Fremsat 18-11-2004
1. behandlet/henvist til udvalg 02-12-2004
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beslutningsforslaget skulle styrke det lokale demokrati ved
- at sikre et større antal medlemmer af kommunalbestyrelserne,
- at genindføre lokaludvalg i kommunerne under særlige præmisser,
- at borgmestre skulle kunne afsættes, når to tredjedele af kommunalbestyrelsen stemte for, og
- at 10 pct. af vælgerne kunne kræve folkeafstemning.
Baggrund:
Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med den kommende kommunalreform. Ifølge forslagsstillerne ville den kommende kommunalreform mindske antallet af aktive lokalpolitikere, og der ville for den enkelte borger blive længere til de lokale beslutningstagere i de nye storkommuner. Derfor var der behov for at indføre ovennævnte tiltag for at bevare og styrke det lokale demokrati.