Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
L 1 § 7 Bilag 18
Offentligt
2786303_0001.png
Finansudvalget
- § 7 Bilag 18
L1
Offentligt
Til lovforslag nr. L 1
Folketinget 2004 - 05
L 1 - § 7 Bilag 18
Offentlig
Tillægsbetænkning afgivet af Folketinget - Finansudvalget den 1. december 2004
1. udkast
Tillægsbetænkning
over
Forslag til finanslov for finansåret 2005
[af finansministeren (Thor Pedersen)]
Resum
Der er til nærværende tillægsbetænkning stillet ændringsforslag.
Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-416 og 500-561
Kristendemokraterne har stillet ændringsforslag nr. 418-454
Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 455-466
Det Radikale Venstre har stillet ændringsforslag nr. 561-607
Socialdemokratiet har stillet ændringsforslag nr. 608-698
Herudover har Den Nordatlantiske Gruppe uden for betænkningen den 19. november 2004 stillet
ændringsforslag nr. 417 og Enhedslisten har uden for betænkningen den 24. november 2004 stillet
ændringsforslag nr. 467-499.
Etflertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget tilforkastelse ved 3. behandling.
Samtlige partier vil redegøre for deres stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt sidst i betænkningen.
Indhold
1. Ændringsforslag
2. Udvalgsarbejdet
Møder
Sammenhæng med andre lovforslag
Spørgsmål
Politiske aftaler
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Bilag
1. Oversigt over bilag vedrørende L 1 omdelt efter afgivelse af betænkning.
2. Finansministerens ændringsforslag nr. 1-416 med anmærkninger stillet den 15. november 2004
[er omdelt, vil indgå i den trykte tillægsbetænkning].
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0002.png
3. Finansministerens ændringsforslag nr. 500-560 med anmærkninger stillet den 25. november
2004 [er omdelt, vil indgå i den trykte tillægsbetænkning].
4. Svarskrivelser modtaget efter 27. oktober 2004 fra ministre på spørgsmål stillet af
Finansudvalget under behandlingen af finanslovforslaget [er omdelt, vil indgå i den trykte
tillægsbetænkning].
5. »Aftaler om Finansloven for 2005«, Finansministeriet, november 2004 [er omdelt, vil indgå i
den trykte tillægsbetænkning].
1. Ændringsforslag
Der er stillet følgende ændringsforslag til finanslovforslaget:
Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-416 og 500-560
Den Nordatlantiske Gruppe har stillet ændringsforslag nr. 417
Kristendemokraterne har stillet ændringsforslag nr. 418-454
Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 455-466
Det Radikale Venstre har stillet ændringsforslag nr. 561-607
Socialdemokratiet har stillet ændringsforslag nr. 608-698
Herudover har Den Nordatlantiske Gruppe uden for betænkningen den 19. november 2004 stillet
ændringsforslag nr. 417 og Enhedslisten har uden for betænkningen den 24. november 2004 stillet
ændringsforslag nr. 467-499.
Ændringsforslagene er opført i kontonummerrækkefølge. Ændringsforslag, der ønskes trukket
tilbage er markeret med *. Partiernes bemærkninger til deres ændringsforslag er optrykt
umiddelbart efter ændringsforslagene, mens finansministerens skrivelser indeholdende bl.a.
anmærkningerne vedrørende de af ministeren stillede ændringsforslag er optrykt som bilag 2 og 3 til
denne tillægsbetænkning.
2. Udvalgsarbejdet
Møder
Efter 2. behandling af L 1 den 4. november 2004 har Finansudvalget behandlet finanslovforslaget
i 4 møder og har herunder stillet spørgsmål til nogle ministre.
Sammenhæng med andre lovforslag
Som en konsekvens af de vedrørende finanslovforslaget indgåede aftaler er der af flere ministre
fremsat en række lovforslag, jf. den som bilag 5 optrykte oversigt over Aftaler om Finansloven for
2005.
Spørgsmål
Udvalget har under behandlingen af finanslovforslaget stillet spørgsmål til samtlige ministre med
undtagelse af statsministeren og kirkeministeren. Svar på disse spørgsmål optrykkes efter fast
praksis som bilag til betænkningen og tillægsbetænkningen. Efter afgivelse af betænkning den 27.
oktober 2004 har Finansudvalget modtaget svar fra følgende ministre:
—
undervisningsministeren (1 spørgsmål)
Politiske aftaler
I forbindelse med forhandlingerne om Forslag til Finanslov for 2005 er der indgået en række
delaftaler mellem regeringen og Folketingets partier. Indholdet af disse aftaler er optrykt som
bilag 5 til nærværende tillægsbetænkning.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0003.png
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Etflertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget tilforkastelse ved 3. behandling.
Samtlige partier vil redegøre for deres stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0004.png
Kristendemokraternes bemærkninger
Bemærkninger
Til nr. 418
Der afsættes 5 mio. kr. til at fremme undervisning og erindring om holocaust og andre folkedrab.
Der henvises til KD's beslutningsforslag nr. B 136 fra folketingsåret 2002-03.
Til nr. 419
Ulandsrammen skal gradvist genoprettes, så ulandsbistanden udgør 1 pct. af BNI opgjort på samme
måde som før VK-regeringens tiltrædelse.
KD vil satse mere på bistand til de fattigste mennesker i Afrika. Bistanden til Afrika er faldet fra 40
pct. af den bilaterale bistand i 2001 til 36 pct. i 2003.
Endvidere vil KD satse mere på bistand via FN-systemet bl.a. til HIV/AIDS. Især bistanden til
UNDP er vigtig for at sikre en tilstrækkelig koordinering af den samlede ulandsbistand. Der skal
også satses mere på at modvirke regeringens besparelser på NGO-bistanden.
Det er ikke rimeligt, at de fattigste i ulandene skal betale for, at danskerne kan fa flere
velfærdsydelser.
Til nr. 420
Der afsættes 100 mio. kr. til statslig medfinansiering af EU-godkendte projekter samt andre
regionale projekter med brug for støtte i de områder af landet, hvor udviklingen er svagest.
Der lægges vægt på, at de områder af landet, der far ret til statslig medfinansiering, skal have
etableret et samarbejde svarende til det jysk-fynske samarbejde og det tilsvarende samarbejde i
Storstrøms og Vestsjællands amter.
Inden for det afsatte beløb skal der endvidere afsættes midler til transportlettelse til Danmarks ø-
kommuner, dvs. Læsø, Samsø og Ærø.
Til nr. 421
Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til at sikre ombygning af bygninger og anlæg, så de bliver
tilgængelige for handicappede.
Som led i satspuljeaftalen for 2005 blev der bevilget en pulje på 17,5 mio. kr. til dækning af
udgifter til ombygning, så flere bygninger bliver tilgængelige for handicappede.
Til nr. 422
Der skal afsættes en pulje på 50 mio. kr. årligt til at gennemføre pilotforsøg med afgiftsfritagelse for
og forskning i biobrændstoffer, herunder koldpresset planteolie og bioethanol.
Til nr. 423
KD er med i en reform fra 2003 om fremtidens energimarked og "Lex Nesa", hvor der årligt
afsættes 47 mio. kr. til forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter for at fremme udnyttelse
af nye energieffektive teknologier. Herunder fik KD afsat 7 mio. kr. til kvalitetssikring og
typegodkendelse for vedvarende energi, som er et af de områder, regeringen sparede på ved sin
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0005.png
tiltrædelse. KD har fremsat et beslutningsforslag på området, som nu delvist er blevet
imødekommet.
I forbindelse med finanslovsaftalerne for 2003 om udmøntning af forskningsreserven har KD været
med til at sikre tilskud til forskning i vedvarende energi, hvor der bevilges 20 mio. kr. i 2003 og 45
mio. kr. i hvert af årene 2004 og 2005.
I marts 2004 var KD med til at indgå aftale med regeringen om vedvarende energi. Der blev bl.a.
tilført 30 mio. kr. årligt over fire år til udvikling af et miljøvenligt og sikkert elsystem.
Når det gælder tilskud til at udvikle vedvarende energiteknologier, så de kan udnyttes kommercielt,
mangler der fortsat midler. Især dette område vil KD gerne opprioritere.
Der skal blandt andet indføres standardtilskud til solvarme, ligesom brintteknologi og bølgekraft
skal udvikles.
Endvidere skal det sikres statslig medfinansiering af EU-programmer på området for vedvarende
energi. Det virker uhensigtsmæssigt, at Danmark ikke kan få del i EU-midler til vedvarende energi,
fordi man ikke leverer den nødvendige nationale medfinansiering på 50 procent.
Til nr. 424
Der afsættes yderligere 100 mio. kr. til forbedring af de fysiske rammer i socialt belastede
boligkvarterer.
I socialt belastede boligkvarterer skal legepladser, klubfaciliteter og grønne områder bl.a. have et
løft, og i flere kvarterer kan man med fordel slå lejligheder sammen, så familierne får mere plads at
røre sig på.
Til nr. 425
Der afsættes en pulje på 20 mio. kr. til en helhedsorienteret social indsats for at begrænse
prostitution.
I Københavns Kommune og Københavns Amt skal der etableres et socialt og sundhedsmæssigt
opsøgende arbejde på massageklinikker med danske prostituerede, hvor det primære formål er at få
dem ud af prostitution. På længere sigt skal et sådant arbejde etableres i øvrige amter, hvor der er
behov for det.
Der skal igangsættes forsøgsprojekter, som har til formål at udvikle og afprøve metoder i det
opsøgende arbejde over for prostituerede, der er målrettet internettet og escort.
Der skal på forsøgsbasis etableres en anonym rådgivning af prostitutionskunder, der selv opfatter
deres køb af seksuelle ydelser som problematiske.
Til nr. 426
Der afsættes 30 mio. kr. til obligatorisk tilbud om hjælp til ofre for vold i hjemmet og udøvere af
vold i hjemmet.
Ved satspuljeaftalen for 2005 er der afsat 60 mio. kr. over fire år til bl.a. kampagner, netværk og
støtte til voldsramte, indsamling af statistik og styrkelse af den offentlige indsats over for
voldsramte familier. Desuden videreføres og udvides behandlingstilbuddet "Dialog Mod Vold".
Kristendemokraterne er tilfredse med aftalen, men havde gerne set, at der blev afsat flere midler til
formålet især vedrørende behandlingstilbud.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0006.png
Til nr. 427
Kristendemokraterne er imod ældrechecken og mener, at den skal bortfalde.
Til nr. 428
Kristendemokraterne foreslår, at der afsættes yderligere 3 mio. kr. til Det Etiske Råd.
I 2005 overføres en del af Biosams og Biotiks opgaver til Det Etiske Råd. Desværre får Det Etiske
Råd ikke alle de bevillinger, der er nødvendige for at videreføre de nuværende aktiviteter. Fremover
skal Det Etiske Råd også beskæftige sig med bioetik inden for plante- og fødevareområdet.
Til nr. 429
Der skal afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2005 til aborthandlingsplanen.
Ved finanslovsaftalen for 1999 blev det aftalt at afsætte 5 mio. kr. over 4 år til forebyggelse af
abort. Bevillingen udløb den 1. januar 2003.
I satspuljeforliget for 2004 er der afsat 2 mio. kr. i 2004 til aborthandlingsplanen. Dette mener KD
ikke er nok i forhold til behovet.
Til nr. 430
Det foreslås at indføre brugerbetaling på kunstig befrugtning.
KD mener, det er et problem, at adoption koster penge, mens kunstig befrugtning er gratis. Desuden
finder KD ikke, at det er en menneskeret, men en gave at få børn. KD mener derfor, at de par, der
ønsker kunstig befrugtning, selv må betale udgifterne.
Brugerbetaling for kunstig befrugtning vil stige til gennemsnitligt ca. 13.000 kr. pr. behandling.
Forslaget gennemføres ved en nedsættelse af amternes bloktilskud.
Til nr. 431
Kvaliteten og arbejdsmiljøet i daginstitutionerne skal forbedre. Der afsættes 800 mio. kr. i perioden
2005-2007 til formålet. I 2005 afsættes 270 mio. kr.
I kommuneaftalen for 2005 nævnes, at det er vigtigt, at kommunerne tilpasser udgiftsniveauet på
dagtilbudsområdet til det faldende børnetal. Men i forvejen er indeklimaet i mange daginstitutioner
ikke godt nok og de fysiske rammer ikke tilfredsstillende. I stedet for at forringe kvaliteten i
daginstitutionerne vil KD forbedre den. Derfor sættes der penge af til en kvalitetspulje for børn.
For at få del i tilskuddet skal kommunerne dokumentere, at de har gennemført tiltag, der forbedrer
arbejdsmiljøet i daginstitutioner/kvaliteten i pasningen. Dette kan f.eks. være projekter, der
forbedrer indeklimaet, reducerer støjen og giver bedre fysiske rammer i institutionen. Tilskuddet
fordeles i forhold til, hvor mange børn der passes i daginstitutionerne i de enkelte kommuner.
Til nr. 432
De kontante ydelser til asylansøgere skal genoprettes til niveauet fra før 1. juli 2003.
Kristendemokraterne finder det uværdigt, at et flertal i Folketinget har nedsat ydelserne til
asylansøgere, der hører til blandt de økonomisk svageste grupper i Danmark. Besparelsen er
begrænset for staten, men rammer den enkelte asylansøger hårdt. Forslagsstillerne mener, at
asylansøgerne skal tilbydes rimelige og værdige forhold, mens de er i Danmark.
Der henvises til Kristendemokraternes beslutningsforslag B 121 fra Folketingssamlingen 2003-04.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0007.png
Til nr. 433
Bevillingen til Flygtningenævnet skal hæves for at nedbringe satsbehandlingstiden. Der foreslås
afsat 20 mio. kr. til formålet i 2005.
Til nr. 434
Flygtningekvoten hæves til 750 personer om året fra det nuværende niveau på omkring 500
flygtninge om året. Kristendemokraterne finder det vigtigt, at der gøres en ekstra indsats for de
flygtninge, der sidder i flygtningelejre under ofte kummerlige vilkår.
Til nr. 435
Starthjælpen skal forhøj es til kontanthjælpsniveau.
Kristendemokraterne finder, at den lave starthjælp er uværdig for de mennesker, samfundet har
givet lovlig opholdstilladelse i Danmark, og det er småligt, at et rigt samfund som det danske ikke
kan give en ordentlig ydelse, der svarer til, hvad danskere på overførselsindkomst sædvanligvis får.
KD mener, at kontanthjælpen er en passende ydelse også for personer, der ikke har boet i Danmark
i 7 år i løbet af de seneste 8 år.
Der henvises til KD's beslutningsforslag nr. B 99 fra folketingsåret 2002-03.
Til nr. 436
KD finder det urimeligt, at der opkræves deltagerbetaling på alle fag på den almene
voksenuddannelse. Deltagerbetalingen skal udgøre fra 300-900 kr. pr. fag. En person, der
eksempelvis ønsker at deltage i 9. klasse, kan således komme til at betale mange penge som følge af
forslaget. Forslaget er socialt skævt og vil primært ramme de kortuddannede personer.
Til nr. 437
Taxametertilskuddet til 10. klasse på efterskolerne skal øges.
Regeringen ønsker at få eleverne hurtigere igennem undervisningssystemet. Som et led i denne
strategi har regeringen skåret ned i taxametertilskuddet til 10. klasse på efterskolerne.
Kristendemokraterne ønsker, at elever fortsat skal have gode muligheder for at vælge 10. klasse.
Mange elever har behov for et år i 10. klasse til at få afklaret, hvilket erhverv de skal vælge.
Til nr. 438
Der skal afsættes midler til udvikling af lokalt forankrede evalueringsinstrumenter og til udvikling
af en evalueringskultur i folkeskolen samt til efteruddannelse af folkeskolelærere i anvendelse af
disse.
Evaluering af såvel undervisning som elevernes faglige udvikling og kunnen er helt centrale
redskaber i bestræbelserne på at opnå et højere fagligt niveau i folkeskolen. For
Kristendemokraterne er det vigtigt at understrege, at evaluering er andet end de standardiserede test,
som regeringen lægger op til.
Kristendemokraterne ønsker derfor at afsætte yderligere midler til området, men med en klar vægt
på lokalt forankrede evalueringsredskaber. Kristendemokraterne mener, at det skal være op til den
enkelte skoleledelse i samarbejde med lærerne at definere, hvilke evalueringsinstrumenter man
ønsker at benytte sig af, således at brugen af evaluering stemmer overens med den kommunale
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0008.png
skoleudvikling. Kun herved sikres lokalt engagement og ejerskab i udvikling af en tiltrængt
evalueringskultur på de enkelte skoler.
Til nr. 439
Der skal afsættes 50 mio. kr. til at forbedre lærernes efteruddannelse på folkeskoleniveau.
Kristendemokraterne ønsker at give et løft til grundskolen via en forbedring af lærernes
efteruddannelse. Efteruddannelsen skal også inddrage nye læringsmetoder.
Til nr. 440
Der skal afsættes 100 mio. kr. til forbedring og fornyelse af skolepraktikordningen samt til styrkelse
af incitamenter for, at erhvervslivet stiller flere praktikpladser til rådighed.
I FFL 2005 lægger regeringen op til at spare 271 mio. kr. på skolepraktikordningen og
skolepraktikydelsen i forhold til 2004.
Besparelsen er en følge af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
om fase II i erhvervsuddannelsesreformen. Aftalen betyder, at skolepraktik fra 2005 kun tilbydes
elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en trindelt uddannelse med
uddannelsesaftale. Det betyder, at antallet af skolepraktikpladser reduceres til 1200 fra et niveau i
2003 på 7562.
Kristendemokraterne finder, at ordningen pr. 1. januar 2005 vil betyde, at man blot fjerner
sikkerhedsnettet under mange unge på erhvervsuddannelserne uden at spænde et nyt ud, fordi
mulighederne for de unge, der rammes af mangel på praktikplads, er utilstrækkelige.
Kristendemokraterne ønsker at afsætte flere midler til forbedring og fornyelse af
skolepraktikordningen, da den, som det er påpeget af flere eksperter på området, er med til at
fastholde bogligt svage elever og unge med en anden etnisk baggrund i
erhvervsuddannelsessystemet.
Til nr. 441
Kompensationspuljen til uge- og månedsblade forhøjes med 35 mio. kr. Regeringen har fra 2003 til
2004 skåret 141 mio. kr. i bladtilskuddet til uge- og månedsblade, der ikke er momsfritaget.
Regeringen har indført en kompensationspulje, der i 2005 udgør 34,5 mio. kr. Puljen kan søges af
uge- og månedsblade med almennyttige, almenvelgørende, humanitære, miljømæssige,
kunstneriske, kulturelle, idrætsmæssige og undervisningsmæssige formål.
Kompensationspuljen er ikke stor nok til at dække merudgifterne for de almennyttige
organisationer, der rammes af bortfaldet af bladtilskuddet til uge- og månedsblade. Derfor foreslår
Kristendemokraterne, at kompensationspuljen forhøjes med 35 mio. kr. til 69,5 mio. kr.
