Til lovforslag nr. L 105 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den   11. januar 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollekt  ive personbefordring uden for hovedstadsområdet samt lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik (Individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan) [af trafikministeren (Flemming Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 2. december 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i h øring, og  den 26. november 2004 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udva lget. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  2  skriftlige  henvendelser  fra  De  Sam- virkende Invalideorganisationer. Trafikministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne skriftligt. Deputationer Endvidere  har  De  Samvirkende  Invalideorganisationer  mundtligt  over  for  udvalget  redegjort  for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 40 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse. Trafikministeren har besvaret 39 af disse, mens 1 spørgsmål forventes besvaret inden 2. behan  dling. 15 af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til b e- tænkningen.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Flertallet stem- mer imod de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at der tilbagestår en række uklarheder, h   erun- der mulighederne for, at en større kreds af handicappede får adgang til at benytte hand  icapkørsel, selv om regeringens lovforslag forsøger at tydeliggøre, hvilke kørselsydelser trafikse   lskaberne skal stille til rådighed for handicappede. Det er således ikke tilfredsstillende, at man i loven fortsat anvender en formulering  om handicap- kørsel som hedder,  »så tæt til gadedøren som mu ligt«. Trafikministeren har tidligere desuden selv peget på en nedsættelse af aldersgrænsen til 15 år ti d- ligere. Der må være tale om en forglemmelse, når dette ikke er medtaget i lovforslaget. Socialdemokraterne  har  endvidere  noteret  sig,  at  trafikministeren  er  positiv  overfor  en  nyvurde- ring af klagemulighederne over visitation til handicapkø rsel, en mulighed der ikke eksisterer i dag. Endelig henstår der fortsat usikkerhed om finansieringen af individuel handicapkørsel efter  ge  n- nemførelsen af kommunalrefo rmen. Uanset  ovenstående  bemærkninger,  indeholder  lovforslaget     dog  forbedringer  i  forhold  til  de  nu- værende bestemmelser, samt beskrivelser   af den fremtidige indførelse af rejsekort og rejseplaner, og samlet set kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget. Pa rtiet vil dog fortsat arbejde for at få genne m- ført de forbedri nger, der ligger i de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændring  s- forslag. Såfremt de stillede ændringsforslag ikk   e vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling stem- me hverken for eller imod lovforslaget. SF's medlem af udvalget tilslutter sig lovforslagets bestemmelser om rejseplanen og det elektroni- ske  rejsekort,  der  vil  være  en  væsentlig  serviceforbedring  for  passa gererne  i  den  kollektive  trafik overalt i landet. Der er dog fortsat uafklarede punkter omkring den fremtidige økonomi i projektet. SF er derimod skeptisk over  for lovforslagets bestemmelser om handicapkørsel. Efter SF’s opfa  t- telse  er  der  brug  for  en  styrkelse  af  ordningen  for  individuel  handicapkørsel,  mens  lovforslaget  i bedste fald er udtryk for status quo, og på visse områder endda en forringelse i forhold til den nuv  æ- rende situation. Derfor har SF også stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Der  er  brug  for  en  lavere  aldersgrænse,  så  også  gruppen  af  15 -18-årige  er  omfattet.  Alle  med funktionsnedsættelse,  der  forhindrer  brug  af  kollektiv  transport,  bør  være  omfattet,  og  ikke  kun svært bevægelseshæ mmede. Ordningen bør  desuden dække transport fr  a dør til dør og   den bør give ret til landsdækkende kørsel. Dertil kommer, at sikringen af et rimeligt takstniveau ikke er god nok. Det er bekymrende - ikke mindst under den nuværende   regering, hvor det generelle takstniveau i den kollektive trafik er ste- get voldsomt. Endelig bør der efter SF’s opfattelse etableres et uafhængigt klageorgan for den individuelle ha    n- dicapkørsel. Et tredje mindretal i udvalget (RV) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

3 Det Radikale Venstres medlem af udvalget beklager, at regeringen ikke har større vilje til at hjæ   l- pe  de  mange  mennesker,  der  har  brug  for  hjælp  til  transport.  Med  lovforslaget  sættes  alt  for  lave mindstekrav til befordring af personer med handicap, og i flere amter vil en gennemførelse af reg e- ringens  niveau  føre  til  en  forringelse  af  servicen.  Det  Radikale  Venstre  ønsker  i  stedet  at  øge  ti   l- gængeligheden  for  folk  med  et  handicap,  så  de  får  mulighed  for  at  få  et  fuldt liv,  fremfor  at  gøre dem til klienter. Partiet finder det også helt uforståeligt, at f.eks. gangbesværede ældre mennesker kun bliver fulgt til gadedøren, men åbe  nbart selv skal kravle op af trapperne til deres lejlighed. Det er ikke værdigt, og det er på    denne baggrund, at Det Radikale Venstre støtter de stillede ændring   s- forslag. Hvad angår rejsekortet, ser Det Radikale Venstre frem til det løft, som kortet vil give den kolle  k- tive trafik, idet partiet konstaterer, at et virkelig løft i den kollektive tra fik også kræver flere offe   n- sive investeringer i infrastrukturen og billigere takster i den kollektive trafik. Hvad angår udbetali n- gen af udbytte, forudser partiet, at der på sigt kan blive tale om ganske betydelige indtægter, og er derfor tilfredse med at have fået garanti for, at det juridisk vil være muligt for Folketinget på et s e- nere tidspunkt at ændre disse bestemme  lser, hvis det skønnes nødvendigt. Da der er tale om to meget forskellige temaer, hvor Det Radikale Venstre er imod den første del og for den anden, og da regeringen har valgt at behandle de to temaer i samme lovforslag, ser Det Radikale Venstre sig nødsaget til at stemme hverken for eller imod det samlede forslag. Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet stemmer for de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at lovforslaget   ikke giver øget tilgængelighed for de handicappede i forhold til den nuværende status  , og det omfatter ikke en bredere gruppe af handi- cappede, som f.eks. synshandicappede, der ikke har bevægelseshandicap i øvrigt, eller psykisk ha   n- dicappede. Lovforslaget er stadig upræcist vedrørende betalingen for individuel handicapkørsel , og dermed  har  man  ikke  sikret  de  handicappede  en  maksimal  pris.  At  man sorterer  folk  fra,  fordi  de kan være så handicappede, at de har behov for at blive hentet i egen bolig eller andet steds er helt uhyrligt. Lovforslaget  er  derfor  alt  for uambitiøst  og  minimumsrettighederne  er  for  minimale.  De stillede  ændr  ingsforslag  udgør  forbedringer,  som  Enhedsl isten kan  støtte,  men  de  er  dog  ikke  så omfattende, at det samlede lovforslag hermed bliver godt nok. Enhedslisten vil desuden grundlæggende støtte et rejsekort, men er ikke tilhængere af, at der skal kunne hæves   udbytte fra ordningen, endsige at det skal være muligt at kommercialisere kortet. Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin,  Inuit Ataqatigiit og Siumut    var på tidspunktet for b e- tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde derm ed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen . 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (SF), tiltrådt af  et mindretal (S, RV og EL): Til § 1 1) Nr. 1 affattes således:

