Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 108:
Forslag til lov om ændring af ferieloven. (Renteafkast af Feriekonto). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre kan støtte forslaget om en ændring af ferieloven. Forslaget er en konsekvens af finansloven for 2005. Vi mener, det er ukompliceret, at man over de næste 4 år giver op til
100 mio. kr. om året af renteafkastet fra Feriefonden til alle danskerne, nemlig via finansloven. Det er jo ikke første gang, det er sket, og det er derfor, vi mener, det er ukompliceret. Vi har allerede, da regeringen tiltrådte i foråret 2003, gennemført en større ændring af ferieloven, hvorefter vi gav mulighed for, at man kunne udbetale uafhentede feriepenge: alle beløb under 1.500 kr., udbetaling af 5. ferieuge og udbetaling i medfør af tidligere ansættelsesforhold. Derfor har vi på et tidligere tidspunkt været igennem en lidt større proces med at få Feriefondens penge sendt ud til de lønmodtagere, som de oprindelig tilhørte.

Jeg har bare to spørgsmål:
     For det første vil jeg spørge Venstre, om man ikke finder det sådan en smule mærkværdigt i en tid, hvor man opererer med et skattestop, at man så inddrager lønmodtagernes feriepenge som ekstra skatteopkrævning, ikke bare 1 år, men faktisk flere år frem.
     Det andet er, om man ikke finder det stærkt kritisabelt eller stærkt betænkeligt, at man uden en egentlig plan, uden en forudgående analyse år for år, 4 år frem i tiden, inddrager pengene. Det er ganske uansvarligt over for Arbejdsmarkedets Feriefond og de opgaver, den skal løse.

Tværtimod finder vi det ansvarligt, at vi allerede nu siger, at vi har tænkt os at tage renteafkastet minus administrationsomkostninger i de næste 4 år, for så ved Arbejdsmarkedets Feriefond, hvad den har at rette sig efter.
     Det er jo som sagt ikke første gang, at man tager renteafkastet fra Feriefonden. Det startede Folketinget bredt på allerede i 1993-1994, og der er ikke tale om, at vi tager selve fonden, vi tager renteafkastet.
     Med hensyn til skattestoppet: Det kan da godt være, at
75 mio. kr., som er tilbage i dag, lyder af mange penge, og det er det også, men hvis man skulle dele dem ud på hver enkelt lønmodtager, så taler vi om 100 kr. før skat pr. person. Beløbet er altså ikke så stort, som resultatet af skattestoppet, som jo er tusindvis af kroner ekstra til hver enkelt lønmodtager, så i den sammenhæng mener jeg altså ikke rigtig at den sammenligning holder.

Jeg vil gerne fortsætte der, hvor hr. Ole Sohn slap, nemlig ved skattestoppet. Nu siger fru Charlotte Antonsen, at det ikke er voldsomt mange penge, og jeg er da i og for sig enig i, at det ikke er voldsomt mange penge, men hvor mange penge skal man tage fra borgernes lomme, inden det er voldsomt mange penge?
     Derudover kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Charlotte Antonsen: Hvis penge er det, der ligger i Feriefonden?

Nu havde jeg lidt svært ved at høre det sidste spørgsmål, men jeg skal i hvert fald svare på det første i første omgang. Renteafkastet fra Feriefonden har sådan set ikke noget med skattestoppet at gøre. Man kan sige, at hvis hver enkelt lønmodtager havde fået udbetalt de her 100 kr., skulle de jo være skattepligtige, så skulle de faktisk betale mere i skat. Så man kan altså ikke sammenligne de to størrelser.
     Så fik jeg ikke fat i det andet spørgsmål, men jeg håber, at det vil blive gentaget.

Hvis nu lønmodtagerne havde fået lov til at beholde deres penge og havde fået renteafkastet af de penge, er det jo meget begrænset, hvad skatten ville have været af den renteindtægt. Det er den ene ting.
     Den anden ting er, og det var så mit sidste spørgsmål, som fru Charlotte Antonsen af gode grunde ikke hørte: Hvis penge er det, som ligger i Feriefonden?

De penge, der er i Feriefonden, ejes jo for så vidt af en fond, som har ejendomsretten over selve fondens midler. Det er jo derfor, man alene har valgt at tage de tilskrevne renter minus administrationsomkostninger.
     Det er altså en øvelse, vi tog fat på i 2003, og ved den lejlighed tog vi så meget ud, som vi mente var rimeligt. Det, vi gør nu, er bare at videreføre, hvad vores regering og andre socialdemokratiske regeringer har gjort før os, nemlig at sørge for, at renteafkastet via finansloven går til alle lønmodtagere, i stedet for at det kun går til nogle specielle projekter, som jo er det, Feriefonden ellers bruger sine midler til.

Et specielt projekt kunne jo have været det, der i dag er nævnt i metroXpress, hvori der står, at fattigdommen rammer hver femte barn, sommerferien holdes i lejligheden, tøjet købes brugt; 90.000 børn i Danmark lever under EU's fattigdomsgrænse, viser en ny undersøgelse.
     Når man taler om enkeltprojekter, så håber jeg, at fru Charlotte Antonsen er enig med mig i, at da vi brugte noget af afkastet netop fra renten til at gøre noget for de enlige mødre, så var det også et led i, hvordan man sådan set kunne få mulighed for at være handledygtig.
     Det, der nu sker, er jo sådan set, at man samler op, og så giver man det til nogle. Så kan man jo bruge mange ord om skattestop, det skal jeg nok vende tilbage til i min tale, men det er en uomtvistelig kendsgerning, at de, der får værdierne af skattestoppet, er de bedrestillede, hvorimod det, der var tanken med lønmodtagernes penge, sådan set var, at de skulle komme lønmodtagerne til gode, og det forhold ...

Ja tak, og så er det ordføreren.

Jamen alle Danmarks lønmodtagere har jo gavn af finansloven. Der er jo altså ting for alle mennesker i finansloven, dermed kommer det altså alle lønmodtagere til gode, og det er jo ikke anderledes, end hvad Socialdemokraterne har gjort tidligere. Når man har taget renterne fra Feriefonden, har man jo ikke på noget tidspunkt overført dem til de særlig fattige. Man har givet dem som støtte til f.eks. Arbejdsmarkedets Feriefond, men så har familier jo stadig væk skullet betale for deres ferie, medmindre de har kunnet få støtte et andet sted.
     Så jeg mener ikke, hr. Ole Vagn Christensens spørgsmål er så relevant i forhold til forhistorien og dermed ikke har så meget med selve feriefondsdiskussionen at gøre.

