6. januar 2005/2-LMi
Notat om støjdæmpende vejbelægning på 1. etape af Frederik s-
sundmotorvejen
Det fremgår af lovforslag L11: Forslag til lov om anlæg af 1. etape af Frederikssun d-
motorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 at der er forudsat en normal vejbelæg-
ning, som vil reducere støjen noget i forhold til den nuværende belægning på Frederik s-
sundmotorvejen mellem Ring 3 og Motorring 4.
I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 er der i 2004 gennemført en teknisk og
økonomisk analyse af støjdæmpende vejbelægninger.
Resultatet af den tekniske og økonomiske analyse er, at der opnås den største sa m-
fundsøkonomiske nytte ved at vælge en støjdæmpende vejbelægning med en støjdæmp-
ning på 2 dB. Den støjdæmpende vejbelægning er en tæt belægning, som ik ke stiller
ekstra krav om vintervedligeholdelse. I analysen er det skønnet, at merudgiften til anlæg
er ca. 5 kr./m2 for den støjdæmpende vejbelægning. Belægningens forventede levetid på
12 år er samtidig mindre end for en normal belægning, der har en leve tid på 15 år, hvi l-
ket betyder øgede driftsudgifter.
Denne type støjdæmpende vejbelægning er endnu på forsøgsstadiet i Danmark. Selve
teknologien med at udlægge tyndlagsbelægninger er allerede kendt. Der har hidtil ikke
været fokus på belægningernes akust iske egenskaber.
Derfor udfører Vejdirektoratet forsøg med støjdæmpende vejbelægninger på Køge Bugt
Motorvejen ved Solrød. Formålet er at dokumentere eventuelle støjdæmpende e ffekter
og på længere sigt belægningens levetid. Det forventes, at udlægningen af mindre stø-
jende belægninger vil nedsætte kildestøjen i området med ca. 3 -4 dB i forhold til den
belægning, der ligger i dag.
Der gennemføres detaljerede tekniske støjmålinger af både den eksisterende belægning
og de forskellige forsøgsbelægninger for at dokumentere den støjdæmpende effekt af de
enkelte belægninger. Der udføres støjmålinger i selve boligområdet før og efter udlæ g-
ning af forsøgsbelægningerne, således at det bliver muligt at redegøre for effekten af de
forskellige belægningstyper inde i området, som den opfattes af naboe rne.
I forbindelse med 1. etape af Frederikssundmotorvejen er det Vejdirektoratets vurde-
ring, at det er muligt med en merudgift til anlæg på ca. 2 mio. kr. at anvende støjdæ m-
pende vejbelægninger, som dæmper støjen med ca. 2 dB i forhold til den normale vejbe-
lægning, der er forudsat i lovforslaget. Det må dog som nævnt ventes, at det vil reducere
den forventede levetid med 20 pct., og alt andet lige medføre en øget risiko, da der ikke
er erfaringer med denne asfalttype i Danmark.