4 »1. § 1, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Hvert amtsråd uden for hovedstadsområdet skal for personer over   15 år, som pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at benytte alm  indelig kollektiv transport, etablere individuel handicapkørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og ligne   n- de.«« [Udvidelse af gruppen, der kan få individuel handicapkørsel] 2) Det under nr. 2 foreslåede  § 1, stk. 4, nr. 1, affattes sål edes: »1)  som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt, herunder kan pe r- soner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, efter en individuel vurdering vi- siteres til hjælp til at komme fra gade  døren til entre n og omvendt i forhold til deres konkre- te behov« [Hjælp til at komme fra gadedøren til entredøren og omvendt] 3) De under nr. 2 foreslåede  § 1, stk. 5-7, affattes således: »Stk. 5. Individuel handicapkørsel skal kunne bestilles i rimelig tid inden kørslen  . Der skal udar- bejdes en kvalitetsstandard, som fastsætter servicemål for bestillingsfrister, ventetider, omvejskø r- sel, taksering m.v. Kvalitetsstandarden forelægges Bruge  rrådet, jf. stk. 7. Stk. 6. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væs entligt højere end taksterne for øvrig kollektiv persontransport i amtet. Trafikselskaberne skal en gang om året afgive en redegøre   l- se til Brugerrådet he rom. Redegørelsen skal indeholde en sammenligning mellem taksterne i den individuelle kørsel og den  øvrige kollektive pe rsontransport. Stk. 7. Amtsrådet skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrette læggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel. Amtsrådet nedsætter til det formål et brugerråd bestående af repræsen  tanter udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og repræsentanter for trafi  k- selskaberne, som høres om alle forhold af relevans for de individuelle kørsels  ordninger. Brugerrådet får desuden kompetence til at vurdere og afgøre klager over visitationen til or  dningen.« [Kvalitetsstandard, takstgennemsigtighed og brugerinddragelse] Til § 2 4) Nr. 1 affattes således: »1. § 1, stk. 3, affattes således: »Stk 3. Hovedstadens Udviklingsråd skal for personer over  15 år, som pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse   ikke har mulighed for at benytte almindelig kollektiv transport, etablere indi- viduel handicapkørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og li   gnende.«« [Udvidelse af gruppen, der kan få individuel handicapkørsel] 5) Det under nr. 2 foreslåede  § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således: »1)  som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt, herunder kan pe r- soner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter en individuel vurdering visiteres til hjælp til at   komme fra gadedøren til entre døren og omvendt i forhold til deres konkrete behov.« [Hjælp til at komme fra gadedøren til entredøren og omvendt] 6) De under nr. 2 foreslåede  § 1, stk. 5-7, affattes således:

5 »Stk 5. Individuel handicapkørsel skal kunne b estilles i rimelig tid inden kørslen. Der skal uda r- bejdes en kvalitetsstandard, som fastsætter servicemål for bestillingsfrister, ventetider, omvejskø r- sel, taksering mv. Kvalitetsstandarden forelægges Bruge  rrådet, jf. stk. 7. Stk. 6. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksterne for øvrig kollektiv persontransport i hovedstadsområdet. Trafikselskaberne skal en gang om året afgive en redegørelse til Brugerr ådet herom. Rede gørelsen skal indeholde en sammenligning mell em tak- sterne i den individuelle kørsel og den øvrige kollektive pe  rsontransport. Stk. 7. Hovedstadens Udviklingsråd skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med ti l- rettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel. Hovedstadens Udvik   lingsråd nedsætter til det formål et brugerråd bestående af repræsen tanter udpeget af De Samvirkende Invalideorgani- sationer og repræsentanter for trafikselskaberne, som høres om alle forhold af relevans for de ind   i- viduelle kørsels ordninger. Brugerrådet f år desuden kompetence til at vurdere og afgøre klager over visitationen til ordningen.« [Kvalitetsstandard, takstgennemsigtighed og brugerinddragelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 4 Børn og unge fra 1 5 års alderen benytter den almindelige kollektive trafik på   egen hånd. Der er ingen  grund  til  at  antage,  at  børn  og  unge  med  handicap  ikke  skulle  have  samme  transport behov. Der er tale om en simpel ligestilling mellem børn og unge med og uden handicap.  Forslagsstillerne har  noteret  sig,  at  De  Samvirkende  Invalideorganisationer  –  så  længe  formålet  opretholde s  –  ikke deler Trafikministeriets frygt for, at en aldersgrænse på 15    år vil forrykke noget i forhold til øvrige ordninger, som har andre transportformål. Alle personer med handicap og et transportbehov bør ku nne få dette imødekommet via den ind  i- viduelle handicapkørsel, hvis den almindelige kollektive transport ikke er en mulighed. Det bør v  æ- re  således,  at   hvis  der  er  personer  med  behov  for  individuel  transport,  så  skal  de  kunne  visiteres (evt. via kommunal visitering) hertil uanset typen af deres handicap. Det bør som minimum i bekendtgøre  lsen understreges, at også adgang til transport til og fra f.eks. erhvervsarbejde  bør  være  omfattet  af  den  individuelle  handicapkørsel.  Det  vil  være  vigtigt  for  at kunne integrere og fastholde personer med handicap på arbejdsmark edet. Til nr. 2 og 5 Det  bør  være  sådan,  at  alle  der  kan  visiteres  (evt.  via  kommunal  visitering)  til  den  individuelle handicapkørsel  også  sikres  reel  mulighed  for  at  kunne  bruge  ordningen.  Da  mål   gruppen  netop  er personer med handicap som pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at benytte almindelig kollektiv transport, så virker det meget bag vendt, at nogle ikke kan være med i ordningen – netop på grund af deres funktions    nedsættelse. Der er flere trafikse  lskaber, som tilbyder dør -til-dør, og vognmændene vil gerne udføre det (jf. høringssvaret fra Danske Busvog nmænd, som indgår i L 105  – bilag 3). Til nr. 3 og 6 M.h.t. til § 1, stk. 5 er det vigtigt, at myndigheder, brugerorganisationer og brugere af ordningen får et præcist   indtryk af, hvad serviceniveauet er i den enkelte ordning. Det giver klarhed i kommunika-