Til nr. 442
Siden sin tiltræden har regeringen sparet i alt 23 mio. kr. på tilskuddet til lokal radio- og tv-
produktion. KD mener, at de lokale radio- og tv-stationer spiller en vigtig rolle, når det gælder om
at sikre et mangfoldigt mediebillede. KD vender sig derfor mod regeringens besparelser på området
og ønsker denne besparelse annulleret samt bevillingen forhøjet med 2 mia. kr.
Til nr. 443
Annullering af regeringens besparelser på administrationen i Miljøministeriet
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0009.png
Regeringen har efterhånden sparet så meget på Miljøministeriets bevillinger de seneste år, at det
ikke kan undgå at forringe miljøpolitikken. KD går derfor imod de besparelser på 68 mio. kr., der
planlægges gennemført i 2005.
Til nr. 444
Der skal etableres en ombudsmandsinstitution for børn, som børn kan klage til, hvis de mener, deres
rettigheder er blevet tilsidesat.
En børneombudsmand vil kunne opnå større resultater i arbejdet for børns rettigheder, end
Børnerådet har haft mulighed for inden for sit mandat. En børneombudsmand vil endvidere bedre
kunne varetage børns klagerettigheder end Folketingets Ombudsmand på grund af de særlige
forhold, der gør sig gældende for børn.
Den henvises til KD's beslutningsforslag nr. B 3 fra folketingsåret 2004-05.
Til nr. 445
Der foreslås afsat 5 mio. kr. til oplysning til virksomhederne om familiepolitik på arbejdspladserne.
Til nr. 446
Der indføres et børnetilskud på 10.000 kr. årligt til hjemmearbejdende. Eftersom den
hjemmearbejdende ægtefælle, der passer sine egne børn, aflaster samfundet for store
institutionsudgifter, er indførelse af et særligt børnetilskud på 10.000 kr. om året en lille
kompensation for den udførte arbejdsindsats.
Til nr. 447
I finansloven for 2004 sparede regeringen på tilskuddet til flerbørnsfødsler. Over en årrække skal
tilskuddet til det første barn i et tvillingepar, trillingepar m.v. fjernes.
KD mener, at der er store merudgifter ved at få flerlinger, og mener, at der fortsat er behov for
tilskud også til det første barn. Der afsættes 32 mio. kr. i 2005 til formålet.
Til nr. 448
Ved fødslen skal alle børn have tildelt en tidskonto, svarende til et halvt års arbejdstid. Det skal give
forældrene mulighed for at nedbringe arbejdstiden for at være mere sammen med deres børn.
Tidskontoen kan for eksempel bruges til at halvere arbejdstiden i 1 år eller for eksempel nedsætte
arbejdstiden med en tredjedel i halvandet år. Tidskontoen kan benyttes indtil barnet fylder ni år.
Benyttelse af tidskontoen kræver, at mulighederne for barselsorlov er brugt, dvs. at forældrene har
brugt barselsorloven.
Tidskontoen skal både kunne bruges af forældre, der arbejder på fuld tid og på deltid. Benyttelse af
tidskontoen skal aftales med arbejdsgiveren og kan for eksempel også ske i forbindelse med et
barns længerevarende sygdom. Kompensationen ved deltidsorlov skal være 80 procent af den
maksimale dagpengesats.
Til nr. 449
Lønmodtagere og selvstændige, der ikke er medlemmer af en a-kasse, skal indbetale et bidrag til
dækning af udgifter ved ledighed svarende til det bidrag, der betales af a-kassemedlemmer.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0010.png
Personer på kontanthjælp, fleksjob og skånejob, skoleelever og studerende med deltidsarbejde samt
pensionister med erhvervsarbejde skal ikke være omfattet af forslaget. Personer omfattet af
forslaget skal samtidig have dagpengerettigheder svarende til rettighederne for a-kassemedlemmer.
Deltidsansatte skal kun have pligt til at være deltidsforsikret.
Forslaget skal ses på baggrund af et ønske om, at alle grupper af lønmodtagere og selvstændige,
også personer med lav ledighedsrisiko, skal bidrage til finansieringen af dagpengeudgifterne og
udgifter til orlov m.v.
Forslaget gennemføres fra 1. juli 2005 og ventes at medføre en merindtægt i år 2005 på 250 mio. kr.
Personer, der er omfattet af forslaget, skal samtidig have rettigheder svarende til medlemmer af en
a-kasse.
Til nr. 450
Miljøindsatsen skal opprioriteres, sådan som det var tanken med den tidligere MIFRESTA-ramme.
Der afsættes 500 mio. kr. til området i 2005.
Til nr. 451
Ejendomsværdiskatten, vægtafgiften, den grønne ejerafgift og registreringsafgiften skal pris- og
lønreguleres fra 1. januar 2005.
Den samlede økonomiske effekt af skattestoppet anslås til 6,4 mia. kr. fra 2002 til 2005 i forhold til
en fortsat pris- og lønregulering af skatterne. Kristendemokraterne ønsker ikke at ændre i de
skattelettelser, der allerede er givet via skattestoppet, men vil ophæve skattestoppet fra den 1. januar
2005, så ejendomsværdiskatten, vægtafgiften, den grønne ejerafgift og registreringsafgiften igen
pris- og lønreguleres.
Til nr. 452
Fradragsretten for fagligt kontingent fjernes for arbejdsgivere. For lønmodtagere sættes et loft over
fradraget for fagligt kontingent på 1.500 kr.
Til nr. 453
I dag kan private, der kun har behov for sæder i førerkabinen, anskaffe sig biler på gule plader til
lavere registreringsafgift. Det medfører en tendens til at købe store biler med et højt
brændstofforbrug.
Det foreslås, at private ikke længere skal kunne anskaffe biler på gule plader.
Til nr. 454
Der indføres en afgift på husstandsomdelte reklamer på 400 mio. kr. årligt, der har til formål at
begrænse anvendelsen heraf.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0011.png
Socialistisk Folkepartis bemærkninger
Generelle bemærkninger
SF har tidligere fremlagt en række krav til finansloven for 2005 i hæftet "Børnenes finanslov". Det er stadig
relevante krav, men vi har valgt kun at fremsætte nogle få af dem som ændringsforslag til forslaget til finans-
lov. Det er jo alligevel på forhånd afgjort, hvilke forslag der kan stemmes igennem.
SF har fået gennemført et par forslag: Kortere ventelister til børnepsykiatri, hjælp, så børn fra fattige familier
har råd til at dyrke sport m.v. og som finansiering energibesparelser i offentlige bygninger. Det er ikke mange
penge; regeringen laver sin økonomiske politik med Dansk Folkeparti, men alligevel vigtige fremskridt.
Her stiller SF nogle få forslag, som vi håber, at der kan skabes debat om.
På miljøområdet har den nye miljøminister forsøgt sig med en høj profil. Men faktum er, at regeringen i denne
finanslov fortsætter med at skære ned på miljøområdet. Det er ikke nok med pæne ord, der er også brug for
penge, hvis miljøproblemerne skal løses. SF foreslår en bred indsats på kemikalieområdet, energibesparelser i
boliger, mere natur — finansieret af EU's alt for rigelige landbrugsstøttemidler — penge til renere teknologi og
et miljøbistandsprogram for Kina.
Hvis den nye miljøminister var til noget, var det alle forslag, som hun ville slås for.
Også undervisningsministeren vil SF have til eksamen. Hun har lovet, at nu kommer de hårdt tiltrængte regler
for skolefritidsordningerne, men hun har ikke en rød øre at gøre godt med. SF tilbyder undervisningsminister
Ulla Tørnæs 250 mio. kr. til at starte med — ellers ved vi, at det ikke bli'r til noget.
Regeringen og Dansk Folkeparti begik en alvorlig fejl, da de troede, de kunne sætte taksterne i den kollektive
trafik op med 15 pct., uden at det gik udover trafikselskabernes økonomi. Nu giver SF dem chancen for at
rette fejlen. Hvis det altså var en fejl.
Pakken finansieres dels af kemikalieafgifter, som er en del af kemipakken og et eksempel på, at afgifter skal
bruges til at forbedre miljøet og øge sundheden. Dele af regeringen er i det helt små begyndt at se fornuften i
dette synspunkt, og SF vil gerne hjælpe dem et skridt videre. Desuden foreslår SF, at man fjerner den mil-
jøskadelige rabat på private biler på gule nummerpladser.
Bemærkninger
Til nr. 455
Dansk Folkeparti og regeringen har reageret på de høje priser på olie og kul ved at regulere varmetillægget for
pensionister. Det er rimeligt nok, men meget kortsigtet. Den rigtige og langsigtede løsning er at få isoleret
boligerne bedre. Her er de samme partier gået den modsatte vej ved at fjerne tilskuddet til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger. Denne ordning blev ikke administreret optimalt, men det rigtige svar
havde været at stramme op på administrationen, ikke at lukke for ordningen. Dermed havde man kunne spare
ikke alene pensionisterne, men også samfundet for en del af den stigende energiregning.
SF foreslår, at der laves en tilskudsordning, så
-
boligejere og —lejere kan få lavet et energisyn af deres bolig med angivelse af, hvilke sparetiltag der
kan gennemføres med hvilken tilbagebetalingstid. Der ydes et tilskud på 50 pct. af udgiften til kon-
sulenten,
der til visse typer af sparetiltag, f.eks. solvarme i områder uden fjernvarme eller naturgas, ydes et til-
skud, hvis størrelse afhænger af, hvilken type tiltag der er tale om. Tilskud kan hverken gives til de
tiltag, der er klart rentable i dag, eller til dem, som er langt fra at være rentable, men til "midtergrup-
-
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0012.png
pen", hvor ideen er at skabe et marked, så omkostningerne kan nedbringes og rentabiliteten forøges.
Det er der både miljø og nye job i!
Tilskudsordningen indrettes, så lejere også far glæde af tilskuddet. Det skal altså ikke kunne indregnes i en
eventuel huslejeforhøjelse.
Til nr. 456
SF vil have sund, gratis og så vidt muligt økologisk mad til alle børn i daginstitutioner og folkeskoler.
Dårlige madvaner hos børn nedsætter indlæringen og skaber sundhedsproblemer i form af især fedme. Reger-
ingen har indført mulighed for forældrebetalt mad i børnehaver. Det duer ikke. Nogle forældre har ikke råd,
og navnlig de udsatte børn kan komme til at stå udenfor.
SF mener, at daginstitutioner og folkeskoler skal tilbyde børnene et dagligt måltid mad: Gratis, sundt,
ernæringsrigtigt og så økologisk som muligt. Lovkravet skal træde i kraft januar 2007, da det vil tage et par år
at få etableret køkken- og kantinefaciliteter, hvilket med stor usikkerhed skønnes at koste ca. 315 mio. kr. pr.
år i 2005 og 2006.
Kommunerne modtager tilskud til driften, som i 2007 forventes at koste 1,5 mia. kr. I 2005 udgør tilskuddet
0,5 mia. kr.
Til nr. 457
Regeringen strør om sig med løse løfter, der aldrig bliver til noget. Nu har undervisningsministeren lovet, at
der kommer regler for SFO'erne. Det er på høje tid. Mange steder er både de fysiske forhold og normer-
ingerne alt for dårlige. Der er brug for et løft og ikke mindst en ekstra indsats i forhold til børn fra belastede
familier.
Undervisningsministeren har imidlertid en stor mund og en tom pung. Ikke en øre er der afsat til de nye regler,
og det betyder med sikkerhed, at de nævnte problemer ikke bliver løst.
For at hjælpe undervisningsministeren foreslår SF, at der afsættes en pulje på 250 mio. kr. til området.Der vil
være brug for flere penge, når de nye regler er gennemført. Det er i sagens natur svært at sige præcist hvor
mange, men for 250 mio. kr. kan man komme godt i gang i 2005.
Pengene fordeles til kommunerne efter antallet af børn i de relevante aldersklasser samt sociale kriterier, men
kun i det omfang de lever op til det nye regelsæt.
Til nr. 458, 459 og 466
SF kræver styrket kamp mod kemikaos i EU og i Danmark.
Et barn der bliver født i Danmark i dag, indeholder fra fødslen en større mængde kemikalier, end forældrene
gjorde, da de blev født. Nye, eksotiske kemikalier som bromerede flammehæmmere fra elektronik er kommet
til, siden forældrene blev født. Risikoen for, at barnet får allergi, er blevet større.
Men også forældrene er fulde af kemikalier: Sundhedsmyndighederne rådgiver i dag om, hvor længe det er
forsvarligt at amme barnet efter en afvejning af modermælkens indhold af "gode stoffer" og miljøgifte, hvor
man tidligere diskuterede, hvor længe man kan amme. Og mange børn undfanges i dag ved hjælp af kunstig
befrugtning; blandt andet fordi kemikalier har nedsat faderens sædkvalitet.
Når drengebørn bliver voksne, vil sædkvaliteten være faldet endnu mere, hvis ikke vi far kemikaos under kon-
trol.
I Europa dør 26.000 børn hvert år som følge af forurening. Den dårlige kemi i produkterne, skorstenene, ud-
ledningerne og udstødningerne og de deraf følgende sundheds- og miljøproblemer er grænseoverskridende.
SF foreslår en indsats med fire hovedoverskrifter:
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0013.png
a) En aktiv dansk indsatsfor en skarpelse af EU's nye kemilovgivning REACH
b) En ensidig dansk indsats medforbud, mærkning og grønne kemikalieafgifter
c) Et center for miljø og sundhed
d) En konsekvent retspolitik på kemikalieområdet.
Heraf afføder a, b og c ændringsforslag til finanslovsforslaget.
ad a)
EU er ved at få vedtaget en ny kemikalielovgivning REACH. Der var lagt op til et stort fremskridt, men an-
greb fra kemiindustrien, slappe såkaldte statsmænd i EU og passivitet fra Danmarks side har betydet, at
REACH i høj grad er udhulet, før den er vedtaget.
Danmark skal igen i førertrøjen, og andre lande skal aktiveres, og det hører med til opgaven at globalisere -
den gode udgave af— REACH. Det kræver, at miljøministeriet tilføres 5 mio. kr. til at styrke miljødiplomatiet
samt 30 mio. kr. til strategisk miljøforskning.
ad b)
Afgifter på uønsket kemi for 500 mio. kr. i 2005, stigende til 1 mia. i 2006
SF ønsker, at uønskede kemikalier skal forbydes. Men det kan ikke altid lade sig gøre med det samme. SF
foreslår derfor afgifter på følgende kemikalier, indtil et forbud kan træde i kraft:
•
•
•
•
•
•
•
Stofferne på miljøstyrelsens lister over uønskede stoffer og farlige stoffer (LUS-listen)
Hormonforstyrrende og allergifremmende stoffer
Bromerede flammehæmmere (f.eks. punktafgift på elektronik)
Flygtige organiske forbindelser (afgiften på klorerede opløsningsmidler har sænket forbruget)
Stoffer og produkter der kan føre til dannelse af dioxiner
Alle ftalater og blød PVC (fx punktafgift på produkter)
Biocider
Herudover foreslår SF:
•
•
•
Forhøjelse af afgiften på klorerede opløsningsmidler
Forhøjelse af afgiften på industrielle drivhusgasser
Fordobling af pesticidafgiften — idet forurenet grundvand er et særligt problem for børn.
ad c)
Centret skal beskæftige sig med miljøfaktorer. Det skal vurdere den til enhver tid siddende regerings prioriter-
inger og investeringer og fremlægge forslag til forbedringer til gavn for miljø og sundhed. Centret gøres uaf-
hængigt af regeringen, således at det vil stå centret fuldstændigt frit at foreslå regeringen forskningsinitiativer,
tiltag mod konkrete miljøbelastninger, vidensopsamling og prioritering af samfundets investeringer i øvrigt.
Herudover bør der tilføres Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2 mio. kr., så overvågning af di-
oxinforurening og kortlægning af kilder med henblik på en målrettet international indsats mod denne globale
miljøgift kan fortsætte. Finansieringen af dette tørrer nemlig helt ud nu (der kører en sidste kampagne vedr.
brændeovne her i fyringssæsonen og ind i 2005). SF fik dioxinindsatsen på finansloven i sin tid. Arbejdet er i
særklasse internationalt.
Til nr. 460
Den måde, man producerer på i dag, er ikke langtidsholdbar. Flere og flere mennesker i verden er på vej op på
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0014.png
man-
en levestandard, der begynder at minde om den vestlige verdens. Men hvis de begynder at bruge lige så
ge naturressourcer pr. indbygger, som Vesten gør, kommer det til at gå helt galt med naturgrundlaget, som jo
er forudsætningen for vores liv og civilisation. En del af løsningen er at udvikle nye teknologier, der bruger
færre ressourcer pr. ting, der bliver fremstillet, og som giver mulighed for at designe produkterne med henblik
på størst mulig genanvendelse subsidiært genbrug.
Regeringen har også i dette spørgsmål tænkt kortsigtet og fjernet de tidligere bevillinger til renere teknologi.
Den nye miljøminister har intet gjort for at få den genoprettet. Og nok så mange pæne ord hjælper altså ikke
på miljøet. Man skal ville slås for miljøet, også når det koster. SF foreslår, at der afsættes 100 mio. kr. til for-
målet.
Til nr. 461
Den enorme økonomiske vækst i Kina betyder, at Kina står for en kraftigt stigende andel af ressourcefor-
bruget og forureningen i verden. Den kinesiske ledelse er opmærksom på miljøproblemerne og har også vist
en vis vilje til at gøre noget ved dem. I alle tilfælde må der forventes at være en kraftigt stigende efterspørgsel
efter miljøteknologi fra Kinas side.
Både af hensyn til miljøet, kineserne — Kina er fortsat et fattigt land — og den danske beskæftigelse er det en
god ide at opstille et bredt program, der giver mulighed for at eksportere miljøteknologi og knowhow til Kina.
Der findes allerede nogle delprogrammer, men en systematisk undersøgelse af mulighederne kan give et løft.
Det gælder om at hoppe på toget, mens det stadig er muligt.
Til nr. 462 og 463
SF vil afsætte en pulje på 500 mio. kr. årligt til naturen med henblik på at næsten fordoble naturarealet i Dan-
mark inden år 2025 fra omkring 17 pct. til omkring 33 pct. Dette kræver, at landbrugsarealet bliver reduceret
med 25 pct.
Der skal etableres store sammenhængende naturområder, som bindes sammen af grønne korridorer. Staten
skal spille aktivt ud med visioner og målsætninger, så der kan skabes en ærlig og reel dialog med de relevante
lokalområder. Samtidig med naturområderne etableres naturstier, pendlercykelstier m.v., så det bliver muligt
at vandre og cykle fra Skagen til Tyskland og fra Esbjerg til Sverige. Der skal etableres gode lejrskole- og
naturcenterfaciliteter i naturområderne.
