften var af en sådan størrelse i den pågældende

ed udgjorde en krænkelse

boliglejerne fra at få prøvet sagen ved landsretten" og derm

eskrift for Retsvæsen

af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 (Ug

2003, side 779 OLK).

retsafgifter dels er fiskalt og

Når Retsplejerådet anfører, at fonnålet med betaling af

ing af sagsgenstanden", er

dels skal sikre mod "urimelige sagsanlæg og mod oppustn

antage, at afskaffelse af

hertil at bemærke, at der ikke er noget belæg for at

ggelse af en retssag er en

retsafgifter vil medføre de omtalte urimeligheder. Anlæ

er kun sker, når anden udvej

raordinær foreteelse, som i alle praktiske henseend

ekst

I Sverige er retsafgiften et

ikke har udsigt til at føre til et tilfredsstillende resultat.

Advokatrådet bekendt er der

meget beskedent gebyr, der også dækker appelsagen, og

domstole eller urimelig

ikke i den anledning opstået større pres på de svenske

oppustning af sager.

tisk spørgsmål, om der her

Det er som påpeget af Retsplejerådet et overvejende poli

relsen heraf. Det er for

til lands skal fastsættes retsafgifter og i så fald stør

reelle formål er at bidrage til

Advokatrådet vigtigt at fastslå, at retsafgifternes eneste

domstolene skal være et

nsieringen af statsbudgettet. Om et sagsanlæg ved

fina

g (der ikke kan udstrækkes til

beskatningsobjekt beror alene på en politisk vurderin

ts opfattelse ingen grund til

beskatning af voldgiftssager), og der er efter Advokatråde

ge overvejelser eller ud fra

at fastholde den nuværende retsafgiftstilstand ud fra retli

et hensyn til domstolenes arbejdsvilkår.

fa undtagelser gælder et gratis

Advokatrådet skal fremhæve, at der med meget

ernes adgang til tvistløsning

princip eller et princip om faste gebyrer vedrørende borg

uheldigt, at statsmagten har

af offentlige myndigheder eller nævn. Det er åbenlyst

grundlovssikrede adgang til

valgt at fravige dette princip for så vidt angår borgernes

nde tilstand bidrager allerede

domstolsprøvelse af privatretlige tvister. Den eksistere

i alt fald i større sager, og i

ud fra omkostningsmæssige grunde til at vælge voldgift,

øvrigt fravælge domstolene som tvistløsningsfunktion.

forudsætning om at nedsætte

Advokatrådet skal endvidere fremhæve Retsplejerådets

ingsmyndigheders afgørelser. I

retsafgiften for sager om prøvelse af forvaltn

runden for forslaget om at

betænkningen side 242 nævner Retsplejerådet, at bagg

døvelse er hensynet til, at

nedsætte retsafgiften i sager om prøvelse af myndighedsu

else heraf. Advokatrådet er

borgerne kan udøve deres grundlovssikrede ret til prøv

fremhæve, at kernen i den

ikke uenig i denne forudsætning, men der er grund til at

ing af privatretlige tvister

dømmende magts opgaver traditionelt antages at være løsn

lav retsafgift i sager om

(og idømmelse af straf). De hensyn, der taler for en

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

ende for andre

myndighedsudøvelse, gør sig efter Advokatrådets opfattelse også gæld

sager ved domstolene.

af retsafgifterne, der

Advokatrådet har ved flere lejligheder kritiseret den fordobling

2000. Effekten af

uden særlig overvejelse fandt sted med virkning fra den 1. januar

r ved domstolene end

fordoblingen har vist sig at være, at der anlægges færre sage

at der må foretages en

tidligere. Advokatrådet er naturligvis ikke uden forståelse for,

men det er grundlæggende

prioritering af statens ressourcer og indtjeningsområder,

med afgifter i det

forkert og betænkeligt, at adgangen til domstolene belægges

erådets forslag ikke ændrer

omfang, som det i dag er tilfældet, og som Retsplej

afgørende ved.

tages en gennemgribende

Advokatrådet anbefaler som nævnt ovenfor, at der fore

emsigtig gebyrstruktur

reform af retsafgiftsloven med henblik på en enkel og genn

med faste, lave gebyrer for adgangen til domstolene.

var af 16. februar 2004

Advokatrådet skal endvidere henvise til rådets høringss

roces. Advokatrådet har i

vedrørende Retsplejerådets forslag til en forenklet inkassop

ens regler om betaling

den forbindelse stillet forslag om ændringer af retsafgiftslov

baserer sig på det samme

for tvangsfuldbyrdelse af krav. Advokatrådets forslag

, hvorefter det ikke er

grundsynspunkt, som angives i betænkningen side 240

flere enkeltbetalinger end

hensigtsmæssigt at opdele betalingen af retsafgift i

nødvendigt.

af afgiften for behandling af

Retsplejerådet foreslår, at der gennemføres en forhøjelse

øjelse. En ankesag er

ankesager. Advokatrådet kan ikke støtte denne forh

, og der er således skabt

karakteriseret ved en prøvelse af en allerede truffet afgørelse

arbejdsbyrden for

et fundament for ankeinstansens stillingtagen, hvorfor

ankeinstansen almindeligvis er mindre end i 1. instans sage

vejet, om retsafgiften for

Retsplejerådet anfører i betænkningen, at man har over

får medhold i ankeinstansen.

ankesager bør tilbagebetales til appellanten, hvis denne

og Retsplejerådet finder

Retsplejerådet mener ikke, at dette er en passende ordning,

ende kan overvæltes på den,

således, at udgiften til retsafgift for begge instanser pass

der taber sagen i anken.