6 tionen  med  brugerne,  og  det  giver  myndigheder  og  andre  tilsynsvirksomheder  mulighed  for  at  se, om den individuelle handicapkørsel lever op til lovens intention. Det er desuden afgørende, at kval  i- tetsstandarden udarbejdes i dialog med brugernes organisationer (jf. § 1, stk. 7). For så vidt angår § 1, stk. 6 bemærkes det, at taksterne i den individuelle kørsel ik ke benytter sam- me takseringsprincipper, som den øvrige kollek tive trafik. Derfor er en umiddelbar sammenligning af  taksterne  svær.  Det  for  eslås,  at  amter ne  henholdsvis  HUR  »selvangiver«  deres  takster  over  for samarbejdsorganet mellem brugere og amtsrådet he nholdsvis HUR (jf. § 1 stk.7). M.h.t. § 1, stk. 7 er det vigtigt at sikre brugerorganisationerne en rimelig indflydelse på den region a- le administration af ordningen. Det er desuden vigtigt, at der sikres brugerne en klageadgang i for- hold til visitationen til den individuelle handicapkø rsel. Sven Buhrkall (V)   Svend Heiselberg (V)   Peter Christensen (V)   Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V)   Poul Fischer (DF)   Peter Skaarup (DF) nfmd.  Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller  (KF)   Helge Mortensen (S)   Jytte Wittrock (S)   Klaus Hækkerup   (S) Peder Sass (S)   Poul Andersen (S)   Poul Henrik Hedeboe (SF)   Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL) Kristendemokraterne,  Tjóðveldisflokkurin   ,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  havde  ikke  medlemmer  i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  105 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar  af 8/10-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 2 Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Høringssvar og høringsnotat, fra trafikministeren 4 Henvendelse af 25/11-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 1. udkast til betænkning 7 Ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 8 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til høringssvar  af 8/10-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), til trafikministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), til trafikministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvorfor aldersgrænsen for individuel handicapkørsel er 18 år, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om definition af dør -til-dør princippet, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om transportmulighederne for handicappede, der ikke er svært bevægelseshæmmede, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om udbetaling af udbytte, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan Serviceloven dækker de handicapped  e, til trafik- ministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om trafikselskaberne frit vil kunne anvende provenuet fra rejse- kortet, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om der er den nødvendige kapacitet i den kollektive trafik, når rejsekortet indføres, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om 12-18 åriges retsstilling, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om personer med svære funktionsnedsættelser har behov for handicapkørsel, til trafikministeren,  og ministerens svar herpå

8 12 Spm. om præcisering af bestemmelsen om takster for individuel ha  n- dicapkørsel, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvordan det sikres, at taksterne for individuel handicapkø r- sel ikke er højere end anden  kollektiv trafik, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, hvilke muligheder der er for at klage over taksterne for individuel handicapkørsel, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvordan svært bevægelseshæmmede skal komme fra hjemmet til det punkt, der er så tæt på gadedøren som muligt, til tr a- fikministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvorfor kørslen ikke er landsdækkende, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om ikke ordningen burde være landsdækkende, til trafikmin steren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om muligheden for transport til beskæftigelsessted, til trafikm  i- nisteren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om mulighederne for at klage over individuel handicapkørsel, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om ministeren er enig i, at der bør kunne klages og , hvordan dette kan sikres, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om amterne skal forpligtes til at udarbejde en servicedeklarati- on, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om også demente har behov for individuel handicapkørsel, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om en udvidelse af målgruppen også vil omfatte demente, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, hvilke rettigheder de handicappede har i Serviceloven i forhold til lovforslaget, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvordan en svært bevægelseshæmmet defineres, til trafi k- ministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om definitionen af en svært bevægelseshæmmet er magen til den definition, der anvendes i det sociale system, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvordan det undgås, at ældre, der er mobile, bruger lovfor   s- laget til at få individuel handicapkørsel, til trafikministeren, og min  i- sterens svar herpå 28 Spm. om, hvordan svært bevægelseshæmmede, der ikke har gangst a- tiv eller rullestol tilgodeses, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om 15-18 - årige svæ   rt bevægelseshæmmede kan få kørsel til skole og behandling, men ikke til fritidsaktiviteter i henhold til Ser- viceloven, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