Nu er vi netop inde på noget af det, som gør, at man sådan set får opfattelsen af, hvad det er, at den her regering foretager sig. Ja, den undersøger ikke, hvad der er grundlaget for, hvordan det har været tidligere. Det, der sådan set har været meningen med, at man oprettede Feriefonden, har netop været at kunne hjælpe nogle til at få en billig ferie, til at kunne komme af sted.
     Jeg mener, ligesom der er nævnt i dag i metroXpress, at det da havde været nærliggende, at man havde interesseret sig for, om der var nogen, der var kommet i klemme, som vi skulle hjælpe på grund af den udvikling, som samfundet har været inde i.
     Men jeg forstår, at det har man overhovedet ikke kigget på, for man har bare kigget på, at der var nogle penge, og dem snupper vi, så vi har mulighed for at kunne fastholde vores skattestop og alle de andre ting. Det er jo også en måde at håndtere tingene på, men det er at lade lønmodtagerne betale mere i skat, for det er lønmodtagernes penge, der inddrages.

Man kan jo sige, at det stadig væk er sådan. Det, hr. Ole Vagn Christensen spørger til, er jo stadig væk en konsekvens af Feriefonden, for man betaler jo stadig væk støtte til ferieboliger, til Dansk Folkeferie eller til andre feriesteder.
     Men det, der jo er problemet med hr. Ole Vagn Christensens spørgsmål, er, at det jo ikke er sikkert, at de fattigste familier har råd til at tage på ferie, selv om der er givet en lille smule statsstøtte til et feriecenter, og når vi håndterer fattigdomsproblemet i Danmark, så tænker vi derfor meget mere på at hjælpe de fattigste, dem, der måske ikke har noget arbejde osv., ud af den dårlige økonomiske situation, de er havnet i. Det er altså den bedste måde at sikre, at de også kan komme på ferie fremover og have deres børn med.

Jeg ved ikke, om man skal bruge ordet tyveri fra lønmodtagerne, men jeg synes i hvert fald ikke, der var megen forklaring at hente i Venstres argumentation for, hvad der har været grundlaget for, at man sådan set har haft en Feriefond og et afkast, og hvilke muligheder der har været for at kunne bruge det.
     Jeg indrømmer gerne, at vi har skrevet i et forslag, at der var nogle af pengene, der kunne bruges til nogle bestemte formål, men vi lagde ikke skjul på, hvad det var for nogle problemer, vi sådan set gerne så blev løst, i modsætning til den her regering, som siger, at nu vil den have 400 mio. kr. af lønmodtagernes penge, og dem vil den have, fordi den jo skal overholde sit skattestop, og vi ved jo alle, at konsekvensen af dette skattestop er, at den gevinst, der bliver skabt af det, kommer folk med store faste ejendomme og dermed store friværdier til gode.

     Jeg synes, at en sådan politik også stempler Dansk Folkeparti, for jeg synes, at vi har hørt så mange gange herinde, at man har fremført, at det er lønmodtagernes penge, og at vi skal sikre, at lønmodtagerne får dem. Det kan vi ikke rigtig læse ud af det forslag, der ligger. Vi kan høre, at der nu bliver sagt, at hele finansloven kommer alle til gode, så derfor må man ligesom gøre, som det passer en, uanset hvor man sådan set henter pengene.
     Jeg siger bare, og det gør vi i Socialdemokratiet, at Dansk Folkeparti er med til at drive et direkte snyderi over for lønmodtagerne, og derfor vil jeg godt stille dem det spørgsmål, hvad de har fået, der betyder, at de kan gå ud og sige, at det er lønmodtagerne, der har fået pengene - det spørgsmål rejste vi også sidste år - når det i virkeligheden er sådan, at de er med til at fylde lommerne på de velstillede husejere, som nyder godt af skattestoppet.
     Hvorfor skal lønmodtagernes feriepenge gå til ufinansierede skattelettelser? Det kan vi spørge Dansk Folkeparti om. Hvad er det, regeringen har forsikret Dansk Folkeparti om i den her situation? Hvorfor har man forladt princippet om, at det er lønmodtagernes penge, og at de skal komme lønmodtagerne til gavn? Er det, fordi man har haft nogle forskellige forslag fra Dansk Folkepartis side, som man har fået imøekommet ved at fratage lønmodtagerne deres feriepenge? Er det sådan, det hænger sammen? Det må vi jo høre, når nu Dansk Folkeparti kommer op og skal forklare sig.
     Jeg mener i hvert fald, at den vej, som man her betræder, og desværre er det jo ikke den første gang, man gør det her, og i det hele taget den måde, som denne regering angriber lønmodtagerne på, skulle Dansk Folkeparti meget, meget, meget overveje, om det er en melodi, de vil spille med på. Hvad er sandheden? Sandheden er jo, at det er Dansk Folkeparti, der bestemmer. Fru Pia Kjærsgaard siger oven over den artikel om, hvordan det sådan set er med de svage, som ikke kan få lov til at få en ordentlig ferie, at det er dem, der bestemmer, at det lige pludselig er lønmodtageren, der skal holde for, når man prøver at finde ud af, hvilke kasser rundtomkring man kan tage fat i.
     Den situation, at man er hoppet om bord i sådan nogle illusionsnumre fra Dansk Folkepartis side, håber jeg, at hver eneste lønmodtager i det her land bliver klar over, så de ved, hvor vi i virkeligheden har det der Dansk Folkeparti, og hvad det betyder, når vi stemmer på dem. Ja, det betyder, at man begynder at undergrave situationen for danske lønmodtagere.

Det var da en utrolig masse usandheder, hr. Ole Vagn Christensen her kommer med om FerieKontoen og en masse beskyldninger mod Dansk Folkeparti, som der ikke er noget hold i. Det er helt hen i vejret, og det er ufatteligt, at hr. Ole Vagn Christensen vil stå deroppe, når man kan se konsekvenserne af det, hr. Ole Vagn Christensen har været med til over 3 år tilbage i 1990'erne.
     I 1993, 1994, 1997 og 2000 har hr. Ole Vagn Christensen været med til at tage 340 mio. kr., men igennem de sidste 3 år, 2002, 2003 og 2004, er det tilsammen kun blevet til 270 mio. kr., som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har taget, og det viser jo tydeligt, at vi ikke har taget så meget, som hr. Ole Vagn Christensen siger vi har gjort.

     Hr. Ole Vagn Christensen må jo så erkende, at hvis det var sådan, at alle havde den ferieoverenskomst, som hr. Ole Vagn Christensen egentlig gerne ville have, så var der ingen renteindtægter i FerieKonto, så var der ikke noget, der hed FerieKonto. Det er en masse påstande, der ikke er hold i, som hr. Ole Vang Christensen kommer med.

Nu må jeg sige til hr. Bent Bøgsted, at jeg troede faktisk, at Dansk Folkeparti var et parti, man kunne regne med. Jeg har jo mødt den argumentation, når vi argumenterede for, hvad vi ville bruge de her penge til, af hr. Bent Bøgsteds folketingskollega, hr. Poul Nødgaard, at det var tyveri over for lønmodtagerne, og at det skulle vi have gjort noget ved, at vi skulle have en struktur på, hvordan det her skulle være
i fremtiden. Det er ikke det, jeg hører nu. Nu hører jeg, at man har lavet et fuldstændigt knæfald for regeringen og har sagt, at den da bare kunne tage 400 mio. kr. fra lønmodtagerne. Men jeg må sige til hr. Bent Bøgsted, at vi hver gang har skrevet, hvad pengene skulle bruges til, og de er kommet lønmodtagerne til gode. Det er ikke det, der er situationen i dag.