I tilfælde, hvor ankeinstansen

Dette er efter Advokatrådets opfattelse ikke rimeligt.

anden vurdering af sagen eller

omgør 1. instansens afgørelse, kan dette bero på en

nsens ændring beror på en

fremlæggelse af nye oplysninger for retten. Hvis ankeinsta

et i 1. instans, er det efter

anden vurdering af de samme forhold, som blev prøv

iften til 1. instans sagens

Advokatrådets opfattelse ikke rimeligt at overvælte udg

ns, men som nu taber

(urigtige) afgørelse på den part, som fik medhold i 1. insta

forhold, kan 1. instansens

sagen. Beror appelinstansens afgørelse derimod på nye

situation ikke rimeligt, at

afgørelse meget vel have været korrekt, men det er i den

for behandlingen i både 1.

den, der har vundet sagen i 1. instans, senere skal betale

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

og 2. instans. Disse forhold vil med fordel kunne afbalanceres ved at sikre, at

retsafgiften tilbagebetales til den, der har appelleret sagen og får medhold.

Advokatrådet skal yderligere bemærke, at når det i Retsplejerådets betænkning side

244 nævnes, at Retsplejerådet finder, at praksis for opgørelse af værdien af sager om

fast ejendom bør ændres, skal hertil tilføjes, at hele denne praksis ikke blot har

adresse til sager om fast ejendom, men i det hele taget til opgørelsen af sagens værdi.

Domstolene har udviklet en praksis, hvor der til retsafgiftsberegningen fortolkes

forudsætninger for stillingtagen til påstanden, frem for at lægge vægt på påstanden i

stævningen, som ifølge retsplejelovens § 228 er det faste udgangspunkt for

retsafgiftens beregning. Anerkendelsespåstande anerkendes reelt ikke i dag som

sager uden økonomisk værdi. Den foran omtalte sag om et færøske selskab illustrerer

praksis på området. Det bør efter Advokatrådets opfattelse utvetydigt og generelt slås

fast i retsafgiftsloven, at det er påstanden i sagen, som er grundlaget for

retsafgiftsberegningen, og ikke en mere eller mindre sikker hypotese over sagens

økonomiske implikationer.

Kapitel 7 — Sagsomkostninger

Advokatrådet er enig i Retsplejerådets udgangspunkt, hvorefter det er taberen, der

betaler sagens omkostninger på objektivt grundlag. Advokatrådet er endvidere enig i,

at omkostningsfastsættelsen bør foretages af retten efter en vurdering af, om

udgifterne har været nødvendige til sagens førelse. Endvidere er Advokatrådet enig

med Retsplejerådet i at opretholde sondringen mellem udgifter til advokatbistand og

øvrige udgifter til sagens behandling.

Advokatrådet har noteret sig, at Retsplejerådet lægger op til en ændring af tilkendelse

af sagsomkostninger i delvist vundne sager. Forslaget indebærer, at parterne i

sådanne tilfælde deler omkostningerne til retsafgift, bevisførelse mv.

Som Retsplejerådet selv peger på, kan spørgsmålet om, hvorvidt en part overvejende

har vundet eller tabt sagen ikke alene afgøres ud fra, om resultatet ligger ca. midt

mellem parternes påstande. Der vil således blive tale om en såvel kvantitativ som

kvalitativ indgående bedømmelse af parternes indsats, og vurderingen må basere sig

på forhold, som ikke nødvendigvis fremkommer i fornødent omfang under retssagen,

medmindre parterne selv inddrager disse forhold som led i omkostningsfastsættelsen.

Advokatrådet skal desuden bemærke, at nydannelsen vil medføre en udviskning af

princippet om, at det har betydning, hvem der vælger at være den udfarende part og

indleder søgsmål.

Advokatrådet skal påpege vigtigheden af, at der i præmisserne i afgørelserne tydeligt

angives ikke alene hvilke beløb, men også på baggrund af hvilke forhold, en

skævdeling fremkommer, så parterne får mulighed for at fremhæve eksempelvis

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

særlige retsskridts tidsmæssige aspekt, hvilken bevisførelse, der har givet anledning

til særligt arbejde mv.

For så vidt angår omkostningsdækning til advokatudgifter, er Advokatrådet enig med

Retsplejerådet i, at den gældende ordning, hvorefter der fastsættes omkostninger til

advokatbistand efter en vurdering af, hvad der kan anses for et passende beløb,

opretholdes.

Advokatrådet har med tilfredshed noteret, at Retsplejerådet tilkendegiver, at

domstolenes udfyldning af begrebet "et passende beløb" ikke sikrer sagens vinder en

rimelig kompensation, og at der derfor er behov for en forhøjelse af de vejledende

takster. Advokatrådet er endvidere enig i Retsplejerådets bemærkninger side 272,

hvorefter der ikke kan opretholdes et takstsystem, der baserer sig på et "gynger og

karruseller"-argument gående ud på, at visse sager giver en overdækning på

bekostning af andre sager. Domstolenes omkostningsfastsættelse må derfor i langt

højere grad basere sig på en konkret vurdering af et passende salær for en

advokatydelse i den pågældende sag.

Det fremgår af betænkningen, at Retsplejerådet ønsker, at det beløb, sagens taber

skal godtgøre sagens vinder, skal fastsættes ud fra en vurdering af et "normalsalær"

til en advokat. På baggrund heraf har Retsplejerådet på side 278 i betænkningen

opstillet en tabel over et normalsalær fastsat på baggrund af sagsgenstandens værdi.

Uanset at Retsplejerådet andet sted i betænkningen anerkender sondringen mellem

passende sagsomkostninger efter retsplejelovens § 312 og et rimeligt salær efter §

126, er betænkningens bemærkninger om et "normalsalær" egnet til at så tvivl om de

parametre, der skal anvende til fastsættelse af henholdsvis passende omkostninger og

et rimeligt salær.

