Besvarelse af spørgsmål 12 (ad L 102 - Forslag til lov
om ændring af offentlig sygesikring, lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almi n-
delig og almindelig førtidspension m.v.) , som Folketin-
gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 19. november 2004
Spørgsmål 12
"Ministeren bedes tilkendegive, hvorledes Lægemiddelstyrelsen fremover
og permanent kan forbedre informationen til borgere og behandlere om
beslutninger og begrundelser for tildeling af tilskud.
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet følgende udtalelse i Lægemi d-
delstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
Generelt er information om tilskudsbeslutninger og muligheder for at søge
om de forskellige typer af tilskud højt prioriteret i Lægemiddelstyrelsen. De t-
te gælder både information til borgerne og behandlere. Nedenfor er be-
skrevet, hvordan Lægemiddelstyrelsen i dag informerer om såvel beslu t-
ninger om generelt tilskud som om individuelle tilskudsbeslutninger (enkelt-
tilskud, forhøjet tilskud, kronikertilskud og term inaltilskud).
Lægemiddelstyrelsen skal fremover regelmæssigt re vurdere læ gemidlers
tilskudsstatus og prioriterer også i den forbindelse information til borgere og
behandlere meget højt. Planer herfor er under udarbejdelse. Endelig er der
afsat midler til information til læger og patienter i forbindelse med ikrafttr æ-
delsen af ændringen af sygesikringsloven 1. april 2005.
Information til borgere/patienter
På Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicinpriser.dk kan patienter læ-
se om det danske medicintilskudssystem og få information om, hvilke mu-
ligheder man har for de forskellige former for individuelle tilskud (enkelttil-
skud, forhøjet tilskud, kronikertilskud, og terminal tilskud), som alle skal
søges af lægen. Hvis der er fastsat uddybende vejledende kriterier for tild e-
ling af grupper af lægemidler, hvortil der kan søges enkelttilskud, findes
disse vejledende kriterier ligeledes på netstedet, og her findes også oplys-
ninger om sagsbehandlingstider for de forskellige sagstyper. Såfremt en
ansøgning om individuelt tilskud ikke i mødekommes , begrundes afslaget i
overensstemmelse med reglerne herom i forvaltningsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
25. november 2004
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2004-1330-11
Sagsbeh.:
hsa
Fil-navn:
Dokument 4