9 30 Spm. om det er muligt at indføre en visitationsordning via det sociale system m.h.t. retten til individuel handicapkørsel, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om det er muligt at kræve, at amterne skal beslutte og offentli  g- gøre en servicedeklaration, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvordan de 12-18 årige handicappede sikres en tilsvarende handicapkørsel, som den lovforslaget giver handicappede fra 18 år og opefter, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvordan de handicappedes transport til arbejde sikres, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om de handicappede har ret til at blive hentet inde i deres bolig, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvilke rettigheder finanslovsaftalen giver de handicappede udover de rettigheder, lovforslaget giver, til trafikministeren, og mi- nisterens svar herpå 36 Spm. om, hvilke konsekvenser for den individuelle handicapkørsel kommunalreformen vil få, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om konsekvenser for de handicappede, når handicapkørsel iht. den nye kommunalreform forudsættes financieret af kommunerne, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvordan kommunerne bliver i stand til at leve op til det nuværende serviceniveau på handicapkørsel, til trafi kministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om, hvor meget trafikselskaberne må tjene, til trafikministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om ændring af udbyttefordeling ved Rejsekortet, til trafikmin  i- steren

10 Bilag 2 15 af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå Spørgsmål   2, 3, 4, 5, 30 og 35 og svarene herpå  er optrykt efter ønske fra V  og KF. Spørgsmål 10 og 25 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V, S og KF. Spørgsmål 12, 13 og 15 og svarene herpå er optr ykt efter ønske fra S og SF. Spørgsmål 18 og 36 og svarene herpå er optrykt efter ø n- ske fra S. Spørgsmål 19 og 20 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V, S, KF og SF. Spørgsmål 2: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. november 2004 fra De Samvirkende Invalide- organisationer (DSI), jf. L 105 - bilag 4. Svar: Jeg vil nedenfor kommentere DSI’s forslag til ændrede formuleringer af de enkelte bestemmelser i L 105 om individuel handicapkørsel. DSI foreslår følgende formulering af § 1 stk. 3: »Hvert  amtsråd  uden  for  hovedstadsområdet  skal  for  personer  over  12  år,  som  pga.  fysisk  eller psykisk funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at benytte almindelig kollektiv transport, etabl  e- re individuel handicapkørsel, som ræ   kker ud over transport til behandling, terapi og lignende.« Som tidligere nævnt har Trafikministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget overv  e- jet at fastsætte en lavere aldersgrænse, men jeg ønsker ikke at risikere at stille gruppen ringere, de r- for foreslås aldersgrænsen t   il 18 år, jf. min besvarelse af spørg  smål 3. Den handicapkørsel, der omtales i de kollektive trafiklove, er alene for svært bevægelseshæmm e- de. Andre grupper af handicappede kan have et ligeså legitimt behov for særlige transportmuligh   e- der, men ordningen kan  ikke udvides, uden at finansieringen er på plads. DSI foreslår følgende formulering af § 1 stk. 4: »Individuel handicapkørsel skal som minimum pr. år omfatte 104 enkelt  -ture så tæt på gaded ø som muligt. Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan, efter en individu- el vurdering, visiteres til hjælp til at komme til/fra gadedøren fra/til entredøren i forhold til deres konkrete behov. Ud over de 104 enkeltture skal der være mulighed for at tilkøbe yderlig   ere ture.« Lovforslaget indebærer ikke et krav om transport fra entrédør til entrédør, men alene transport til så tæt på gadedøren som muligt. Formålet med ordningen er en kompensation for, at svært bev æ- gelseshæmmede  ikke  kan  benytte  den  a  lmindelige  offentlige  transport.  Der  er  så ledes  tale  om  en kørselsordning,  hvis  formål  svarer  til  principperne  bag  de  kollektive  trafikordni  nger.  Ordningen skal dermed ses i modsætning til egentlige individuelle ordninger som taxakørsel. Selv om ordni   n- gen omtales individuel handicapkørsel, er den  en del af den lokale og regionale kollektive trafik. Jeg skal endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål 5. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de enkelte trafikselskaber eller amter kan ti   l- byde  flere  end  104  ture  eller  give  mulighed  for  tilkøb  af  flere  ture.  De  104  enkeltture  er  et  min i- mumskrav. DSI foreslår følgende formulering af § 1 stk. 5:

