Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    61  (ad  L  102  -  Forslag  til lov om ændring af offentlig sygesikring, lo   v om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi   n- delig og almindelig førtidspension m.v.)  , som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 14. december 2004 Spørgsmål 61: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  10.  december  2004  fra Dansk Parkinsonforening, jf. L 102 – bilag 20.” Svar: Dansk  Parkinsonforening  skriver  i  sin  henvendelse,  at  parkinsonpatienter modsat mange andre patientgrupper må behandles med mange forskellige præparater . Herudover nævner foreningen, at  parkinsonpatienter må skifte præparat,  når  behandlingseffekten  reduceres.  Dansk  Parkinsonforening finder på denne baggrund, at der er behov for at indføre  særregler om fo r- højet ti lskud for blandt andet parkinsonpatienter.   Som oplyst i min bevarelse af spørgsmål 54 er det et på ethvert tidspunkt lægens opgave at sikre, at patienten ordineres den  rigtige medicin. Såfremt patienten  ikke  kan  tåle  det  billigste  lægemiddel  i  en  gruppe  af  synonyme lægemidler, eller såfremt patienten ikke  bør udsættes for præpara   tskift, er det lægens opgave og ansvar  - ved angivelse af Ej S på recepten – på for- hånd at sikre, at der ikke foretages substitution på apoteket. Denne ordning videreføres uændret med lo  vforslaget. Lægemiddelstyrelsen   har   i    forbindelse   med   Dansk   Parkinsonforenings henvendelse  oplyst,  at  flere  og  flere  sygdomme  i  dag  kræ ver  behandling med  mere  end  ét  lægemiddel  for  at  opnå  det  ø nskede  behandlingsmål. Dette gælder  eksempelvis  epilepsi,  svære  psykiatriske  sygdomme,  hyper- tension, diabetes (særligt Type II), dyslipidæmi, hjertei  nsufficiens, KOL m.fl. I  alle  tilfælde  vil  behan dlingssvigt kunne  være  en  følge  af svigt  af  et  eller flere lægemidler med deraf følgende behov for præpara   tskift. Den kendsgerning, at parkinsonpatienter relativt ofte har behov for at skifte til en anden type lægemiddel med  et andet aktivt indholdsstof, fordi effekten af de forskellige typer lægemidler aftager med tiden hos disse p atienter, er efter Lægemiddelstyrelsen opfattelse  ikke et argument for at fritage denne gruppe  patienter  fra  det  i  lovforslaget  foreslåede  tilskudsprissystem,  idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 15. december 2004 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2004-1330-11 Sagsbeh.: tba Fil-navn: Dokument 6

2 der netop ikke kan foretages substitution mellem lægemidler med forskell i- ge aktive indholdstoffer. Såfremt  parkinsonpatienter måtte  have  brug for at  skifte  til  et  lægemiddel med samme aktivt indholdsstof (inden for samme substitutionsgruppe) sva- rer vilkårene til, hvad der gælder for andre patientgrupper. Lægemiddelst  y- relsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen siden indførelsen af ordni n- gen om forhøjet tilskud i 1993  kun har modtaget nogle enkelte ansøgninger om forhøjet tilskud til lægemi  dler til Parkinsonpatienter. Jeg finder på denne baggrund fortsat ikke, at der er grundlag for at indføre særordninger  om  forhøjet  tilskud   for  parkinsonpatienter  eller  for  den  sags skyld andre patientgrupper.