Advokatrådet skal derfor bemærke, at uanset at der er tale om en forhøjelse i forhold

til de nugældende takster, er den opstillede tabel ikke udtryk for et rimeligt

advokatsalær jf. retsplejelovens § 126, hvilket som nævnt heller ikke er foimålet med

tabellen.

Den anførte tabel kan være nyttig til at fastlægge et niveau for det erstatningsretlige

opgør mellem taberen og vinderen, men er helt uegnet som et udtryk for størrelsen af

et passende salær for en i kvalitetsmæssig sammenhæng almindelig advokatydelse.

Advokatrådet har forstået Retsplejerådets tabel som en rettesnor for kommende

takstjusteringer. Advokatrådet går således ud fra, at de vejledende takster fortsat

fastsættes af landsretspræsidenterne efter forudgående drøftelse med Advokatrådet. I

det lys har Advokatrådet for så vidt ikke beinærkninger til tabellen, men har noteret

sig, at tabellen vedrører en standardsag, som forudsættes afviklet over'/2-1 retsdag. I

de tilfælde, hvor sagen kræver særlig forberedelse, særlig ekspertise eller flere

retsdage, lægger Advokatrådet derfor til grund, at der foretages en væsentlig

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

forhøjelse i forhold til de beløb, der er angivet i tabellen, og at salærtaksterne også i

fremtiden er vejledende takster.

For så vidt angår Retsplejerådets forslag til inkassotakster henvises til Advokatrådets

høringssvar vedrørende Retsplejerådets forslag til en forenklet inkassoproces.

For så vidt angår Retsplejerådets forslag vedrørende salær til advokater i sager, hvor

der er meddelt fri proces henvises til det nedenfor vedrørende kapitel 9 anførte.

Advokatrådet støtter Retsplejerådets forslag om høring af parterne over

omkostningsfastsættelsen, om begrundelse af afgørelser om sagsomkostninger og om

aktindsigt i sagsomkostningsafgørelser.

For så vidt angår forrentningen af udgifter afholdt under sagen anfører

Retsplejerådet, at selvstændig forrentning heraf for perioder forud for rettens

afgørelse om sagsomkostninger vil blive meget kompliceret, jf. betænkningen side

305. Dette er efter Advokatrådets opfattelse ikke korrekt. Retterne skal i forvejen i en

række sager kunne foretage renteberegninger, og det vil være helt ukompliceret at

udforme et edb-program, der kan håndtere forrentningen af forskellige beløb fra

forskellige tidspunkter. Det beror derfor ikke på tekniske vanskeligheder, om der bør

være adgang til forrentning af tilkendte sagsomkostninger fra udgiftens afholdelse. I

de tilfælde, hvor en part har afholdt væsentlige udgifter tidligt i sagen, og hvor

domstolene efterfølgende tilkender parten fuld omkostningsdækning herfor kan det

efter Advokatrådets opfattelse overvejes, om det er rimeligt ikke at tilkende renter af

beløbet, idet parten i en række tilfælde kan have været belastet likviditetsmæssigt af

udlægget under sagen.

Kapitel 8 - Retshjælp

Advokatrådet er i det store og hele enig i Retsplejerådets forslag til en opdeling af

retshjælp i tre trin. Advokatrådet er endvidere enig i Retsplejerådets anbefaling af en

forhøjelse af taksterne for advokatretshjælp, ligesom rådet hilser det velkommen og

tiltrængt, at Retsplejerådet foreslår en årlig revision af tilskuddet.

Retsplejerådet foreslår, at statens tilskud til retshjælp ved advokat skal gøres

subsidiært i forhold til klientens retshjælpsforsikring. Advokatrådet har ingen

bemærkninger hertil, under forudsætning af, at der gennemføres en ophævelse af

selvrisikoen på retshjælpsforsikringsdækningen for sådanne sager, jf. kapitel 9.

Advokatnævnet har flere gange udtalt, at det er salærfortabende hvis en advokat

undlader at oplyse en klient om muligheden for at få dækket sin advokatudgift over

retshjælpsforsikringsordningen. I sådanne 'sager har advokaten typisk undladt at

forespørge klienten, om denne har en retshjælpsforsikring. Såfremt Retsplejerådets

forslag vedtages, vil advokaten også i sager på trin 2 og 3 skulle forespørge, om

klienten er dækket af en retshjælpsforsikring. Hermed vil advokaten efter

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

old til klienten og i

Advokatrådets opfattelse have opfyldt sin forpligtelse både i forh

n administreres

forhold til statskassen. Advokatrådet forudsætter således, at ordninge

uden at pålægge advokaten yderligere pligter, end tilfældet er i dag.

t gentagne gange er

Advokatrådet finder anledning til at bemærke, at Advokatråde

nen af den gældende

blevet kontaktet af medlemmer vedrørende administratio

ker betydelige forskelle

bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokat. Der hers

regler. Der er således

ved landets byretter i administrationen af bekendtgørelsens

udløser udvidet retshjælp

forskel i vurderingen af, hvornår der foreligger en tvist, der

(i fremtiden trin 3).