11 »Individuel kørsel skal kunne bestilles i rimelig tid inden kørslen. Der skal udarbejdes en kval  i- tetsstandard, som fastsætter servicemål for be   stillingsfrister, ventetider, omvejskørsel, taksering mv. Kvalitetsstandarden forelægges bruge  rrådet (jf. 1 stk. 7). « Hverken det oprindelige lovgrundlag eller nærværende lovforslag fastlægger et præcist servicen i- veau for handicapkørslen, men fastlægger al   ene  minimumskrav. Det er de enkelte amtskommuner og trafikselskaber, der i gennemførslen af handicapkørslen skal fastlægge det præcise serviceniveau på basis af minimumskravene.   Fastlæggelse af det pr  æ  cise serviceniveau vil således fortsat kunne variere, idet det er overladt til amterne/trafikselskaberne at fastlægge dette   – således som det også er tilfældet med serviceniveauet for den øvrige lokale og regionale kollektive tr   afik. Udarbejdelse af en servicedeklaration vil f.eks. kunne ske som udmøntning af  den plan for den in- dividuelle  handicapkørsel  for  svært  bevægelseshæmmede,  som  amterne  efter  lovgivningen  er  fo r- pligtet til at udarbejde i samarbejde med handicaporganisationerne. DSI foreslår følgende formulering af § 1 stk. 6: »Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksterne for øvrig kollektiv persontransport i amtet. Trafikselskaberne skal en gang om året afgive en redegørelse til »brugerrådet « herom. Redegørelsen skal indeholde en sammenligning mellem taksterne i den  indi- viduelle kørsel og den øvrige kollektive persontransport.  « Prissammenligninger mellem handicapkørsel og almindelig kollektiv trafik er vanskelig, bl.a. fo r- di zoneprincipperne ikke er de samme. Trafikministeriet er indstillet på i fornødent omfang at f  ølge op på bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, jf. den foreslåede formulering af § 1, stk. 6, ved  at indhente oplysninger om takstniveauet. DSI foreslår følgende formulering af § 1 stk. 7: »Amtsrådet  skal  inddrage  handicaporganisationerne  i  forbindel se  med  tilrettelæggelsen  af  or  d- ningen for individuel handicapkørsel. Amtsrådet nedsætter til det formål et brugerråd bestående af repræsentanter udpeget af DSI og repr  æ  sentanter for trafikselskabet, som høres om alle forhold af relevans for de individuelle kørselsordninger. Brugerrådet får desuden kompetence til at vurdere og afgøre klager over visitationen til ordningen. « Jeg mener, at den nuværende ordning, hvor administrationen af handicapkørslen er underlagt det almindelige  kommunale  tilsyn,  fungerer  tilfredsstillende.  Præciseringen  af  lovgrundlaget  vil  gøre det lettere at følge op på, om ordningen administreres i overensstemmelse med lovgrundlaget. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 19. Spørgsmål 3: Hvorfor har regeringen ikke indsat en aldersgrænse på 12 eller 15 år i stedet for 18 år for indiv i- duel handicapkørsel i lovforslaget? Svar: Det fremgår af lovforslaget, at målgruppen foreslås præciseret til at omfatte gruppen af svært b e- vægelse  shæmmede på 18 år og derover. Trafikministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget overvejet at fastsætte en l  a- vere aldersgrænse, men det er fundet uhensigtsmæssigt at åbne ordningen for denne gruppe, idet det dermed  ville  risikeres  at  gruppen  blev  stillet  ringere  i  forhold  til  de  mere  fleksible  kørselstilbud, som de er berettiget til efter anden lovgivning, primært servicel  oven. Den hjælp, som bevægelseshæmmede børn og unge er berettiget til i henhold til serviceloven, er ikke underlagt bestemte restriktioner f.eks. med hensyn til turantal. Desuden ydes hjælpen efter se  r-

12 viceloven som en fast månedlig ydelse udmålt på baggrund af en konkret vurdering af merudgifte   r- ne til befordring for det kommende år, hvilket  giver barnet/den unge mulighed for selv at tilrett e- lægge, hvordan b  ehovet bedst kan dækkes. Den hjælp, som børn og unge er berettiget til i forhold til serviceloven, er imidlertid subsidiær i forhold til befordringsydelser efter anden lovgivning, heru  n- der  også  i  givet  fald  individuel  handicapkørsel  i  medfør  af  kollektiv  trafiklov   givning.  Hvis  stærkt bevægelse  shæmmede  børn  og  unge  blev  henvist  til  at  benytte  den  individuelle  handicapkørsel  i henhold til de kollektive trafiklove, ville de ikke samtidig være berettiget til hjælp til befordring i fritiden efter serviceloven, og de ville desuden være underlagt restriktioner bl.a. med hensyn til t  u- rantal. Dette er baggrunden for, at aldersgrænsen i lovforslaget er fas  tsat til 18 år. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget udelukker aldersgrænsen ikke, at amtsko m- muner og trafikselskaber kan bestemme, at unge under 18 år kan deltage i ordningen, men i givet fald vil der være tale om en supplerende hjælp til kørsel i forhold til anden lovgi vning. Spørgsmål 4: Ministeren bedes præcisere definitionen på dør -til-dør kørslen i lovfo  rsla get. Svar: Det fremgår af lovforslaget, at individuel handicapkørsel skal foregå så tæt til gadedøren som m u- ligt. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at transporten vil ske til og fra en b   e- stemt adresse i modsætning til almindelig koll  ektiv transport, som sker til og fra stoppesteder, stati- oner mv. Kørslen skal som minimum omfatte hjælp til ind   - og udstigning af køretøjet og hjælp til, at gan g- hjælpemidlet og eve  ntuel bagage løftes ind og ud af køretøjet. Derudover stilles der ikke best   emte krav til den hjælp, som brugeren modtager i fo  rbindelse med kørslen. Ordningen har således ikke til formål at sikre, at enhver uanset førlighed kan benytte ordningen. Bl.a. har det ikke været intentionen, at der i forbi  ndelse med den individuelle handicapkørsel skulle tilbydes  bistand  i  samme  udstrækning  som  den,  der  ydes  af  ambulanceførere,  dvs.  bistand  inde  i boligen, nedbæring eller liggende b  efordring. Jeg må i den forbindelse minde om, at formålet med ordningen er en ko  mpensation for, at svært bevægelseshæmmede ikke kan benytte den almind elige offentlige transport. Der er således tale om en kørselsordning, hvis formål svarer til principperne bag de kollektive trafikordninger. Ordningen skal således ses i modsætning til egentlige individuelle ordn   inger som taxakø rsel. Selv om ordningen omtales individuel handicapkørsel er den således en del af den kollektive tr  a- fik. Spørgsmål 5: Vil handicappede, som ikke er svært bevægelseshæmmede, men som har et handicap, som gør, at de har en  alvorlig  funktionsnedsættelse, kunne få individuel handicapkørsel - og hvis ikke, hvilke transportmuligheder har de så? Svar: Jeg har indhentet følgende svarbidrag fra Socialministeriet, som jeg skal henholde mig til. Der  er  flere  muligheder  i  serviceloven  for  at  få  tilskud   til  befordring.  Efter  servicelovens  §  103 kan kommunen give tilskud til individuel befordring til personer, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan benytte offentlige transportmidler. Kommunalbestyrel- sen i hver kommune tilrettelægger selv, efter hvilke retningslinjer og i hvilket omfang tilskud bør