Jamen jeg forstår ikke, hvorfor det skal være på så omstændelig en måde, at hr. Ole Vagn Christensen gerne vil have det.
     Hvis nu hr. Ole Vagn Christensen læste finanslovforslaget for 2005, så ville hr. Ole Vagn Christensen kunne se, hvor mange gode initiativer der er over for landets borgere i det finanslovforslag, hvor pengene er med til at finansiere de tiltag, der ligger.
     Jeg er da sikker på, at hvis det er sådan, at det er så saliggørende for hr. Ole Vagn Christensen at få at vide, hvad pengene er brugt til, så skal vi da nok levere nogle forslag. De her penge må hr. Ole Vagn Christensen erkende ikke løber op i 400 mio. kr., for det er et spørgsmål om, hvor mange renter der er. Der skal vi nok finde nogle emner at sætte på, så hr. Ole Vagn Christensen har hold på, hvad de er brugt til. Der er ingen problemer.

Nu er vi derhenne igen, hvor der sådan set ikke er nogen forklaring, og så prøver man på at forklare sig med, at vi har hele finansloven. Jamen så er resultatet også, må jeg sige til hr. Bent Bøgsted, at det ender i de større, faste ejendomme og de store friværdier. Er det virkelig Dansk Folkepartis politik på det her område? Det er jo det, der er konsekvensen af det finanslovforslag, og jeg går ud fra, at når hr. Bent Bøgsted siger, at vi skal se på konsekvensen af det, hvem det er det kommer til gode, så skal man også se på, hvordan bundlinjen ser ud, og bundlinjen ser sådan ud, at skattestoppet allermest kommer dem med de store faste ejendomme og de store friværdier til gode. Det er jo ikke de helt almindelige lønmodtagere, som man ellers plejer at sige at man sådan set godt vil være med til at gøre noget for.

Ja tak. Og så er det næste ordfører, hr. Bent Bøgsted.

For at der ikke skal være nogen tvivl om det, som hr. Ole Vagn Christensen gerne vil gøre til de store problemer, så skal jeg gøre det klart, at det her er en klar aftale i forbindelse med finansloven for 2005, og det skal ses i en større helhed. At vi så ikke har gjort så meget ud af lige her at finde en eller anden god begrundelse for at forklare over for Feriefonden, hvordan pengene bliver brugt, bliver taget derfra, som hr. Ole Vagn Christensen har været med til
i 1993, 1994, 1997 og 2000, er så en anden sag, men det er aftalt, at ordningen om overførslen af op til 100 mio. kr. af renterne på de til FerieKonto indbetalte beløb for 2004, er en forlængelse af den aftale, der også var en videreførelse fra 2002 til 2003, og nu videreføres til at løbe i årene 2005-08.

     Beløbet tilfalder statskassen, og det indbetales først, efter at udgifterne til administration af FerieKonto er dækket. Derfor kan der heller ikke sættes et nøjagtigt beløb, og derfor er det så heller ikke 100 mio. kr., der er tilgået staten de tidligere år. Det kan man ikke sige, før opgørelsen er endelig. Men det er aftalt i finansloven, og Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget.

Den fg. formand (Aage Frandsen):
Ja tak. Der er to korte bemærkninger indtil videre. Først fra hr. Mogens Nørgård Pedersen.

Nu er sådan, at det jo ikke bliver retfærdiggjort, ved at man stjæler flere og flere gange. Det er i hvert fald en misforståelse, og det er jo det, jeg synes at man har gjort i det forslag, som vi har her. Men derudover vil jeg gerne have, hvis hr. Bent Bøgsted kunne fortælle mig, hvis de penge, som ligger i Feriefonden, er.

De penge, der går ind i Feriefonden, er indbetalte feriepenge, som gerne skulle ud til lønmodtagerne igen. Det kommer de jo ikke alle sammen, og derfor lavede vi så også den ordning med, at der var større beløb, der skulle ud til lønmodtagerne uden nogen beregning, uden nogen kontrol. Det var fra 1.500 kr. og op til 3.000 kr. Dem kunne de få udbetalt, bare de skrev under på, at de havde indbetalt. Det er jo også stærkt medvirkende til, at der ikke længere er så mange penge, der går over til Feriefonden.
     Men det har aldrig været sådan, at renterne er tilfaldet lønmodtagerne. Det har det aldrig nogen sinde været. Og det har aldrig været sådan, at man kan sige, at de renter, der kom ind i Feriefonden, kommer alle lønmodtagere til gode.
     Det er jo sådan, at hvis man vil leje et sommerhus, så skal man faktisk være med i en fagforening. En af hr. Mogens Nørgård Pedersens medlemmer i Kristelig Fagforening kan jo ikke sådan lige uden videre gå ud og leje et sommerhus, som en af de andre fagforeninger står for.

Jeg vil gerne starte med at rette en misforståelse. Kristendemokraterne har ikke specielt medlemmer i den kristelige fagbevægelse. Der er overhovedet ingen sammenhæng. Det synes jeg er lidt utidigt at blande ind her. Der er for øvrigt heller ingen sammenhæng til Kristeligt Dagblad, hvis hr. Bent Bøgsted skulle have den misforståelse.
     Men derudover vil jeg gerne spørge hr. Bent Bøgsted: Når man nu kan finde ud af at sende nogle penge tilbage til lønmodtagerne - man ved jo, hvor pengene er kommet fra - var det så ikke langt bedre, at man sendte samtlige penge tilbage til de mennesker, som rettelig har indbetalt dem? Kunne lønmodtagernes feriepenge ikke bare gå direkte tilbage til de lønmodtagere, der har indbetalt dem, og så var den fest slut?

Jeg skal først beklage mine udtalelser til hr. Mogens Nørgård Pedersen. Det var ikke for at ramme hr. Mogens Nørgård Pedersen specielt, at jeg kom med dem. Jeg beklager, at det blev opfattet sådan.
     Angående de renter: Problemet er jo, at de renter, der tilskrives dem, der har ferieoverenskomst, jo heller ikke kommer ud til lønmodtagerne. Og det er jo problemet, hvis vi så skulle have dem her ud til lønmodtagerne. Det er et beløb, så vidt jeg husker, på under 100 kr. pr. medlem, der indbetaler feriepenge - jeg tør ikke sige det hundrede procent sikkert, det kan godt være, det er forkert. Men det var svært at administrere, og de kunne ikke gøre noget med pengene fra de 25 pct., der var indbetalt til Feriefonden. Så skulle man have hele området med, og det var ikke sådan lige til. Og derfor er det ikke blevet til noget.

