Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
19. november 2004
401-21
Trafikudvalget har i brev af 1. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 4 (L
11 Spørgsmål 4), som jeg hermed skal besvare.
./.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Ad L 11 Forslag til lov om anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen
mellem Motorring 3 og Motorring 4
Spørgsmål 4:
"Kan ministeren bekræfte, at hensynet til fremme af erhvervsudviklingen ikke er
et relevant argument for 1. etape af Frederikssundmotorvejen, at varetransporten i
området fortsat vil komme frem hverken mere eller mindre effektivt uanset den
nye motorvejsetape ?"
Svar:
Jeg kan oplyse, at etableringen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem
Motorring 3 og Motorring 4 er et led i udmøntningen af trafikaftalen af 5.
november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne om investeringer på trafikområdet for de kommende ti år.
Ifølge aftalen skal Frederikssundmotorvejen igangsættes med en 1. etape, der
omfatter strækningen mellem Motorring 3 og Motorring 4. I aftalen indgår
desuden, at der i 2004-2005 gennemføres supplerende undersøgelser af
mulighederne for en udbygning af Frederikssundsvej, således at der kan træffes
beslutning om den videre linieføring fra Motorring 4 mod vest. Gennemførelsen af
Frederikssundmotorvejens 1. etape er uafhængig af valget af løsning vest for
Motorring 4.
Ved anlæg af en 1. etape af Frederikssundmotorvejen skabes direkte
motorvejsforbindelse mellem Motorring 3 og Motorring 4, og dermed skabes
sammenhæng i motorvejsnettet omkring København. Samtidig fjernes den
alvorlige trafikale flaskehals i krydset mellem Ring 3 og Jyllingevej.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil anlægget af 1. etape af
Frederikssundmotorvejen medføre overflytning af trafik til denne strækning fra en
række eksisterende veje herunder især fra Jyllingevej mellem Motorring 3 og
Ring 3, men også fra Holbækmotorvejen, Roskildevej, Slotsherrensvej,