der er tale om samme sag i

Endvidere er der problemer med at afgrænse, hvornår

(fremover trin 2) og senere

tilfælde, hvor der først søges om almindelig retshjælp

er Københavns Byret

søges udvidet retshjælp (fremover trin 3). Desuden følg

(hverken almindelig eller

tilsyneladende en praksis, hvorefter der ikke ydes retshjælp

lder alle betingelser efter

udvidet) i tilfælde, hvor ansøgeren for så vidt opfy

kan se, at den samlede

bekendtgørelsen, men hvor advokaten på forhånd

et efter bekendtgørelsen. I de

advokatregning vil komme til at overstige tilskudd

, at klienten udover sin

tilfælde, hvor advokaten således fra starten vurderer

må forventes at komme til at

egenbetaling og tilskuddet efter bekendtgørelsen selv

, at betingelserne for at yde

betale yderligere et beløb, finder Københavns Byret ikke

der opfylder betingelserne

retshjælp er til stede. Konsekvensen heraf er, at klienter,

v for arbejde til en værdi af

for almindelig retshjælp, men som skønnes at have beho

f flydende tilskud på for tiden

1000 kr. skal meddeles afslag på retshjælp og det dera

jælp til en værdi af 800

600 kr., mens klienter, der skønnes at have et behov for retsh

, og dermed alene skal

kr. opfylder betingelserne for at modtage 600 kr. i retshjælp

betale 200 kr.

anlagte fortolkning af

Advokatrådet finder, at den af Københavns Byrets

okatrådet finder således, at

bekendtgørelsen savner hjemmel i lovgivningen. Adv

bærer et tilskud til den

bekendtgørelsen inden for sit anvendelsesområde inde

også selvom den samlede

retshjælp, som den retshjælpssøgende har behov for,

tilskuddet fungerer som

regning overstiger tilskuddets størrelse, i hvilket tilfælde

ærkningerne i betænkning

"starthjælp". Advokatrådet finer således alene, at bem

lde, hvor det på forhånd er

1113/1987 side 82 stiller krav om, at advokaten, i tilfæ

honorar, naturligvis skal

klart, at retshjælpen ikke vil kunne dække advokatens

der vil blive tale om en større

oplyse sin klient herom, så klienten er klar over, at

egenbetaling end de 200 kr., der følger af bekendtgørelsen.

Kapitel 9 — Fri proces og retshjælp

samordning af betingelserne

For så vidt angår Retsplejerådets forslag om en materiel

okatrådet anbefale, at

for fri proces og retshjælpsforsikring skal Adv

at omfatte mediation,

retshjælpsforsikringens dækningsområde udvides til også

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

uanset om der er indgivet stævning eller ej i tilfælde, hvor parterne har accepteret

denne konfliktløsningsform.

Retsplejerådets flertal foreslår, at fri procesordningen samordnes med

retshjælpsforsikringen, så de personer, der er dækket af en retshjælpsforsikring i

fremtiden primært skal søge forsikringsselskabet om dækning af omkostningerne ved

sagens gennemførelse.

Advokatrådet er skeptisk over for forslaget om at skubbe retshjælpsforsikringen ind i

bunden af retshjælpsdækningen til personer, der opfylder i de økonomiske

betingelser for fri proces. Forslaget indebærer, at vurderingen af, om ansøgeren

opfylder betingelsen om rimelig grund til at føre proces i første omgang skal

foretages af forsikringsselskabet, som alt andet lige vil have en økonomisk interesse i

at statuere, at betingelsen ikke er opfyldt, idet forsikringen i så fald ikke dækker.

Uanset at forsikringsselskabets afgørelse vil kunne indbringes for en offentlig

myndighed til prøvelse, finder Advokatrådet ordningen betænkelig. Retsplejerådet

anfører på side 385, at det må anses for problematisk, at afgørelserne om rimelig

grund til at føre proces i dag træffes af en forvaltningsmyndighed. Denne

betænkelighed, som knytter sig til den afgørende myndigheds uafhængighed gør sig

efter Advokatrådets opfattelse med endnu større styrke gældende, når den afgørende

myndighed er en privat virksomhed, hvis økonomiske forhold afhænger af

virksomhedens administration af et skønspræget kriterium.

Forslaget indebærer, at der for personer, der opfylder de økonomiske betingelser for

fri proces, og som er dækket af en retshjælpsforsikring, kun skal søges om fri proces,

hvis udgifterne ved sagens førelse overstiger forsikringens dækningsmaksimum. Det

er imidlertid i praksis ganske vanskelligt at vurdere, hvornår forsikringsdækningen er

opbrugt. Forsikringsselskaberne udbetaler som alt overvejende hovedregel ikke a

conto salærer. Advokaten har således ikke under sagen fuldt overblik over de

forventede udgifter med sagens førelse. De foreslåede regler må således efter

Advokatrådets opfattelse forudsætte, at forsikringsselskabet løbende afregner sagen

over for advokaten.

Retsplejerådet forudsætter, at forsikringsselskaberne undlader at opkræve selvrisiko i

tilfælde, hvor den sikrede opfylder betingelserne for fri proces. I modsat fald

forudsætter Retsplejerådet, at selvrisikoen refunderes af staten. I så fald bliver

ordningen efter Advokatrådets opfattelse endnu mere uoverskuelig for brugerne af

ordningen. Retsplejerådets forslag vil således blive væsentlig forringet, hvis

forsikringsselskaberne ændrer vilkårene og indfører selvrisiko på området.

Advokatrådet kan ikke støtte flertallets forslag om en samordning af

retshjælpsforsikringsordningen og fri procesordningen. Advokatrådet finder således,

at den af mindretallet foreslåede ordning, hvorefter den, der søger fri proces, kun skal

henvende sig et sted, indebærer en administrativ langt nemmere og for brugerne langt

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

rådet deler

mere gennemskuelig ordning, end den af flertallet foreslåede. Advokat

statsamterne,

imidlertid ikke mindretallets forslag om, at kompetencen skal ligg hos

rekurs til

men næiinere som foreslået af flertallet hos Civilretsdirektoratet med

mindretallet i, at

Procesbevillingsnævnet. Advokatrådet er imidlertid helt enig med

i at opnå refusion af

staten selv bør forestå den del af administrationen, der består

ab. Udover væsentlige

udgifter til fri proces hos ansøgerens retshjælpsforsikringsselsk

den fordel, at

lettelser indebærer forslaget samtidig

administrative

den første prøvelse af,

forsikringsselskabet ikke som foreslået af flertallet skal forestå

om betingelserne for fri proces er opfyldt.