Jeg går ud fra, at når hr. Bent Bøgsted udtaler sig, som han gør, så er det, fordi han har sat sig ind i, hvem de penge sådan set tilhører. Det kan man ikke høre, og derfor er jeg nødt til at sige, at i henhold til ferieloven og til den måde, som tingene blev skruet sammen på i sin tid, er der ingen tvivl om, at det her er lønmodtagernes penge. Det er der ingen tvivl om.
     Det, der så har været problemet, har været, når man i Feriefondens bestyrelse skulle se på, hvad man kunne udlodde renteafkastet til. Og der har der været nogle drøftelser om, hvordan man kunne tilrettelægge det, og hvordan man kunne samarbejde også med Folketinget, også dengang, vi havde regeringmagten.

     Men der er da pokker til forskel på det og så på nu at gå ind og med udstrakt hånd sige, at nu er det statskassens.

Jamen hvis det stadig væk var sådan, at der blev fundet en løsning for de her 25 pct. af lønmodtagerne, der indbetaler til Feriefonden, og vi gik over til, at de havde en ferieoverenskomst, som jeg ved hr. Ole Vagn Christensen allerhelst så at alle lønmodtagere havde, så var der jo ingen penge i FerieKonto. Der var ingen renter at udbetale. De tilfalder arbejdsgiverne for de 75 pct., der har en ferieoverenskomst.
     Og det var jo ikke Dansk Folkeparti, der startede med at tage af Feriefonden. Det har hr. Ole Vagn Christensen også klarlagt at Dansk Folkeparti havde kritiseret Socialdemokratiet for i sin tid - det var før min tid herinde
- i 1993, 1994, 1997 og 2000. Det var før min tid, og da ved jeg selvfølgelig ikke, hvad debatten har gået på herinde, men det var ikke Dansk Folkeparti, der startede med at tage pengene. Vi har bare ført en tradition videre, været med til det.

Nu tror jeg ikke, hr. Bent Bøgsted er tungnem, men det, det faktisk handler om, er, at jeg har sagt, at vi, hver gang vi skrev lovforslaget, også forhandlede med de mennesker, det drejede sig om, der havde feriepenge, om det var et fornuftigt forslag at bruge dem til at gøre noget særligt ekstraordinært i en beskæftigelsessituation med 350.000 arbejdsløse.
     Men det er jo ikke det, det her er et udtryk for. Det her er jo et udtryk for, at man går ind og siger: Haps, vi tager 400 mio. kr.! I skal ikke have nogen forklaring, det gør vi bare, fordi vi er et flertal. Og det er den galej, som jeg ikke synes at Dansk Folkeparti burde gå med på efter det, de tidligere har sagt, nemlig at de sådan set ville være med til at værne om lønmodtagerne.

Jamen jeg vil gerne erkende, at der er nogle problemer med Feriefonden og FerieKonto og den måde, pengene bliver brugt på. Det ligger da helt klart. Jeg synes også, at der er en hel del problemer med den måde, Feriefonden bruger penge på til forskellige ting. Man kan altid diskutere, om den måde, de bruger dem på, er fornuftig. Men jeg har sagt fra starten, at det her er en del af finansloven, som er aftalt.

Jeg vil gerne spørge hr. Bent Bøgsted, om han har haft indflydelse på det her. Vi ved jo alle, at hr. Bent Bøgsted er et fremtrædende medlem af Dansk Folkepartis gruppe som arbejdsmarkedsordfører, og lovforslaget behandles jo også i Arbejdsmarkedsudvalget. Har hr. Bent Bøgsted sikret sig, at pengene fra lønmodtagerne her ikke går til skattelettelser til den rigeste del af befolkningen?
     Hvis ikke hr. Bent Bøgsted har sikret sig dette, hvad synes hr. Bent Bøgsted så om sådan en overførsel fra lønmodtagerne til nogle af de rigeste her i landet? Regeringens politik er jo at sørge for, at de rigeste får så mange skattelettelser som muligt. Er det helt i overensstemmelse med Dansk Folkepartis politik og det, som hr. Bent Bøgsted står for?

Jeg vil starte med at sige tak til hr. Bjarne Laustsen for de rosende ord om min position i Dansk Folkeparti. Dem skal han da have tak for.
     Så vil jeg så sige - og det ved hr. Bjarne Laustsen jo også godt - at jeg ikke har siddet med ved finanslovforhandlingerne, men én ting kan jeg garantere, og det er, at det ikke er Dansk Folkepartis tanke, at det her skal gå til skattelettelser til de rigeste. Det er hundrede procent sikkert. Det er ikke noget, vi har arbejdet med i den her forbindelse.

Det er jo så en ren tilståelsessag for Dansk Folkeparti. Jeg troede da alligevel, at hr. Bent Bøgsted så havde sagt til forhandlerne fra Dansk Folkeparti, at hvis man havde sådan nogle overvejelser omkring det her, så skulle man sikre sig, at de penge kom tilbage til lønmodtagerne i en eller anden form, og at de ikke blev kanaliseret videre til skattelettelser til den rigeste del af befolkningen.
     Jeg troede, at hr. Bent Bøgsted havde hjertet på rette sted og derfor også tog de dårligst stilledes parti i den her sag. Jeg kan så forstå, at der ikke er noget værn fra de svagestes beskytter i den her sag, men at det er helt frit, hvordan regeringen vil bruge de ekstra midler, der kommer ind her. Der står intet om det i lovforslaget, så der er frit slag. Og derfor kan det lige så godt være, de går til de rigeste i Whiskybæltet til skattelettelser, som de går til de arbejdsløse. Dansk Folkeparti har ikke sikret sig nogen som helst mulighed for at få indflydelse på, hvordan pengene skal bruges i fremtiden.

Jeg synes da, hr. Bjarne Laustsen skulle tænke over, hvad det er, der bliver foretaget i forbindelse med finanslovforhandlingerne, for hvis vi ser på finansloven, så er der rigtig mange gode tiltag til gavn for arbejderne. Det var der også i forårspakken, rigtig gode tiltag, der var til gavn for arbejderne.
     Men jeg er også overbevist om, at det i hr. Bjarne Laustsens univers vil være bedøvende ligegyldigt, hvad vi skriver at de her penge bliver brugt til. Vi ville høre den samme kritik, nøjagtig den samme fremlæggelse herinde i Folketingssalen fra hr. Bjarne Laustsen og fra hr. Ole Vagn Christensen. Uanset hvad der blev skrevet, at pengene blev brugt til, så ville vi høre nøjagtig det samme.
     Så i den forbindelse er det bedøvende ligegyldigt, hvad vi skriver at pengene bliver brugt til. Det ville ikke blive accepteret af hr. Bjarne Laustsen, medmindre det var Socialdemokratiet selv, der stod bag forslaget.

