Bilag til udenrigsministerens
Forsvarsudvalget
skrivelse af 19. november 2004
(B 42 spørgsmål 76)
(offentligt)
Spørgsmål nr. 76 :
Er sikkerhedssituationen i Irak så god, at Danmark kan udsende afviste asylansøgere til Irak?
Svar:
På et møde den 28. september 2004 drøftede integrations- og udviklingsministeren spørgsmålet
om udsendelse af irakiske statsborgere fra Danmark, som ikke har fået asyl, med den irakiske
migrationsminister Sorya Y. Isho. I den forbindelse anerkendte den irakiske migrationsminister
Iraks pligt til at tilbagetage afviste irakere fra Danmark, men tilkendegav samtidig at det endnu er
for tidligt at påbegynde tvangsmæssige udsendelser til Irak. Der blev opnået enighed om, at
forberedelser kunne iværksættes, og at Danmark fremmer frivillige udsendelser af afviste
asylansøgere.
Senest har statsministeren rejst spørgsmålet med premierminister Allawi den 5. november 2004 i
forbindelse med Det Europæiske Råds møde.