Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 7. januar 2005 550 - 000002 Trafikudvalget har i brev af 2. december 2004 stillet mig følgende spørg  s- mål vedrørende L 105, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges   i 5 eksemplarer. Spørgsmål 3: "Hvorfor har regeringen ikke indsat en aldersgrænse på 12 eller 15 år i st e- det for 18 år for individuel handicapkørsel i lovforslaget?" Svar: Det fremgår af lovforslaget, at målgruppen foreslås præciseret til at omfatte gruppen af svært bevægelse shæmmede på 18 år og derover. Trafikministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget over- vejet at fastsætte en lavere aldersgrænse, men det er fundet uhensigtsmæ s- sigt at åbne ordningen for denne gruppe, idet det de rmed ville risikeres at gruppen blev stillet ringere i forhold til de mere fleksible kø rselstilbud, som de er berettiget til efter anden lovgivning, primært servic  eloven. Den hjælp, som bevægelseshæmmede børn og unge er berettiget til i he n- hold til serviceloven, er ikke underlagt bestemte restriktioner f.eks. med hensyn til turantal. Desuden ydes hjælpen efter servic  eloven som en fast månedlig ydelse udmålt på baggrund af en konkret vurdering af merudgi   f- terne til befordring for det kommende år, hvilket giver ba rnet/den unge mu- lighed for selv at tilrettelægge, hvordan b  ehovet bedst kan dækkes. Den hjælp, som børn og unge er berettiget til i forhold til serviceloven, er imi   d- lertid subsidiær i fo  rhold til befordringsydelser efter anden lovgivning, herunder også i g ivet fald individuel handicapkørsel i medfør af kollektiv trafiklovgivning. Hvis stærkt bevægelseshæmmede børn og unge blev he n- vist til at benytte den individuelle handicapkørsel i henhold til de kollektive trafiklove, ville de ikke samtidig være berettige  t til hjælp til befordring i fritiden efter serviceloven, og de ville desuden være underlagt restri  ktioner bl.a. med hensyn til turantal. ./.

Side 2 af 5 Dette er baggrunden for, at aldersgrænsen i lovforslaget er fas  tsat til 18 år. Som det fremgår af bemærkningerne til    lovforslaget udelukker aldersgræ  n- sen ikke, at amtskommuner og trafikselskaber kan bestemme, at unge un- der 18 år kan deltage i ordningen, men i givet fald vil der være tale om en supplerende hjælp til kørsel i forhold til anden lovgi   vning. Spørgsmål 4: ”Mi nisteren bedes præcisere definitionen på dør -til-dør kørslen i lovforsl  a- get.” Svar: Det fremgår af lovforslaget, at individuel handicapkørsel skal foregå så    tæt til gadedøren som muligt. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at transporten  vil ske til og fra en bestemt adresse i modsæ  t- ning til almindelig kollektiv transport, som sker til og fra stoppesteder,   stationer mv. Kørslen skal som minimum omfatte hjælp til ind   - og udstigning af køret ø- jet og hjælp til, at ganghjælpemidlet og eventu el bagage løftes ind og ud af køretøjet. Derudover stilles der ikke bestemte krav til den hjælp, som br u- geren modtager i forbindelse med kørslen. Ordningen har således ikke til formål at sikre, at enhver uanset førlighed kan benytte ordningen. Bl.a. har det ikke været intentionen, at der i forbi  n- delse med den individuelle handicapkørsel skulle tilbydes bistand i samme udstrækning som den, der ydes af ambulanceførere, dvs. bistand inde i b   o- ligen, nedbæring eller liggende b  efordring. Jeg må i den forbindels e minde om, at formålet med ordningen er en ko m- pensation for, at svært bevægelseshæmmede ikke kan benytte den almind e- lige offentlige transport. Der er således tale om en kørselsordning, hvis formål svarer til principperne bag de ko llektive trafikordninger. Ordningen skal således ses i modsætning til egentlige individuelle ordninger som t   a- xakø rsel. Selv om ordningen omtales individuel handicapkørsel er den således en del af den kollektive trafik. Spørgsmål 5: ”Vil handicappede, som ikke er svært bevægelseshæ mmede, men som har et handicap, som gør, at de har en alvorlig funktionsnedsættelse, kunne få individuel handicapkørsel  - og hvis ikke, hvilke transportmuligheder har de så?”