Samtidig skal der lægges større vægt på at skabe natur i byerne. Bynaturen er den mest benyttede natur, og
den kan med små midler beriges væsentligt og bidrage til både mangfoldighed og højere livskvalitet for børn
og voksne.
Denne indsats finansieres ved at bruge 500 mio. kr. af landbrugsstøtten til formålet. Egentlig var det en mu-
lighed, der krævede en ansøgning til Europakommissionen før den 1. august 2004, men SF forventer, at den
nye landbrugskommissær vil være ivrig for at rette op på den tidligere danske fødevareministers smøleri og
kammerateri, der betød, at pengene — j a faktisk hele 740 mio. kr. — blev foræret til hende selv og hendes kol-
leger i landbruget.
Til nr. 464
For to år siden aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at øge brugerbetalingen i busser og tog ved at afskaffe
statens tilskud til lavere takster. Begrundelsen var dengang, at ordningen angiveligt ikke havde nogen virkning
på den kollektive trafiks konkurrenceevne. Det var dog en helt fordrejet udlægning af de undersøgelser, der
var lavet af ordningens effekt. Disse viste nemlig ganske klart, at tilskuddet havde givet lavere takster (set i
forhold til prisudviklingen).
Det er til fulde blevet bekræftet af udviklingen, efter at tilskuddet er forsvundet: Dyrere billetter har betydet
færre kunder og dermed mindre indtjening, der har affødt nye takststigninger. Værre er det naturligvis blevet
af skattestoppet og de stramme vækstrammer for amter og kommuner, der har betydet, at disse ikke har haft
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0015.png
mulighed for at bruge flere penge på den kollektive trafik. Alt sammen regeringens ansvar. Med Venstre ved
rattet ved du, at det bli'r til noget — når der skal skæres ned.
Nu skal den negative spiral vendes til en positiv. SF foreslår ikke alene tilskuddet genindført, men også for-
doblet, så taksterne kan sættes 20 pct. ned.
Til nr. 465
Muligheden for at indregistrere biler på gule plader afskaffes. Der er tale om en ordning, der favoriserer pri-
vatpersoner, som ikke har behov for så mange siddepladser i deres bil, og som derfor typisk ikke kan udnyttes
af børnefamilier. Desuden tilskynder ordningen til at købe store forurenende 4-hjulstrækkere til skade for mil-
jøet. SF foreslår denne skattefidus afskaffet for private. Provenu: 800 mio. kr.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0016.png
Det Radikale Venstres bemærkninger
Generelle bemærkninger
Det Radikale Venstre fører en ansvarlig økonomisk politik, hvor gælden afvikles. Derfor har Det Radikale
Venstre præsenteret et fuldt finansieret finanslovsudspil. Finansministeriet har beregnet, at det radikale finans-
lovsudspil medfører en udgiftsvækst på 0,6 procent. Dermed er Det Radikale Venstres finanslovsudspil for-
mentlig det mest ansvarlige finanslovsudspil noget oppositionsparti har begået i nyere tid.
Det Radikale Venstre tror ikke på, at regeringen er i stand til at overholde 2010-målsætningerne i praksis. Re-
geringen er med de nuværende prioriteringer ikke i stand til at nedbringe gælden til 22-23 pct. af BNP i 2010.
Vi savner klare svar på, hvordan regeringen vil skabe 50-60.000 flere arbejdspladser inden 2010, hvis de øko-
nomiske målsætninger skal overholdes. Hvis de målsætninger ikke overholdes, er der ikke noget grundlag for
de skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti har bevilget. Det Radikale Venstre har fremlagt sit eget
forslag til skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, og som kan skabe op mod 50.000 ekstra ar-
bejdspladser.
Regeringens skattestop er en forkert ide. Det er en spændetrøje, der forhindrer nytænkning i skattepolitikken.
Det Radikale Venstres forslag til skattereform vil forenkle skattesystemet, så borgerne selv kan beregne deres
egen skat. Regeringen har med finanslovsaftalen brudt sit eget skattestop. Der står på side 26 i finanslovsafta-
len: "Parterne ønsker med indførelsen af en tillægsafgift på alkoholsodavand at sende et klart signal til de un-
ge om at undgå et tidligt alkoholforbrug."
Denne afgiftsforhøjelse er i lodret modstrid med regeringens hidtidige definition af skattestoppet. Og når rege-
ringen kan bryde sit eget skattestop med den begrundelse, at der skal gøres noget ekstra for folkesundheden,
burde regeringen også have det fornødne politiske mod til at gøre op med skattestoppet og skabe op mod
50.000 ekstra arbejdspladser.
Det Radikale Venstre har fremlagt sit eget udspil til finanslov. Hvis Det Radikale Venstre havde 90 mandater,
ville vi sænke skatten på arbejde, investere mere i uddannelse og forskning samt i Danmarks internationale
indsats i forhold til bekæmpelse af global fattigdom og til miljøbistand. Det Radikale Venstre foreslår også
fuldt finansierede reformer på miljøområdet, herunder oprettelse af naturparker.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finansloven for 2004 og aftalen om flere i beskæftigel-
se (marts 2004) gjort den såkaldte ældrecheck permanent og har udvidet modtagerkredsen — selvom regerin-
gen oprindeligt sagde, at der var tale om en 1-årig udgift. Det Radikale Venstre vil gennemføre en målrettet
forbedring af de økonomiske vilkår for de svageste ældre med over 3 mia. kr. Men vi mener, at de bedst stil-
lede ældre skal være med til at finansiere forbedringer for de svagest stillede ældre. Vi vil finansiere vores
forslag gennem besparelser på flere aldersbetingede ydelser, herunder ydelser der gives til pensionister uanset
indkomstgrundlag, ved at afskaffe den såkaldte ældrecheck og ved at afskaffe den bureaukratiske ordning for
frit valg af hjemmehjælp. Forslaget indeholder ingen konkret model for udmøntning, da det kræver en stone
fordelingsmæssig analyse at sikre, at omlægningen får det rette sigte.
Regeringen fremlagde et forslag til finanslov, som var fyldt med positive pressevinkler, men som fortsatte den
kortsigtede politik. En ny forskningsfond med et tocifret milliardbeløb i kassen lyder flot. Men begejstringen
forsvinder, når sandheden er, at der kun vil være et beskedent afkast i flere år, at indbetalingerne strækkes
over mange år, og at forskerne nu skal søge hos endnu en cigarkasse. Og frem for alt: bevillingerne til forsk-
ning vil fortsat udgøre en faldende del af bruttonationalindkomsten. Det er ikke godt nok.
Flere penge til naturformål lyder flot. Men begejstringen forsvinder, når sandheden er, at der er skåret flere
milliarder forinden, og at godt halvdelen af de nye millioner kommer fra EU.
Fuld pasningsgaranti lyder flot. Men begejstringen forsvinder, når sandheden er, at de afsatte millioner slet
ikke kan dække det økonomiske behov, og at regeringen på den måde forsøger at tage æren for, at man i de
fleste kommuner allerede har indført pasningsgaranti eller er i fuld gang allerede.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0017.png
Statsministerens indbydelse til et bredt samarbejde lyder flot fra Folketingets talerstol. Men begejstringen for-
svinder, når sandheden er, at regeringen slet ikke viste vilje til reelle forhandlinger.
Det Radikale Venstre fik indflydelse på den brede politiske aftale om forskningsbevillingerne i de næste fire
år, men vi beklager, at regeringen slet ikke ønskede at diskutere mulighederne for at øge bevillingerne ud over
niveauet fra finanslovsforslaget. Det betyder, at det bliver meget vanskeligt at opfylde de fælles EU-
målsætninger på forskningsområdet, som skal styrke Europas konkurrenceevne.
Det Radikale Venstre indgik en aftale på kulturområdet, hvor det lykkedes at tilføre flere midler til radikale
mærkesager som musik og design, men vi ønsker fortsat en styrket indsats på kulturområdet. Danmark skal
leve af sin kreativitet og innovationsevne.
Regeringen sparede i sin første finanslov 1,5 mia. kr. på ulands- og miljøbistanden, overførte pengene fra ver-
dens fattigste til de danske sygehuse og sagde, at der var tale om en engangsbevilling i 2002. Denne engangs-
besparelse blev til en permanent besparelse, da regeringen valgte reelt at fastfryse ulandsbistanden på det re-
ducerede niveau i 2003. I 2005 fortsætter regeringen sin politik med at styre efter FN's bistandsmålsætning på
0,7 pct. af BNI, som Danmark snart vil nå ned på, hvis kursen fortsætter.
De mange nye temaer og initiativer på det internationale områder lyder flot, men begejstringen forsvinder, når
sandheden er, at den langsigtede bistand igen bliver beskåret. For at det ikke skal blive for pinligt, har rege-
ringen afsat et beskedent ekstra beløb til bekæmpelse af hiv/aids.
Og hvad så med de mange ekstra penge til sygehusene. 3V2 mia. kr. til at bekæmpe ventelister lyder flot, men
begejstringen forsvinder, når sandheden er, at ventetiden er forkortet med 14 dage ifølge anerkendte eksperter.
Der er fortsat problemer med, at regeringens økonomiske puljer til sygehusene fungerer bureaukratisk og for-
vrider lokale muligheder for prioritering. Det samme gælder de afsatte midler til hjemmehjælp til de ældre,
hvor en stor del af puljen bliver spist op af bureaukrati.
Regeringen har valgt at udskyde selv de mest nødvendige reformer til fremtiden. Det har en pris at udskyde
væsentlige og relevante beslutninger. Jo længere man venter, jo højere bliver prisen.
Regeringens finanslovforslag var kort sagt et skuffende produkt fra en uambitiøs regering, der tydeligvis har
dekreteret reformpause og nu blot sidder for at sidde. Det var overordentlig småt med de fremadrettede for-
slag.
Det Radikale Venstre stiller derfor - i hovedtræk - følgende ændringsforslag til finansloven:
Danmarks bistand til de fattigste lande i verden skal forøges med henblik på, at udviklingsbistanden svarer til
1 pct. af BNI. Det Radikale Venstre afsætter i 2004 ekstra 1 mia. kr. for at indlede en gradvis genopbygning.
Regeringen har begået forligsbrud og har helt uden reel dialog afskaffet MIFRESTA-rammen. Det Radikale
Venstre foreslår derfor, at der etableres en ny ramme med Danmarks bidrag til at finansiere globale initiativer
vedr. sundhed, miljø, fred og stabilitet samt demokratifremme. "Den Globale Ramme" skal opgøres separat
fra udviklingsbistanden. Der afsættes 500 mio. kr. i 2005 og rammen skal gradvist opbygges til at udgøre Y2
pct. af BNI.
Det Radikale Venstre afsætter ekstra midler til forskning og de videregående uddannelser, fordi der er behov
for et yderligere løft, hvis Danmark skal opfylde den fælles EU-målsætning om et forskningsniveau svarende
til 3 pct. af BNP i 2015. Vi afsætter midler til efteruddannelse af lærere for at forbedre grundlaget for folke-
skolens undervisning, til at genindføre kommunernes forpligtelse til at tilbyde en kvalificeret modersmålsun-
dervisning for tosprogede børn og til at mindske brugerbetalingen på folkeoplysning og voksenuddannelse.
Der er et stort behov for at efteruddanne de borgere i Danmark, der har den korteste uddannelse.
En række støtteordninger for erhvervslivet og landbruget bliver beskåret for at finansiere lavere personskatter
og større satsning på forskning og uddannelse.
Det Radikale Venstre har desuden en række konkrete ændringsforslag med henblik på at styrke folkesundhe-
den, forbedre indsatsen mod farlige kemikalier, styrke trafiksikkerheden og forbedre grundlaget for et mange-
sidigt kulturliv.
Det Radikale Venstre ønsker ikke, at statens engangsindtægter fra salg af statslige aktiver skal anvendes til at
finansiere en ny forskningsfond. Vi vil gennem vores ændringsforslag prioritere engangsindtægter til at ned-
bringe statens gæld.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0018.png
Bemærkninger
Til nr. 561
Det Radikale Venstre ønsker at genoprette Danmarks engagement i verden. Derfor foreslås udviklingsbistan-
den øget med 1 mia. kr. Det Radikale Venstre ønsker over de kommende år en fortsat genopretning, så bistan-
den atter udgør 1 pct. af BNI.
Til nr. 562
Det Radikale Venstre ønsker at genoprette Danmarks engagement i verden. Derfor foreslås afsat 500 mio. kr.
til en global ramme som erstatning for den nedlagte MIFRESTA-ramme. Det Radikale Venstre ønsker over de
kommende år gradvist at opbygge Den Globale Ramme med den målsætning, at rammen på sigt skal udgøre
0,5 pct. af BNI. Rammen skal anvendes til at finansiere globale initiativer vedr. sundhed, miljø, fred og stabi-
litet samt demokratifremme. Rammen skal opgøres separat fra ulandsbistanden.
Til nr. 563
Det Radikale Venstre mener, at støtten til erhvervslivet skal begrænses. Til gengæld skal der arbejdes for bed-
re rammevilkår i form af lavere personskatter, veluddannet arbejdskraft m.v.
Til nr. 564
Politiet skal forøge sin produktivitet med 2 pct. årligt i lighed med andre dele af den statslige sektor. Samtidig
indarbejdes besparelser på Justitsministeriets område, da færre politi- og retskredse vil medføre rationalise-
ringsgevinster.
Til nr. 565
Det afsættes ekstra midler til særlige retspolitiske initiativer, herunder kortere sagsbehandlingstid ved domsto-
lene, forbedring af ordningen med konfliktråd m.m.
Til nr. 566
Det er en del af regeringens politik, at politiet skal oplyse bilisterne om, hvor der vil blive foretaget fartkon-
trol. Politiets informationsindsats skal ophøre, hvorefter der kan forventes flere bødeindtægter. Lov er lov, og
lov skal holdes.
Til nr. 567
Der skal gennemføres besparelser på en række bureaukratiske tiltag, herunder det særlige tilskud til kommu-
nernes udarbejdelse af skriftlige kvalitetsstandarder. Opgaven er en almindelig kommunal driftsopgave og bør
løses inden for kommunernes almindelige budgetter. Derudover afskaffes tilskud til pædagogiske læreplaner
m.v.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0019.png
Til nr. 568
Landsbyggefonden skal i 3 år bidrage ekstraordinært til at medfinansiere ydelsesstøtte til almennyttigt bolig-
byggeri. Samtidig reduceres statens udgifter tilsvarende, hvorved der skabes grundlag for en offentlig bespa-
relse.
Til nr. 569
Det Radikale Venstre ønsker at reducere risikoen for negativ social arv. Derfor foreslås iværksat et landsdæk-
kende tværfagligt forebyggelsesprogram for gravide og nye mødre, som tilhører særlige risikogrupper. Der-
med forbedres mulighederne for, at deres børn får en bedre start på livet og ikke skal starte med dårlige odds
p.g.a. alkoholskader, lav fødselsvægt eller tidlige omsorgssvigt.
Til nr. 570
Der afsættes 3,3 mia. kr. til at gennemføre varige forbedringer for de økonomisk dårligst stillede folkepensio-
nister. Samtidig afskaffes den såkaldte ældrecheck.
Til nr. 571
Det Radikale Venstre ønsker at give personer, som er udskrevet fra sygehusbehandling, mulighed for i en pe-
riode at købe medicin via sygehusene. Dermed realiseres besparelser på udgifter til medicintilskud.
Til nr. 572
Det Radikale Venstre ønsker en forbedret sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Derfor afsættes ekstra
midler til tilskud til konsultation hos diætister.
Til nr. 573
Det Radikale Venstre ønsker, at alle skolebørn skal have mulighed for at købe et billigt og sundt måltid til
frokost i deres skole. Der afsættes midler til rådgivning og vejledning af kommuner om etablering af kanti-
ne/frokosttilbud m.v..
Til nr. 574
Det Radikale Venstre ønsker at styrke amternes kapacitet til rehabilitering af traumatiserede flygtninge, der
lider af eftervirkninger efter tortur og andre rædselsoplevelser. Dermed sikres et bedre grundlag for flygtnin-
ges integration, da traumatiserede ikke umiddelbart kan deltage på arbejdsmarkedet.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0020.png
Til nr. 575
Det Radikale Venstre mener ikke, at der er behov for statsligt tilskud til en generel ordning med gratis influ-
enzavaccination for alle pensionister.
Til nr. 576
Det Radikale Venstre ønsker at reducere regeringens aktivitetsafhængige pulje til planlagte operationer. Der er
behov for flere ressourcer på andre områder i sundhedsvæsenet.
Til nr. 577
Det Radikale Venstre ønsker bedre behandlingsmuligheder for mennesker med sindslidelser. Specielt er der
behov for en ekstra indsats for at styrke det retspsykiatriske område.
Til nr. 578
Det Radikale Venstre ønsker et enstrenget skatteligningssystem i Danmark, hvor staten påtager sig ansvaret
for opgaven. Vi mener, at der i løbet af få år kan realiseres en effektiviseringsgevinst på op til 1 mia. kr. årligt.
Allerede i 2005 mener vi, at et enstrenget system kan give en besparelse på 300 mio. kr. Det Radikale Venstre
vil øremærke besparelserne til en styrkelse af grundforskningsbevillingerne.
Til nr. 579
Det Radikale Venstre ønsker, at den enkelte får større ansvar for egen opsparing i ATP-ordningen. Lønmodta-
gere, selvstændige og dagpengemodtagere finansierer selv deres ATP-opsparing uden statstilskud. Det samme
bør gælde personer, der frivilligt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet via efterløns- og delpensionsord-
ningerne. Personer, der modtager uddannelsesgodtgørelse, bør som andre ledige have deres ATP-opsparing
finansieret ved en tredeling mellem egenbetaling, a-kassebetaling og arbejdsgiverbetaling. I dag finansierer
staten totredjedele af denne gruppes ATP-opsparing.
Til nr. 580
Det Radikale Venstre ønsker at bekæmpe tvangsægteskaber gennem en målrettet indsats, i stedet for at skyde
med spredehagl med uproportionelle indgreb i borgernes ret til et familieliv. Vi vil afsætte midler til, at Dan-
marks repræsentationer i udvalgte lande har kvalificeret personale til at gennemføre samtaler med udlændinge,
som ansøger om familiesammenføring i Danmark.
Til nr. 581
Det Radikale Venstre ønsker større retssikkerhed på familiesammenføringsområdet. Vi ønsker derfor at få
etableret et uafhængigt klagenævn på området, hvorefter klager over Udlændingestyrelsens afgørelser kan
ankes til dette nævn og ikke afgøres af Integrationsministeriet. Der er desuden behov for en yderligere indsats
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0021.png
for initiativer, der kan fremme ligestilling og bekæmpe diskrimination i forhold til etniske minoriteter i Dan-
mark.