Jeg synes, det er meget interessant, når man indgår i en finanslov og skaffer 100 mio. kr., som man jo gør ved at tage fra Feriefonden ikke bare i år, men nogle år frem, at få en eller anden fornemmelse af, hvad de penge går til. Nu har vi haft en 6-7 timers lang debat om arbejdsløshed og konstateret, at de penge i al fald ikke er gået til investeringer i nye arbejdspladser. Vi har faktisk også konstateret under den forrige sag, at de penge, der var afsat til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke er brugt. De er rendt tilbage i statskassen. Og nu henter man 100 mio. kr. Hvor går de så hen?
     Ser man på de aftaler, der er, så kan man spørge hr. Bent Bøgsted: Er de gået f.eks. til finansiering af flere fængselspladser? Eller er de gået til finansiering af terrorsikring i ambassaderne? Eller måske er de gået til at give bønderne, dansk landbrug, 168 mio. kr. mere i tilskud, som er en del af aftalen? Er det det, lønmodtagernes penge er gået til?

Nu kan jeg se, at hr. Ole Sohn trækker nogle punkter frem i finansloven, som hr. Ole Sohn ved er sådan nogle markante sager. Det ville virke mærkeligt i hr. Ole Sohns øjne, hvis man sagde, at pengene var gået til dem, men der er så mange andre gode tiltag i finansloven, som hr. Ole Sohn kunne kigge på i stedet for. Der er også mulighed for, at hr. Ole Sohn kan stille spørgsmål i Finansudvalget, som jeg ved hr. Ole Sohn sidder i, om, hvad pengene er blevet brugt til.

Ja, man kan selvfølgelig sige, det kan være lidt vanskeligt. Der er som sagt ikke nogen beskæftigelsesinitiativer i finansloven, og alligevel tager man pengene fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Ville det måske ikke have været bedre, hvis man ser det med beskæftigelsesmæssige øjne, at man havde sagt til Feriefonden: Byg nogle flere feriebyer, sådan at lønmodtagerne kunne få lov at holde ferie, få bedre mulighed for at holde ferie? Skab noget beskæftigelse, skab noget aktivitet, gør et eller andet, som kan være til gavn for lønmodtagerne, være til gavn for samfundet?
     Det har man ikke gjort. Man har bare taget dem og puttet dem ind i en finanslov, som skal finansiere et skattestop og skattelettelser til de mest velstillede i samfundet. Det er det, pengene er gået til.

Nu er det sådan, at de altså ikke er givet til skattelettelser til de mest velhavende, uanset hvor meget hr. Ole Sohn bliver ved. Det er de ikke. Det er ikke det. Det er ikke Dansk Folkepartis politik at tage de her penge fra Feriefonden og så sige, at dem giver vi til skattelettelser til de mest velstillede. Så det er en påstand, som hr. Ole Sohn ikke har hold i.

Ja tak. Og næste ordfører er hr. Lars Barfoed.

Jeg skal allerede her fra starten bryde spændingen og meddele, at Det Konservative Folkeparti kan støtte det forslag, der er fremsat, om at anvende renteafkastet af Feriekontoen til at indgå i finansiering af statens udgifter
i de kommende 4 år. Det er naturligvis ikke uden en vis tøven, at vi har gjort det. Der er jo tale om, at vi her har ladet os inspirere af en mangeårig socialdemokratisk tradition, men vi er så ikke så kritiske med hensyn til, hvor vi får inspirationen fra, og vi er åbne over for netop at hente inspiration også fra Socialdemokratiet. Det har vi valgt at gøre, ligesom vi gjorde det sidste år, og jeg synes, det er et fornuftigt og rigtigt forslag, og vi kan som sagt støtte det.

Nu kan jeg forstå på den forrige taler, at pengene ikke er gået til landbrugsstøtte eller fængselspladser eller terrorsikring af ambassader. Spørgsmålet er: Er de monstro gået til finansiering af Kirkeministeriet? Jeg kan se, at det skal bruge 4 mio. kr., og er det det, lønmodtagernes penge går til?

Jeg vil egentlig overlade til hr. Ole Sohn selv at bestemme, hvad de 100 mio. kr. skal gå til.
     Det er jo sådan, at der er nogle indtægter og nogle udgifter, der har med statens økonomi i det kommende år at gøre, og så kan man jo altid vælge at sige, hvad hver enkelt del af det samlede indtægtsgrundlag skal finansiere. Hvis hr. Ole Sohn synes, det er sjovt at forestille sig, at de 100 mio. kr. lige præcis er blevet anvendt til Kirkeministeriet, synes jeg da, at hr. Ole Sohn skal forestille sig det, men de indgår i den samlede pulje, der finansierer statens udgifter. Sådan er det.

Jeg spørger for at finde frem til, hvor i finansloven der ligger nogle midler, som helt konkret er målrettet lønmodtagerne. Vi har haft en lang debat om beskæftigelse, og så kunne det jo være til beskæftigelsesinitiativer, men jeg kan se, at det er der ikke noget af. Der er oven i købet penge tilbage fra den aktive arbejdsmarkedspolitik, og de render tilbage i statskassen og er med til at finansiere finansloven.
     Spørgsmålet er: Kunne man ikke i Det Konservative Folkeparti se en idé i, at vi sagde: Vi laver en aftale med Arbejdsmarkedets Feriefond, der er 100 mio. kr. i den, og skal vi ikke bruge dem til at bygge nogle ferieboliger, så lønmodtagerne kan få bedre feriemuligheder, og så flere børn kan komme ud og røre sig? Der er jo mange fattige familier i brokvartererne, som ikke har mulighed for at komme ud. På den måde kunne vi skabe noget aktivitet og noget beskæftigelse, og lønmodtagerne kunne i hvert fald sige: O.k., man kan ikke finde dem, der har feriepenge til gode, men de går til et godt formål, og der skabes job til nogle af de ledige.

For at sige det som det er, er det altså noget pjat at diskutere, hvad de 100 mio. kr. bliver brugt til. Man kunne med lige så stor mening eller mangel på mening diskutere, hvorvidt det sidste procentpoint af momsen går til at finansiere den ene eller den anden del af statens udgifter. Det er fuldstændig uden mening, for der er ikke udgiftsadresse på nogen af de indtægter, staten får.
     I øvrigt kan Arbejdsmarkedets Feriefond jo fortsat bruge de midler, de har, til det formål, hr. Ole Sohn nævner, altså til at udvikle feriefaciliteter. Der er penge nok i kassen til, at de kan gøre det, og forslaget her forhindrer dem jo ikke i at gøre det.

Det, vi anfægter, er sådan set ikke inspirationen, for hvis man havde fulgt inspirationen, havde man også fået nedfældet nogle konkrete forslag, så vi var i stand til at tage dialogen.
     Det, der er det store spørgsmål her, er sådan set, at pengene jo lige så godt kan være gået til guldkalvene eller til en lettelse af landmændenes ejendomsskatter, og derfor kan man blive ved med at trække tingene frem. Men det, vi anfægter, er sådan set regeringens, regeringspartiernes og Dansk Folkepartis måde at håndtere sagen på. Man vil undgå en dialog om, hvad disse penge kan bruges fornuftigt til, ved at undlade at gøre opmærksom på det, og det er et demokratisk underskud og en magtdemonstration ud over alle grænser.

