Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
30. november 2004
SJ 400-2
Trafikudvalget har i brev af 5. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 12
(L 11 Spørgsmål 12), som jeg hermed skal besvare.
./.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 12:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. november 2004 fra Jørgen
Helstrup, Rødovre, jf. L 11 bilag 10"
Svar:
Jørgen Helstrup kritiserer det alternative linieføringsforslag fremført af Grøn
Trafik i Bycirklen for at påføre beboere og virksomhedsejere i området en række
ulemper og unødige gener, herunder ekspropriationer, støjgener og påvirkning af
voldområdet.
Endvidere spørges i henvendelsen, om det ikke vil være bedre at lægge en
motorvej der, hvor der allerede er udlagt arealer til netop trafikale udvidelser.
Jørgen Helstrup appellerer afslutningsvis til Trafikudvalget om, at det alternative
forslag ikke må blive en realitet, da der først og fremmest bør tages menneskelige
hensyn, og da det ikke er rimeligt, at man foretrækker træer frem for mennesker.
Idet jeg går ud fra, at der i henvendelsen er tale om det senest fremsatte forslag fra
William Pedersen, Grøn Trafik i Bycirklen, kan jeg på baggrund af bidrag fra
Vejdirektoratet oplyse følgende:
For at skåne Vestskoven er der i lovforslaget beskrevet en linieføring, der ligger
syd for Jyllingevej, men på størstedelen af strækningen mellem Motorring 3 og
Ring 3 lidt nordligere end det areal i Vestskoven, som blev erhvervet i 1970erne.
Det alternative forslag fra William Pedersen, Grøn Trafik i Bycirklen, indebærer
som udgangspunkt, at Vestskoven berøres i mindre omfang end i lovforslagets
linieføring.
I det alternative forslag fra William Pedersen sker der et større indgreb i
erhvervsarealet beliggende nord for Jyllingevej og vest for Motorring 3. Desuden
vil det alternative forslag medføre et større indgreb i en række ejendomme på en