Til nr. 582
Det Radikale Venstre ønsker den særligt lave starthjælp afskaffet, hvorefter nye flygtninge m.v. igen kan
modtage introduktionsydelse svarende til niveauet for kontanthjælp før lovændringen pr. 1. juli 2002. Den
lave starthjælp er umulig at leve for i Danmark og gør det vanskeligt for nyankomne flygtninge at have over-
skud til at koncentrere sig om integration. Danmark skal naturligvis overholde de internationale konventioner
i forhold til retten til familieliv m.v. En mere lempelig administration vil formentlig medføre flere tilladelser
til familiesammenføring og dermed højere udgifter til integration, herunder danskundervisning m.m.
Til nr. 583
Det Radikale Venstre ønsker at styrke grundforskningen. For at opfylde den fælles EU-målsætning om mere
forskning (3 pct. af BNI i 2015) afsættes ekstra 600 mio. kr. til fri grundforskning på universiteterne.
Til nr. 584
Det Radikale Venstre ønsker at styrke sektorforskningen. For at opfylde den fælles EU-målsætning om mere
forskning (3 pct. af BNI i 2015) afsættes ekstra 150 mio. kr. Midlerne skal bl.a. prioriteres til en styrket forsk-
nings- og udviklingsindsats vedr. bioteknologi, miljøfremmede stoffer, vedvarende energi, etniske minorite-
ters sundhed m.v.
Til nr. 585
Det Radikale Venstre ønsker at undersøge mulighederne for, at det offentlige på sigt kan spare udgifter til
softwarelicenser. Derfor afsættes midler til at gennemføre initiativer vedr. åbne standarder for software. Initia-
tiverne finansieres ved omprioritering på konti relateret til andre digitale initiativer.
Til nr. 586
Det Radikale Venstre ønsker fri og uafhængig forskning gennem frie universiteter, der selv vælger sin styre-
form. På den baggrund afvises den af regeringen dikterede bestyrelsesmodel, som koster 60 mio. kr.
Til nr. 587
Det Radikale Venstre ønsker at prioritere forskning og uddannelse. Derfor gennemføres besparelser på for-
skellige tilskud, herunder tilskud til private organisationers ungdomsudveksling.
Til nr. 588
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0022.png
Det Radikale Venstre ønsker en forøget indsats mht. efteruddannelse af folkeskolelærere, lavere brugerbeta-
ling på folkeoplysning og voksenuddannelse, herunder folkeuniversitetsvirksomhed og kvalificeret moders-
målsundervisning.
Til nr. 589
Der afsættes en pulje til at sikre finansiering vedr. særlige uddannelsesinitiativer, bl.a. til videreførelse af Ka-
ospilot-uddannelsen og skoleaktiviteterne på Statens Pædagogiske Forsøgscenter samt til en bedre kvalitet i
uddannelsen af tolke. Af bevillingen kan desuden overføres midler til § 19. Ministeriet for Videnskab, Tekno-
logi og Udvikling til statsstipendier til udenlandske ingeniørstuderende, jf. § 19.25.16.
Til nr. 590
Det Radikale Venstre vender sig imod flere års udhuling af taxametertilskuddet til uddannelsesinstitutionerne.
Som led i en prioriteret indsats på uddannelsesområdet afsættes 300 mio. kr. for at forhøje taxametrene. Der er
mulighed for at anvende midlerne til institutioner under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet.
Til nr. 591
Det Radikale Venstre mener, at der fortsat er behov for at styrke kunsten og kulturlivet i Danmark. Der afsæt-
tes derfor 160 mio. kr. til brug for Kunstrådet, kulturskoler, børnekonsulenter, arbejdslegater for yngre kunst-
nere samt iværksættelse af en teaterreform.
Til nr. 592
Der foreslås besparelser på forskellige erhvervsstøtteordninger. Det Radikale Venstre ønsker at reducere be-
villingen til Institut for Miljøvurdering til dens oprindelige niveau, derfor gennemføres en besparelse på 5
mio. kr.
Til nr. 593
Det Radikale Venstre ønsker at styrke miljøindsatsen. Det gælder risikovurdering af farlige kemikalier, bedre
vandkvalitet og vandforsyning, forbedring af naturplejen, mere skovrejsning m.v.
Til nr. 594
Det Radikale Venstre ønsker at etablere en investeringspulje, så staten kan medfinansiere køb af arealer til
naturparker sammen med interesserede private, kommuner og amter. Formålet er at opnå bedre naturbeskyt-
s til
telse gennem oprettelse af naturparker. Arealer udlagt til naturformål og ekstensivt landbrug skal fordoble
30 pct. af Danmarks samlede areal senest i 2025.
Til nr. 595
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0023.png
Det Radikale Venstre ønsker en besparelse på erhvervsstøtte i Fødevareministeriet, som primært skal udmøn-
tes på konti vedr. konsulentordninger og etablering af læhegn.
Til nr. 596
Det Radikale Venstre er principielt modstandere af, at landbrugets såkaldte produktionsfonde skal finansieres
af afgiftsprovenuet fra pesticidafgifter, hvorefter erhvervene selv fordeler midler til forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter. Det Radikale Venstre ønsker i stedet at opprioritere den frie og uafhængige forskning.
Til nr. 597
Det Radikale Venstre ønsker et øget adoptionstilskud for at mindske den økonomiske byrde for personer, der
ønsker at adoptere.
Til nr. 598
Det Radikale Venstre ønsker en styrket indsats for trafiksikkerheden og for mindre støjbelastning. Der afsæt-
tes ekstra midler bl.a. til målrettet indsats mod de mange "sorte pletter" på vejnettet, hvor der desværre er
mange trafikofre, og for at mindske støjbelastningen særligt i boligområder.
Til nr. 599
De afsatte midler til regeringens forslag om børnepasningsgaranti og udisponerede anlægsformål på statens
reserver prioriteres til andre initiativer.
Til nr. 600
Det Radikale Venstre er uenig i regeringens klimastrategi og ønsker derfor ikke at afsætte midler til køb af
"varm luft" i form af udledningskvoter for at løse Danmarks forpligtelser i forhold til at mindske CO2-udslip.
Til nr. 601
Det Radikale Venstre ønsker at finansiere forbedringer for de økonomisk dårligst stillede pensionister, bl.a.
ved at beskære særlige aldersbetingede ydelser samt ved at fjerne tilskuddet til kommunerne til frit valg vedr.
hj emmehjælp.
Til nr. 602
Det Radikale Venstre ønsker at afskaffe tilskuddet til pasning af egne børn. Selv om ordningen ikke er blevet
den succes, som regeringen håbede, forventes der et merprovenu på 200 mio. kr.
Til nr. 603
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0024.png
Det Radikale Venstre ønsker at effektivisere indsatsen for at inddrive gyldige fordringer på ikke-betalt skat.
5 mia.
En større del af retskraftige udgiftsførte fordringer kan inddrives. I øjeblikket er der udeståender for ca.
kr., og blot en beskeden merinddrivelse vil opfylde provenuskønnet på 100 mio. kr.
Til nr. 604
Ved at koordinere statens indkøb af IT og telefoni kan der realiseres en besparelse på mindst 100 mio. kr. i
2005.
Til nr. 605
Gennem afrunding af skattebetalinger skabes en merindtægt på 75 mio. kr.
Til nr. 606
Det Radikale Venstre ønsker, at børnefamilieydelsen følger udviklingen i indkomsten og ikke kun prisudvik-
lingen, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog med finansloven for 2004.
Til nr. 607
Det Radikale Venstre ønsker at ophæve skatteelementerne i regeringens såkaldte erhvervspakke, der er en del
af finansloven for 2002. Dermed opstår en engangsindtægt på godt 2 mia. kr., der skal anvendes til at nedbrin-
ge den statslige gæld (1,5 mia. kr.) samt til naturformål (0,5 mia. kr.). Det Radikale Venstre kan ikke teknisk
set stille ændringsforslag om, at regeringens Høj teknologi fond ikke skal finansieres gennem salg af statslige
aktiver. Det Radikale Venstre ønsker, at de 3 mia. kr., som regeringen og Dansk Folkeparti har øremærket til
Højteknologifonden, skal anvendes til at nedbringe gælden. Samlet set ønsker Det Radikale Venstre således at
nedbringe gælden med mindst 4,5 mia. kr. mere end regeringen og Dansk Folkeparti.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0025.png
Socialdemokratiets bemærkninger
Til nr. 608
Det er afgørende for Socialdemokraterne, at Danmark kommer tilbage på sporet, så bistanden
gradvist genoprettes til 1 pct. af BNI til de fattigste lande og befolkninger i verden. Derfor afsættes
1 mia. kr. til at løfte rammen til ulandsbistand. Af disse afsættes 300 mio. kr. til en målrettet og
fokuseret indsats til bekæmpelse af HIV/AIDS samt 200 mio. kr. til konfliktforebyggelse i
ulandene.
Efter den kolde krig har der været en opblussen af interne væbnede konflikter i en række stater.
Disse konflikter har enorme — og vel at mærke grænseoverskridende — omkostninger. Udover død
og ødelæggelse medfører borgerkrige, at antallet af mennesker, der lever i absolut fattigdom,
forøges med 30 pct.
Borgerkrige giver ligeledes anledning til grænseoverskridende kriminalitet med globale
konsekvenser. 95 pct. af den globale produktion af hård narkotika foregår i lande, der hærges af
borgerkrige. Samtidig er det dokumenteret, at konfliktforebyggelse nytter. Derfor foreslår
Socialdemokratiet at styrke konfliktforebyggelsesrammen med 50 mio. kr. til FN's fredsbevarende
operationer og 150 mio. kr. til generelt styrkede indsatser på området.
Når det gælder kampen mod HIV/AIDS, er det ikke mindst nødvendigt at styrke indsatsen, fordi
epidemien er blevet en selvstændig faktor i skabelsen af global ulighed. Hele 95 pct. af verdens
HIV/AIDS-smittede bor i lav- eller mellemindkomstlande. AIDS er nu den hyppigste dødsårsag i
Afrika syd for Sahara. En ud af fem voksne lever med HIV/AIDS. Samtidig er hjælpen fra verdens
rigeste lande helt utilstrækkelig.
FN's generalsekretær Kofi Annan har skarpt karakteriseret problemet: "I nogle lande virker AIDS
som et reelt masseødelæggelsesvåben over for befolkningen. Og hvad gør vi ved det? Jeg
fornemmer en vis hjerteløshed, som man ikke skulle vente at se i det 21. århundrede"1.
Danmark bør føre an i et opgør med den hjerteløshed, Kofi Annan omtaler. Derfor foreslår vi at
afsætte 100 mio. kr. til den Globale Fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose,
samt 200 mio. kr. til generelle styrkede indsatser på området.
Af den samlede u-landsramme afsættes også midler til styrkelse af kampen for faglige rettigheder.
Dårlig løn og elendige arbejdsforhold bidrager kraftigt til, at der produceres langt billigere udenfor
Danmark og Europa. Denne konkurrence på dårlige løn- og arbejdsforhold bidrager også til, at der
flyttes arbejdspladser ud af Danmark og ud af Europa. Mere frihandel er kun en fordel, hvis den
ledsages af en stærkere indsats for at sikre faglige rettigheder og bedre løn- og arbejdsforhold i
lavtlønslandene og i ulandene. Siden regeringsskiftet er der skåret markant ned i Danmarks bidrag
til den internationale arbejdsorganisation, ILO. Danmark må øge sit direkte engagement i ILO som
et bidrag til at bekæmpe de negative sider af et mere og mere globalt arbejdsmarked.
Til nr. 609
Regeringens Konkurrenceredegørelse fra 2002 viser, at der er behov en stærkere
konkurrenceindsats til fordel for danske forbrugere og udvikling af virksomhederne.
1 Politiken 29/11 2003.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0026.png
Konkurrencerådets analyser tyder på, at konkurrencen i Danmark ikke er så høj som i resten af
Europa. Forbrugerpriserne, renset for afgifter, er fortsat højere i Danmark end i andre lande.
Konkurrencestyrelsen slår fast, at intet tyder på, at kvaliteten af danske fødevarer, forbrugsartikler,
langvarige forbrugsgoder eller tjenesteydelser er højere end i vores nabolande, og at det skulle
kunne forklare det højere danske prisniveau. Socialdemokratiet vil øge bevillingen til
Konkurrencestyrelsen med 13 mio. kr., bl.a. for at få afdækket konkurrencen på fødevareområdet.
Revisionen af konkurrenceloven forstærker behovet for en styrkelse af konkurrencemyndighederne,
så lovens intentioner kan realiseres.
Til nr. 610
Regeringens konsekvente nedprioritering af regional- og turismepolitikken har ført til forringede
vilkår for regioner, der ikke fungerer i tæt fysisk samspil med København og Århus.
Socialdemokraterne mener, at hele Danmark skal have udbytte af mulighederne i videnssamfundet.
Den kommende reform af den kommunale struktur bør indeholde hensynet til en hensigtsmæssig
udvikling i den regionale erhvervspolitik. Med større regioner og kommuner bliver der mulighed for
at samtænke den regionale erhvervspolitik og effektivisere den regionale erhvervsservice, som
mange virksomheder har stor glæde af. Det er vigtigt, at fremtidens regionale niveau bliver i stand
til at bidrage til en bred erhvervsudvikling i samarbejde med regionens kommuner.
Det er paradoksalt, at jo mere globaliseret verden bliver, desto større bliver behovet for et skarpt
fokus på regionale og lokale forhold. Det gælder ikke mindst for erhvervs- og
beskæftigelsespolitikken. Flere og flere af de politisk bestemte forhold, der kan styrke
erhvervslivets konkurrencemuligheder, ligger på regionalt niveau og kræver et tæt samspil mellem
mange politikområder.
For Socialdemokraterne er det vigtigt, at den regionale erhvervspolitik tænkes bredt, så elementer
som arbejdsmarkedspolitikken, infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation står centralt. Her
skal stat, regioner, udkantsområder og kommuner spille sammen både om organisation og økonomi
i udviklingen af vidensvirksomheder overalt i landet.
Derfor ønsker Socialdemokraterne en prioritering af den regionale erhvervspolitik via en opfølgning
med 100 mio. kr. af erhvervsredegørelserne for Jylland/Fyn, Storstrøm/Vestsjælland og Bornholm,
ligesom vi ønsker en forstærket indsats i forhold til den regionale turismeudvikling. Til dette
afsættes yderligere 30 mio. kr.
Til nr. 611
På energiområdet startede regeringen med at fjerne stort set hele det økonomiske grundlag for en
fremadrettet forskningsindsats. Til trods for at energiforskningen, som påpeget bl.a. af de
økonomiske vismænd, er et af de mest effektive og rentable redskaber i dansk energipolitik.
Det er siden lykkedes at sikre en vis forbedring af situationen for dansk energiforskning gennem
flere aftaler med regeringen, hvor der samtidig blev skabt enighed om løsningen af andre problemer
i dansk energipolitik. Men der er stadig et massivt behov for at rette op på tilstanden og sikre
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0027.png
grundlag for fornyet fremdrift i dansk energiforskning — også for at sikre muligheden for at
tiltrække privat medfinansiering, som ellers går tabt.
Derfor afsættes 50 mio. kr. ekstra til energiforskningsprogrammet. Heraf forbeholdes 10 mio. kr. til
forskning i bedre udnyttelse af olieforekomsterne i de kalkholdige dele af den danske undergrund.
Til nr. 612
en løsning af
Dansk energipolitik blev gennem halvfemserne konsekvent rettet mod
og
de store miljøproblemer, der knytter sig til fortidens energiproduktion
dringer.
energiforbrug, vigtigst naturligvis de menneskeskabte globale klimaæn
vedvarende
Resultatet er en solstrålehistorie, der har givet global genlyd. Den
energi dækker nu næsten en tredjedel af Danmarks elforbrug. Samtidig er der
dele
skabt fornyet vækst, beskæftigelse og eksport - også i mindre begunstigede
af landet.
af
Alligevel var en af regeringens første handlinger en fuldstændig afvikling
det hidtidige program for støtte til udnyttelse af vedvarende energi og andre
har
energiøkonomiske projekter (UVE). De forbedringer, som Socialdemokratiet
gennemtvunget i forbindelse med aftaler om andre energipolitiske
e
problemstillinger, er nyttige, men desværre ikke tilstrækkelige. En stærker
udte
indsats er nødvendig, hvis vi skal høste frugterne af Danmarks fremsk
i forhold
placering - og skabe mulighed for en gentagelse af vindmølleeventyret
til andre endnu "umodne" VE-teknologier.
Yderligere fremme af vedvarende energi og energibesparelser er desuden ikke
indfri
alene perspektivrigt, men også nødvendigt, hvis Danmark på reel vis skal
sine internationale forpligtelser på klimaområdet.
mio. kr.
Derfor foreslås det at øge støtten med 50 mio. kr. til udvikling og 50
til udnyttelse af vedvarende energiformer og energiteknologier som: vind,
biomasse, solvarme, biogas, geotermi, varmepumper, brint, bølgekraft,
miljøvenlig el- og varmeproduktion, energibesparelser samt bedre og renere
udnyttelse af olie og naturgas.
Til nr. 613 og 698
Mange multinationale virksomheder har drevet virksomhed i Danmark gennem mange år uden at
betale skat her i landet. Forklaringen er, at virksomhederne har store muligheder for gennem lån og
afregningspriser at flytte overskuddet til lande med lavere skat. Derfor skal der investeres i en langt
mere effektiv ligning af de store internationale selskaber. Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes
60 mio. kr. i øget ligning. Det vil kunne give et nettoprovenu på 240 mio. kr.
Til nr. 614
Som offer for en forbrydelse har man krav på erstatning, men efter Socialdemokratiets opfattelse
også mere end det. Man har også krav på en anstændig behandling. I dag er sagsbehandlingstiden
urimeligt lang. Ofre for kriminalitet venter måneder på at få deres ansøgning om erstatning
behandlet ved Erstatningsnævnet. Vel og mærke efter at ofrene har været igennem en opslidende
retssag.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0028.png
Af to omgange har regeringen på finansloven skåret i bevillingen til Erstatningsnævnet. Regeringen
har efter lang tids debat om emnet forpligtet sig til at mindske sagsbehandlingstiden. Men også her
er der behov for et sporskifte i den førte politik. Socialdemokratiet vil have ventetiden helt væk. Er
man offer for en forbrydelse, skal man kunne få sin ansøgning om erstatning behandlet med det
samme.
Til nr. 615
Datatilsynet har i de senere år fået stadig flere opgaver bl.a. som følge af informationssamfundets
mange muligheder for registrering, informationsindsamling og samkøring af data. Dertil kommer en
række nye internationale opgaver. Behovet for at sikre borgernes retssikkerhed og privatliv vil
fremover være stigende. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at bevillingerne til Datatilsynet
genoprettes.