i bunden af fri proces

Såfremt forslaget om at skubbe retshjælpsforsikringen ind

tidig sikres, at der ikke

ordningen gennemføres må det desuden forudsætte, at det sam

herved sker en udhuling af den beskikkede advokats salæ

sis er forskel mellem det

Advokatrådet skal i den forbindelse fremhæve, at der prak

det salærniveau, domstolene

salærniveau, forsikringsselskaberne tilbyder, og

forsikringsselskaber har

anvender i fri processager. Der er således eksempler på, at

beskikkede advokat ved

afslået fuldt ud at betale det salær, retten har fastsat til den

sikringen skal være den

sagens afslutning jf. U 1998.626H. Såfremt retshjælpsfor

ttelse forudsætte, at

primære dækning, må det efter Advokatrådets opfa

salær til forsikringstagerens

forsikringsselskaberne accepterer at betale et rimeligt

endvidere fremhæve, at

advokat, jf. retsplejelovens § 126. Advokatrådet skal

e primær synes at forudsætte

forslaget om at lade retshjælpsforsikringsdækningen vær

at anvende sin forsikring,

en stillingtagen til, hvorvidt den sikrede er forpligtet til

til, hvorvidt de beneficerede

ligesom der muligvis vil være behov for at tage stilling

et at der ikke foreligger en

advokater er forpligtet til at varetage sådanne sager, uans

beskikkelse.

lelser om behovet for en

Advokatrådet skal samtidig fremhæve mindretallets udta

De gældende betingelser

liberalisering af forsikringsbetingelsernes § 11, stk. 5.

encen på markedet ud af

indebærer, at forsikringsselskaberne reelt har sat konkurr

maksima. Advokatrådet kan

kraft, fordi dækningen på forhånd er fikseret til bestemte

forsikringsselskabernes

ikke tilslutte sig et system, som indebærer, at

regulerer et advokatsalær.

betalingsforpligtelse ikke svarer til de regler, der i øvrigt

delig vanskelighed med at

Konsekvenserne heraf er, at de sikrede kan løbe ind i bety

sig sager omfattet af

finde en advokat, der ønsker at påtage

langt under niveauet

retshjælpsforsikringsdækningen, fordi det fikserede salær ligger

sagt ikke blive mindre, hvis

for et rimeligt salær. Behovet for en liberalisering vil selv

proCesordningen, idet

retshjælpsforsikringen skubbes ind i bunden af fri

advokatens salær, som

forsikringsselskaberne i modsat fald reelt vil kunne fastsætte

om nogen beskikkelse.

ikke længere skal fastsættes af retten, da der ikke er tale

dardiserede vilkår for

Advokatrådet skal særligt fremhæve, at de stan

kan vælge mellem

retshjælpsforsikringssager indebærer, at forbrugerne ikke

dækningsområde, pris mv.

forskellige retshjælpsprodukter med større eller mindre

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

sikring, som også

F.eks. indebærer ordningen, at der ikke kan tegnes en retshjælpsfor

mv. Endvidere

dækker tilfælde, hvor den sikrede involveres i en skilsmissesag

frit kan vælge, hvilken

indebærer den gældende ordning, at forbrugeren ikke

sikrede ønsker en

advokat, man ønsker at lade sig repræsentere af. Såfremt den

sikrede i praksis ikke

særlig specialiseret advokat til at varetage sin sag, kan den

ikke vil påtage sig sager,

anvende sin forsikring, da højt specialiserede advokater

lskaberne finder er

hvor der tilbydes honorering på det niveau, forsikringsse

r et rimeligt salær for den

passende, så længe dette niveau ligger væsentlig unde

vilkårene, at den sikrede

specialiserede ydelse. I sådanne tilfælde forhindrer standard

ler forskellen.

alligevel antager den specialiserede advokat og selv beta

til, at forsikringsselskaberne

Advokatrådet har for så vidt ingen bemærkninger

tilskud til den sikredes

udbyder en retshjælpsforsikringsordning, der alene yder

finder imidlertid ikke, at

udgifter til gennemførelse af retssager. Advokatrådet

på advokatydelsen og samtidig

selskabet som det sker i dag, bør kunne diktere prisen

ikringens dækningsomfang

forhindre den sikrede i at ville foretrække, at fors

finder passende i sagen.

anvendes til den advokatydelse, som den sikrede

liberaliseres, så der opnås

Advokatrådet finder derfor, at standardvilkårene bør

tion til dækningens område og

konkurrence mellem selskabernes dækning både i rela

omfang.

es skal Advokatrådet desuden

Om forholdet mellem retshjælpsforsikring og fri proc

ingen side 394 om, at det

fremhæve, at Retsplejerådets forudsætning i betænkn

af at yde dækning under

offentlige kan påklage et forsikringsselskabs afvisning

proces, til Ankenævnet for

henvisning til, at der ikke er rimelig grund til at føre

Forsikring, ikke umiddelbart er opfyldt.

selv (eller en forbruger, der er

Efter de gældende regler kan kun forsikringstageren

for Forsikring, jf. vedtægtens

sikret i henhold til en forsikring) klage til Ankenævnet

afsagt den 2. februar 2004

§ 2, stk. 1 og 2. Ankenævnet har i kendelse nr. 61.185

over, at forsikringsselskabet

antaget, at man ikke kunne realitetsbehandle en klage

. Retsplejerådets forslag må

ikke ville yde retshjælp til en fri proces-dækket tvist

r. Efter Advokatrådets

derfor forudsætte en ændring af ankenævnets vedtægte

om det offentlige bør have

opfattelse må det bero på en nærmere overvejelse,

klageadgang til et forbrugerklagenævn.