Side 3 af 5 Svar: Jeg har indhentet følgende svarbidrag fra Socialministeriet, som jeg skal henholde mig til. ”Der er flere muligheder i serviceloven for at få tilskud til befordring. E  fter servicelovens § 103 kan kommunen give tilskud til individuel befordring til personer, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionse v- ne ikke kan benytte offentlige transportmidler. Kommunalbestyrelsen i hver kommune tilrettelægger selv, efter hvilke retningslinjer og i hvilket omfang tilskud bør ydes. Tilskuddet udbetales ikke til fri disposit ion, men til dækning af den ko  nkrete befordringsudgift. Efter servicelovens § 84 kan der ydes tilskud til personer mellem 18 og 65 år til handicapbetingede merudgifter til dækning af egenbetalingen til b   e- fordring til og fra uddannelse, behandling, arbejde og fritid, herunder til- skud til merudgifter til befordring i egen bil uanset bilen er lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter servic elovens § 99. Formålet med hjælpen er at medvirke til, at en person med varigt nedsat funktionsevne og dennes even- tuelle familie kan leve som andre ikke-handicappede på s amme alder og i samme livssituation. Hjælpen ydes efter en konkret vurdering i det e  nkelte tilfælde. Tilskuddet er subsidiært i forhold til befordringsydelser efter a n- dre bestemmelser. Efter servicelovens § 28 kan der ydes dækning af merudgifter til beford  ring til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne til dagtilbud, udda n- nelse, behandling og fritid. Når det drejer sig om børn og unge under 18 år, kan der i merudgiftsydelsen indregnes et beløb til befordring. Hjælpen u   d- måles som en fast månedlig   ydelse på baggrund af en konkret vurdering af merudgifterne til befordring for det kommende år. Tilskuddet er subsidiært i forhold til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Ved aftalen om finansloven for 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er det aftalt, at der skal gennemføres en udredning, der vurderer mulighederne for at tilbyde blinde og svagtseende kørsel fra bopæl til nærmeste offentlige transportmiddel. En sådan udredning vil o m- fatte en beskrivelse af blinde og svagtseendes særlige befordringsvansk  e- ligheder. Ud over en kort beskrivelse af gældende befordringsmuligheder må det forve ntes, at udredningen vil munde ud i en række vurderinger af,     i hvilket regi eventuelle nye løsni nger kan finde sted.” Spørgsmål 6: ”Med  henvisning til bemærkningerne til den del af lovforslaget, der o  m- handler rejsekort, bedes ministeren tilkendegive, om ministeren finder det rimeligt, at der kan udbetales udbytte, så længe staten har nogle garantifo   r- pligtelser.”

Side 4 af 5 Svar: Med lovforslaget gives hjemmel til, at parterne i Rejsekort A/S kan få u d- betalt udbytte. Rejsekort A/S har oplyst, at driften af rejsekortet på nuv æ- rende tidspunkt ikke forventes at resultere i en udbyttebetaling. Udbyttebe- taling forventes især at blive aktuel i det tilfælde, at rejsekortets funktioner udvides til at omfatte andet end rejsehjemmel. Rejsekort A/S oplyser, at    der på nuværende tidspunkt ikke er planer om en udvidet anvendelse af rejsekortet. DSB har i medfør af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog a/s allerede adgang til at modtage udbyttebetaling. Lovfor- slaget giver således hjemmel til, at de øvrige parter i Rejsekort A/S kan få udbetalt udbytte og hermed blive sidestillet med DSB. Jeg kan oplyse, at staten ikke har garantiforpligtelser over for Rejsekort A/S. Spørgsmål 7: ”Kan ministeren bekræfte, at Serviceloven kun gælder de 15 -18 årige og at Serviceloven efterlader en mulighed for fortolkning hos de regionale myn- digheder m.h.t., hvilke ydelser de skal stille til rådighed for de ha ndicappe- de?” Svar: Serviceloven gælder ikke kun for de 15  -18 årige. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. I den sociale lovgivning ydes kompensation på grund af en nedsat funkt i- onsevne. I den forbindelse er årsag en til funktionsevnen uden betydning. Dette gæ  lder også, når det drejer sig om støtte til befordring. Det afgørende er, om den pågældendes funktionsevnenedsættelse medf ø ikke er i stand til at færdes, herunder også finde vej, uden særlige st øttefo r- anstaltninger. Spørgsmål 8: ”Vil trafikselskaberne frit kunne anvende provenuet fra rejsekortet?” Svar: I lovforslaget er der ikke sat begrænsninger på eller krav om, til hvilke formål trafikselskaberne kan anvende det eventuelle provenu, som gener e- res i Rejsekort A/S, men trafikselskaberne har ikke til formål at oparbejde et overskud af sin samlede drift.

Side 5 af 5 Som udgangspunkt er det min vurdering at et eventuelt provenu vil kunne medgå til at billiggøre investeringer i Rejsekortet for det offentlige, h  er- under billiggøre driften mv. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6. Spørgsmål 9: ”Mener ministeren, at der er den nødvendige kapacitet i den kollektive tr  a- fik til at imødekomme den øgede efterspørgsel, som rejsekortet må forve n- tes at skabe?” Svar: Jeg har lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at kapacitetsproblemer i den kollektive trafik primært knytter sig til togdriften. DSB har oplyst, at merefterspørgslen som følge af rejsekortets indførelse ikke i sig selv forventes at kræ  ve en kapacitetsforhøjelse i DSB’s togtr  a- fik.” Med venlig hilsen Flemming Hansen