Til nr. 616
I mange offentlige institutioner udøver offentligt ansatte vagtvirksomhed. Det paradoksale er, at de
ikke er omfattet af de uddannelseskrav, der er pålagt private vagter. Arbejdet og de situationer, der
skal håndteres, er de samme, og behovet for uddannelse er til stede. Socialdemokratiet foreslår
derfor, at det uddannelseskrav, der har eksisteret siden 1987 til privat ansatte vagter, udvides til at
omfatte offentligt ansatte vagtfunktionærer.
Til nr. 617
Den oprindelige forsøgsordning med konfliktråd blev iværksat i 1994 og har vist sig at være en stor
succes. Alle involverede partere har i en nylig evaluering udtrykt tilfredshed med forsøgene og
deres deltagelse heri.
Ofrene har især givet udtryk for det positive i at få mulighed for at udtrykke egen oplevelse af den
forbrydelse, de har været udsat for. Bearbejdelsen af angst og vrede har givet en større tryghed i
hverdagen. Det samme gælder muligheden for at modtage en undskyldning og oplevelsen af at se
gerningsmanden forstå offerets situation.
Socialdemokratiet foreslår derfor, at konfliktrådsordningen gøres permanent og landsdækkende,
således at ofre for forbrydelser — uanset bopæl — får mulighed for at benytte sig af konfliktrådene.
Til nr. 618
Socialdemokratiet er konsekvent over for kriminaliteten - og dens årsager. Kriminalitet skal
forebygges. Det kræver en tidlig og sammenhængende indsats. I 1990'erne lykkedes det. Store dele
af kriminaliteten faldt. SR-regeringen fik fat om årsagerne til kriminaliteten takket være et
finmasket net af sammenhængende aktiviteter på uddannelses-, arbejdsmarkeds- og boligområdet.
Det er derfor også med bekymring for kriminalitetsudviklingen, at Socialdemokratiet betragter
regeringens manglende vilje til at iværksætte tiltag, der kan forebygge kriminalitet.
Socialdemokratiet foreslår, at sagsbehandlingstiden for sager om kriminalitet begået af unge mellem
15 og 17 år reduceres væsentligt. I dag er sagsbehandlingstiderne hos politi, domstole,
Kriminalforsorg og kommunale sociale myndigheder for lange. Det strider mod basale
samfundsinteresser, og hensynet til den enkelte unge, at kriminelle unge, inden de modtager dom
for allerede begået kriminalitet, ofte har begået ny og omfattende kriminalitet. Derfor foreslår
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0029.png
Socialdemokratiet en såkaldt "30-20-10-dages-model" for myndighedernes behandling af sager
vedrørende 15-17-årige kriminelle.
Politiet skal have 30 dage til at bringe sagen for domstolene, som har maksimalt 20 dage til at afsige
dom. De sociale myndigheder skal inden 20 dage følge op på den foreløbige handlingsplan, som de
i dag skal udarbejde senest 7 dage efter, at den unge kriminelle er identificeret af politiet.
Kriminalforsorgen får 10 dage til at iværksætte afsoning eller samfundstjeneste. Og de sociale
myndigheder får 10 dage til at få placeret den kriminelle unge på eksempelvis en sikret institution.
I forlængelse heraf ønsker Socialdemokratiet at forstærke indsatsen over for de mest kriminelle
unge. Enkelte af de meget kriminelle unge kan ikke rummes i den såkaldte Ungdomssanktion.
Derfor foreslår Socialdemokratiet, at ungeafdelingen på Ringe Statsfængsel udbygges med otte nye
pladser.
SSP-samarbejdet virker, hvis det prioriteres. Desværre prioriterer alle kommuner ikke samarbejdet
lige højt. Ikke alle steder har politi, skole og sociale myndigheder forstået, at jo tættere de
samarbejder, jo bedre bliver resultaterne. Socialdemokratiet foreslår derfor, at kommunerne
forpligtes til at etablere et kontinuerligt SSP-samarbejde.
Et tættere samarbejde mellem politi og politikredsens kommunale sociale myndigheder vil kunne
forstærke den lokale kriminalpræventive indsats. Socialdemokratiet foreslår derfor, at der i hver
politikreds ansættes en tværkommunal medarbejder fra politikredsens kommunale
socialforvaltninger. Målet er at sikre en tidligere og mere effektiv forebyggelse af
ungdomskriminalitet og en hurtigere og mere præcis reaktion over for unge på vej ud i problemer.
Socialdemokratiet foreslår et nyt partnerskab til sikringen af mere trygge og levende lokalsamfund.
Partnerskabet skal udgøres af stat, kommuner, Landsbyggefonden og boligselskaber. Målet er at
etablere "Projekt trygt og levende lokalsamfund", hvor der i fællesskab bygges flere boliger, sikres
mere byfornyelse af den allerede eksisterende boligmasse og etableres beboerrådgivere i landets
hårdest belastede boligområder.
Belastede boligområder skal sikres et loft. Effekterne af 1990'ernes kvarterløft af de mest belastede
boligområder har været gode. Boligområderne har fået nyt liv, og trygheden er steget. Men meget
mere kan gøres, og en hel del flere boligområder trænger til et boligsocialt løft. En indsats som efter
Socialdemokratiets opfattelse bl.a. skal bæres af støtte til beboerrådgivere og netværksarbejdere i de
mest udsatte boligområder.
Til nr. 619
Succeskriteriet for en velfungerende Kriminalforsorg er færre gengangere i vore fængsler.
Behandlingen af de indsatte skal forbedres, så de får bedre muligheder for en kriminalitetsfri
tilværelse efter endt afsoning. De nye muligheder for tidligere prøveløsladelse aktualiserer dette
behov. Socialdemokratiet mener, at alle indsatte skal starte afsoningen på en visitationsafdeling,
hvor der som udgangspunkt skal udarbejdes en individuel handlingsplan for hver indsattes afsoning.
Målet hermed er større præcision i den samlede behandlingsindsats.
En meget stor del af de indsatte har, udover kriminalitet, også omfattende problemer med alkohol-
og narkomisbrug. En mere succesfuld behandlingsindsats fordrer derfor en styrket alkohol- og
narkomisbrugs behandling. Samtidig er det Socialdemokratiets opfattelse, at indsattes muligheder
for at modtage undervisning under afsoning skal forbedres. Antallet af undervisningstilbud skal
derfor udvides, så der sikres reelle muligheder for bl.a. at færdiggøre grundskolen og forberede sig
til en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
For at forhindre indsattes tilbagefald til kriminalitet skal der sikres et bedre udslusningsforløb fra
vore fængsler. Kriminalforsorgen i Frihed spiller her en vigtig rolle som tilsynsførende, som
kontaktperson og vejleder for et nyt og kriminalitetsfrit liv for tidligere indsatte. Men ressourcerne
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0030.png
til arbejdet i Kriminalforsorgen i Frihed er for få. Socialdemokratiet mener derfor, at
Kriminalforsorgen i Frihed skal styrkes. Arbejdet her er afgørende for endelig succes med
Kriminalforsorgens samlede arbejde for færre gengangere i vore fængsler — og dermed færre ofre
for ny kriminalitet.
Til nr. 620
Regeringen har skabt kaos i Kriminalforsorgen. Antallet af dømte kriminelle på fri fod, som venter
på afsoning, er eksploderet. Mere end 5.000 dømte kriminelle venter på afsoning. Aldrig har så
mange dømte kriminelle ventet så længe på afsoning. I gennemsnit venter de dømte kriminelle i ni
måneder på at afsone deres straf.
Samtidig er antallet af tilfælde af vold, trusler og overfald mod ansatte i Kriminalforsorgen steget
dramatisk. Og risikoen for førtidspensionering i en meget tidlig alder er mange gange større end for
gennemsnittet af lønmodtagere.
Socialdemokratiet har støttet regeringens skærpelser af straffeloven. Derfor er straffen for vold,
voldtægt, narko- og organiseret kriminalitet nu skærpet med meget brede flertal i Folketinget. Men
Socialdemokratiet har hver gang advaret mod det kaos, regeringen nu har kastet Kriminalforsorgen
udi.
Regeringen har mistet kontrollen med udviklingen i Kriminalforsorgen. Kontrollen skal
genetableres. En væsentlig forudsætning er, at overbelægningen reduceres. Derfor mener
Socialdemokratiet, at der skal etableres 250 nye pladser i Kriminalforsorgen.
Til nr. 621
Vi ved, at daginstitutioner spiller en afgørende rolle i bruddet med den negative sociale arv. Vi ved,
at nogle institutioner har flere og større udfordringer på dette område end andre, og vi ved, at det
ofte er de samme daginstitutioner, som har størst personalegennemstrømning, de dårligste faciliteter
og flest ufaglærte. Derfor ønsker vi at målrette 500 mio. kr. mere årligt til dagtilbudsområdet.
Midlerne skal målrettes de institutioner, som har flest udfordringer, hvilket kan gøres ud fra samme
principper som puljer til kvarterløft, skoleløft og lignende. Vi ønsker at giver realistiske muligheder
for at løse den opgave, alle taler om.
Til nr. 622
De seneste års enorme nedskæringer af byfornyelsen er på alle måder urimelige. Der skal fortsat
løftes massive opgaver. Mange mennesker er henvist til en bolig uden tidssvarende installationer
som toilet og bad. Samtidig er der ledige bygningshåndværkere.
Der skal afsættes nye midler til kvarterløft. Erfaringerne med de hidtil gennemførte
kvarterløftsprojekter har vist, at man med en samlet plan for et boligområde er i stand til at vende en
meget negativ udvikling.
Fremtidens bystruktur bør være bæredygtig — såvel socialt, økonomisk og miljømæssigt — og
dermed en for mennesker sund, oplevelsesrig og meget lidt miljøbelastende bystruktur. Derfor
afsættes 3 mio. kr. af de samlede midler til byfornyelse og kvarterløft til videreudvikling af vore
bygninger og byer hen imod bæredygtighed.
Til nr. 623
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0031.png
Regeringens handlingsplan for mennesker med handicap har været skuffende. Derfor er det
nødvendigt med en klar plan for udbygning af indsatsen for mere ligeværd og tilgængelighed for
mennesker med handicap. Socialdemokraterne vil fremlægge en flerårig handicapplan i 2004 med
klare mål og økonomi.
Til nr. 624
Daginstitutionerne gør det naturligvis ikke alene. Derfor skal der tilføres 90 mio. kr. til støtte for
sårbare børn og udsatte familier til fx sundhedsplejersker, familiebehandling osv., jf.
Socialdemokraternes udspil til bruddet med den negative sociale arv "Gi' alle børn en chance".
Til nr. 625
Socialdemokratiet kæmper for, at der skal være mere omsorg i hjemmeplejen med et fokus på
udvikling, helbred og forebyggelse.
Hidtil har regeringen alene været optaget af, at kommunerne etablerede mere eller mindre
bureaukratiske fritvalgsordninger i ældreplejen. Regeringen har afsat 500 mio. kr. til etableringen af
disse fritvalgsordninger. Samtidig må det konstateres, at mange kommuner har sparet ganske
betydeligt på hjemmehjælpsudgifterne. Således er udgifterne til hjemmehjælp siden
regeringsskriftet kun steget med 135 mio. kr., selvom der er blevet flere ældre.
Socialdemokratiet foreslår, at der her og nu afsættes yderligere 200 mio.kr. til målrettet at forbedre
hj emmehjælpen.
Ældres økonomi har igennem de seneste år været meget diskuteret. En folkepensionist uden egen
opsparing har en ganske beskeden levefod. Regeringen har indført en ældrecheck — og har senest i
foråret 2004 udvidet antallet af modtagere. Socialdemokratiet er enig i, at de dårligst stillede
folkepensionister har brug for en økonomisk håndsrækning — men vi foretrækker, at ældrechecken
indbygges som en del af det almindelige offentlige pensionssystem. Det vil have den fordel, at
førtidspensionister også vil blive berettiget til forbedringen. Socialdemokratiet har foreslået, at der i
forbindelse med en skattereform sikres finansiering til at løfte den indkomstafhængige del af
pensionen — pensionstillægget — svarende til ældrecheckens størrelse.
Til nr. 626
Der skal skabes mere helhed i indsatsen i forhold til de udsatte gruppers forskellige
problemstillinger. Det er nødvendigt at have øje for, at målet om et selvforsørgende arbejde for
nogle mennesker på kort sigt ikke er realistisk. Derfor skal vi have en mere helhedsorienteret og
målrettet aktiverings- og behandlingsindsats, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes
individuelle situation. Derudover handler det også om at forbedre behandlingstilbuddene, bl.a. når
det drejer sig om at have garanti for at kunne få behandling for sit misbrug, også når dette er
alkohol, og når man er under 18 år.
Til nr. 627
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0032.png
Der afsættes en ramme på 40 mio. kr. til det boligsociale arbejde, heraf 25 mio. kr. til belastede
boligområder. Indsatsen skal blandt andet rettes mod de lidt større børn og unge med en styrket
koordinering af indsatsen og tilbuddene fra fritidshjem, klubberne, skolen, idrætstilbuddene og den
øvrige boligsociale indsats.
I mange by- og boligområder er de lokale, sociale netværk alt for svage. Mennesker er ensomme.
Det gælder fx psykisk syge, handicappede og ældre, der kan have brug for mere social kontakt og
en hjælpende hånd. Socialdemokratiet foreslår afsat en 10 mio. kr.-pulje, som frivillige
organisationer, kommuner og boligselskaber kan søge til en social indsats.
Der er ikke en egentlig registrering af handicapegnede boliger i de enkelte almene boligselskaber.
Derved begrænses mennesker med handicap i valgmulighederne på boligmarkedet, og boligmassen
udnyttes ikke optimalt set i forhold til de handicappede. Derfor skal der iværksættes en registrering
af handicapegnede boliger i den almene sektor. Der afsættes 5 mio. kr. hertil.
Til nr. 628
Usunde levevaner er hvert år årsag til, at adskillige danskere bliver overvægtige og udvikler
alvorlige sygdomme. Usund levevis har ikke blot store omkostninger for den enkelte. Det er
desuden dyrt for samfundet at behandle de sygdomme, der ofte følger i kølvandet.
Det er særligt alarmerende, at Danmark i disse år oplever et stigende antal børn og unge med svære
overvægtsproblemer. Eksperter vurderer, at problemerne er firedoblet siden 1970'erne. De frygter,
at hvis ikke der sættes ind overfor overvægt blandt børn og unge, risikerer Danmark at opleve en
veritabel epidemi. Det har været tilfældet i USA, hvor 25 pct. af alle børn i dag er overvægtige.
Socialdemokraterne vil vende den ulykkelige udvikling. Vi vil forebygge overvægt så tidligt som
muligt i børns og unges tilværelse, så færre danskere vokser op med fedmerelaterede sygdomme. Vi
vil sætte skub i udviklingen af sundhedshuse i kommunerne, så den forebyggende indsats kan
målrettes lokalt. Og så vil vi forske i nye og alternative behandlings- og forebyggelsesmetoder.
Samlet set vil vi investere 175 mio. kr. i forebyggelse, som bl.a. skal gå til følgende initiativer:
•
Gennemførelse af en national handlingsplan til bekæmpelse af fedme. Der skal bl.a. gives
sygesikringstilskud til overvægtige børn og unge mellem 0-18 år, der søger diætbehandling hos
autoriserede kliniske diætister.
Hjælp til kommuner, der vil oprette lokale sundhedshuse, for at skabe en målrettet, koordineret
og fleksibel forebyggelsesindsats tæt på borgeren.
Økonomisk saltvandsindsprøjtning til Videnscenter for Alternativ Behandling, så vi kan opnå
bedre viden om virkningen af forskellige alternative behandlingsformer og fa klarlagt, hvordan
samarbejdet mellem den almindelige og alternative sundhedsindsats kan styrkes.
Bedre ældretandpleje. Ældre mennesker oplever ofte, at sundhedsvæsenet ikke kan
imødekomme deres behov. De har ofte problemer med tænderne og får ikke de nødvendige
tilbud om hjælp til bedre tandpleje. Ældre Sagen har i foråret 2004 offentliggjort en
undersøgelse, der dokumenterer, at bedre tandpleje er blandt de sundhedstilbud, som ældre
prioriterer allerhøjest.
•
•
•
Til nr. 629
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0033.png
Alt for mange patienter bliver syge på grund af infektioner under behandling på sygehuse. Det kan i
værste fald få fatale konsekvenser for patienterne, og det koster samfundet dyrt. Socialdemokraterne
vil forbedre hygiejnen på landets sygehuse. Med en national hygiejneplan sættes der samtidig fokus
på rengøringen og sundhedspersonalets rutiner.
Til nr. 630
Som beskrevet i Socialdemokratiets syvpunktsplan vil vi gøre en særlig indsats for de ældre
patienter på sygehusene. I lighed med SR-regeringens succesfulde handlingsplaner på psykiatri-,
hjerte- og kræftområdet vil vi investere 200 mio. kr. i en handlingsplan for ældre med medicinske
lidelser som fx gigt, demens eller lungesygdomme.
Til
nr.
631
VK-regeringen har i to omgange nedsat landbrugets jordbeskatning. Socialdemokratiet ser ingen
grund til at øge tilskuddene til landbruget. Den primære effekt af en kunstig lav jordbeskatning er,
at jordværdierne øges. En gevinst, der alene tilfalder den nuværende jordejer.
På en lang række markeder er konkurrencen sløret og meget svag. Det betyder højere priser og
mindre velstand. Socialdemokratiet foreslår, at patienter gives mulighed for i forbindelse med
udskrivning at købe medicin direkte af sygehuset. Det vil give et betryggende, men også effektivt
tryk på konkurrencen på medicinområdet. Det forventes, at en sådan mulighed vil medføre et
prisfald på medicin, der svarer til, at de offentlige medicinudgifter kan reduceres med mindst 300
mio. kr.
Til nr. 632, 678 og 697
Det har altid været en stor udfordring at være børnefamilie. Det vil det også være fremover. En af
de ganske afgørende forudsætninger for, at man både kan have børn og leve et aktivt liv med
uddannelse og arbejde, er, at der er gode og relativt billige pasningstilbud.
Der er fortsat 20-30 kommuner uden reel pasningsgaranti. Ventelister gør det svært for forældrene
at få sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv og fratager dem et reelt valg mellem orlov og
arbejde. Socialdemokraterne vil indføre pladsgaranti for alle børn over 6 måneder. Samtidigt skal
alle kommuner pålægges at give søskenderabat og friplads — også skolefritidsordningen og
fritidshj emmet.
Kommunernes priser på dagtilbudspladser er vokset de senere år. Et pasningstilbud i mange
kommuner kan i dag koste over 3.000 kr. om måneden. Det er mange penge for den enkelte familie
— og det gør, at det for mange forældre økonomisk set bedre kan betale sig at passe deres egne børn.