Det er efter min mening det rene nonsens, hr. Ole Vagn Christensen siger.
     Demokratisk underskud og magtdemonstration - det er simpelt hen noget vrøvl! Vi gør det, som socialdemokratiske regeringer sammen med det flertal, de kunne få i Folketinget, gjorde i årevis: Vi tager forrentningen af Feriefonden, og den indgår i budgettet.

     Lad os tage år 2000, hvor den socialdemokratiske regering valgte at lade nogle de forrentede midler fra Feriefonden indgå på indtægtssiden af finansloven. Der blev ikke anvist nogen som helst særlige grunde eller hensigter med at anvende de midler, der var bare en almindelige henvisning til de mange gode ting, man havde med i finansloven. Der var ikke nogen bestemt adresse på de penge, og egentlig er det også noget pjat at sætte adresse på dem, for kendsgerningen er jo, at de indgår i en stor kasse og er med til at dække de udgifter, staten har.
     Men hvis man synes, det er sjovt, kan man altid som hr. Ole Sohn, som åbenbart gerne ser, at pengene bliver brugt til Kirkeministeriet, vælge at sige, at man mener, de bliver brugt til Kirkeministeriet eller til noget helt andet eller tredje eller fjerde. Det er bare uden mening.

Hvorfor er det uden mening? Jeg mener, det er vigtigt, at man kan læse ud af finansloven, at der har været nogle forslag, som betyder, at for den gruppe, man taler om, er der sket nogle forbedringer. Det er jo det, der sker på grund af vores aftaler om brugen af disse penge.
     Når jeg efterlyser dialogen, er det sådan set, fordi jeg synes, det er meget beskæmmende at læse i metroXpress og en lang række andre aviser, at fattigdommen rammer hvert femte barn i Danmark. Sommerferien holdes i lejligheden, og tøjet købes brugt. 90.000 børn i Danmark lever under fattigdomsgrænsen. Kammeraterne kommer sjældent på besøg, legetøjet er gammelt, og værelset deles med en søster eller bror. Jeg synes, at netop den slags ting viser, at det havde været at tage dialogen om, hvad der havde været fornuftigt.

Jeg bliver altså nødt til at sige, at det, hr. Ole Vagn Christensen siger, er helt meningsløst. Det her har overhovedet ingen sammenhæng med de problemer, hr. Ole Vagn Christensen nævner.
     Jeg er fuldstændig enig med hr. Ole Vagn Christensen i, at det er forfærdeligt, at der er børn, som ikke har nogle ordentlige vilkår at holde ferie under. Vi må diskutere, hvad vi kan gøre ved det, men det kan vi gøre fuldstændig uafhængigt af forrentningen af feriekontomidler, og som jeg i øvrigt gjorde opmærksom på før, har Arbejdsmarkedets Feriefond jo en kapital, som vi ikke tager noget af, og som de stadig væk kan bruge. De kan formentlig også bruge noget af kapitalen til at rette op på de problemer, som hr. Ole Vagn Christensen meget rigtigt gør opmærksom på er tragiske og sørgelige.

Tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken. Hr. Ole Sohn.

Jeg synes sådan set, det er en meget interessant debat. Man kan selvfølgelig altid, som jeg også forsøgte undervejs med mine spørgsmål, forsøge at illustrere, hvad pengene bruges til, men det, der er den egentlige mening med det, er sådan set at komme ind til benet.
     Man tager nogle penge fra i dette tilfælde Feriefonden for at bruge dem på finansloven, og hvad er ideen med det? Man må jo have en idé med det, men det har man åbenlyst ikke haft, ud over at man vil tage lønmodtagernes feriepenge og bruge dem som et led i arbejdet med at skabe et ekstra skatteprovenu.
     En anden ting, som er ret stærkt kritisabel, er, at man tager pengene uden at foretage en forudgående analyse eller i samarbejde med Feriefondens bestyrelse se på, hvilke fremtidsmuligheder fonden har. Det synes jeg er stærkt kritisabelt, for naturligvis er det interessant at vide, hvad pengene bruges til.
     Hr. Lars Barfoed siger, at det er da forfærdeligt, at det nu er konstateret, at der er 92.000 fattige børn i Danmark. Jamen det ved regeringen da. Det er ikke nogen nyhed. Det er flot, at Red Barnet og Socialforskningsinstituttet har lavet en undersøgelse, som bekræfter den viden, vi har haft. Vi har også diskuteret det under finanslovforhandlingerne, og SF påpegede gang på gang på gang på gang, at vi er nødt til at gøre en indsats mod den stigende fattigdom i samfundet.
     Regeringen har gennemført en starthjælpsordning, en integrationsydelse, en introduktionsydelse og en lang række andre elementer, som er med til at forøge de sociale skel i samfundet, så naturligvis har det da interesse, hvad man bruger pengene til. Jeg kan godt forstå, at ingen fra hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti har nogen interesse
i at gå nærmere ind i det, fordi jeg forstår udmærket den lidt flove smag, man må have i munden, når man har taget pengene og ikke engang kan redegøre for, hvad man egentlig vil med dem, ud over at de skal dække et hul.

     Det havde været interessant, hvis man ville have bygget nogle flere ferieboliger og givet bedre muligheder for, at børn og børnefamilier og lønmodtagere i det hele taget kunne komme ud og få nogle oplevelser og deltage i nogle aktiviteter. Der havde været lidt ræson i det, hvis man på den måde havde understøttet Feriefondens arbejde, men det har der ingen interesse været for, og det betyder selvfølgelig også - det er måske også fremgået af mit toneleje og min måde at argumentere på - at SF ikke kan støtte lovforslaget.

Jeg vil bare spørge hr. Ole Sohn, hvad det er, der efter hr. Ole Sohns opfattelse forhindrer Feriefonden i at anvende nogle af midlerne i deres kapital til at bygge ferieboliger.

Nu er det faktisk sådan, at jeg ikke kender Feriefondens kapital. Jeg ved bare og kan konstatere af høringssvarene, at der ikke har været foretaget en forudgående analyse, som jo er en forudsætning for, at man kan vide noget om det. Nu kan jeg jo ikke spørge hr. Lars Barfoed, men jeg må formode, at regeringen har foretaget den, men bare ikke har sagt det til os.
     Det er klart, at hvis man tager af kapitalen, bliver der færre penge til de forpligtelser, Feriefonden har i forbindelse med de arrangementer, som er iværksat. Renteafkastet kan være med til at sætte nye aktiviteter i gang, men det forhindres af regeringens og Dansk Folkepartis øvelser.

