Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 7. januar 2005 550 - 000002 Trafikudvalget har i brev af 6. december 2004 stillet mig følgende spørg  s- mål 24   31 vedrørende L 105, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 24: ”I forlængelse af spørgsmål 7 bedes ministeren redegøre for, hvilke retti g- heder de handicappede (herunder de 15-18 årige) har i Serviceloven i fo r- hold til det foreliggende lovforslag.” Svar: Vedrørende handicappedes ret tigheder, herunder de 15-18 åriges til hjælp til befordring efter serviceloven, henvises til svar på spørgsmål 5 og spørgsmål 18. Spørgsmål 25: ”Er definitionen af en svært bevægelseshæmmet i lovforslaget magen til den, der er anvendt tidligere?” Svar: Ja. Såvel det nuværende lovgrundlag som lovforslaget omhandler individ   uel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. I det gældende lovgrun d- lag, henvises der i de almindelige bemærkninger til bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning af 7. maj 1991, hvoraf det fremgår, at problemet med hensyn til befordring for en mindre gruppe af bevægelse  s- hæmmede ikke kan løses,”…selv om de busser, der benyttes til rutekørsel, bliver handicapvenlige. Det drejer sig sål edes om transportmulighed for mennesker, der ikke kan komme fra egen bolig til offentligt transportmid- del." ./.

Side 2 af 4 Det fremgår endvidere af Trafikudvalgets betænkning over lovforsl   aget afgivet den af 1. april 1992, at et flertal har udtalt, at ved svært bevæge l- seshæmmede ”forstås kørestolsbrugere og pers oner, der bruger ganghjæ  l- pemidler som krykkestokke og gangbukke og lignende”. Disse bemærkninger er videreført i det nuværende lovforslag, jf. bemær k- ningerne til 1, nr. 1. Den ordning, der er forudsat med loven, er således en transportordning for personer, der som følge af deres bevægelseshandicap har behov for hjæ l- pemidler og ikke kan benytte den almindelige offentlige transport - selv om transportmidlet måtte være handica   pvenligt indrettet. I bemærkningerne til det nuværende lovforslag er tilføjet, at til lige svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men – f.eks. på grund af et syns    - handicap – ikke anvender et ganghjælpemiddel, også er omfattet af ordni n- gen. Spørgsmål 26: ” Er definitionen af en svært bevægelseshæmmet magen til den definition, som anvendes i det sociale system?” Svar: Jeg har indhentet følgende svarbidrag fra Socialministeriet, som jeg skal henholde mig til. ”I serviceloven  ydes hjælp/kompensation på grund af en varigt nedsat f   y- sisk eller psykisk funktionsevne. I den forbindelse er årsag en til den ned- satte funktionsevne uden betydning. Det er ikke funktionsevnenedsætte  l- sens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning funktionsnedsættelsen hindrer, at ansøgeren kan benytte kollektive tran   s- portmidler - om den pågælden   des funktionsevnenedsættelse medfører, at han/hun ikke er i stand til at færdes, herunder også finde vej, uden særlige støtteforanstaltninger. Det er således ikke kun personer med en fysisk b  e- vægelseshæmning, der kan være berettiget til hjælp til merudgift er til be- fordring. Nedsat funktionsevne efter lov om social service omfatter således alle fo r- mer for nedsat funktionsevne, hvad enten denne er fysisk, kognitiv eller en kombination. Når man vurderer en persons nedsatte funktionsevne efter den sociale lovgivning vil det således bero på en konkret vurdering i fo  r- hold til de udfordringer og sammenhænge, den pågældende skal indgå i.”

Side 3 af 4 Spørgsmål 27: ” Hvorledes undgås det, at ældre, der er mobile med rollator og derfor ikke svært bevægelseshæmmede, bruger dette l ovforslag til at få individuel ha n- dicapkørsel?” Svar: Jeg er af den opfattelse, at når man er bevilget et ganghjælpemiddel, som f.eks. en rollator, så er man pr. definition svært bevægelseshæmmet og de r- for berettiget til individuel handicapkørsel i henhold  til de kollektive trafiklove. Efter § 97 i serviceloven er det kommunen, der bevilger ganghjælpemi  dler. Spørgsmål 28: ”Hvorledes tilgodeses svært bevægelseshæmmede, der ikke har gangstativ eller rullestol?” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål   5. Spørgsmål 29: ”Er det korrekt, at de 15 -18-årige svært bevægelseshæmmede i henhold til Serviceloven kan få kørsel til skole og behandling, men ikke til fritidsakt  i- viteter? Hvis dette er tilfældet, hvorledes tilgodeses de 15  -18 årige svært bevægelseshæm mede så i forbindelse med transport til fritidsaktiviteter?” Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 10. Spørgsmål 30: ”Ville det være muligt at indføre en visitationsordning via det sociale s y- stem, hvor de svært bevægelseshæmmede visiteres til ret til in dividuel han- dicapkørsel?” Svar: Visitationen til individuel handicapkørsel foregår i henholdsvis amterne og trafikselskaberne. I alle tilfælde skal ansøgningen påtegnes af ansøgerens hjemkommune med henblik på at sikre, at ansøgeren opfylder betingelse  r- ne for optagelse i ordningen, dvs. om ansøgeren er bevilget et ganghjælp   e-

Side 4 af 4 middel. Visitationen foregår således også i dag i et vist omfang henhold til sociallovgivningen. Spørgsmål 31: ”I forlængelse af spørgsmål 21 bedes ministeren oplyse, om det vil være muligt at kræve, at amterne skal beslutte og offentliggøre en servicedekl   a- ration vedr. individuel handicapkørsel?” Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 21. Med venlig hilsen Flemming Hansen