13 ydes. Tilskuddet udbetales ikke til fri disposition, men til dækning af den konkrete befordringsu  d- gift. Efter servicelovens § 84 kan der ydes tilskud til personer mellem 18 og 65 år til handicapbeting e- de merudgifter til dækning af egenbetalingen til befordring til og fra uddannelse, behandling, arbe  j- de og fritid, herunder tilskud til merudgifter til befordring i egen bil uanset bilen er lånt, lejet eller anskaffet med støtte e fter servicelovens § 99. Formålet med hjæ   lpen er at medvirke til, at en person med   varigt   nedsat   funktionsevne   og   dennes   eventuelle   familie   kan   leve   som   andre   ikke- handicappede på samme alder og i samme livssituation. Hjælpen ydes efter en konkret vurderin   g i det enkelte tilfælde. Tilskuddet er subsidiært i forhold til befordringsydelser efter andre bestemme l- ser. Efter servicelovens § 28 kan der ydes dækning af merudgifter til befordring til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Når det drejer sig om børn og unge under 18 år, kan der i merudgiftsydelsen indregnes  et beløb til befordring. Hjælpen udmåles som en fast månedlig ydelse på baggrund af en konkret vurdering af merudgifterne til b   e- fordring for det kommende år. Tilskuddet er subsidiært i forhold til befo   rdringsydelser efter andre bestemmelser. Ved aftalen om finansloven for 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokrater- ne er det aftalt, at der skal gennemføres en udredning, der  vurderer mulighederne for at tilbyde blin- de og svagtseende kørsel fra bopæl til nærmeste offentlige transportmiddel. En sådan udredning vil omfatte  en  beskrivelse  af  blinde  og  svagtseendes  særlige  befordringsvanskeligheder.  Ud  over  en kort beskrivelse af gældende befordringsmuligheder må det forventes, at udre   dningen vil munde ud i en række vurderinger af, i hvilket regi eventuelle nye løsni   nger kan finde sted. Spørgsmål 10: Vil ministeren redegøre for 12 -18 - åriges retstilling i forhold til handica pkørsel? Svar: Jeg har indhentet følgende svarbidrag fra Socialministeriet, som jeg skal henholde mig til: Efter  servicelovens  §  28  kan  der  ydes  tilskud  til  dækning  af  merudgifter  til  befordring  af  et barn/en ung under 18 år med nedsat funktionsevne eller en kroni sk/langvarig lidelse til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Befordringsydelser  efter  servicelovens  §  28  er  alle  subsidiære  til  befordringsydelser  efter  andre bestemmelser  i  andre  sektorer.  Dette  følger  af  sektoransva rlighedsprincippet,  hvorefter  opgaverne skal løses i den sektor, hvor ydelser til ikke -handicappede hører hjemme. Der kan gives dækning af merudgifter til befordring til følgende: Befordring til dagtilbud Forældrenes merudgifter til befordring af børn med nedsat funktionsevne m.v. til    almindelige dag- tilbud kan afholdes efter § 28, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser. Udgifter til befo  r- dring af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes af det særlige dagtilbud, hvis udgiften ikke dæ k- kes af andre bestemmelser. Befordring til uddannelse Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befordringsudgi fter, hvis et barn eller en ung i videre omfang end normalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse skal befordres til eller fra skole eller andet uddannelsessted.

14 Det sker dog kun i det omfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger, jf. Undervisningsministeriets regler om befordring af børn og unge med handicap. Befordring til behandling Der  kan  ydes  hjæ  lp  til  betaling  af  befordringsudgifter,  som  er  nødvendige  ved  ledsagelse  af  et barn eller en ung til behandling, som følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det sker dog kun i det omfang, udgifterne ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved   andre ordninger. Be- fordringsudgifter til sygehus vil som hovedregel kunne dækkes efter Sundhedsminister  iets regler. Der ydes hjælp til betaling af såvel barnets/den unges som ledsagerens b   efordring. Normalt vil det være  tilstrækkeligt,  at  der  kun  er  en  l edsager,  fx  enten  faderen  eller  moderen.  Der  kan  imidlertid være  situationer,  hvor  det  er  nødvendigt  eller  hensigtsmæssigt,  at  begge  forældre  ledsager  ba r- net/den  unge,  fx  fordi  det  er  nødvendigt  under  selve  befordri ngen,  eller  fordi  begge  forældre  skal orienteres samtidigt ved en undersøge lse/behandling. Der kan endvidere under barnets/den unges ophold på hospital e.l. ydes hjælp til betaling af fo   r- ældrenes  merudgifter  til  befordring  til  besøg  hos  barnet/den  unge,  i  det  omfang  besøgene  er  nø d- vendige af hensyn til barnet/den unge. Befordring i fritiden Hvis et barn eller en ung på grund af nedsat funktionsevne eller kr onisk/langvarig lidelse ikke er i stand  til  at  benytte  offentlige  transportmidler,  kan  der  ydes  tilskud  til  merudgifter  til  befordring  i fritiden.  Der  er  ikke  bestemte  grænser  for,  hvor  meget  der  kan  ydes,  idet  der  må  tages  hensyn  til hjemmets  afstand  til  fritidstilbud,  kammeraters  hjem,  mulighederne  for  almindelig  fritidsbeskæft  i- gelse, leg i nærh  eden osv. Servicelovens  §  28  åbner  således  for    en  del  muligheder  for  et  barn/ung  under  18  år  med  neds at funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse for at få dæ   kket befordringsudgifterne. Men kun i det omfang udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning og kun i det omfang, at barnet/den unge ikke kan benytte offentlige transportmidler. Spørgsmål 12: Hvad  ligger  der  præcist  i  bestemmelsen  om,  at  taksterne  for  individuel  handicapkørsel  ikke  må være væsentligt højere end taksten for øvrig ko llektiv persontransport – hvor meget vil »væsentligt højere « sige, og hvilken øvrig kollektiv trafik sammenlignes der med? Svar: Det  er  vanskeligt  at  sammenligne  priserne  for  individuel  handicapkørsel  og  øvrig  kollektiv  pe  r- sontransport, fordi måden at opgøre egenbetalingen var  ierer. I nogle amter/trafikselskaber anvendes et  zoneprincip,  som  varierer  fra  det  princip,  der  anvendes  for  øvrig  kollektiv  persontransport,  og andre steder anvendes et taksameterprincip. Sammenligningen bliver derfor skønsmæssig bl.a. ud fra en sammenligning af rejser med samme længde. Det er   således ikke muligt præcist at sige, hvad der forstås med væsentligt højere. Spørgsmål 13: Hvorledes vil ministeren i praksis sikre, at taksterne for individuel handicapkørsel ikke er væsen   t- ligt højere end taksten for øvrig kollektiv perso  ntransport? Svar: Jeg agter at følge op på bestemmelsen ved at spørge amterne om takstniveauet for individuel ha   n- dicapkørsel. I den forbindelse vil jeg i fornødent omfang henstille til, at lovgi  vningen overholdes.