I Socialdemokratiet synes vi ikke, at det er økonomien, der skal afgøre den måde, familierne vælger
at indrette sig på. Det har aldrig været meningen, at daginstitutionsbetalingen skulle være så høj, at
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0034.png
det ikke kan betale sig at arbejde. Derfor foreslås, at der indføres et loft på forældrebetalingen på
1.000 kr. om måneden på alle dagtilbud.
Forslaget om et 1.000 kr.'s loft over daginstitutionsbetalingen koster ca. 2,7 mia. kr.
Socialdemokratiet foreslår samtidigt, at de ekstra høje børnefamilieydelser til børn under 7 år
afskaffes. Fremover skal alle modtage det samme beløb i børnefamilieydelse - svarende til ydelsen
for 7-17 årige. Dette giver et finanseringsbidrag på 1,46 mia. kr.
Dog kompenseres lavindkomstfamilier - pensionister, studerende og enlige - fuldt ud for den lavere
børnefamilieydelse via børnetilskud. Udgiften til denne kompensation skønnes til 260 mio. kr. Den
samlede nettoudgift ved Socialdemokratiet forslag skønnes derfor at være 1,5 mia. kr.
Ligeledes forslår Socialdemokratiet at afskaffe regeringens tilskud til pasning af egne børn.
Barselsorloven er forlænget — og det er langt mere væsentligt at sikre gode og billige pasningstilbud
til alle familier. Regeringen vurderer selv, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved ordningen
er 500 mio. kr.
Til nr. 633
Forandringerne på arbejdsmarkedet betyder også øget tempo, mere stress og udbrændthed.
Symptomerne ses i form af øget sygefravær, psykiske arbejdsskader og tidligere afgang fra
arbejdsmarkedet.
Socialdemokraterne vil have den gode arbejdsplads på dagsordenen. Det kræver bl.a. en mere
ambitiøs arbejdsmiljøindsats.
Til nr. 634
Socialdemokratiet foreslår, at der indføres et højere arbejdsmiljøbidrag fra virksomhederne.
Bidraget eller afgiften bør udformes som en afgift på virksomhedernes arbejdsskadepræmie.
Til nr. 635 og 639
Socialdemokratiet vil kombinere en arbejdsrettet integration med en anstændig ydelse til dem, der
ikke kan få arbejde. Introduktionsydelsen er så lav, at den modvirker integrationen. Den er ikke en
starthjælp, men en startspærre som forhindrer udlændinge og deres børn i at deltage i alt det, som
koster penge i det danske samfund.
Enlige uden børn, par uden børn og par med et barn som er på integrationsydelse lever under EU's
fattigdomsgrænse. De har ikke råd til kontingenter til idrætsklubben eller aftenskolen, ferie og andre
fornøjelser eller udgifter til forsikring, tv-licens eller telefon. Men ikke nok med det, de mangler — i
følge regeringens eget Råd for Socialt Udsatte - penge til tøj, fodtøj og sund mad, som er
nødvendigt for at opretholde helbredet.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0035.png
Det er hæmmende for integrationen, hvis vi ikke stiller krav til de familiesammenførte. De er jo
forældre til en ny generation af danskere. Samtidig er det helt uacceptabelt, at nogle kvinder bliver
isoleret i hjemmet, fordi de har svært ved at finde et arbejde, og danskundervisningen kun er et
tilbud og ikke et krav. Derfor skal familiesammenførte forpligtes til at lære dansk.
Til nr. 636
Syge børn har brug for deres forældre. Derfor foreslås, at den nuværende ret til sygedagpenge
udvides, når børn er indlagt. I dag har forældre ret til sygedagpenge, når deres barn under 14 år har
været indlagt i mere end 25 dage. Det skal for fremtiden være muligt ved indlæggelser i mere end
fem dage.
Staten bidrager til at reducere udgifterne til sygedagpenge for mindre arbejdsgivere. Regeringen har
med Lovforslag nr. 75 (2003/04) reduceret statens tilskud til mindre arbejdsgiveres sygefravær.
Socialdemokratiet foreslår, at staten ikke pålægges ansvaret for mindre arbejdsgiveres sygefravær —
og overlader det til arbejdsgiverne eventuelt at tegne private forsikringer mod sådanne udgifter. Det
forventes, at staten vil kunne få en besparelse på 135 mio. kr. ved at fjerne dette tilskud.
Til nr. 637
I disse år sker der store forandringer på arbejdsmarkedet. Virksomheder lukker, og arbejdspladser
flytter til lande, hvor lønningerne er lavere og arbejdsforholdene dårligere. For den enkelte betyder
det øget utryghed, når der ikke oprettes tilsvarende nye arbejdspladser. Den borgerlige regering har
forstærket problemerne ved at lade arbejdsløsheden vokse og ved at forsømme mulighederne for at
investere i nye arbejdspladser.
En ny arbejdsplads kræver ofte, at den enkelte efteruddannes. Mange ledige har brug for, at
arbejdsløshedsperioden bl.a. bruges til uddannelse. Regeringen har skåret kraftigt ned i
uddannelsesmulighederne for både beskæftigede og arbejdsløse.
Den hurtige omstilling af arbejdsmarkedet betyder også, at der skal kunne sættes langt mere
effektivt ind end i dag. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der indenfor arbejdsmarkedsrammen
reserveres 50 mio. kr. til en forbedret varslingsindsats ved masseafskedigelser.
Socialdemokratiet vil styrke uddannelsen af ledige med 100 mio. kr.. Samlet ønsker
Socialdemokratiet at styrke uddannelsesindsatsen i forhold til ledige med 300 mio. kr., idet vi finder
at der i dag lægges alt for stor vægt på støttet beskæftigelse. De resterende midler findes ved
omprioriteringen indenfor arbejdsmarkedsrammen.
Til nr. 638
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0036.png
Mange lever på kanten af det danske arbejdsmarked, fordi skaden er sket i form af langvarig
arbejdsløshed, sygdom, nedslidning, eller fordi de aldrig er kommet ind på arbejdsmarkedet.
Mange ældre oplever, at det er meget vanskeligt at få et nyt job, hvis man bliver afskediget.
Socialdemokratiet vil afsætte 180 mio. kr. til at styrke indsatsen for disse mennesker. Midlerne skal
bl.a. anvendes til at genindføre den succesrige servicejobordning. Ordningen giver arbejdsgivere et
tilskud, hvis de ansætter langtidsledige mennesker over 48 år i et almindeligt job.
Til nr. 640
De 16-25-årige flygtninge og indvandrere, der mangler grundlæggende færdigheder og
danskkundskaber for at begynde på en ungdoms- eller voksenuddannelse, skal sikres
undervisningstilbud. Et intensivt uddannelsesforløb kan være afgørende for, at de unge får en
fremtid på det danske arbejdsmarked.
Til nr. 641
Fremtidens asylansøgere skal have en individuel kontrakt, der sikrer 30 timers
ugentlig aktivering med arbejde og undervisning. Undervisning i dansk, engelsk,
samfundsfag og IT samt ret til arbejde og mulighed for praktikforløb giver en
meningsfuld hverdag og et godt grundlag for at kunne blive en aktiv borger. Med
lønnet arbejde følger pligten til at forsørge sig selv og sine nærmeste - og det
er en fordel for asylansøgerens selvopfattelse og for samfundet.
Til nr. 642
Udlændinge, der har mulighed for at arbejde, skal ikke ind på socialkontoret, men ud på
arbejdsmarkedet. Sådan vender vi en bistandsudgift til en skatteindtægt. Og vi får brug for alle
hænder på arbejdsmarkedet, i takt med at vi bliver færre i den erhvervsaktive alder.
Socialdemokratiet ønsker derfor at intensivere brugen af følgende redskaber til
arbej dsmarkedsintegration:
•
•
•
Isbryderordningen som er et midlertidigt løntilskud, der skal få arbejdsløse indvandrere ind på
arbejdspladsen.
Følordningen som er en alternativ vej til et arbejde, der bygger mere på mesterlære end på
boglig uddannelse.
Tovholderordningen der giver mulighed for, at en erfaren medarbejder, uden det koster
virksomheden penge, kan bruge tid og kræfter på at modtage en indvandrer på arbejdspladsen.
Udover indsatsen i forliget om "Flere i arbejde" afsættes 30 mio. kr. til at få indvandrere ud på
arbejdsmarkedet.
Til nr. 643
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0037.png
Ny lovgivning på udlændinge- og integrationsområdet skal baseres på facts — ikke de mange myter, som præger debatten. Derfor skalforskningen
intensiveres, og de gode ideer spredes — herunder en ambassadørordning som betyder, at velintegrerede indvandrere kan købesfri af deres daglige
arbejde for at yde en integrationsindsats i deres nærområde.
Til nr. 644
Socialdemokratiet ønsker at satse på videreudvikling i Danmarks regioner. Det er i regionerne, der
kan lægges strategier, og i regionerne der kan ske en konkret omstilling til en mere vidensintensiv
økonomi.
Men det kræver, at "infrastrukturen" er i orden — der skal være ubureaukratiske muligheder for at
anvende forskningsresultaterne i praksis. Derfor afsættes penge til en styrket regional indsats,
herunder vidensiværksættere, innovationsmiljøer, GTS-institutter m.v.
Samtidig afsættes en pulje til at fremme samarbejdet mellem studerende på de videregående
uddannelser og virksomhederne. Fx bør der være bedre støttemuligheder for studerende, der skriver
deres speciale/afgangsopgave i samarbejde med en virksomhed.
Endelig afsættes et beløb til at igangsætte en forbedring af datagrundlaget indenfor forskning. Der
er brug for større gennemsigtighed og ensartethed i forhold til, hvad der kommer ud af
forskningsinvesteringerne.
•
•
•
Styrket regional indsats — 50 mio. kr.
Støtte til øget samarbejde mellem studerende og arbejdsmarked - 10 mio. kr.
Datagrundlag — udredning og igangsætning - 5 mio. kr.
Viden skaber værdi - og det er ikke mindst de mange med en længerevarende
uddannelse i bagagen, der overfører viden til virksomhederne og dermed skaber
nye arbejdspladser.
Alt for mange nyuddannede må stille sig op i arbejdsløshedskøen. Regeringens indsats på området
er for langsom og bureaukratisk. Derfor foreslår Socialdemokratiet at genindføre isbryderordningen,
der midt i 1990'erne skabte arbejde til hundreder af ledige akademikere og andre. Princippet er, at
dagpengene bruges aktivt som tilskud til de små og mellemstore virksomheder, der som noget nyt
ansætter akademisk arbejdskraft.
Særligt for arbejdsløse med IT-kvalifikationer foreslås en isbryderordning, hvor deltagerne også kan
fa dokumenteret deres kompetencer.
Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. til at udvikle supplerende kurser, markedsføring m.v. af de nye
muligheder. Midlerne findes indenfor arbejdsmarkedsrammen.
Til nr. 645
Der er brug for langt flere forskere, end der uddannes. Dels fordi et stort
generationsskifte trænger sig på. Og dels fordi større forskningsinvesteringer i
både den offentlige og den private sektorforskning kræver flere dygtige
forskere.
Socialdemokratiet foreslår, at antallet af forskerstuderende fordobles over en
årrække, startende med 400 nye studerende allerede i 2005. En del heraf kan være
erhvervs-ph.d'ere. Konkret foreslås det at øge optaget på forskeruddannelserne
fra ca. 900 til ca. 1.800 om året - trappet op over 6 år og fuldt indfaset efter
8 år.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0038.png
apacitet
Flere forskere kan imidlertid ikke stå alene. Der skal være vejledningsk
der skal
m.v. på universiteterne og andre steder, hvor der uddannes forskere. Og
også være gode karrierestillinger til de nye forskere.
udlandet at
Endvidere skal det gøres lettere for forskertalenter, der rejser til
komme tilbage til Danmark, bl.a. i form af gode arbejdsvilkår, apparatur m.v.
jem"-
Socialdemokratiet foreslår derfor, at der etableres en pulje til "kom-h
stipendiater.
•
•
•
Flere forskerstuderende (ph.d.-stipendiater) — 167 mio. kr.
Flere videnskabelige stillinger (vejlederkapacitet m.v.) — 33 mio. kr.
Bedre karriereforhold, herunder "kom-hjem"-stipendiater — 25 mio. kr.
Til nr. 646
Vidensiværksættere har i dag ikke tilstrækkeligt med muligheder for at skaffe sig tålmodig og
risikovillig kapital. Særligt kan det være vanskeligt at skaffe den nødvendige kapital i
virksomhedernes opstartsfase, hvor produktet endnu ikke er færdigt.
Regeringens i& med iværksætterfonden er rigtig. Ønsket om at skabe en fond med kapital på
omkring 500 mio. kr., der skal støtte innovative iværksættere, støttes af Socialdemokraterne. Men
spørgsmålet er, om regeringens bevillinger på 25 mio. kr. om året i fire år, er nok til at skabe en
fond med tilstrækkelig gennemslagskraft. Usikkerheden forstærkes, når regeringen samtidig sparer
på sammenlignelige ordninger som fx centerkontraktordningen. Set i det lys er regeringens initiativ
ikke imponerende.
For at sikre en større adgang til kapital for nystartede virksomheder samt større adgang til
innovationer for små- og mellemstore virksomheder foreslår Socialdemokraterne at øge
bevillingerne til innovationskonsortie/centerkontraktordningen.
Til nr. 647
Regeringen har de seneste tre år kørt grønthøsteren hen over uddannelsesområdet ved hver eneste
finanslov. Selvom hele velfærdssamfundets fremtid afhænger af den indsats, der gøres på landets
uddannelsesinstitutioner, dræner man hvert år uddannelsesområdet for kræfter. Danmark har brug
for den modsatte udvikling. Vi skal have mere og bedre uddannelse. Hvis vi bare fortsætter som
hidtil, får de generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, mindre uddannelse end dem, der er
på vej ud. Samtidig bliver den globale konkurrence om de bedste arbejdspladser langt hårdere, fordi
andre lande satser massivt på uddannelse i disse år.
Derfor har vi brug for uddannelsesinstitutioner, der ikke alene fortsætter den hidtidige indsats, men
også løfter deres ansvar for at sikre et langt bedre uddannelsesniveau. Og derfor vil
Socialdemokratiet gøre fundamentalt op med regeringens nedskæringer. Vi vil afsætte 400 mio. kr. i
en pulje til udligning af regeringens grønthøsterbesparelser. Hermed får uddannelsessektoren et helt
andet fremtidsperspektiv. Man skal ikke længere planlægge med henblik på indskrænkninger og
forringelser.
Men man kan heller ikke læne sig tilbage og fortsætte som hidtil. For vi sender ikke bare flere
penge. Tilbuddet om at friholde uddannelsesområdet for løbende sparekrav vil efter et
regeringsskifte blive ledsaget af klare og forpligtende krav om forbedringer. Med nye flerårsaftaler
på hele uddannelsesområdet vil stabile rammer om den fremtidige økonomi komme til at gå hånd i
hånd med en kraftig styrkelse af indsatsen.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0039.png
•
•
•
På ungdomsuddannelserne vil man få til opgave at realisere en reel uddannelsesgaranti til alle
unge. Det store frafald på erhvervsuddannelserne skal begrænses. Og der skal gøres en bedre
opsøgende indsats i forhold den såkaldte "restgruppe", som efter folkeskolen aldrig kommer
videre i uddannelsessystemet.
På voksenuddannelserne skal man sikre, at alle danskere i praksis får ret til 12 års almen
uddannelse og til uddannelse til erhvervsuddannelsesniveau.
På de videregående uddannelser er det nødvendigt at sikre bedre kvalitet, større tilgang og
højere grad af gennemførelse.
Til nr. 648
Danmark er for rigt et land til at skulle acceptere folkeskoler med nedslidte lokaler, for få
lærerressourcer, forældede undervisningsmaterialer og utilstrækkeligt IT-udstyr. Socialdemokratiet
ønsker ikke en opdeling i A- og B-skoler, hverken materielt eller efter geografisk placering i socialt
belastede eller begunstigede områder. Derfor afsætter Socialdemokratiet 300 mio. kr. til en bedre
folkeskole med tilstrækkelige lærerressourcer, ordentlige undervisningsmaterialer og anstændige
lokaleforhold.
Til nr. 649
Et af de særligt vigtige initiativer i forhold til folkeskolen er projekt skoleløft.
Undervisningsmidlerne og de fysiske rammer er afgørende for indlæringen. "Projekt Skoleløft" skal
sikre, at skoler - der er materielt nedslidte eller har særligt store opgaver med fx integration af
tosprogede elever eller bekæmpelse af negativ social arv - kan få den nødvendige økonomiske
støtte. Socialdemokratiet afsætter 100 mio. kr. til "Projekt Skoleloft".
Til nr. 650
Socialdemokratiet vil sikre, at fagligheden øges og styrkes i folkeskolen. På fem konkrete områder
vil vi øge det faglige grundlag i skolen og lærernes redskaber i undervisningen. Vi foreslår en
omfattende uddannelsesreform, der garanterer alle lærere i folkeskolen en uges efteruddannelse
årligt. Efteruddannelsen skal foregå indenfor fem faglige fokusområder:
•
•
•
•
•
Læsning
Matematik og naturvidenskab
Urolige børn og unge
Tosprogede elever
Bedre evalueringskultur i folkeskolen
Kommuner og skolebestyrelserne på de enkelte skoler skal inddrages i fokuseringen af den faglige
oprustning ved at udpege og prioritere den enkelte skoles fokusområde.
Socialdemokratiet vil oprette en pulje på 200 mio. kr. ekstra til efteruddannelse af
folkeskolelærerne. Puljen afsættes, så der sikres et reelt løft i lærernes efteruddannelse i forhold til i
dag.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0040.png
Til nr. 651 og 652
Erhvervsuddannelserne står overfor store udfordringer. Et markant frafald skal bringes ned. Antallet
af lærerfri timer og elever på holdene er for højt. Kvaliteten af undervisningen skal forbedres. Og
praktikdelen af uddannelserne er ved at blive reformeret, så alle elever får mulighed for en
praktikplads. Mennesker med handicap skal sikres et kontinuerligt uddannelsesforløb, så der er
grundlag for integration på arbejdsmarkedet.
Efter Socialdemokratiets opfattelse skal uddannelsesgarantien også gælde for
erhvervsuddannelserne: Ingen må forhindres i at færdiggøre den ungdomsuddannelse, man fra
samfundets side er blevet opfordret til at gennemføre.
Visse erhvervsskoler har særligt store integrationsforpligtigelser, idet de uddanner forholdsmæssigt
mange unge danskere af udenlandsk herkomst. Det er uhyre vigtigt, at disse unge får en uddannelse,
der kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. For de pågældende skoler
og deres elever kan gennemførelsesprocenten og kvaliteten af undervisningen forbedres, hvis der
afsættes midler til særlige former for mere intensiv undervisning fx med lavere elevkvotienter.
