C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ111273.DOC
25. august 2004
F5 HCH/KSC
J.nr. 10-124
Nye retningslinjer for ÆF
Som følge af et skred mod en mere legalistisk udformning af ÆF, er der behov for at
vejledningen om ændringsforslagenes udformning præciseres i ØAV.
En mere legalistisk udformning af ændringsforslagene
Der er for enkelte paragraffer sket et gradvist skred i ændringsforslagene
mod en mere legalistisk udformning af ændringsforslagene, hvor æn-
dringsforslagene bliver udformet som præcise rettelser til finanslovforsla-
get, som herefter opdateres i den ajourførte finanslov.
Dette har betydet, at disse ændringsforslag er blevet mere tekniske og
svære at gennemskue, da forståelse af ændringsforslaget kræver, at man
sammenstiller ændringsforslaget med finanslovforslaget.
Denne mere legalistiske udformning går imod den nuværende vejledning,
hvoraf det bl.a. fremgår, at anmærkningerne til ændringsforslaget
skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af forslaget,
udarbejdes med henblik på at forklare, hvad ændringsforslaget går ud
på,
og formuleres således at det kan læses uafhængigt af anmærkningerne
til finanslovforslaget.
Præcisering i ØAV
Der er dog behov for, at det præciseres i ØAV, at anmærkningerne til
ændringsforslaget ikke skal udformes som ændringer af anmærkningerne
til finanslovforslaget, men som en begrundelse for og beskrivelse af ændringen.
Endvidere er der behov for, at dette rykkes frem til en mere fremtræden-
de plads i vejledningen.
Der er derfor udarbejdet en række præciseringer til den nuværende vej-
ledning, jf. de reviderede ØAV-vejledninger i bilag 1-3 (det er primært
bilag 1, der er ændret).
Endvidere vil der blive orienteret om problemet og præciseringerne i vej-
ledningerne på det kommende budgetchefsmøde den 6. september.
Indstillinger
Det indstilles, at de reviderede vejledninger der fremgår af bilag 1-3 of-
fentliggøres i ØAV.