15 Spørgsmål 15 Hvorledes forestiller ministeren sig, at en svært bevægelseshæmmet pe rson skal kunne få glæde af ordningen  med  individuel  handicapkørsel,  hvis  ikke  vedkommende  kan  transporteres  fra  hjemmet til det punkt, der er så tæt på gaded ø Svar: Visse svært bevægelseshandicappede vil ikke kunne have  glæde af ordni  ngen, hvis de f.eks. har brug for nedbæring eller liggende befordring. Denne gruppe af svært bevægelseshæmmede vil være berettiget til hjælp efter serviceloven, jf. b  esvarelsen af spørgsmål 5. Spørgsmål 18: Ministeren bedes redegøre for,  hvorledes transport til beskæftigelse er dækket ind af denne eller anden lovgivning? Svar: Jeg har indhentet svarbidrag fra henholdsvis Socialministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor- til jeg skal henholde mig. Socialministeriet har oplyst følgende: »Efter servicelovens § 84 kan der til personer mellem 18 og 65 år med v arigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne  ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er forbundet med befordring til og fra et arbejde. Der vil være tale om merudgifte  r efter det særlige skattefradrag, som kan benyttes ved befordring til og fra arbejde, jf. ligningslovens § 9D. Merudgifter til og fra arbejde vil gælde for de udgifter, der ligger udover, hvad den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer i forbindelse med pågæ l- dendes nedsatte funktionsevne.« Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst følgende. »Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oplyse, at der i lov om aktiv beskæftigelsesindsats på Beskæftige l- sesministeriets område, er mulighe d for få befordring sgodtgørelse ved tilbud efter kapitel 15. Der er således mulighed for at få befordringsgodtgørelse for personer, der er omfattet af    § 2, nr. 1 (ledige, der modtager dagpenge eller  ydelser efter  § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv .),  4 (personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapital 6 i lov om aktiv socialpol  i- tik, bortset fra personer, der er omfattet af  nr. 5) og 5 (personer, der modtager dagpenge under syg- dom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,  og som jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpoli- tik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne) og som deltager i tilbud efter kapitel  10-12,  når  den  da glige  transport  mellem  bopæl  og  stedet,  hvor  tilbuddet  gennemføres,  og retur er mere end 24 kilometer. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 (personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov  om  aktiv  socialpolitik  alene  på  grund  af  ledighed)  og   3  (personer,  der  modtager  kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv   socialpolitik ikke alene på grund af ledighed), og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1.000 kroner om m å- neden i hel eller delvis godtgøre lse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. « Spø rgsmål 19: Ministeren  bedes  redegøre  for  mulighederne  i  dag  og  efter  lovforslagets  vedtagelse  for  at  klage over tilbud – eller mangel på samme     – om individ   uel handicapkørsel? Svar:

16 Amternes/trafikselskabernes  administration  af  den  individuelle  handicap-kør sel  er  underlagt  det almindelige kommunale tilsyn. Tilsynet omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesæ t- telse af den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder, herunder offentligretlige grundsæ t- ninger.  Derimod  kan  tilsynsmyndighederne  ikke  tage  stilling  til  om  sagsbehandlingen  er  rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål, om skøn sudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Dette tilsyn fungerer efter hensigten, hvilket bl.a. to sager fra 2002 og 2003 vidner om. Indenrigsministeriet  tilkendegav  i  de  to  sager  over  for  henholdsvis  et  amt  og  Hovedstadens Udviklingsråd,  at  de  ikke  kunne  tillægge  et  særligt  udvalg  en  beslutningskompetence  vedrørende klage over afslag i ordningen. For det først e kræves der lovhjemmel for, at kommunale afgørelser kan påkl ages til en anden administrativ myndighed. En sådan hjemmel findes ikke. Indbringelsen af et afslag må derfor betragtes som en anmodning om ge noptagelse af sagen om afslag på optagelse i handicapkørselsordningen. For det andet kan afgørelse af, om der på baggrund af en anmodning om genoptagelse er baggrund for at træffe en anden afgørelse, efter Indenrigs   - og Sundhedsministeriets opfattelse ikke henlægges til et særligt udvalg. Ligeledes har Indenrigsministeriet anmodet om, at de to konkrete sager blev genoptaget, fordi de ikke var afgjort i overensstemmelse med lovgrundlaget. I begge disse sager er Indenrigsministeriets afgørelse truffet på baggrund af en udtalelse fra Trafikminist  eriet. På baggr und af den ene af de to sager sendte jeg efterfølgende et brev til samtlige amtsråd, H  o- vedstadens Udviklingsråd og Amtsrådsforeningen, hvori jeg præciserede, at personer, der er blevet svært bevægelseshæmm ede i en sen alder, også er omfattet af ordningen. Amternes/trafikselskabernes  administration  af  individuel  handicapkø rsel  vil  efter  lovforslaget fortsat være underlagt det almindelige kommunale tilsyn, men den præciserede lovgivning vil gøre det lettere at følge op på, om ordningerne a  dministreres i overensstemmelse med lovgrundlaget. Spørgsmål 20: Er ministeren enig i, at der bør være mulighed for at klage over visiteringen til individuel hand   i- capkørsel, og hvordan vil ministeren sikre dette? Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 19. Derudove  r kan jeg tilføje, at jeg er positiv over for at vurdere spørgsmålet på ny, når den præciserede lo vgivning har virket i nogen tid. Spørgsmål 25: Er definitionen af en svært bevægelseshæmmet i lovforslaget magen til den, der er anvendt tidl i- gere? Svar: Ja.  Såvel  det  nuværende  lovgrundlag  som  lovforslaget  omhandler  individuel  handicapkørsel  for svært bevægelseshæmmede. I det gældende lovgrundlag, henvises der i de almindelige bemærkni n- ger til bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning af 7. maj 199  1, hvoraf det fremgår, at problemet med hensyn til befordring for en mindre gruppe af bevægelseshæmmede ikke kan l ø »…selv om de busser, der benyttes til rutekørsel, bliver handicapvenlige. Det drejer sig således om transportmulighed  for  mennesker,  der  ikke  kan  komme  fra  egen  bolig  til  offentligt  transportmid- del.«

