Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 17. januar 2005 SJ 400-2 Trafikudvalget har i brev af 9. december 2004 stillet mig følgende spørgs- mål 20 (L11  – Spørgsmål 20), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 20: "Ministeren bedes oplyse, om der er mulighed for, at de 25 ha af Vestsko- ven, der berøres af Vejdirektoratets forslag kunne kompenseres ved, at der rejses skov på andre 25 ha i Vestskovens område." Svar: I lovforslaget om anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 er det anført, at de skovområder og vandhuller, der bliver inddraget ved anlæg af vejen, bliver retableret andetsteds efter nærmere aftale med Skov- og Naturstyrelsen. Vejdirektoratet har oplyst, at Vestkoven er fredskov, men fredskovpligten kan ophæves mod udlægning af erstatningsskov. Kravet om erstatnings- skov vil normalt ligge på mellem 110 -150 pct. af det areal, hvor fredskovs- pligten ophæves. Kravet om erstatningsskov kan dog i visse tilfælde være op til 200 pct. I praksis har anlægsmyndigheden mulighed for at opfylde sin forpligtigelse til at etablere erstatningsskov ved at betale herfor. Betalingen for erstat- ningsskov på offentlige arealer vil tage udgangspunkt i de faktisk e omkost- ninger efter nogle standardsatser for at begrænse unødig administration. I forhold til de aktuelle satser for Københavns Statsskovdistrikt vil der skulle erlægges ca. 2,5 mio. kr., hvis der skal betales for ca. 50 ha erstatnings- skov. Hertil skal så  lægges eventuelle udgifter til opkøb af arealer, hvis der ikke findes offentlige arealer ledige, hvor beplantning kan finde sted. I henhold til skovloven kan forpligtelsen til at skaffe erstatningsskov op- fyldes ved at udlægge den et andet sted i landet, ligesom der også er muli g- hed for at købe allerede tilplantede arealer fra ejere, der ønsker at få pålagt fredskovspligt.
Side 2 af 2 Vejdirektoratet har været i kontakt med Skov- og Naturstyrelsen og drøftet mulighederne for at finde arealer i Vestkovområdet, som kan t ilplantes med skov. Skov- og Naturstyrelsen har peget på en tilplantning af et areal på 25 ha i Høje Taastrup Kommune ved Vestskovens Natur- og Besøgscenter Krop- pedal, jf. vedlagte oversigtskort. Ejeren af området ved Kroppedal er positivt indstillet ove rfor salg, men overtagelsestidspunktet vil i givet fald skulle forhandles med ejeren i for- bindelse med et eventuelt køb. Denne løsning vil dog betyde merudgifter i forhold til den ovenfor skitse- rede normale praksis i forbindelse med rejsning af erstatningsskov. Med venlig hilsen Flemming Hansen ./.