Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
30. november 2003
SJ 400-2
Trafikudvalget har i brev af 4. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 9
(Alm. del - bilag L 11 ), som jeg hermed skal besvare.
./.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 9:
"Med henvisning til L 11 bilag 2 (Vurdering af: Model 2
), side 2, afsnit 2,
hvor Vejdirektoratet skriver, at der kan køres 50-60 km i timen på ramperne, bedes
ministeren oplyse, hvor normalt det er på det danske motorvejsnet, at man
kommer til at nedsætte farten betydeligt på ramperne til motorvejene, og om det
har nogen påviselig og bevist effekt på trafiksikkerheden."
Svar:
Vejdirektoratet har oplyst, at i almindelighed tilsigtes ramper i forbindelsesanlæg
tilrettelagt således, at der ikke er hastighedsbegrænsninger på ramperne. Dette sker
af hensyn til ønsket om, at vejanlæg af hensyn til blandt andet trafiksikkerheden så
vidt muligt anlægges, så de er selvforklarende. Det vil sige, at trafikmiljøet i sin
udformning giver et klart og entydigt signal til trafikanterne om for eksempel
hastighedsniveau.
Under visse omstændigheder, f.eks. i kløverbladsanlæg, kan det af hensyn til
anlæggets udstrækning være nødvendigt at anvende mindre kurveradier. I så fald
kan det være nødvendigt at indføre hastighedsgrænser på ramperne, således som
det f.eks. er sket i forbindelsesanlægget Århus Vest.
På baggrund af den løbende gennemgang af uheldsforekomster på motorvejsnettet
kan der forekomme ramper og strækninger, hvor der sker uforholdsmæssigt mange
uheld, f.eks. hvor trafikanterne kører af rampen. For at nedbringe antallet af uheld
på disse steder, kan det overvejes at anvende såvel skiltning med nedsat
hastighedsgrænse som angivelse af anbefalet hastighed.
Det skal understreges, at ramperne i forbindelsesanlægget mellem Motorring 3 og
Frederikssundmotorvejen med lovforslagets linieføring dimensioneres til en tilladt
maksimal hastighed på 80 km i timen, hvor hastigheden dog kan blive mindre end
80 km i timen på visse rampestrækninger afhængig af den endelige udformning,
som fastlægges i detailprojekteringen.