Man kan jo se i Feriefondens regnskab, hvor store midler den har i sin kapital. Mig bekendt er kapitalen på et par hundrede millioner kroner, som de kan anvende, hvis de vil.
     Så er det i øvrigt en misforståelse, når man taler om, at vi tager nogle penge fra Feriefonden. Renterne af Feriekontoen når jo aldrig frem til Feriefonden, fordi vi tager dem, så vi tager ikke nogen penge fra Feriefondens kasse, for de penge når aldrig frem til Feriefonden. Det er måske en teknikalitet, men den er alligevel vigtig for at forstå det principielle i sagen.

Jeg er enig i, at det er en teknisk spidsfindighed, for hvis man ikke lavede dette lovindgreb, ville pengene gå til Feriefonden, og disse ekstra penge kunne bruges til ekstra aktiviteter og skabe ekstra beskæftigelse ved bygning af nye feriecentre, altså skabe job. Der ville blive muligheder for aktiviteter for børnefamilierne, men det forhindrer regeringen, og den giver ikke anvisning på, hvad den i øvrigt gør ved pengene, ud over at de går i det store, sorte hul.
     Jeg forstår godt, at man er lidt flov over det og ikke vil argumentere for det og forsøger at finde forskellige spidsfindigheder i argumentationen. Men det grundlæggende er, at man har forbrudt sig mod en mulighed for at skabe øget aktivitet i samfundet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Ida Jørgensen.

Igen tager regeringen lønmodtagernes penge og bruger dem til at finansiere sin egen overbudgetterede politik. Det er bestemt ikke vores politik, for vi mener, at lønmodtagernes penge skal bruges på eller af lønmodtagerne.
     For 2 år siden fremsatte Det Radikale Venstre et beslutningsforslag om lønmodtagernes ret til egne feriepenge. Hensigten med vores forslag var at ændre feriepengesystemet grundlæggende, så renterne af feriepengene tilfalder den enkelte lønmodtager, hvilket ville være mere rimeligt, da feriegodtgørelsen jo er en del af lønnen.
     Desværre blev forslaget ikke vedtaget. Ministeren nævnte
i sin tale under forhandlingen om forslaget, at regeringen og Dansk Folkeparti havde drøftelser om en smidigere og hurtigere tilbagebetaling af de uhævede feriepenge, og jeg vil gerne spørge ministeren, om dette lovforslag er resultatet af disse drøftelser. Hvis det er rigtigt, er Det Radikale Venstre ikke imponeret. Den enkeltes frihed plejer at stå højt på Venstres dagsorden, og regeringen taler rosende for et skattestop, så borgerne ved, hvad de har, som Venstre siger. Men disse to tidligere så betydningsfulde mantraer har tilsyneladende i dag mistet deres kraft. Lønmodtagerne må ikke selv vælge, hvordan deres penge skal bruges, deres frihed til det er væk på bekostning af, at regeringen skal have økonomien til at hænge sammen. Mon regeringen er ved at være klemt af sit eget skattestop? Hvis det er tilfældet, må det være et signal til Venstre om at lytte til sin regeringspartner, der på fornuftig vis har ytret sig om skattenedsættelser og velfærdsreformer. Skattestoppet vil uden tvivl betyde, at vi kan vente at se flere tiltag, hvor man finder indtægter på mærkelig vis, og vi kan ikke støtte lovforslaget.

Ja, det er efterhånden blevet en tradition, at vi drøfter denne sag her i Tinget. Sådan har det været de seneste 2 år, fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti har finansieret nogle ellers udmærkede tiltag ved - ja, man kunne næsten kalde det røveri ved højlys dag - at tage fra Feriefondens midler, i år altså 100 mio. kr., og det vil fortsætte i årene fremover.
     Det virker lidt tragikomisk, som det også er blevet sagt af tidligere ordførere, at vi har et skattestop, samtidig med at regeringen tager 100 mio. kr. af lønmodtagernes penge. Det er jo næsten som at indføre en fast skat eller afgift på feriepengene.
     Så har der været diskuteret lidt, hvad pengene er gået til. Jeg har selv tidligere plæderet for, at hvis pengene skulle gå til noget konkret, var det en irriterende måde at stille finansloven op på, og sådan er det jo heller ikke. Men jeg har siddet og kigget lidt i aftalen med regeringen og Dansk Folkeparti, og her er der faktisk et sted, hvor pengene er brugt således, at de kan komme lønmodtagerne til gode. Det er der ingen andre der indtil nu har fundet ud af, men det er faktisk en sænkelse af øl- og vinafgifterne, så man må gå ud fra, at det kommer lønmodtagerne til gode. Men det er stort set også det eneste sted, hvor pengene går retur.
     Vi synes, det er et problem, at vi skal blive ved med at diskutere det her, og vi synes i det hele taget, det er et problem, at man har denne Feriefond. Det er jo penge, som rettelig tilhører lønmodtagerne, og derfor skal de selvfølgelig ikke ophobes i en fond, hverken på den ene eller den anden måde. Det er jeg helt enig med De Radikales ordfører i. Der har tidligere været fremsat beslutningsforslag om Feriefonden, og de penge tilhører altså lønmodtagerne, så vi må finde ud af en ordning, så de kan komme tilbage til lønmodtagerne.
     Kristendemokraterne ønsker, som vi også tidligere har fremsat forslag om, at ændre systemet, så lønmodtagerne i højere grad bliver herre over deres egne penge, og så vi ikke fremover risikerer at blive udsat for det, jeg kalder ekstra beskatning, når regeringen skal have finansloven til at gå op.
     Man skulle mene, at det såkaldt liberale parti i regeringen kunne støtte, at borgerne får ret til at bestemme over deres egne feriepenge, men det er ikke tilfældet. Med Venstre ved du, at feriepengene bliver til noget, nemlig til en ekstra skat, og Kristendemokraterne kan naturligvis ikke støtte forslaget.

Jeg vil gerne takke de ordførere, som kan støtte forslaget. Det er jo ikke første gang, denne eller tidligere regeringer rent midlertidigt har valgt at prioritere anderledes med hensyn til anvendelsen af renterne fra Feriekonto.
     Når regeringen også i år foreslår, at renteafkastet skal tilfalde statskassen, er det ud fra en vurdering af, hvordan vi synes, pengene kan anvendes bedst muligt. Forslaget skal derfor ses i forlængelse af aftalen om finansloven for 2005 og de heri aftalte initiativer.
     Regeringen bliver klandret for ikke at komme med en begrundelse for, hvad pengene skal bruges til denne gang. Jeg kan konstatere, at heller ikke den tidligere regering altid kom med konkrete forklaringer på, hvad pengene skulle bruges til, så jeg forestiller mig, at der må være en generel forståelse for, at der ikke altid vil være en egentlig øremærkning af pengene til konkrete formål, men at der er tale om en samlet prioritering.
     Dette er specielt rettet til hr. Ole Vagn Christensen, som sagde, at den tidligere socialdemokratiske regering, hver gang sagde, hvad pengene skulle bruges til. Jeg vil bede hr. Ole Vagn Christensen studere finansloven for 2000, Her var der ingen begrundelse, beslutningen skulle alene ses på baggrund af de samlede økonomiske overvejelser i forbindelse med finanslov 2000, og overførslen indeholdt ikke støtte til lønmodtagerformål, men kom alene statskassen til gode. Inden hr. Ole Vagn Christensen får svunget sig alt for højt op, vil jeg derfor lige advare mod de meget håndfaste udtalelser, hr. Ole Vagn Christensen kommer med.