gningsreglen for samlevende

Retsplejerådet foreslår - bortset fra en ændring af bere

d foreslår Retsplejerådet, at

- ikke ændringer i beløbsgrænserne for fri proces. Derimo

au, Folketinget beslutter sig

beløbsgrænsen i fremtiden reguleres årligt, så det nive

for, ikke udhules i fremtiden.

er undergives en årlig

Advokatrådet er enig i, at de fastsatte beløbsgræns

til at fremhæve, at der

pristalsregulering. Advokatrådet finder samtidig grund

af fri procesordningen.

gennem de seneste år er sket en betydelig udhuling

indelse med en lovfæstelse af

Advokatrådet skal derfor appellere til, at der i forb

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

beløbsgrænsen foretages en væsentlig forhøjelse af indtægtsgrænsen med henblik på

at sikre en større dækningsgrad.

Retsplejerådet foreslår ingen ændringer i principperne for udmåling af salæret til

advokaten for den, der har fået bevilget fri proces. Efter de gældende regler

fastsættes salæret af domstolene, som i overensstemmelse med retsplejelovens § 336

c, skal udmåle "et passende salær". I praksis har domstolenes salærfastsættelse i

meget betydelig omfang taget udgangspunkt i de vejledende takster for

omkostningsfastsættelse, der er udstedt af landsretspræsidenterne. Disse takster er

ikke — og bør heller ikke være — udtryk for et passende advokatsalær.

Indtil 1996 fandtes der vejledende takster for prisen på en advokatydelse. Disse

takster blev imidlertid afskaffet af konkurrencemyndighederne, fordi de ansås for

konkurrenceforvridende. Der findes derfor i dag ingen takster for et passende

advokatsalær. Alligevel lægger Retsplejerådet til grund, at der for så vidt angår fri

proces advokater passende kan ske salærfastsættelse med udgangspunkt i et takstsæt,

som tjener et helt andet formål.

Dette er efter Advokatrådets opfattelse helt uacceptabelt og i strid med

retsplejelovens regler om fri proces. Retsplejerådets forslag indebærer en

cementering af den udhuling af fri procesordningen, som har fundet sted gennem

fastsættelse af advokatsalærer, der ligger langt under et passende advokatsalær efter

retsplej cloven. dermed er borgernes muligheder for frit at vælge en advokat,

herunder en advokat med særlig indsigt i det forhold, som sagen vedrører, blevet

væsentligt forringet.

Retsplejerådets forslag indebærer en umulig dobbelthed, idet rådet med den ene hånd

ønsker en ordning, der giver personer med mindre økonomisk foiiuåen reel adgang

til domstolene, og med den anden hånd ikke ønsker at betale de udgifter, der er

forbundet hermed. De foreslåede honoreringsregler indebærer således væsentlig

ringere mulighed for advokatbistand for personer, der meddeles fri proces end for

personer, der har økonomisk mulighed for selv at betale for sagens gennemførelse.

Advokatrådet har netop udarbejdet en undersøgelse, der viser, at domstolenes

salærfastsættelse til fri proces advokater er ude af trit med niveauet for et rimeligt

advokatsalær. Undersøgelsen, der bygger på en sammenligning mellem salæret til

den beskikkede advokat og Kammeradvokatens salær i samme sag viser, at der er

væsentlig forskel mellem salæret, alt efter om det er fastsat efter sædvanlige

salærparametre eller af domstolene. Der vedlægges en kopi af undersøgelsen.

Retsplejerådets forslag cementerer denne forskel i salærfastsættelsen, hvilket

Advokatrådet finder helt uacceptabelt. Advokatrådet finder endvidere grund til

særligt at tage afstand fra Retsplejerådets bemærkning på side 379, hvorefter der ikke

er noget unaturligt i, at salæret til statens advokat i samme sag overstiger salæret til

advokaten for den borger, der har opnået fri proces. Advokatrådet er ikke enig med

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

Retsplejerådet i , at det er naturligt, at borgerens advokat skulle kunne levere den

nødvendige bistand til sagens førelse på et væsentligt ringere økonomisk grundlag

end statens advokat. Advokatrådet skal i den forbindelse fremhæve, at statens

advokat har ubegrænset adgang til ekspertbistand fra hele embedsværket under hele

sagen.

Advokatrådet skal endvidere fremhæve det ejendommelige i, at salærfastsættelsen til

den beskikkede advokat skal fastsættes langt under det almindelige, rimelige niveau

på markedet, hvorimod honoraret til f.eks. en revisor, der medvirker som synsmand

under sagen, fastsættes til markedsprisen på en revisorydelse.

I modsætning til den omkostningsfastsættelse, der ved sagens afslutning skal ske til

fordeling af sagens udgifter mellem sagens parter, udgør salæret til fri

procesadvokaten et arbejdshonorar, som ikke bør være påvirket af, om der er meddelt

fri proces eller ej. Advokatrådet skal i den forbindelse særligt fremhæve, at

retsplejelovens § 126, stk. 2, indeholder en bestemmelse, som sikrer, at advokaten

ikke opkræver større salær end hvad der kan anses for rimeligt, ligesom

retsplejeloven indeholder et gennemprøvet og velfungerende klagesystem, som giver

adgang til at indbringe advokatens salærfastsættelse for det uafhængige

Advokatnævn.

Retsplejerådet foreslår, at der indføres en egenbetaling på 1.000 kr. for den, der har

fået bevilget fri proces. Begrundelsen for forslaget er et ønske om i højere grad at

ansvarliggøre parten samt sikre sig imod sagsanlæg. som ikke ville finde sted, hvis

parten selv skulle betale de fulde omkostninger.