17 Det  fremgår  endvidere  af  Trafikudvalgets  betænkning  over  lovforsl   aget  afgivet  den  af  1.  april 1992, at et flertal har udtalt, at ved svært bevægelseshæmmede »forstås kørestolsbrugere og pers  o- ner, der bruger ganghjælpemidler som kry  kkestokke og gangbukke og lignende«. Disse bemærkninger er videreført i det nuværende lovforslag, jf. bemær kningerne til 1, nr. 1. Den ordning, der er forudsat med loven, er således en transportordning for personer,  der som følge af  deres  bevægelseshandicap  har  behov  for  hjælpemidler  og  ikke  kan  benytte  den  almindelige  o f- fentlige transport - selv om transportmidlet måtte være handica   pvenligt indrettet. I  bemærkningerne  til  det  nuværende  lovforslag  er  tilføjet,  at  till ige  svært  bevægelseshæmmede, der har behov for, men –  f.eks. på grund af et syns -handicap – ikke anvender et ganghjælpemiddel, også er omfattet af ordni ngen. Spørgsmål 30: Ville det være muligt at indføre en visitationsordning via det sociale system, hvor    de svært bev  æ- gelseshæmmede visiteres til ret til individuel ha  ndicapkørsel? Svar: Visitationen til individuel handicapkørsel foregår i henholdsvis amterne og trafikselskaberne. I a  l- le tilfælde skal ansøgningen påtegnes af ansøgerens hjemkommune med henbli k på at sikre, at a n- søgeren  opfylder  betingelserne  for  optagelse  i  ordningen,  dvs.  om  ansøgeren  er  bevilget  et  gan  g- hjælpemiddel. Visitationen foregår således også i dag i et vist omfang henhold til sociallovgivni n- gen. Spørgsmål 35: Hvilke  rettigheder  giver  regeringens  finanslovaftale  med  Dansk  Folkeparti  de  handicappede  ud- over de rettigheder dette lovforslag giver? Svar: Aftaleteksten indeholder følgende om handicappede: Forbedrede vilkår for reparation og udskiftning af hjælpemidler i handicapbiler Parterne er enige om, at reglerne for reparation og udskiftning af den nødvendige særlige indre   t- ning i handicapbiler skal ligestilles med reglerne for hjælpemi  dler i hjemmet. Friere valg ved køb af handicapbiler Parterne  er  enige  om,  at  reglerne  for  handicappedes  køb  af  biler  skal  være  mere  fleksible  med henblik på imødekommelse af brugerønsker, herunder muligh   eden for køb af brugte biler. Bedre transportmuligheder for blinde og svagtseende Parterne  har  aftalt  at  igangsætte  et  udredningsarbejde,  der  vurderer  muli  ghederne  for  at  tilbyde blinde og svagtseende kørsel fra bopæl til nærmeste offen tlige transportmiddel. Frit valg af ledsager Parterne er enige om at forbedre ledsageordningen for handicappede, så pe rsoner, der er berettiget til ledsagelse, får mulighed fo r selv at udpege sin ledsager. Lovforslaget forudsættes ikke at indeb  æ- re merudgifter. Pr. 1. januar 2005 er der trådt en ny bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99 i kraft, som medfører bl.a. følgende ændringer:

18 – Mulighed for udskiftning og reparation af den særlige indretning, som er bevilget og installeret efter bilbekendtgø relsen. – Tydeliggørelse og synliggørelse af betingelserne for tildeling af bil. – Mulighed for, at en bil kan indrettes, så den kan bruges af flere. – Mulighed for køb af bil, der tidligere har været indregistreret som ha   ndicapbil, og som samtidig er under 2 år regnet fra bilens første registr  ering. Pr. 1. januar 2005 er lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Frit valg af leds  a- ger m.v.) tråd t i kraft. Ændringen indebærer, at brugeren vil få mulighed for at vælge en ledsager, som  han  eller  hun  i  højere  grad  har  interessefællesskab  med.  Ændringen  giver  desuden  brugeren mulighed for at vælge en ledsager, når brugeren ønsker det. Spørgsmål 36: Hvilke  konsekvenser  for  den  individuelle  handicapkørsel  mener  minist eren,  kommunalreformen vil få? Svar: Efter  kommunalreformen  skal  trafikselskaberne  varetage  opgaven  vedrørende  individuel  hand i- capkørsel inden for trafikselskabets område. Selve finansiering  en af individuel handicapkørsel p å- hviler derimod kommunerne.