Regeringens egen tænketank på integrationsområdet har fremsat en række forslag, som yderligere
vil bidrage til at fremme integrationsindsatsen. Socialdemokratiet finder det helt afgørende, at disse
tiltag gennemføres så hurtigt som muligt. En passiv indstilling medfører spild af både menneskelige
og økonomiske ressourcer, som regeringens tænketank selv påpeger.
Til nr. 653
Statstilskuddet til Kaospilotuddannelsen blev ofret i regeringens finanslovsaftale for 2004 med
Dansk Folkeparti. Fra Dansk Folkepartis side indrømmede man åbent, at begrundelsen for
nedskæringen var ren ideologi. Et enigt Finansudvalg i Folketinget havde således netop bevilget
støtte til at gøre uddannelsen permanent. Og undervisningsminister Ulla Tørnæs har hele tiden
understreget, at KaosPilotuddannelsen fagligt set var i orden — og har derfor taget afstand fra
nedskæringen. Socialdemokratiet foreslår at genetablere statstilskuddet med en bevilling på 5 mio.
kr. for 2005.
Til nr. 654
Med finansloven for 2002 hævede regeringen brugerbetalingerne voldsomt på aftenskolerne. Det
finder Socialdemokratiet er en urimelig skat på nogle meget værdifulde uddannelsestilbud. Derfor
er der brug for midler til lettelse af brugerbetalingen. Ekstra midler til dette formål bør målrettes til
lavindkomstgrupper med beskedne uddannelsesmæssige forudsætninger. Socialdemokratiet vil
afsætte 50 mio. kr. til lettelse af brugerbetalingen.
Der findes i alt ca. 1 mio. voksne danskere, der har meget vanskeligt ved at læse og skrive, heraf er
nogle direkte ordblinde. Disse danskere har et legitimt krav på samfundets støtte til at bekæmpe
deres stave-læse-handicap.
Med fremsættelse af forslag til ændring af lov om Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) ønsker
Socialdemokratiet at udvide adgangen til Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og
ordblindeundervisning for den meget store gruppe af læsesvage og ordblinde voksne.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0041.png
Til nr. 655
Regeringen har besluttet at indføre øget brugerbetaling på VUC's HF-enkeltfagskurser og fagene
under almen voksenuddannelse (AVU). VUC retter sig primært imod grupper i befolkningen, som
ikke tidligere har haft mulighed for eller har kunnet gennemføre en grundlæggende uddannelse eller
ungdomsuddannelse. Det er typisk mennesker, som ikke tidligere har trukket på samfundets
"uddannelseskonto" — og som bl.a. derfor også har en begrænset privatøkonomi. Disse mennesker
er nu i den absurde situation, at de skal betale for at få den uddannelse, andre får gratis i det
ordinære uddannelsessystem.
På Åben Uddannelse ønsker regeringen heller ikke længere at give Statens Voksen
Uddannelsesstøtte (SVU) til personer, der opkvalificerer sig med fagspecifikke kurser på
videregående niveau.
Brugerbetalingen og begrænsningerne i adgangen til SVU begrænser mobiliteten på
arbejdsmarkedet og spænder ben for dem, der gerne vil tage en uddannelse senere i livet. Det
er direkte kontraproduktivt i forhold til indsatsen mod negativ social arv. Vejen fra bistandsklient til
— ikke bare bankdirektør - men helt almindelig lønmodtager brolægges med forhindringer. Derfor
vil Socialdemokratiet med en ny bevilling på 145 mio. kr. reducere brugerbetalingen.
Til nr. 656
Det er Socialdemokratiets målsætning, at alle på arbejdsmarkedet får ret til en personlig og livslang
uddannelsesplan. Men regeringen har i forbindelse med de seneste finanslove i stedet gennemført
betydelige beskæringer af voksenuddannelsesområdet. Dels som konsekvens af brugerbetaling og
dels som følge af aktivitetslofter. Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes yderligere 150 mio. kr.
til udbedring af regeringens nedskæringer og oprettelse af flere uddannelsespladser.
Til nr. 657
Der er også brug for en udvidelse af FVU med engelsk og IT-kundskaber for at sikre denne gruppe
mod yderligere marginalisering på arbejdsmarkedet. IT indgår i dag i de fleste arbejdsgange. Mange
virksomheder har engelsk som koncernsprog. Begge dele gør, at der er et stigende behov for
engelsk- og IT-kundskaber for medarbejderne i produktionsleddet. Samtidig kan denne gruppe ikke
umiddelbart benytte de ordinære engelsk- og IT-kurser på AVU, men har brug for målrettede
kurser, der tager højde for deres særlige situation.
Den Forberedende Voksen Undervisning har nu eksisteret i en årrække med stor succes, men det
opsøgende arbejde, der har været varetaget af nu afsluttede socialfondsprojekter, befinder sig i et
tomrum. Da kursisterne er meget svære at nå gennem ordinære informationsmaterialer, ønsker
Socialdemokratiet at styrke den lokale indsats for de stave-læse-svage voksne med en målrettet
oplysningskampagne og indsats på regionalt niveau. En pulje på 45 mio. kr. vil gøre det muligt for
lokale aktører at søge midler til koordinerende indsatser, oplysning og lokale initiativer samt
netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner og fagbevægelse mv.
Til nr. 658
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0042.png
Hovedparten af de lande, vi normalt sammenligner os med, har gennemført lovgivning om at
akkreditere uformel og informel læring. Det giver voksne mulighed for at fa en officiel
anerkendelse af de relevante kompetencer, som de har erhvervet uden for det formelt
kompetencegivende uddannelsessystem. Anerkendelsen har betydning i forhold til
videreuddannelse, hvor man kan opnå merit og derved reducere studietiden i det formelle
uddannelsessystem. Men også i forhold til arbejdsmarkedet, hvor det er en fordel at have en formel
godkendelse af nogle af de væsentligste kompetencer.
Desuden har det vist sig, at akkrediteringen også har betydning for den enkelte deltagers motivation
til yderligere uddannelse både i og uden for det formelle uddannelsessystem. Socialdemokraterne
vil afsætte 5 mio. kr. til en forsøgsordning, som kan skabe grundlaget for en lovgivning, der giver
mulighed for at akkreditere uformelle kompetencer.
Til nr. 659
Et demokratisk samfund har brug for et mangfoldigt udbud af medier. En rummelig offentlighed og
velfunderet journalistik er vigtige forudsætninger for den frie debat.
Medieaftalen 2002-2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti har medført en alvorlig svækkelse
af lokalt ikke-kommercielt radio og tv. Vi ønsker at styrke lokal radio og tv, så flere mennesker får
adgang til at ytre sig. De ikke-kommercielle lokale medier skal derfor tilføres flere midler.
Vi vil desuden styrke dansk dokumentarisk film- og tv-produktion. Hensigten er at hæve
kvalitetsniveauet af dansk tv-produktion samt skabe en større variation i udbuddet af
dokumentarfilm og fjernsyn.
Til nr. 660
Ophavsretten indebærer, at kunstnerne har ejendomsret til deres værker og præstationer. Respekten
for ophavsretten skal være en af de bærende søjler i dansk kulturpolitik. Når der lyttes til musik
eller læses en bog, skal de mennesker, der står bag værket, selvfølgelig have betaling.
På grund af blandt andet privatkopiering og pres fra de kommercielle virksomheder udfordres
ophavsretten i disse år. Vi ønsker at styrke kunstneres ophavsrettigheder, fordi kunstnere skal have
reelle forudsætninger for at skabe og producere kunst. Derfor vil vi tilføre flere midler til musikere
og komponister, der stiller deres værker til rådighed på bibliotekerne.
Til nr. 661
Armslængdeprincippet er et vigtigt princip for dansk kunst og kulturpolitik: "Nok støtte — men ikke
styre". De senere år har armslængdeprincippet desværre været under pres.
Ser man på det samlede kulturbudget, er der i dag en alt for lille del af kunststøtten, der gives med
en armslængdes afstand. Vi vil derfor tilføre kunststøtten flere såkaldte frie midler, således at der
kan opstå nye ideer og kunstneriske værker. Det betyder en styrkelse af dansk litteratur, musik,
billedkunst og scenekunsten.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0043.png
Til nr. 662
Dansk musik befinder sig i øjeblikket på et højt internationalt niveau. Ikke mindst inden for den
rytmiske musik. Grundlaget for at promovere og udvikle dansk musik er således til stede.
Musikverdenen er i disse år under pres; dels fra den hårde internationale konkurrence og
kommercialiseringen, dels på grund stigende cd-kopiering. Derfor er tendensen, at der satses på det
sikre i stedet for på mangfoldigheden.
Vi vil etablere en produktionsstøtteordning for dansk musik. Den skal tilgodese talentudviklingen
inden for dansk musik, så vækstlagene far en chance for at folde sig ud, og også understøtte den
professionelt orienterede musikproduktion. Herved gives de danske musikere bedre muligheder for
at nå uden for Danmarks grænser.
Til nr. 663
Kunst og kultur skal være tilgængeligt i alle dele af landet, og institutioner og kunstneriske
projekter skal tænkes ind i en mangfoldig helhed, hvor både små eksperimenterende projekter og
store kulturelle "fyrtårne" har en berettigelse og funktion.
Konkret betyder det, at vi vil sikre genopretningen og bevarelsen af et kvalitetspræget og
mangfoldigt dansk teaterlandskab ved at tilføre teatermiljøet flere frie midler og hjælpe de mest
pressede dele af teatermiljøet ud af den kunstnerisk begrænsende økonomiske situation, de står i.
Det gælder teatrene under Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, der står foran en stor
udfordring, når det nye skuespilhus åbner. Det gælder egns- og storbyteatrene, der fortsat skal give
de store institutioner kunstnerisk modspil og udbyde kvalitetsteater over hele landet.
Gennem teatret kan man møde børn og fortælle historier på en hel unik måde. Vi ønsker derfor at
styrke indsatsen overfor børneteatret.
Til nr. 664
Den danske kulturarv spiller en afgørende rolle for vores samfund. Det er netop i brydningen
mellem det, der var, og det der kommer, at vi mennesker for alvor kan forme både os selv og vores
samfund. Vi har et stort ansvar for, at den danske kulturarv far plads og rum at boltre sig i.
På Nationalmuseet indførte man i 2003 i en kortere periode en forsøgsordning, hvor der var fri
adgang for alle. Dette var en bragende succes. Besøgstallet fløj i vejret.
Kulturarven er fælles, og derfor skal der være let adgang til den. Vi foreslår derfor, at der gradvist
indføres gratis adgang til de større museer i Danmark.
Til nr. 665
Kunst og kultur skal være en integreret del af vores hverdag. En god start er derfor at gøre en
indsats over børn og unge. Vi vil hjælpe til med at fremme børns kreative og skabende evner, så
børn ikke bliver passive forbrugere, men aktive deltagere.
Børnene skal mødes, der hvor de færdes til daglig. Derfor bør der være kulturskoler rundt omkring i
landet. Kulturskolerne skal udbyde undervisning til børn og unge inden for billedkunst, dans, drama
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0044.png
og litteratur. Med de gode erfaringer fra oprettelsen af musikskoler, mener vi, det er oplagt at
stimulere børn og unges kreative evner også på andre områder.
Til nr. 666
Socialdemokratiet foreslår, at der nedsættes en fælles arbejdsgruppe mellem Kirkeministeriet,
biskopper, provster og præster og relevante organisationer fra det kirkelige landskab.
Arbejdsgruppen bør have 12-18 måneder til debat, opsamling og produktion af temakatalog.
Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes 2 mio. kr. til analysearbejdet, gennemførsel af ekstra
debatmøder og opsamling til temakatalog som supplement til de midler, organisationerne og
ministeriet selv har at bidrage med til arbejdet.
Til nr. 667
Kvalificeret og opdateret viden er en forudsætning for en god miljøpolitik. En fokuseret
forskningsindsats er nødvendig for at løse en række presserende miljøproblemer. Desværre har
regeringen også på dette område foretaget markante nedskæringer. Det har blandt andet ramt
Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser og
Forskningscenteret for Skov og Landskab.
Der er et akut behov for en genopretning samt styrkelse af miljøforskningen i Danmark. Vi behøver
virkemidler i forhold til at løse alvorlige miljøproblemer eksempelvis grundvandsforurening,
jordforurening og påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer.
Til nr. 668
Socialdemokratiet foreslår, at Institut for Miljøvurdering nedlægges. Socialdemokratiet mener, at
man far mere og bedre miljøforskning for pengene ved at styrke den videnskabsbaserede forskning
på miljøområdet — j f. fors lag ovenfor.
Til nr. 669
Regeringen har fjernet bevillingen til Naturrådet. Hermed har man bremset et uafhængigt,
vidensbaseret bud på kravene til beskyttelsen af dansk natur. I stedet har man overført ressourcerne
til Institut for Miljøvurdering.
Socialdemokratiet ønsker at genskabe Naturrådets uafhængige analytiske perspektiver på
miljøpolitikken. Derfor foreslår vi, at bevillingerne genoprettes.
Til nr. 670
Der går næsten ikke en dag, uden at danskerne bliver mindet om vores kemiske hverdag. Der er
skadelige kemikalier i tøjet, phtalater i børnenes legetøj, hormonforstyrrende stoffer etc.
Socialdemokratiet vil være med til at bringe orden i kemisk kaos og vil derfor forstærke indsatsen
for international indsats, forskning og myndighedsbehandling af de farlige stoffer i vores hverdag.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0045.png
Til nr. 671
Forskningscentret for Skov og Landskab offentliggjorde sidste år en undersøgelse, der viste, at den
danske befolkning i høj grad er tilhængere af en aktiv indsats for miljøet, samt at der er stor tillid til
de grønne organisationer. Set i forlængelse heraf er det beskæmmende, at regeringen har foretaget
nedskæringer målrettet imod det folkelige grønne engagement. Nedskæringerne har endvidere den
negative effekt, at der skabes en ubalance imellem de ressourcerige spillere, industri og landbrug,
og befolkningen i miljøpolitikken.
Socialdemokratiet ønsker en stærk folkelig forankring af miljøpolitikken. De folkelige grønne
organisationer skal styrkes. Desuden skal der tages initiativer til aktivt at støtte en grøn
forbrugeradfærd samt fremme miljørigtig adfærd generelt i den enkeltes dagligdag, eksempelvis
gennem statslig medfinansiering af de Grønne Guides.
Til nr. 672
Den danske naturs tilstand er alarmerende, og behovet for en aktiv politisk indsats er presserende.
Det var de klare konklusioner i Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 udarbejdet med bred tilslutning
fra såvel de grønne organisationer som dansk landbrug. Parallelt hermed fremlagde
Adgangsudvalget en analyse af tendenserne til begrænsning af befolkningens adgang til naturen —
og muligheder for at vende denne udvikling.
Socialdemokratiet mener, at tiden er inde til at omsætte udredningsarbejdet til en decideret
naturreform og har fremlagt forslag om en sådan reforms grundtræk. Naturreformen indebærer bl.a.
øget naturgenopretning og naturpleje, flere sammenhængende naturområder, skovtilplantning,
indførelsen af beskyttelseszoner rundt om sårbare naturområder, ekstensivering af landbrugsdriften,
beskyttelse af naturskovene, vandløbsforbedringer og beskyttelse af overdrev efter biologiske
kriterier mm.
Til nr. 673
Socialdemokratiet er stærkt foruroliget over drikkevandets udvikling. Drikkevandsressourcerne er
kun halvt så store som tidligere antaget, og i 40-50 pct. af de små private anlæg overskrides en eller
flere grænseværdier af pesticider, nitrat, bakterier mm. Der er et klart og veldokumenteret behov for
en skærpet beskyttelse af det danske drikkevand. Rent drikkevand direkte fra hanen skal være en
ret, som alle danskere har.
Socialdemokratiet vil i den kommende folketingssamling fremsætte beslutningsforslag om en
"vandpakke". Forslaget indebærer bl.a. et lavere pesticidforbruget via en begrænset
behandlingshyppighed, ligesom der skal etableres opsamlingspladser, hvor sprøjteudstyr skal
rengøres.
Skovrejsningen skal styrkes over vandindvindingsområder, og der skal udarbejdes målsætninger for
gartnerier, planteskoler og frugtavl. Producenternes dokumentation skal forbedres, og samarbejdet
mellem vandværker, kommuner og landbrugene intensiveres for at sikre miljøvenlig drift.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0046.png
Der skal kunne ydes støtte til at løse akutte forureningsproblemer i drikkevandet for den enkelte
familie og de små vandværker. Støtten til generelle forsknings-, demonstrations- og
udviklingsprojekter indenfor vandforsyning øges, og varslingssystemet skal udvides og forbedres.
Endeligt skal der tages skridt til forstærket indsats på jordforureningsområdet og hjælp til de
mennesker, der uforvarende er kommet i klemme.
Til nr. 674
Danmark skal de kommende år gennemføre EU's vandrammedirektiv. Direktivet er et meget
væsentligt og vigtigt instrument i kampen for at sikre det danske grundvand og det danske
overfladevand. Desværre har regeringen valgt at nedprioritere dette arbejde, da amterne som
vandmyndighed ikke har fået tilstrækkeligt med ressourcer stillet til rådighed. Samtidig forsøger
regeringen også at udskyde og nedsætte målsætningerne for vores fælles ressource, det danske
grund- og overfladevand.
Socialdemokratiet vil forstærke indsatsen, sikre miljømålene og myndighedsbehandlingen for vores
fælles grund- og overfladevand.
Til nr. 675 og 693
Dansk landbrug får massiv støtte betalt direkte eller indirekte af skatteyderne. Gennem EU gives
der en direkte økonomisk støtte på 7,4 mia. kr. Hertil kommer den støtte, der ligger i, at priserne på
en lang række landbrugsvarer kunstigt holdes højere end verdensmarkedspriserne. Endelig
modtager dansk landbrug en betydelig national støtte i form af tilskudsordninger og meget
lempelige skatteregler.
Derfor foreslår Socialdemokratiet også, at den såkaldte "bondegårdsregel", der holder vurderingen
af landbrugsjord kunstigt under markedsprisen, gradvist ophæves. Skatteministeriet har tidligere
vurderet, at en ophævelse bondegårdsreglen vil øge skatteprovenuet med 2,5 mia. kr.
Til nr. 676
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0047.png
Regeringens uambitiøse fødevare- og forskningspolitik har konsekvenser. Det rammer dansk
forskning hårdt, når basisbevillingerne konsekvent udsættes for nedskæringer, for det er dem, der
skal sikre, at vi har tilstrækkeligt med grundforskning. Samtidig betyder de faldende
basisbevillinger, at der bliver problemer med at byde ind på EU-projekter, hvor vi typisk selv skal
finansiere halvdelen, hvorefter der kan suppleres dobbelt op med EU-midler. Vi har med andre ord
ikke råd til, at nedskæringerne i basisbevillingerne fortsætter. Derfor skal forskningen have en
saltvandsindsprøjtning, så vi kan sikre grundforskningen de vilkår, der skal til, for at vi bibeholder
et højt vidensniveau til videreudvikling af dansk fødevareproduktion.