Advokatrådet har ikke oplysninger, der tyder på, at der ud fra et hensyn til sagernes

behandling er behov for at indføre egenbetaling. Det væsentligste argument for at

indføre egenbetaling er således formodentlig fiskal. Advokatrådet finder det uheldigt,

hvis kravet om egenbetaling kan afholde i øvrigt berettigede personer fra at søge en i

øvrigt velfunderet sag gennemført ved domstolene. Det forekommer derfor ikke

hensigtsmæssigt at stille krav om egenbetaling for fri proces, og i hvert fald bør der

være mulighed for efter en konkret vurdering af fritage for egenbetaling, hvor det

skønnes begrundet i den enkelte ansøgers forhold.

Advokatrådet skal endvidere bemærke, at Retsplejerådet på side 382 i betænkningen

tilsyneladende forudsætter, at personer, der forud for opnåelse af fri proces har

opnået retshjælp efter bekendtgørelsen om offentlig retshjælp ved advokat og i den

forbindelse har betalt mere end 1.000 kr. i egenbetaling, ikke vil få beløb udover

1.000 kr. refunderet under fri proces bevillingen. Efter den gældende bekendtgørelse

om retshjælp ved advokat stilles der ikke krav om egenbetaling ved retshjælp, der

består i at udfylde en ansøgning om fri proces. Såfremt man ønsker at gennemføre

egenbetaling af de første 1.000 kr. for fri procesanmodning, finder Advokatrådet, at

man i så fald bør sikre, at denne egenbetaling bliver et absolut maksimum for den

pågældendes egenbetaling. I de tilfælde, hvor den pågældende således forud for

E-mail: [email protected]

Homepage: www.advocom.dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKAT

SAMFUNDET

ansøgningen har afholdt mere end 1.000 kr. til advokatbistand i samme sag, som

omfattes af fri proces bevillingen, finder Advokatrådet, at den overskydende del bør

refunderes over fri procesbevillingen.

Advokatrådet er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at de gældende

regler om fri proces indeholder et hul, som kan medføre uheldige resultater. I de

tilfælde, hvor en borger ikke har haft fri proces i første instans men har vundet sagen,

opstår der et særegent problem, hvis modparten anker sagen. Søger og får indstævnte

herefter fri proces til ankesagen, omfatter fri procesbevillingen ikke første

instanssagen, hvilket indebærer, at udgiften hertil må afholdes af den pågældende

selv, uanset udfaldet af 2. instansens afgørelse. Efter Advokatrådets opfattelse er

dette ikke rimeligt, navnlig ikke i tilfælde, hvor indstævnte får medhold også ved

andeninstansen. I forbindelse med den kommende revision af reglerne om fri proces

skal Advokatrådet derfor opfordre til, at der tages skridt til at imødegå den omtalte

problemstilling.

Kapitel 11 — Forenklet proces

Advokatrådet støtter Retsplejerådets forslag til en forenklet proces for tvistige sager,

der bygger på et fælles forslag fra Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.

Advokatrådet ser gerne, at forslaget gennemføres så hurtigt som muligt.

Advokatrådet har fuld forståelse for, at en gennemførelse af forslaget er afhængig af,

at der gennemføres en strukturreform af domstolenes organisation. Grundlaget for en

sådan reform er allerede udarbejdet, og Advokatrådet skal appellere til, at reformen

implementeres til gavn for det danske retssamfund.

ig hilsen

ing Koch

E-mail: [email protected]

Homepage: www. advo com. dk

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKERETTIGHEDER

STRANDGADE 56 • 1401 KØBENHAVN K

TLF. 32 69 88 88

Justitsministeriet, Lovafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Jmt. modto

FAX 32 69 88 00

[email protected]

VVWW.MENNESKERET.DK

WWW.HUMANRIGHTS.DK

24 MAI 2004

DATO

19. maj 2004

540.30/5312

J.NR.

Ved skrivelse af 13. januar 2004 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om betænkning nr.

1436/2004 om reform af den civile retspleje III.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere afgivet udtalelse om betænkningens kapitel 10, og de

dele af betænkningens lovforslag, der vedrører en forenklet inkassoproces med betalingspåkrav.

Instituttet har nu gennemgået Retsplejerådets øvrige forslag og kan oplyse, at instituttet ikke har be-

mærkninger til de foreslåede lovændringer.

Det i betænkningen anførte giver dog instituttet anledning til at bemærke følgende:

1) Høring af sagens parter i forbindelse med rettens afgørelse af sagsomkostningsspørgsmål.

Udvalget har (s. 301ff.) overvejet, om parterne bør høres i forbindelse med rettens afgørelse af sags-

omkostningsspørgsmål, men foreslår ingen regel herom indført i retsplejeloven, jf. også betænk-

ningen s. 503f. Instituttet skal i den anledning henlede opmærksomheden på, at kravet om kontra-

diktion efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 6 også gælder i civile sager. Art. 6

indeholder således ret til at imødegå faktiske oplysninger, der kan antages at have betydning for

rettens afgørelse, uanset hvorfra disse oplysninger stammer, og indlæg af processuel karakter, som

er fremlagt af modparten, jf. også "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention", kommenteret

af Peer Lorenzen m.fl., 2. udg., s. 238ff. Denne adgang til kontradiktion må også antages at gælde,

når retten træffer afgørelse om sagsomkostninger, jf også "Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention", kommenteret af Peer Lorenzen m.fl., 2. udg., s. 232ff., hvor det blandt andet

anføres, at "kravet om equality of aims" (også) gælder i forhold til processuelle afgørelser, herunde

afgørelser af sagsomkostninger".

