Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 7. januar 2005 550 - 000002 Trafikudvalget har i brev af 23. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 1 vedrørende L 105, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægg  es i 5 eksemplarer. Spørgsmål 1: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2004 fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), jf. L 105 – Svar: Formålet med lovforslagets § 1, nr. 1 -4, og § 2, nr. 1-3, er en præcis  ering af, hvilke minimumskrav der kan stilles til individuel handicapkørsel. Det nuværende lovgrundlag vedrørende individuel handicapkørsel er for upr æ- cist, og det rettes der op i lovforslaget. Der fastlægges således ikke et præcist serviceniveau i lovforslaget, men alene minimumskrav, som amterne og trafikselskaberne skal leve op til. Det præc  ise serviceniveau for individuel handicapkørsel fastlægges som for øvrig lokal og regional kollektiv trafik af amter og trafikselskaber. Jeg vil herefter kommentere De Samvirkende Invalideorganisationers ni indvendinger mod lovforslaget, jf organisationens brev af 8. oktober 2004. Det bemærkes, at dette høringssvar ligeledes er kommenteret i mit brev af 26. november 2004 til Trafikudvalget. Ad. 1. Målgruppen Målgruppen for individuel  handicapkørsel udvides ikke. Ordningen er s å- ledes fortsat møntet på svært bevægelseshæmmede, der som følge af deres bevægelsesha  ndicap har behov for hjælpemidler og som følge deraf ikke kan benytte den almindelige offentlige transport - selv om transportmidlet måtte være handicapvenligt indrettet. Det fremgår af bemærkni ngerne, at ved svært bevægelseshæmmede forstås kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke og gangbukke og li  gnende. ./.

Side 2 af 4 Ad. 2. Aldersgrænsen Det fremgår af lovf orslaget, at målgruppen foreslås præciseret til at omfatte gruppen af svært bevægelse shæmmede på 18 år og derover. Trafikministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget over- vejet at fastsætte en lavere aldersgrænse, men det er fundet uhens igtsmæ  s- sigt at åbne ordningen for denne gruppe, idet det de rmed ville risikeres, at gruppen blev stillet ringere i forhold til de mere fleksible kø rselstilbud, som de er berettiget til efter anden lovgivning, primært servic  eloven. Den hjælp, som bevægelse shæmmede børn og unge er berettiget til i he   n- hold til serviceloven, er ikke underlagt bestemte restriktioner f.eks. med hensyn til turantal. Desuden ydes hjælpen efter servic  eloven som en fast månedlig ydelse udmålt på baggrund af en konkret vurdering af m   erudgif- terne til befordring for det kommende år, hvilket giver barnet/den unge m u- lighed for selv at tilrettelægge, hvordan b  ehovet bedst kan dækkes. Den hjælp, som børn og unge er berettiget til i forhold til serviceloven, er imi   d- lertid subsidiær i fo  rhold til befordringsydelser efter anden lovgivning, herunder også i givet fald individuel hand icapkørsel i medfør af kollektiv trafiklovgivning. Hvis stærkt bevægelseshæmmede børn og unge blev he n- vist til at benytte den individuelle handicapkørsel i henhold ti l de kollektive trafiklove, ville de ikke samtidig være berettiget til hjælp til befordring i fritiden efter serviceloven, og de ville desuden være underlagt restriktioner bl.a. med hensyn til turantal. Ad. 3. Formålet med kørslen Den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede omfatter kørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende.   Ordningen omfatter således kørsel med sociale formål og til fritidsaktivit   e- ter. Ad. 4. Kørslens omfang Lovforslaget indebærer ikke et kra  v om transport fra entrédør til entrédør, men alene transport til så tæt på gadedøren som muligt. Formålet med or d- ningen er en kompensation for, at svært bevægelseshæmmede ikke kan b e- nytte den almindelige offentlige transport. Der er således tale om en kø  r- selsordning, hvis formål svarer til principperne bag de kollektive trafikor d- ninger. Ordningen skal dermed ses i modsætning til egentlige individuelle ordninger som taxakørsel. Selv om ordningen omtales individuel handica p- kørsel, er den en del af den lokale  og regionale kollektive trafik.

Side 3 af 4 Ad. 5. Kørsel ud over naboamtet Handicapkørslen for svært bevægelseshæmmede skal indeholde m ulighed for kørsel over amtsgrænser. Dette svarer til amternes ansvar for den øvrige kollektive trafik, hvor de også har en forpl igtelse til at tilbyde kollektiv tra- fik på tværs af amt   sgrænserne. Der kan således fra brugernes side stilles krav til trafikselskaberne/amterne om at medtage kørsel over amtsgrænse   r- ne i planlægningen af handicapkørslen. De fleste amter/trafikselskaber har i samarbejde med DSB indført et tilbud om landsdækkende kørsel, som omfatter transport fra bopæl til station i hjemamtet, rejse med DSB og transport fra stationen til besøgssted i be - sø gsamtet. Ad. 6. Spontankørsel Det fremgår af lovforslaget, at individu el handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen. Dette krav opstilles af hensyn til amtskommune r- nes og trafikselskabernes mulighed for at tilrettelægge og planlægge kør s- len. Der vil typisk være tale om bestilling flere timer før kørslen, men d er kan også i visse særlige situationer v   æ  re tale om flere dage før kørslen. Fastlæggelsen af serviceniveauet og tilrettelæggelsen af kørslen sker hos det enkelte amt eller trafikselskab, og derfor er det i lovforslaget alene fast- sat, at kør slen skal bestilles i rimelig tid, inden den skal finde sted. Ad. 7. Takster Det fremgår af lovforslaget, at taksterne for individuel handicapkørsel ikke må være væsentligt højere end taksten for øvrig kollektiv trafik i a m- tet/hovedstadsområdet. Prissammenligninger melle m handicapkørsel og øvrig  kollektiv trafik er vanskelig, bl.a. fordi zoneprincipperne ikke er de samme. Trafikministeriet vil følge op på bestemmelsen ved løbende at indhente oplysninger om takstniveauet i ordningerne. Ad. 8. Klagemuligheder For så vidt  angår forslaget om nedsættelse af et klageorgan skal det b   e- mærkes, at der ikke i dag er hjemmel til at påklage konkrete afgøre lser om afslag på optagelse i ordningen. Der er alene mulighed for at anm ode den myndighed, der har truffet afgørelse, om at genop tage denne med henblik på at foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at træffe en anden afgørelse.   Derudover er der mulighed for at rette henvendelse til tilsynsmyndigheder- ne, som i henhold til lov om kommunernes styrelse fører til syn med, at

Side 4 af 4 amtskommunerne, trafikselskaberne og HUR overholder lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger. Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 20. Ad. 9. Mulighed for at bruge andre amters ordninger Ordningen er amtsbunden, fordi der er tale om en del af amternes forplig- telse til at udføre busdrift inden for amtskommunens grænser. Derudover er der en forpligtelse til, at ordningen skal indeholde kørsel til et tilstødende amt. Med venlig hilsen Flemming Hansen