Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    55  (ad  L  102  -  Forslag  til lov om ændring af offentlig sygesikring, lo   v om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi   n- delig og almindelig førtidspension m.v.)  , som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 8. december 2004 Spørgsmål    55: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  8.  december  2004  fra overlæge Peter Wolf, Rigshospitalets Neurocenter, jf. L 102  – bilag 17.” Svar: Overlæge Peter Wolf anfører i sin henvendelse til Folketingets Sundhed  s- udvalg, at en indsnævring af bioækvivalensrammen for epilepsimedicin   fra 80 – 120 pct. til 90 – 110 pct. vil mindske men ikke fjerne risikoen for tera- peutiske  problemer  ved  præparatskift.  Peter  Wolf  anfører,  at  den  eneste sikre  måde,  hvormed  man  ville  kunne  undgå  alvorlige  risici,  ville  være  at fastsæ tte regler, der udelukker alle præparatskift af antiepileptika, som ikke er medicinsk begrundede. Ifølge Peter Wolf er der intet i vejen med at væ  l- ge  det  billigste  præparat  i  behandlingens  begyndelse,  men  dette  skulle herefter  bibelholdes,  også  selvom  et  andet  præparat  senere  sk ulle  blive billigere. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 54 er det lægens opgave at ordin   e- re den korrekte medicin til den enkelte patient og i den forbindelse fravælge substitution, såfremt der for patienten er risici forbundet med et præpara t- skift. Den  omhandlede  indsnævring  af  grænserne  for  bioækvivalens  vil     under alle omstædigheder  bidrage til, at patienternes risiko for anfald foranlediget af  et  eventuelt  præparatskift  er  reduceret  mest  muligt.  Lægemiddelstyre  l- sen oplyser i den forbindelse, at der – også når patienten altid er i behand- ling med det samme lægemiddel  – kan være forskelle i bioækvivalens (90   – 105 pct.) mellem forskellige batches af samme lægemiddel. Hertil kommer , at der fra dag til dag er variation i optagelsen af lægemidlet i kroppen  hos den  enkelte  patient.  At  der  ikke  foretages  præp aratskift,  vil  således  ikke kunne garantere epilepsipatienterne frihed fra anfald. Lægemiddelstyrelsen  har  forelagt   den  i  spørgsmål  54  og  55  omhandlede problemstilling  for  formanden  for  Lægemiddelstyrelse ns  Medicintilskuds- Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 13. december 2004 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2004-1330-11 Sagsbeh.: hsa Fil-navn: Dokument 6

2 nævn, ove rlæge i neurologi, dr. med. Mogens Laue Friis, Epilepsiklinikken på  Odense  Universitetshospital.  Lægemiddelstyrelsen  har  på  baggrund heraf oplyst: ”Mogens Laue Friis er enig i, at der ikke er fagligt belæg for at introducere sær lige  undtagelsesregler  for  tilskudsprissystemet  for  bestemte  patient- grupper,  herunder  epilepsipatienter.  Mogens  Laue  Friis  udtaler  endvidere, at hvis der er ganske særlige grunde til, at patienter, herunder epilepsipat i- enter, enten ikke kan behandles med det billigste lægemiddel i en tilskud s- gruppe for eksempel på grund af allergi overfor hjælpestoffer i de billigere læ gemidler eller er ganske særlig følsom for præparatskift, kan lægen søge forhøjet tilskud til den pågæ  ldende patient. Der kan være mange årsager til øget anfaldsfr ekvens hos epilepsipatienter men det skyldes hyppigst, at dosis af patientens epilepsimedicin er for lav, at  patienten  ikke  tager  medicinen  som  foreskrevet,  eller  at  patienten  er  i behandling med et forkert epilepsilægemiddel  - oplyser Mogens Laue Friis.”