Det må på den baggrund overvejes, om parternes adgang til at fremsætte bemærkninger til rettens

påtænkte sagsomkostningsafgørelse og til faktiske oplysninger afgivet af modparten eller indlæg fra

modparten i anledning af sagsomkostningsspørgsmålet bør fremgå udtrykkeligt af retsplejeloven.

Retsplejerådet har, s. 302, anført, at rådet foreslår, at parterne udtaler sig om sagsomkostningerne,

men foreslår som nævnt ikke lovregler indført herom. Under henvisning til, at det formentligt er

praksis ved domstolene for tiden ikke at høre parterne, før sagsomkostningsafgørelsen træffes, jf.

Justitsm,.nisteriets

Lovardeling

AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING

ION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.

MENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUT

IGHEDER.

VIDEREFØRER OE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 ELEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETT

INSTITUTTET

DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.

INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING,

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

tin

rligt under hensyn til, at denne

også det s. 301 i betænkningen anførte, forekommer det mes natu

praksis ønskes ændret, at indføre en udtrykkelig lovregel herom.

re en regel svarende til den

I tilknytning hertil bemærkes, at det forekommer rigtigst at beva

iler retten (i stedet for modparten)

nugældende retsplejelovs § 321, 2. pkt., blot således, at det påhv

g, der påstås dømt til at bære

at drage omsorg for høring af den advokat eller rettergangsfuldmægti

den foreslåede § 319, lovforslagets §

sagsomkostninger i henhold til bestemmelsen. Der henvises til

1, nr. 11.

2) Begrundelse for sagsomkostningsafgørelser.

s. 259 og s. 261) en række overvejelser

Betænkningen indeholder i kapitel 7 (for eksempel s. 257,

ostninger. Udvalget anfører videre, s.

om, hvorledes retten bør begrunde afgørelser om sagsomk

r om sagsomkostninger . . .

"nuværende praksis med hensyn til begrundelse af afgørelse

303, at den

sning". Udvalget opstiller på den

pe (kan) siges fuldt ud at give parterne tilstrækkelig oply

næp

undelsen af sagsomkostningsafgørelser, og

baggrund (s. 304) en række retningslinier for begr

ingsafgørelser begrundes efter de anførte

anfører s. 504, at udvalget forudsætter, at sagsomkostn

retningslinier.

på, at der af Den Europæiske

et skal i den anledning henlede opmærksomheden

Institutt

om begrundelse af blandt andet civile

Menneskerettighedskonvention art. 6 følger et krav

erettighedskonvention", kommenteret af Peer

afgørelser, jf. også "Den Europæiske Mennesk

lsen, som udvalget opstiller, må antages at

Lorenzen m.fl., 2. udg., s. 249ff. De krav til begrunde

art. 6. Det må således antages, at

ene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

opfylde krav

ingsafgørelser, der i det hele følger de

ikke er nødvendigt særskilt at begrunde sagsomkostn

det

ådet.

takstmæssige salærer og øvrige standarder på omr

sagsomkostningsafgørelser må det

af udvalgets overvejelser om begrundelse af

På baggrund

ykkeligt af retsplejeloven.

om de ovennævnte krav til begrundelse bør fremgå udtr

overvejes,

domstolene for tiden — som også anført af

Under henvisning til, at det follnentligt er praksis ved

mest naturligt under

begrunde sagsomkostningsafgørelser, forekommer det

udvalget - ikke at

en udtrykkelig lovregel om

at denne praksis ønskes ændret, at indføre

hensyn til,

begrundelseskravet i retsplejeloven.

3) Tilskud til private retshjælpsinstitutioner.

udenfor domstolene. Retsplejerådet

ingens kapitel 8 behandler spørgsmålet om retshjælp

Betænkn

er tilsammen opfylder kravet om en

luderer, s. 330, at de eksisterende retshjælpsordning

konk

jælp.

landsdækkende, velkvalificeret og lettilgængelig retsh

hed med hensyn til praksis for

et anfører, s. 345, at der er behov for større gennemsigtig

Retsplejeråd

et foreslår på den baggrund, at

af tilskud til private retshjælpsinstitutioner. Råd

tildeling

s i en bekendtgørelse, så de bliver umiddelbart

tilskudsbetingelserne strømlines, samt at de fastsætte

disse forslag, men finder at måtte pege på

tilgængelige for enhver. Instituttet kan tilslutte sig

L 110 - 2004-05 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

behovet for, at der tilføres de private retshjælpsinstitutioner økonomiske ressourcer nok til at løfte

den opgave at være en del af et landsdækkende net af retshjælpsinstitutioner, som er et væsentligt

led i sikringen af, at borgerne har tilstrækkelig adgang til domstolene.

Den eksisterende ordning er næppe tilstrækkelig hertil. Det kan særligt henvises til det s. 326 i

betænkningen anførte, hvorefter tilskuddet til retshjælpskontorer siden 1989 "kun knap og nap (er)

fulgt med inflationen, hvorimod udgifterne til advokatretshjælp er steget langt mere end

inflationen". Der kan videre henvises til, at det af betænkningen, s. 140, fremgår, at

Justitsministeriets bevilling til tilskud til private retshjælpsinstitutioner i finansåret 2003 udgør 8,6

mio. kr, Til sammenligning er Norges udgifter hertil, således som det fremgår af betænkningen, s.

190ff., væsentligt højere.

Instituttet skal på den baggrund henstille, at der tilføres de private retshjælpsinstitutioner øgede

ressourcer til varetagelse af deres samfundsmæssige opgave at være en del af et landsdækkende net,

der skal sikre borgernes "acces to justice".

Instituttet har ikke herudover bemærkninger af menneskeretlig karakter til betænkningen.

Med venlig hilsen

Morten 'ænim

Direktør