     Når det er sagt, vil jeg også gerne påpege, at der i finansloven 2005 er initiativer, der er rettet mod lønmodtagerne, f.eks. opkvalificering og efteruddannelse af kortuddannede, som vi tidligere har talt om, for slet ikke at tale om den væsentlige styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen, som træder i kraft med den nye arbejdsmiljøreform.
     Til hr. Mogens Nørgård Pedersen vil jeg godt sige - for lige at bringe juraen i orden - at lovforslaget her ligner i vidt omfang de tidligere vedtagne lovforslag. Der er hverken med de tidligere eller med det foreliggende lovforslag tale om ekspropriation, som hr. Mogens Nørgård antydede, idet renterne overføres til statskassen, inden midlerne tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond som renteindtægt. Netop fordi overførslen sker på et så tidligt tidspunkt, er der ikke tale om, at der gøres indgreb i midler, som tilhører Arbejdsmarkedets Feriefond. Den enkelte lønmodtager kan ikke siges at miste en forventet indtægt på grund af forslaget, idet renteafkastet af feriepengene som bekendt efter gældende regler ikke tilfalder den enkelte lønmodtager.
     Selv om regeringen denne gang har valgt, at forslaget skal række nogle år ud i fremtiden, vil jeg gerne understrege, at der fortsat ikke er tale om en definitiv ændring af ferieloven på dette punkt.
     Når regeringen vælger et 4-årigt perspektiv, sker det bl.a. ud fra en forventning om, at der også i de kommende år vil være initiativer til gavn for lønmodtagerne, som vil kræve finansiering. Vi har jo kunnet konstatere, at behovet har været der de sidste 3 år, og derfor er det også mest fair over for Arbejdsmarkedets Feriefond at skabe sikkerhed for og klarhed over, hvilket indtægtsgrundlag fonden kan planlægge efter. For Feriefonden betyder forslaget selvsagt en reduktion af indtægtsgrundlaget de næste 4 år, men på nuværende tidspunkt har fonden dog ca. 200 mio. kr. til rådighed til fremtidig støtte.
     Hvis lovforslaget giver anledning til uafklarede spørgsmål, er jeg sikker på, at disse vil kunne klares under udvalgsbehandlingen.

Der er i hvert fald indtil videre to korte bemærkninger. Først hr. Ole Vagn Christensen.

Ministeren var så flink at citere, hvad jeg har sagt, og det står jeg ved.
     Ministeren var ikke med i de drøftelser, der var om renteafkastet i år 2000, men hvis ministeren læser aftalegrundlaget for finansloven, vil ministeren kunne se, at der ikke blev handlet på den måde, der bliver handlet på nu. Jeg må konstatere, at det, ministeren har sagt til os i dag, er, at der er nogle tiltag, som man skal bruge nogle penge til, men at der ikke har været nogen egentlig dialog med parterne. Man har selv besluttet, at sådan skal det være. Er det ikke rigtigt forstået?

Mine bemærkninger om hr. Ole Vagn Christensens udtalelser skulle ikke forstås sådan, at hr. Ole Vagn Christensen skal undskylde eller bortforklare tidligere gerninger. Det var såmænd bare en almindelig oplysning om, at selv den tidligere regering har inddraget midler til finansloven uden nogen særlig konkret begrundelse, men det behøver hr. Ole Vagn Christensen slet ikke undskylde. Det har jeg fuld forståelse for.

Jeg sagde klart og tydeligt, at i aftalegrundlaget for finansloven 2000 kan det læses, hvad der var foretaget med disse penge, og det kan vi ikke læse her.

     Nu har vi fået at vide, at til gengæld for, at lønmodtagerne har fået et ringere arbejdsmiljø og nogle andre forringelser, får de lov til selv at betale for det med afkastet. Jeg undskylder absolut ikke noget, men jeg synes bare, at af hensyn til fremtiden burde vi have en dialog om tingene og se på, om der er presserende opgaver inden for ferielovens område, som man burde tage fat på i stedet for at inddrage nogle penge i 4 år.

Jeg synes jo naturligvis, at pengene går til nogle rigtig gode formål, nemlig at styrke arbejdsmiljøet og styrke uddannelsen af korttidsledige. Det kan næsten ikke være bedre. Det er såmænd ikke, fordi jeg ønsker at komme i klammeri med hr. Ole Vagn Christensen om disse ting, men jeg må bare erkende, som den tidligere regering også gjorde, at i politik handler det om at prioritere, og vi har altså prioriteret de ting, jeg nævnte, højere, end at renterne skulle tilfalde Feriefonden, som i øvrigt har en kapital på
200 mio. kr., og renteafkastet af de 200 mio. kr. kan bruges til ferieformål.

Jeg betvivler slet ikke, at ministeren har orden i juraen, og slet ikke med de dygtige medarbejdere, ministeren har til rådighed, så det skal nok gå. Min pointe var blot, om ministeren ikke synes, det er bedre, at de penge, som nu ligger i Feriefonden, i stedet ligger hos de lønmodtagere, som selv har indbetalt dem. I stedet for at tage og give tilbage kan vi da lige så godt på en eller anden måde give dem direkte til de mennesker, som har indbetalt dem.
     I øvrigt er den finurlighed, at man bare kan tage rentepengene, inden de går ind i kassen, egentlig en sjov konstellation. Jeg erkender, at det er i orden rent juridisk, men man kunne måske også bruge det i andre sammenhænge, bare man snupper dem i tide.

Det er jo sådan med folks indkomst i al almindelighed, at vi tager skatten, inden den tilfalder den enkelte, så det er ikke et verdensfjernt princip, vi taler om her. Men jeg vil gerne sige, at der er ingen sammenhæng mellem dem, der indbetaler, og dem, der får glæde af det, Feriefonden laver, så den direkte sammenkædning, hr. Mogens Nørgård Pedersen foretager, eksisterer ikke i virkelighedens verden.

Forholder det sig ikke sådan, at skatten er taget af de penge, som ligger i Feriefonden?

Jo, sådan er det vel. Men den pointe, hr. Mogens Nørgård Pedersen prøvede at komme med før, var, at ved at indbetale renterne til Feriefonden begunstiger man den samme kreds, som har tjent feriepengene, men det gør man ikke, for der er jo ingen direkte sammenhæng mellem dem, der indbetaler, og dem, der nyder godt af det.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.