Dansk Jordbrugsforskning er blandt de bedste forskningsinstitutioner, vi har. Alligevel er den udsat
for nedskæringer. Hvis den udvikling fortsætter, vil det blive svært for os at opfylde ambitionen om
at udvikle vores landbrug og fødevareproduktion til at være det ypperste, der kan præsteres.
Vi har også stor brug for forskning inden for såvel ernæring som fødevaresikkerhed. Det gælder
bl.a. kostundersøgelser, der nødvendiggøres af berigede produkter, ligesom vi har brug for
forskning i positive og negative effekter ved vitaminer og mineraler, sundhedsanprisningers
påvirkning på fødevareindtag og kostsammensætning, funktionelle fødevarers sundhed og sikkerhed
og noget så tørt som kost-geninteraktioner (nutragenomics).
Inden for fødevaresikkerhed har forskningen på det kemiske område været nedprioriteret over en
længere periode. Her har vi behov for forskning inden for bl.a. naturlige toksiner,
tilberedningsprocesser og hormonforstyrrende stoffer.
Mange af disse temaer har ikke industriens interesse. Derfor er det ekstra nødvendigt at sikre
uafhængig forskning i forbrugerrettede temaer.
Til nr. 677
Overvægt og fedme er et stigende problem i Danmark, hvor 30 pct. af danske børn er overvægtige.
Som med så meget andet gælder det, at det er lettest at tillægge sig gode vaner i barndommen,
ligesom forkert ernæring i skolealderen samtidig øger risikoen for følgesygdomme i voksenalderen.
Men forkert ernæring har allerede håndfaste konsekvenser i skoletiden. Hvis man ikke får noget
ordentligt at spise i løbet af dagen, kan man ikke koncentrere sig.
På mange arbejdspladser er der madordninger. Vi vil give vore børn samme muligheder for at få et
sundt og spændende måltid i rolige omgivelser. Vi støtter regeringens rådgivningsordninger, men vi
bør gå et skridt længere og etablere en pulje til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad for at
sætte skub i udviklingen og vende overvægtstendensen i den danske befolkning. Ansvaret for
børnenes mad vil altid være forældrenes — men den hjælpende hånd er samtidig samfundets hjælp til
selvhjælp. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det ganske enkelt ikke betale sig at lade stå
til.
Til nr. 679
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0048.png
Alt for mange forældre er i en stor klemme, når børnene er syge mere end &I dag. Der er
tidspunkter, hvor børn har ekstra meget brug for deres forældre. Derfor skal forældrene fremover
have mulighed for at have flere omsorgsdage til børnene. Socialdemokraterne vil derfor give
forældrene flere valgmuligheder indenfor de gældende regler for barselorlov, så forældre kan vælge
flere omsorgsdage. Der skal etableres en langt mere fleksibel barselorlov. En barselorlov, som giver
forældrene mulighed for at afgive en del af deres barselorlov til gengæld for at få flere
omsorgsdage. Forslaget er omkostningsneutralt.
Til nr. 680
En effektiv konkurrence forudsætter også, at der er gennemsigtighed og information om
markederne. Derfor skal uvildig information og oplysning til forbrugerne styrkes. Socialdemokratiet
ønsker at øge bevillingerne til Forbrugerstyrelsen med 7 mio. kr.
Til nr. 681
Som forbrugere har vi reelt ikke mange chancer for at gennemskue, om standarden på den mad, vi
køber, er i orden. Derfor er det vigtigt, at vi har en velfungerende fødevarekontrol, og at
fødevarekvaliteten ikke bare er op til producenternes forgodtbefindende. En succes som den
tidligere regerings indførelse af Smiley-ordningen hviler på er, at der er en løbende kontrol. Hvis
den udebliver, vil ordningen hurtigt forringes. Den danske forbruger har krav på, at der er ordentlige
forhold — det kan vi kun sikre ved at give fødevarekontrollen ordentlige arbejdsbetingelser.
Til nr. 682
Ernæringsoplysning er meget vigtig i en tid, hvor der aldrig har været mere brug for gennem massiv
information at sikre, at livsstilsreklamer og supermarkedernes tilbud i børnehøjde ikke sætter varige
spor i danskernes livvidde. Der er i høj grad brug for oplysning, bl.a. i forbindelse med
sundhedsanprisninger, beriget mad og kampagner rettet mod børn der påvirkes af reklamer.
Desuden er det vigtigt, at folk gennem kostanbefalinger får råd om, hvordan man skal sammensætte
sin kost. Der skal tages højde for, hvad der er god ernæringsoplysning til forskellige målgrupper,
ligesom det er vigtigt, at vi forbrugere forstår, hvornår sundt er sundt. Ernæringsoplysning er med
andre ord en opgave, vi tager alvorligt i et samfund, hvor fedme og overvægt er et stigende
problem, og hvor mad altid er lige ved hånden.
Af de samlede midler afsættes 5 mio. kr. til støtte af nicheproduktioner og økologi, herunder
honningproduktion.
Til nr. 683
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0049.png
Socialdemokratiet ønsker at fremrykke anvendelsen af Trafikaftalens anlægspulje, hvorfor den
forhøjes til 110 mio. kr. i 2005.. Anlægspuljen skal anvendes til at udmøntes Socialdemokratiets 2
forslag: Trafikinformation (100 mio.kr.) og Bedre sikkerhed for cyklister (10 mio.kr.).
Til nr. 684
Regeringens nedskæring af tilskud til offentlig transport har medført markante takststigninger for
den kollektive trafik. Konsekvensen er, at færre mennesker fremover vil benytte den offentlige
transport. Vi vil få mere privat transport til skade for miljøet. Vi ser samtidig allerede markant
højere udgifter for de mange mennesker, der er tvunget til at benytte offentlige transportmidler til
og fra arbejde hver dag.
Regeringens politik på dette område er asocial og går hårdt ud over miljøet og ikke mindst de
svageste grupper i vores samfund. Det vil Socialdemokratiet imødegå og tilfører derfor 200 mio. kr.
mere i 2005 til lavere takster for den kollektive trafik.
Til nr. 685
Når vi som turister rejser rundt i Europa og andre steder i verden, er der ofte noget, der mangler i
gadebilledet — cyklisterne. Danskerne er flittige brugere af cyklen til gavn for vores miljø og
sundhed. Dette er en tendens, som vi skal støtte op om. Hvis danskerne kan forblive ivrige cyklister,
er det afgø-rende, at det også er sikkert at transportere sig på cykel ikke mindst for de yngste
cyklister, der skal til og fra skole. For at forbedre sikkerheden for cyklister foreslår
Socialdemokratiet, at der udmøntes 10 mio. kr. fra anlægspuljen til etablering af flere cykelstier
med et særligt fokus på vores børns skolevej.
Til nr. 686
Socialdemokraterne ønsker at forbedre sikkerheden i trafikken. Et tiltag, der
skal gøre det mere sikkert at færdes på de danske motorveje, er etablering af
moderne trafiksstyringssystemer samt forbedringer i elektronisk trafikstyring,
der i dag er delvist etableret. Systemet skal muliggøre en fuld trafikstyring,
hvilket indebærer hastighedsharmonisering, vognbaneregulering, køvarsling og
videoovervågning. Alle disse tiltag skal være med til at sikre, at trafikken på
motorvejene glider nemmere, og at hastigheden holdes på et forsvarligt niveau
med færre færdselsuheld og større trafiksikkerhed til følge. Til dette formål
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0050.png
fra anlægspuljen på
foreslår Socialdemokraterne, at der udmøntes 100 mio. kr.
trafikområdet.
Til nr. 687
Hvis de mindre øsamfund skal have mulighed for at udvikle sig, er det en helt afgørende
forudsætning, at transportmulighederne til og fra fastlandet er så gode som mulige. Som situationen
er i dag, er færgetaksterne til og fra Samsø, Ærø og Læsø for høje til, at turisme og
pendlermulighederne kan udnyttes optimalt. Det ønsker Socialdemokratiet at rette op på. Derfor
afsættes der i forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejdsgrupper vedrørende
transport til de mindre øer en pulje på 5 mio. kr. til lavere takster.
Til nr. 688
Godstransporten er med til at sikre, at de lokale virksomheder kan fragte råstoffer, halvfabrikata og
de færdige produkter til og fra leverandører og aftagere på en sikker og miljømæssig fordelagtig
måde. I nogle lokalsamfund er godstransport på privatbanerne ikke bare en forudsætning for
rentabel virksomhedsdrift, men også et godt fundament for fortsat erhvervsmæssige udvikling, og
det har dermed også en positiv effekt på beskæftigelsen.
Efter 31. december 2004 vil der være helt nye vilkår for transport af gods på privatbanerne. Det kan
blive meget vanskeligt for mange lokale virksomheder i yderområderne fortsat at transportere gods
via jernbanerne. Det vil derfor være et miljømæssigt og regionalpolitisk tilbageskridt, hvis
godstransporten på lokalbanerne ikke sikres i fremtiden. Socialdemokratiet vil afsætte 1 mio. kr. til
at støtte godstransport på privatbaner.
Til nr. 689
Socialdemokratiet inddrager i finansieringen af de forslag vi fremlægger, en reduktion af den
generelle reserve.
Til nr. 690
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0051.png
Satsreguleringspulj en udmøntes.
Til nr. 691
På verdenstopmødet i Rio 1992 påtog de rige lande sig at bære de største byrder, når det gælder
verdens omstilling til bæredygtig udvikling. De rige lande forpligtede sig derfor til at bidrage med
nye ressourcer udover den sædvanlige ulandsbistand til at bekæmpe miljøproblemer i
udviklingslandene. Daværende miljøminister Per Stig Møller var aktiv i arbejdet for denne
beslutning. Efterfølgende besluttede et bredt politisk flertal at oprette en økonomisk ramme, som
ville sikre, at Danmark levede op til denne forpligtelse. Det er dybt paradoksalt, at denne ramme
siden er blevet totalt elimineret under netop Per Stig Møllers ledelse af Udenrigsministeriet.
Dermed lever Danmark ikke længere op til de løfter, vi afgav i Rio. Dermed bidrager vi desværre til
at cementere indtrykket af en global udvikling, hvor de rigeste lande løber fra deres ansvar. Og
dermed har vi opgivet en indsats, der ifølge uvildige evalueringer gjorde stor gavn — og rent faktisk
betalte sig også økonomisk i form af store danske eksportmuligheder.
Derfor foreslår Socialdemokratiet en fornyet styrkelse af miljø-, freds- og stabilitetsindsatsen på
500 mio. kr. En del af disse midler bør som tidligere rettes mod løsningen af miljøproblemer i EU's
nærområder mod øst. EU's udvidelse medfører naturligvis, at denne indsats bør ændre fokus. Men
der er store miljøproblemer i det nordlige Rusland (inklusiv Kaliningrad og Sct.
Petersborgområderne), som har direkte indvirkning på østersøområdet og dermed vores hjemlige
miljø. Her vil det være oplagt, at Danmark bidrager økonomisk til at løse store miljøproblemer til
gavn for både det globale miljø, de lande vi hjælper samt vores hjemlige miljø.
Til nr. 692
Socialdemokratiet mener, at man burde afskaffe tilskuddet til køb af CO2-kvoter.
Til nr. 694
Regeringens erhvervsskattepakke, der skulle skabe vækst og udvikling, drejede sig reelt kun om at
åbne nogle skattehuller for erhvervslivet. Det er der ikke meget vækst og udvikling over. Dansk
erhvervsliv kan ikke og skal ikke konkurrere på lav skat. Socialdemokratiet stemte også imod en
lang række af erhvervspakkens skattelettelser. Vi foreslår disse skattelove ophævet, bortset fra
forslaget om en højere bundgrænse for moms.
Til nr. 695
Reserven er en konsekvens af, at Socialdemokratiet afviser en række af regeringens nye initiativer,
da de er indeholdt i Socialdemokratiets ændringsforslag til finanslov — jf. Socialdemokratiets
forslag til finanslov 2005 og Budgetoversigten, august 2004, Finansministeriet.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0052.png
Til nr. 696
Regeringen har lempet beskatningen af medarbejderes aktieoptioner. Socialdemokratiet mener ikke,
at skattereglerne skal lægge op til spekulation om, hvorvidt løn udbetales på normale vilkår eller i
form af aktieoptioner.
I de seneste år har flere pensionister valgt at bosætte sig i Frankrig og Spanien. De eksisterende
dobbeltbeskatningsaftaler gør, at det skattemæssigt er meget favorabelt at bosætte sig i de
pågældende lande. Pensioner fra Danmark beskattes i de pågældende lande med meget lave satser,
mens de danske pensioners niveau afspejler det danske skattesystem. Derfor skal reglerne i de
pågældende aftaler straks fornyes. Hvis det kræver en opsigelse af aftalerne, må det være
konsekvensen. Socialdemokratiet har stor forståelse for, at mange pensionister finder det
spændende at bosætte sig i udlandet, men det er ikke rimeligt, at danske skatteborgere yder tilskud
til flytningen.
Socialdemokratiet finder, at det er godt, at skattesystemet tilskynder den enkelte til at spare op til
sin pension. Når der ydes et skattemæssigt tilskud til pensionsopsparingen, er det også rimeligt, at
reglerne er udformet på en sådan måde, at der ikke er tvivl om, at det drejer sig om pensionsindskud
og ikke skatteplanlægning — eller skattespekulation.
Som reglerne er i dag, kan man opnå fradragsret for ubegrænsede indskud på pensionsordninger
med løbende udbetaling. Socialdemokratiet foreslår, at der indføres et loft over de årlige indskud på
pensionsordninger med løbende udbetaling på 100.000 kr. Det skyldes, at en mindre gruppe meget
vellønnede personer anvender de skattebegunstigede pensionsordninger til at udskyde — eller
reducere deres skat.
I alt er der 35.000 skatteydere, der indbetaler mere end 100.000 kr. om året på pensionsordninger
med løbende udbetaling. I gennemsnit indskyder de 230.000 kr. om året. Indføres der et loft på
100.000 kr. over indskuddet på pensionsordninger, vil det umiddelbart kunne øge skatteprovenuet
med 2,7 mia.kr. Det er ikke realistisk, at hele dette provenu vil komme i statskassen. Det skyldes
bl.a., at der for selvstændige og gifte vil være visse muligheder for at udjævne deres
pensionsindskud. På den baggrund vurderer Socialdemokratiet, at det vil være realistisk med et
provenu i størrelsesordnen 1,5 mia. kr.
Endelig foreslår Socialdemokratiet, at der sættes mere effektivt ind over for sort arbejde og illegalt
arbejde. Socialdemokratiet mener ikke - som regeringen - at en sådan indsats vil være en udgift for
staten. Indsatsen forventes at øge skatteprovenuet med 200 mio. kr. netto.
Til nr. 698
Regeringen har bevidst gennemført en lang række erhvervsskattelettelser. Samtidig har regeringens
retorik og skattestop betydet, at den systematisk har undladt at tage initiativer til at lukke opståede
skattehuller og utilsigtede spekulationsmuligheder imod skattesystemet. Den såkaldte TDC-sag, der
nu undersøges, er et glimrende eksempel på den politik, der hylder, "at ethvert skattehul er et
åndehul".
Regeringen har brystet sig af, at den i hele sin levetid ikke har gennemført en skattelov, der
medfører et stigende provenu for staten. Og denne linie er gennemført så konsekvent, at den i flere
år modstod presset for at lukke skattehuller, uagtet at regeringen har været vidende om, at pengene
fossede ud af statskassen.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0053.png
Efter omfanget af regeringens passivitet er blevet afdækket, har regeringen i den senere tid fremlagt
enkelte lovforslag, der skulle lukke skattehuller.
Socialdemokratiet foreslår, at de særlige regler om andelsbeskatning ophæves — og at
virksomhederne overgår til almindelig selskabsbeskatning.
Socialdemokratiet foreslår at ophæve de særlige regler om international sambeskatning.
I dag kan selskaber frivilligt vælge at lade sig sambeskatte med et datterselskab i udlandet. I praksis
betyder sambeskatningsreglerne, at der gives et skattetilskud til at flytte investeringer og
arbejdspladser til lande med lavere selskabsskat. Giver en investering overskud, betaler man skat i
"lavskatte-landet" — og giver den underskud, kan den fradrages i den danske selskabsskat med en
skatteværdi af 30 procent.
Told- og Skattestyrelsen har foretaget en stikprøveundersøgelse på tal fra 2000-2002. Stikprøven
omfatter seks pct. af moderselskaberne og 20 procent af datterselskaberne. Ifølge en opregning af
stikprøven er det samlede nettoprovenutab af frivillig international sambeskatning foreløbig skønnet
til knap to mia. kr.
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0054.png
Peter Christensen (V) Svend Heiselberg (V) nfmd. Svend Erik Hovmand (V) Rikke Hvilshøj (V)
Kristian Thulesen Dahl (DF) fmd. Per Dalgaard (DF) Lars Barfoed (KF)
Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Jan Petersen (S)
Lissa Mathiasen (S) Lotte Bundsgaard (S) Nicolai Wammen (S) Klaus Hækkerup (S)
Lene Jensen (S) Ole Sohn (SF) Morten Helveg Petersen (RV)
Tj66veldisflokkurin, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)54 *
52
Socialdemokratiet (S)
22
Dansk Folkeparti (DF)
16
Det Konservative Folkeparti (KF)
12
Socialistisk Folkeparti (SF)
9
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Kristendemokraterne (KD)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tj66veldisflokkurin (TF)
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
4
4
1
1
1
3
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
 L 1 - 2004-05 (1. samling) - § 7 - Bilag 18: Udkast til tillægsbetænkning over L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2005
2786303_0055.png
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 1
Bilagsnr.
L 1- § 7 Bilag 4
L 1- § 7 Bilag 7
L 1- § 7 Bilag 8
L 1- § 7 Bilag 9
L 1- § 7 Bilag 10
L 1- § 7 Bilag 11
L 1- § 7 Bilag 12
L 1- § 7 Bilag 13
L 1- § 7 Bilag 14
L 1- § 7 Bilag 15
L 1- § 7 Bilag 16
L 1- § 20 Svar på
spm. 1
Titel
Betænkning over FFL 2005
Finansministerens ændringsforslag til FFL 2005
Den Nordatlantiske Gruppes ændringsforslag til FFL 2005
Aftaler om Finansloven for 2005
Kristendemokraternes ændringsforslag til FFL 2005
Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til FFL 2005
Enhedslistens ændringsforslag til FFL 2005
Finansministerens ændringsforslag til FFL 2005
Det Radikale Venstres ændringsforslag til FFL 2005
Socialdemokratiets ændringsforslag til FFL 2005
Oversigt over ændringsforslag vedr. afstemningsønsker
Ministerens svar på spørgsmål 1 til undervisningsministeren
ad § 20. Undervisningsministeriet